Bilag 1 Servicevejvisning Administrationsgrundlag. Love, regler og baggrund Marts 2013

Transkript

1 Bilag 1 Servicevejvisning Administrationsgrundlag Love, regler og baggrund Marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Gældende nationale regler Lovbekendtgørelse Bekendtgørelse af færdselsloven...4 Bekendtgørelser om vejvisning Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Vejregler Vejvisning, Hæfte 3, Servicevejvisning på almindelige veje, Hvad er vigtigt i forbindelse med servicevejvisning? Øvrige former for skiltning Reklameskilte og facadeskiltning i byer Reklameskilte i det åbne land Særlig servicevejvisning i det åbne land Valgplakater Byggepladsskilte Vejnavneskilte Andre mål, hvor der kan vejvises med servicesymboler Skriftstørrelse og type

3 1 INDLEDNING Dette bilag er tillæg til dokumentet: Servicevejvisning. Administrationsgrundlag, Herning Kommune, Marts Bilaget indeholder love, regler og diverse baggrundsmateriale vedrørende administrationsgrundlag for servicevejvisning i Herning Kommune

4 2 GÆLDENDE NATIONALE REGLER Nedenfor er en gennemgang af udvalgte fra Bekendtgørelse af færdselsloven, bekendtgørelser samt udvalgte punkter i Vejregler for Vejvisning. I det følgende beskrives udvalgte bekendtgørelser med fokus på servicevejvisning. FAKTA En bekendtgørelse er konkrete regler, der udstedes med hjemmel i en lov og så at sige udmønter lovens overordnede regler. En lovbekendtgørelse er derimod blot en sammenskrivning af den oprindelige lov og senere ændringslove og tjener som en form for service til borgere og andre brugere af loven (så man ikke skal orientere sig i en hovedlov og tusinde senere ændringslove). Modsat en bekendtgørelse indeholder en lovbekendtgørelse således ingen selvstændige regler og er derfor ikke bindende i sig selv. 2.1 Lovbekendtgørelse Bekendtgørelse af færdselsloven Uddrag af bekendtgørelse af færdselsloven: 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af: 1) færdselstavler, 2) afmærkning på kørebanen, 3) signalanlæg og 4) anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen. 96. Afmærkningen i 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige vejes vedkommende af vejbestyrelsen, medmindre andet følger af vejlovgivningen. 99. Stk. 2. Skilte, opslag, lysindretning og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning efter 95 stk. 1. Stk. 3. Genstande af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med afmærkning efter 95, stk. 1, eller de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen

5 2.2 Bekendtgørelser om vejvisning Bemærk at der i 2012 kom nye bekendtgørelser. Disse er ikke nødvendigvis indarbejdet i alle vejreglerne p.t. Se bekendtgørelserne på retsinfo. Nedenstående er dog fra de nye bekendtgørelser Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Uddrag af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, bek. nr. 801 af 4. juli Stk. 3. Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning der er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet. 8. Tekst på tavlerne skal udføres med Dansk Vejtavleskrift Der skal være kontinuitet i vejvisningen. Det betyder at vejvisningsmål, der én gang er vist på en tavle, skal vises på alle efterfølgende tavler af denne kategori på ruten, indtil målet er nået. Stk. 2. Vejvisningen i et kryds skal være entydig. Der må således ikke i et kryds vejvises til samme mål ad to retninger, medmindre det af vejvisningen fremgår, at de to vejvisninger henvender sig til forskellige trafikanter Almindelig servicevejvisning skal være trafikalt begrundet Servicevejvisning skal udføres med servicesymboler frem for tekst, jf. dog 346, 347 og Når det er trafikalt begrundet, jf. 334, kan der vejvises med tekst til følgende mål: 1) Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, sports-/idrætsanlæg og lignende) 2) Kulturelle institutioner (kulturhuse, forsamlingshuse, teatre og lignende) 3) Offentlige kontorer og servicefunktioner 4) Industriområder 5) Offentlige og private virksomheder Stk. 2. Til følgende mål vejvises med servicetavler eller med en række servicesymboler samlet i en hvid/blå rutevejviser eller tabelvejviser: 1) Campingpladser 2) Campingpladser for autocampere 3) Campinghytter 4) Vandrerhjem 5) Hoteller, kroer, moteller Inden for tættere bebygget område må navn på overnatningsmål kun anføres på vejvisere, hvis der er flere overnatningsmål af samme type i byen i umiddelbar nærhed af hinanden, og hvis vejbestyrelsen etablerer en sammenhængende vejvisning til overnatningsmål Udenfor tættere bebygget område må overnatningsmålets navn kun anføres, hvor der i et vejkryds vejvises til samme type overnatningssted i flere retninger Servicevejvisning med tekst må kun ske til følgende mål: 1) Badesteder 2) Større rekreative mål (naturområder, fritids- og turistanlæg m.m.) 3) Betydende seværdigheder og turistattraktioner 4) Kirker

