Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen

Transkript

1 Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen

2 2 Dagsorden Velkomst. Introduktion. Regulering af kommunernes låntagning: Lånebekendtgørelsen. Låneadgang og ramme. Lånetyper og lånevilkår. Lån og aftaler, som henregnes til låntagning. Opgørelse af aftalernes værdi. Undtagelser til låneoptagelse.

3 3 Indledning Det almindelige kommunaløkonomiske princip: Hensyn: Kommunerne skal som udgangspunkt finansiere anlægsaktiver uden låneoptagelse. Finanspolitisk hensyn: Behov for fra centralt hold at kunne påvirke kommunernes anlæg og byggeri. Låneoptagelse påvirker de fremtidige kommunalbestyrelsers dispositionsfrihed (nutiden bør ikke vælte byrder over på kommende generationer). Kun adgang til låneoptagelse, hvor der er hjemmel i lånebekendtgørelsen: Kommunerne skal være selvfinansierende, men låneoptagelse kan tillades på visse nærmere afgrænsede områder. Kommunerne kan således kun optage lån, i det omfang der i medfør af lånebekendtgørelsen er tilladelse til lånoptagelse, hvilket er inden for forsyningsområdet og enkelte andre områder. Mulighed for at opnå dispensation til låntagning, blandt andet på grundlag af årlige dispensationspuljer. Den samlede låneadgang udgør kommunernes såkaldte låneramme.

4 4 Baggrund Tidligere kunne kommunerne alene optage lån efter tilsynsmyndighedernes forhåndsgodkendelse: Formål: At sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse alene varetog kommunale opgaver. At den enkelte kommunalbestyrelse ikke gennem styrelse af kommunens anliggender uforsvarligt forringede kommunens økonomi. At kommunerne ikke konkurrerede indbyrdes på en uheldig måde. At kommunerne ikke under ét disponerede i strid med samfundets interesser som helhed. Godkendelsesbeføjelsen ændrede karakter: Tilsynsmyndighederne vurderede ikke i så høj grad de enkelte dispositioners hensigtsmæssighed for den pågældende kommune, men ofte alene påså, at dispositionen var forenelig med lovgivningen og i overensstemmelse med ministeriets dagældende retningslinjer. Stort set var der kun låneadgang til investeringer i el, gas, energibesparende foranstaltninger, jordforsyning, sanering af industrihusbyggeri og visse udgifter til boligbyggeri. Traditionelt set er visse forsyningsvirksomheder således blevet holdt uden for lånebegrænsningerne ud fra en betragtning om, at de var fuldt takstfinansieret og derfor måtte have mulighed for på lige fod med private forsyningsvirksomheder at indrette sig på en økonomisk rationel måde. Udmøntede sig i den første lånebekendtgørelse i 1982.

5 5 Formål med lånebegrænsningerne og deponeringsreglerne Lånebegrænsningen: Opmærksomhed om udgifter og forpligtelser - minimering af risiko for gældssætning og hæftelser. Finanspolitisk styring: Samfundsmæssigt hensyn "der tilsiger en regulering af omfanget af kommuners og regioners opførelse af anlæg samt deltagelse i aftaler, herunder leje og leasing af anlæg, der må sidestilles med og opfattes som lån, når aftalerne erstatter en egenfinansieret anlægsudgift." Omfordelingsbegrænsning: Beskyttelse af fremtidig dispositionsfrihed (økonomisk råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang undergives finansielle bindinger). Prioritering på udvalgte områder: Straks finansiering kan undgås, hvor vurderes uhensigtsmæssigt samt mulighed for at fremme investeringer.

6 6 Regulering Lovbekendtgørelse nr. 769 af den 6. september 2015 om kommunernes styrelse, "Kommunestyrelsesloven", 41, 58 og 59. Bekendtgørelse nr af den 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Tilsvarende bekendtgørelse for regionerne (nr af den 17. december 2013). Vejledning nr af den 19. februar 2012 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Udkast til vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

7 7 Låneadgang - og ramme Lånefinansiering efter lånebekendtgørelsen kan, med få undtagelser, alene omfatte anlægsudgifter. Ikke låneadgang til almindelig drift og vedligehold. Den tilladte låneadgang: Summen af regnskabsførte udgifter, ekskl. anlægstilskud: Dvs. kommunernes nettoudgifter til formål nævnt i lånebekendtgørelsens 2, stk. 1 (primært forsyningsområdet) samt eventuel lånedispensation efter 16 og 17. Låneoptagelsen skal ske i samme regnskabsår, som de udgifter låneadgangen er betinget af. 2 udgifterne fastsætter den beløbsmæssige ramme for lånoptagelsen, men ikke formålet hermed: Ikke krav om, at lånebeløb anvendes til betaling af udgifter, som har givet adgang til lånoptagelsen. Lån kan anvendes til udgifter, der ikke er omfattet af 2.