6 355. Servicesymbol M 52,1 Lokal seværdighed må kun anvendes i forbindelse med seværdigheder og attraktioner af høj kvalitet og stor offentlig interesse, jf. stk. 2. Bemærk: (se under afsnittet lokale seværdigheder for stk. 2 indhold) 2.3 Vejregler Vejregler er den overordnede betegnelse for en omfattende samling af publikationer, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet med at planlægge, projektere, udbyde og drive veje. Vejreglerne medvirker til at sikre, at det danske vejnet er fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikkert. Vejreglerne udtrykker sig ensartet uanset hvilken landsdel der er tale om. Dygtige fagfolk og eksperter fra hele vejsektoren står bag udarbejdelsen af vejreglerne. Det er med til at sikre, at der er bred opbakning hos alle hovedinteressenter. Vejreglerne bliver til i en række vejregelgrupper, der er sammensat til at varetage hver deres særlige område. Inden en vejregel offentliggøres præsenteres den for Vejregelrådet, som er vejregelorganisationens øverste faglige organ. Vejreglernes deciderede krav udmøntes i bekendtgørelser. Vejreglerne tager alle udgangspunkt i, at god trafiksikkerhed er det vigtigste af alle elementer. Derfor opsættes der fx aldrig servicevejvisning, hvis det kan forringe trafiksikkerheden. Denne vurdering foretages altid af den lokale vejmyndighed. Servicevejvisning gives på rette sted, i rette tid og i den rette mængde, så trafikanterne kan overskue og læse vejvisningen. Samtidig kan trafikken via vejvisning ledes af de mest trafiksikre veje. Vejreglerne ses på Vejvisning, Hæfte 3, Servicevejvisning på almindelige veje, 2010 Grundlaget for servicevejvisning i Danmark er - udover bekendtgørelserne beskrevet i vejreglen: Hæfte 3, Servicevejvisning på almindelige veje. Vejreglen omfatter 79 sider og gengives ikke her. Der er dog valgt at medtage et udvalg af citater, som danner grundlaget for al servicevejvisning. Uddrag/citat fra vejregel hæfte 3, servicevisning: Udgangspunktet for servicevejvisning skal altid være hensynet til trafikanterne. Servicevejvisning rummer særlige problemer for vejbestyrelsen fordi der ofte knytter sig privatøkonomiske interesser til denne form for vejvisning. De kommercielle fordele, der kan være forbundet med vejvisningen, er en følgevirkning af vejvisningen, og bør ikke være en begrundelse for denne. Erfaringen viser, at vejvisning i videre omfang end forudsat i reglerne kan skabe en uoverskuelig og forringet vejvisning og dermed en forringelse af trafiksikkerheden. Vejvisning i større afstand fra målet end forudsat i vejreglerne øger behovet for tavler, forudsætter koordination mellem flere vejbestyrelser for at skabe sammenhæng i vejvisningen og kan skabe konflikter med konkurrerende virksomheder