8 8 Lånetyper og lånevilkår Lån kan optages som annuitetslån, serielån, indekslån, stående lån eller lån med en afdragsfriperiode, jf. 10, stk. 1 og 2. Ikke regulering af, om lån skal optages med variabel eller fast rente, eller hvor kommunerne kan optage lån. Efter den 1. januar 2014 kan kommunerne alene stille garanti for låntyper, som kommunen selv kan anvende. For annuitetslån, serielån og indekslån er den maksimale løbetid 25 år. Undtagelse: Lån til opførelse eller erhvervelse af ældreboliger. For andre lån og afdragsfrie lån er den maksimale løbetid 15 år med et afdragsforløb, der højest giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Lån kan alene optages med sluteksponering i danske kroner eller euro.

9 9 Særlige regler om indfrielse af lån ved salg eller overdragelse af fast ejendom 7 og 8. Ved salg af kommunens faste ejendomme, herunder anlæg, hvori der er optaget lån, skal kommunen indfri lånet. Alternativt skal deponeres et beløb svarende til beløbet, hvormed lånet kan indfries. Ikke begrænset til, hvor der er stillet sikkerhed for lånet i ejendommen. Hensyn: Ikke spekuleres i låneberettigede investeringer.

10 10 Lån og aftaler, som henregnes til låntagning Lån og aftaler omfattet af 3, stk. 1, nr Nr. 5: Indestående prioriteter, der overtages og sælgerpantebreve i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom. Nr. 6 og 7: Aftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler mv., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave (leje og leasing mv.). Leasing/leje af materiel, inventar mv. erstatter normalt ikke en anlægsudgift, men en driftsudgift. Nr. 8: Lån og aftaler, hvor kommunen meddeler garanti eller anden sikkerhed til finansiering af anlægsprojekter mv. (undtagelser hertil i 3, stk. 2).

11 11 Leje- og leasing (OPP-projekter) - deponering Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, opfattes som lån, hvis indgåelsen af aftalen erstatter en offentlig anlægsopgave. OPP-projekter med privat ejerskab, hvor den private part mod betaling af et fastsat vederlag stiller aktivet til rådighed for den offentlige part i driftsfasen, sidestilles i relation til lånereglerne med en leje- eller leasingaftale. 3, stk. 1, nr. 6: 3 Til en kommunes låntagning henregnes: 6) Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Deponering: Indgåelsen af leje-/leasingaftalen (OPP-kontrakt) henregnes dog ikke til den offentlige myndigheds låntagning, hvis myndigheden samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit, jf. hhv. 6, stk. 1. Med andre ord: Ved indgåelse af leje-/leasingaftale eller OPP-kontrakt skal der enten benyttes en ledig låneramme eller deponeres.

12 12 Leje- og Leasing (OPP-projekter) - Deponering Aftaler, herunder leje- og leasingaftaler med en maksimal løbetid på 3 år, 3, stk. 4, henregnes ikke til den kommunale låntagning. Der skal ikke deponeres.

13 13 Deponering Formål: Neutralisere den likviditetsgevinst, som kommunen kan opnå ved at indgå en aftale om benyttelse af anlægsaktivet i stedet for at købe anlægsaktivet, således at kommunen ligestilles med kommuner, som vælger at opføre eller købe et tilsvarende anlægsaktiv. Opgørelse af deponeringsbeløbet: Højeste værdi af enten 1) opførelses-/anskaffelsesomkostningerne eller 2) værdien af de benyttede ejendomme ifølge den senest foretagne offentlige vurdering, jf. hhv. 5, stk. 1. Deponeringsbeløbet opgøres ekskl. moms, hvis der er mulighed for kommunal momsrefusion, og inkl. moms, hvis der ikke er, jf. hhv. 5, stk. 2. Dermed sidestilles sådanne aftaler også i relation til momsspørgsmålet med myndighedens egen opførelse eller køb af et tilsvarende anlægsaktiv. Deponering foretages efterhånden, som byggeriet opføres, således at det deponerede beløb svarer til opførelsesomkostningerne, der afholdes i det pågældende år, jf. 5, stk. 6.