7 2.3.2 Hvad er vigtigt i forbindelse med servicevejvisning? Uddrag fra vejreglerne (hæfte 3, Servicevejvisning), hvor det beskrives hvad en trafikant kan forstå og læse af vejvisning: En trafikant er ikke et entydigt begreb. Trafikanter har naturligvis meget forskellige behov for vejvisning, men nok så vigtigt er, at trafikanternes evner til at læse og bearbejde information er meget forskellige og bl.a. afhængig af læsefærdigheder og alder. Trafikanter der til dagligt læser meget, har udviklet en evne til at læse hurtigt og skrålæse en tekstinformation. Disse trafikanter har lettere ved at læse megen information på vejvisningstavler end de trafikanter, som ikke har den tilsvarende læsetræning og derved har en væsentlig længere læsetid. Det er almindeligt kendt, at synet ændres med alderen og at informationsbearbejdningen tager længere tid. Dette faktum skal ses i sammen-hæng med, at befolkningsudviklingen går i retning af flere og mere mobile ældre. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til disse trafikanters mulighed for at læse og overskue informationen på vejnettet. Hvis en trafikant ikke kan overskue informationerne, fx i et kryds, vil der være risiko for, at trafikanten kører forkert, bremser, foretager vendinger eller andre manøvrer, som kan være til fare eller gene for de øvrige trafikanter. Undersøgelser viser, at mange trafikanter har vanskeligt ved at læse og bearbejde mere end 4 vejvisningsinformationer på samme sted, mens de kører i bil. Vises flere informationer er der risiko for, at mange trafikanter laver fejl. I byområder og især i vejkryds, er der en særlig risiko forbundet med at bortlede opmærksomheden. Denne bortledning af trafikantens fokus kan være en medvirkende faktor til at et trafikuheld sker. Det er derfor vigtigt, at antallet af informationer begrænses mest muligt og således, at der maksimalt opsættes 4 vejvisningsinformationer på samme sted. Udover at begrænse antallet af vejvisningsmål er det ligeledes vigtigt, at antallet af distraktorer begrænses. En distraktor er et forstyrrende element, som trafikanten ikke har brug for i trafikmiljøet. En distraktor kan påvirke trafikantens opmærksomhed på en uhensigtsmæssig måde ved at optage en del af trafikantens mentale kapacitet. Reklameskilte hører til kategorien af forstyrrende elementer. Kvaliteten af vejvisningen er en anden vigtig faktor. Hvis vejvisningen ikke er tilstrækkelig læsbar, kan der være risiko for, at trafikanten for sent bliver opmærksom på informationen og derfor foretager et pludseligt retningsskift. Der skal være fri sigt til vejvisningstavlerne, udregnet ud fra observationstid, læsetid og nødvendig bremselængde. Se hæfte 1, Tavletyper for vejvisning på almindelige veje. Det er vigtigt, at bilisten har tilstrækkelig tid til at tilpasse sin adfærd inden et kryds. En forudsætning for at det kan lade sig gøre, er en enkel, kort og præcis vejvisning. Servicemål kan have et langt navn, som er uegnet til vejvisningsbrug

8 Til vejvisningsformål bruges den korteste udgave af navnet, som ikke vil give forvekslinger. Udenlandske trafikanter kan have problemer med at orientere sig efter servicevejvisningstavler. Det er tilstræbt at udføre symboler så der kan opnås international forståelse. Derfor vil det oftest være hensigtsmæssigt at anvende symboler frem for tekst. Trafikal begrundelse Uddrag/citat fra vejregel hæfte 3, servicevisning: Det er af stor betydning, at vejvisningen kun omfatter oplysninger, som en rimelig del af trafikanterne kan tænkes at ville udnytte under rejsen. Det bør undgås at vejvise til mål, der kun opfylder marginale behov for trafikanterne. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 334: Almindelig servicevejvisning skal være trafikalt begrundet. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 For at få en mere konkret vurdering af, hvornår vejvisningen til et servicemål er trafikalt begrundet, kan følgende lægges til grund for afgørelsen: Det er nødvendigt at tage hensyn til målet på baggrund af kommunens trafikplan. For eksempel kan trafikplanen prioritere at overflytte trafik fra den nærmeste vej mod målet til en overordnet vej (men længere rute) af hensyn til miljøbelastning, trafiksikkerhed eller lignende. Servicemålet har et stort antal ikke stedkendte besøgende. Servicemålet besøges af et stort antal lastvognstog. Vejnettets kompleksitet gør det vanskeligt at finde vej. Vejenes tracé gør det nødvendigt fx at forvarsle. Vejvisning til mål som hovedsageligt benyttes af lokale og stedkendte trafikanter (såsom skoler, vuggestuer, aftenskoler mv.) betragtes normalt ikke som trafikalt begrundet. Vejvisningen bør kun lede til mål, som kan opfylde trafikanternes forventninger, jf. beskrivelserne for de enkelte mål. Prioritering af mål Uddrag/citat fra vejregel hæfte 3, servicevisning: Efter undersøgelsen af hvilke mål der kan være trafikalt begrundede og efter samling af en række af disse mål under et områdenavn, kan der være så mange mål i et kryds (over 4) at det er nødvendigt at prioritere mellem målene. Normalt prioriteres geografiske mål fremfor servicemål. Inden for servicevejvisning anvendes nedenstående gruppering: Terminalmål Offentlige og private virksomheder Overnatningsmål Fritids- og turistmål Andre mål Blandt de trafikalt begrundede mål baseres prioriteringen på overvejelser om trafiksikkerhed, miljø og fremkommelighed. Når vejnavneskilte er placeret på store tavler sammen med vejvisningen, kan vejnavneskiltet også betragtes som værende et af de maksimalt 4 mål. Vejnavneskilte prioriteres før servicemål

9 Hvorfra kan der vejvises? Nedenstående skema er fra vejregelhæfte 3, Servicevejvisning, bilag 2. Her viser en oversigt med fjernest punkt, hvorfra der kan vejvises til forskelige type af mål. Fjerneste punkt hvorfra der kan vejvises Servicemål beliggende inden for tættere bebygget område Servicemål beliggende uden for tættere bebygget område Servicevejvisning Terminalmål Bilfærgehavn, containerhavn og lufthavn1) Jernbanestation og Nærmeste rutenummererede vej Nærmeste større vej Ved indkørsle n Nærmeste rutenummererede vej busterminal Transportcenter Off. og private virksomheder Off. virksomhed og institution af væsentlig interesse for ikke lokalkendte trafikanter 2) Større privat virksomhed Nærmeste større vej VD s kort 1: Ved indkørsle n Overnatningsmål (Til overnatningsmål i byer med et indbyggertal større end indb. bør der normalt ikke vejvises) Fritids- og turistmål Badested Kirke National seværdighed og UNESCO verdensarvsmonument Lokal seværdighed Nationalpark 1) Golfbane Fiskesø Andre mål Posthus Telefon Tankanlæg og værksted 3) Rasteplads 4) Spisested 5) Toilet/tømningsplads Informationstavle Indendørs turistinformation 1) Som anført i Fjern- og nærmålskataloget. 2) til døgnåbne skadestuer kan vejvises, hvor Vejbestyrelsen finder det fornødent. 3) afstand max. 1 km. 4) fra den overordnede vej, såfremt den er beliggende ved en sidevej tæt ved den overordnede vej. 5) til spisesteder i tættere bebygget område bør der normalt ikke vejvises

10 2.4 Øvrige former for skiltning Foruden den almindelige servicevejvisning er udvalgte dele af gældende regler for øvrige skiltning mv. kort beskrevet her Reklameskilte og facadeskiltning i byer Her gælder lokale retningslinjer der er fastsat af kommunen. Retningslinjer for reklameskilte og facadeskiltning: Se Byens Ansigt retningslinier for skilte og andet facadeudstyr, som er udarbejdet med bidrag fra flere forvaltninger. Administreres af Byggeri, Jord og Grundvand (Teknisk Forvaltning) Reklameskilte i det åbne land I det åbne land (dvs. udenfor den etablerede bymæssig bebyggelse) gælder Naturbeskyttelsesloven. Med loven er der forbud mod egentlige reklameskilte. Mindre oplysningsskilte er tilladt. Loven stiller bl.a. krav om oplysningsskiltets udseende og placering. Alle skilte i det åbne land der har en reklamemæssig betydning er omfattet. Dvs. også Grunde til salg skilte (med mindre det er i et lokalplan godkendt erhvervsområde), elektroniske reklameskilte o. lign. Reklameskilt der ikke overholder regler. Bør nedtages Se Naturbeskyttelsesloven for yderligere. Administreres lokalt af Natur & Grønne Områder (Teknisk Forvaltning). Natur & Grønne Områder udarbejder en vejledning der beskriver og illustrerer hvor og hvordan skilte kan opsættes