14 14 Deponering (fortsat) Frigivelse: (For aftaler indgået efter den 1. januar 2014) Binding i et år og frigives herefter med 1/25 del årligt over 25 år eller ved aftalens ophør, 5, stk. 6. Tilskrevne renter til de deponerede beløb kan løbende hæves. Hvis kommunen i årene efter, at deponeringen er foretaget, har ledig låneramme, kan det deponerede beløb nedbringes (frigives) med et beløb svarende til den ledige låneramme.

15 15 Deponering - delvis offentlig benyttelse Delvis offentlig benyttelse: Deponering, der svarer forholdsmæssigt til den kommunale benyttelse af ejendommen. Vejledning om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier mv. (Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr af den19. februar 2012), pkt. 7.3: "Såfremt en kommune indgår en aftale om delvis benyttelse af en ejendom, således at ejendommen benyttes delvist af andre til ikke-kommunale formål, skal kommunen kun deponere et beløb, der svarer forholdsmæssigt til den kommunale benyttelse af ejendommen." Ved opgørelsen af benyttelsen til kommunalt formål tages udgangspunkt i den ikke-kommunale benyttelse af ejendommen. Praksis: Svømmehalsprojekter. P-huse (regionerne). Delvis videreudlejning af kommunale lejemål: "Hensigtsmæssighedsårsager".

16 16 Deponering - nettoficering Lånebekendtgørelsen 5, stk. 5: "Når en kommune opsiger en lejeaftale og indgår en ny lejeaftale inden for det samme regnskabsår eller senest den 31. marts i det efterfølgende regnskabsår, reduceres beløbet opgjort efter stk. 1 med værdien af det opsagte lejemål ligeledes opgjort efter stk. 1." Formål af skabe større fleksibilitet inden for den lokale myndigheds forvaltning i relation til indgåelse af nye lejemål, uden at myndigheden herved får adgang til at udvide sin samlede mængde af lejemål uden deponering. Eksisterende lejemål opgøres efter stk. 1 - kan være en væsentlig lempelse.

17 17 Særligt om garantistillelse 3, stk. 2, nr. 8: "Lån eller aftaler, herunder leje- eller leasingaftaler, der ikke er omfattet af nr. 1-7, i det omfang kommunen meddeler garanti eller anden sikkerhed for lånet eller aftalen, og lånet anvendes til finansiering af anlægsprojekter eller udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave." Garanti for lån eller aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, kan stilles med den fornødne hjemmel. Ikke en generel regulering af garanti- og sikkerhedsstillelse. Kommercielle aktiviteter ikke omfattet af lånebekendtgørelsen. Kommunen kan som udgangspunkt kun stille garanti for lånetyper, som kommunen selv kan anvende, jf. 12, stk. 1.

18 18 Øvrige bestemmelser Sale- and leaseback kræver Social- og Indenrigsministeriets godkendelse, 11: Hvis andre forhold end rent finansielle har været bestemmende. En betingelse at deponeres et beløb svarende til lejemålets værdi. En betingelse at arrangementet ikke indeholder en kommunal købspligt. Godkendelse hvis maksimal løbetid på 3 år uden adgang til forlængelse. Dispensationsadgang i særlige tilfælde,

19 19 Puljer Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer for 2016: Siden 2003 har der været afsat en låne- og deponeringsfritagelsespulje på kr. 100 mio. til fremme af offentlige private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter (OPP-puljen). OPP-puljen er ikke videreført for Der afsættes lånepuljer på i alt kr. 0,8 mia. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (fx på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af Staten. For regionerne er forsat afsat en OPP-deponeringsfritagelsespulje på kr. 300 mio.

20 20 Kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond på i alt kr. 22 mia. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden I 2009 er udmøntet kr. 1 mia., i 2010 kr. 4 mia. og i perioden hvert år kr. 2 mia. fra kvalitetsfonden. I 2016 udmøntes ligeledes kr. 2 mia. Fra 2014 fordeles kvalitetsfondsmidlerne som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler er ophævet.

21 21 Opsummering Eventuelle spørgsmål.

22 22 Kontakt Torben Brøgger Frederik Østergaard Kristiansen Partner Aarhus Advokat Aarhus Fast ejendom & Entreprise Fast ejendom & Entreprise T M E tb@bechbruun.com T M E fkr@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T