11 2.4.3 Særlig servicevejvisning i det åbne land Kan trafikken til en virksomhed i det åbne land ikke betragtes som værende trafikal begrundet, er der alligevel mulighed for at ansøge om særlig servicevejvisning (sort/hvid pilvejviser). Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 375 Særlig servicevejvisning skal ikke være trafikalt begrundet. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Vejbestyrelsen kan opkræve betaling for administration, etablering og drift af vejvisning til virksomheder. Betalingen, som vejbestyrelsen opkræver efter , må ikke overstige omkostningerne ved ordningen for særlig servicevejvisning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 377 Der kan kun etableres særlig servicevejvisning til virksomheder, der ligger i landzone eller uden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område. Stk. 2. Der kan dog vejvises med symbol for dagligvareforretninger ved indkørslen til landsbyer med indbyggertal under indbyggere. Stk. 3. Der kan ikke opsættes særlig servicevejvisning i byzone, medmindre den eneste eller nærmeste vej frem til virksomheden er via et kryds i byzonen. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Dette indebærer, at der ikke kan vejvises til virksomheder beliggende i de i kommuneplanen udlagte byzonebyer inden for tavlerne E 55 Tættere bebygget område. Vejreglen om servicevejvisning opfordrer vejbestyrelsen til at udarbejde et lokalt skiltereglement for, hvilke typer af virksomheder der kan få vejvisning. I vejreglens bilag 3 er der udarbejdet en liste med eksempler på typer af virksomheder, der eventuelt kan få vejvisning. Listen er indsat herunder og kan anvendes til inspiration. Til følgende mål vejvises der med tekst på sort/hvid F 30 pilvejviser: Antik Apotek Bageri Besøgsgård Blomsterhave Blomsterværksted Bondegårdsferie Bueskydningsbane Dyrepark Fiskesø Forlystelsespark Golfbane Galleri Gartneri Go-cartbane Gård og gods Gårdbutik Haveanlæg Havecenter og planteskole Internet Cafe Kiosk Kunsthåndværk Lysstøberi Mini Zoo

12 Modelflyvebane Oplevelsescenter Pottemager Ravsliber Ridecenter Røgeri Safaripark Sommerhusudlejning Transportmulighed (fx veteranbaner, bådoverfarter mv.) Udstilling Vandland Windsurfing Til følgende mål kan der vejvises med symbol: M 100 Mindre virksomheder M 100,1 Dagligvareforretning Bemærk: Dette symbol kan opsættes i åbent land som vejvisning til dagligvareforretninger beliggende indenfor byzonen. Tavlen må ikke opsættes indenfor E 55 Tættere bebygget område. M 100,2 Værelse til leje Bilag 3 fra vejreglen om servicevejvisning. Eksempler på typer af virksomheder der eventuelt kan få vejvisning. Listen kan anvendes til inspiration. Yderligere omkring udformning, placering, udseende, størrelse, opkrævning af betaling mv. beskrives nærmere i hæfte 3, Servicevejvisning. Heri ses også vejledning og tjekliste vedr. håndtering af særlig servicevejvisning, bilag 4. Derudover klagevejledning, bilag Valgplakater Folketinget har vedtaget en ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, der indeholder nye regler for ophængning af valgplakater. Læs regler på retsinfo

13 2.4.5 Byggepladsskilte Byggepladsskilte på offentligt areal i Herning kræver tilladelse fra Teknik & Miljø. Gældende retningslinjer fremgår af Byens Ansigt retningslinier for skilte og andet facadeudstyr. Administreres af Byggeri, Jord og Grundvand (Teknisk Forvaltning) Vejnavneskilte Regler for opsætning af vejnavneskilte fremgår af Cirkulære om opsætning af vejnavneskilte. Cirkulære nr. 54 af 31. marts Se også vejreglen: Vejnavneskilte og husnumre. 2.5 Andre mål, hvor der kan vejvises med servicesymboler Som det fremgår af notat om servicevejvisning i Herning, er der også andre servicesymboler der kan anvendes i vejvisningen: M 17 Posthus M 45 Cafeteria M 22 Telefon M 46 WC M 23 Værksted M 47 Tømning af kemisk toilet M 24 Tankanlæg M 61,1 Udendørs information M 34 Rasteplads M 61,2 M 61,2 Indendørs information M 43 Restaurant For alle af de ovenstående mål kan der vejvises med det pågældende piktogram uden tekst

14 2.6 Skriftstørrelse og type Udformning af blå/hvid servicevejvisning er anført i tegningsbilaget til hæfte 1, Tavletyper for vejvisning på almindelige veje og bilag 10 i hæfte 3, servicevejvisning. P.t. anvendes ikke altid Dansk vejtavleskrift. Det gøres der fremadrettet, så det svarer til vejreglernes krav. Med hensyn til versalhøjde henvises til vejregelhæfte 0, Generelt om vejvisning på almindelige veje. Nuværende brug af tekststørrelser varierer. Bør være konsekvent fremadrettet og følge vejreglerne mht. forhold til hastigheder på vejnettet. Ud fra vejreglernes anbefalinger anvendes følgende fremover: 101 mm: Til pilvejvisere der henvender sig til den vigepligtige trafikant i mindre vigepligtskryds, såfremt det ikke på grund af pladsforholdene kan lade sig gøre at anvende 120 mm skrift. 120 mm: Til vejvisere på veje, hvor hastighed er mindre end eller lig med 40 km/h. Kan anvendes til pilvejvisere anbragt i rundkørsler eller til pilvejvisere, der henvender sig til den vigepligtige trafikant i vigepligtskryds. 143 mm: Anvendes normalt til vejvisere og orienteringstavler (bortset fra portaltavler), hvor tavlerne skal læses ved hastighed under 80 km/h og hvor højden til tavleunderkant er mindre end 2,5 m. Kan anvendes på vejvisere der er forvarslet med orienteringstavler, hvor der er anvendt 170 mm skrift. 170 mm: Anvendes normalt til vejvisere og orienteringstavler (bortset fra portaltavler), hvor hastigheden er 80 km/h og 90 km/h og hvor højden til tavleunderkant er mindre end 2,5 m. Hvor hastigheden er mindre end 80 km/h og højden til tavleunderkant er mellem 2,5 m og 4,5 m anvendes ligeledes 170 mm men såfremt der på orienteringstavler anvendes materialetype 4 kan skriftstørrelsen sættes ned til 143 mm. Skriftstørrelsen anvendes endvidere hvor særlige færdselsforhold gør det påkrævet, f.eks. hvor vejvisningen udenfor tættere bebygget område henvender sig til trafikanter på stærkt trafikerede ruter. Dog kan pilvejvisere og tabelvejvisere eventuelt reduceres til 143 mm skrift, når de følger efter orienteringstavler med 170 mm skrift, eller når de i kryds henvender sig til trafikanter, der er pålagt ubetinget vigepligt. 202 mm: Anvendes normalt til vejvisere og orienteringstavler (bortset fra portaltavler), hvor hastigheden er 80 km/h og 90 km/h og højden til tavleunderkant er mellem 2,5 m og 4,5 m. Såfremt der på orienteringstavler anvendes materialetype 4 kan skriftstørrelsen sættes ned til 170 mm, hvor hastigheden er 80 km/h og hvor højden til tavleunderkant er mellem 2,5 m og 4,5 m. Kan endvidere anvendes som primær skrift på portaltavler på veje hvor kørehastigheden er ringe, f.eks. i byer, bortset fra større gennemfartsveje. 240 mm: Normal skrift på ubelyste portaltavler på det almindelige vejnet. Til portaltavler med særskilt belysning kan benyttes 202 mm skrifthøjde