Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon ,

Transkript

1 Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, USB-nøgle samt onlineversion, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100% opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. Børsen Forum A/S, 2010 Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon ,

2 Social Kapital Social Kapital En praktisk guide til målrettet arbejde med Social Kapital af partner Bo Zoffmann, PS4 A/S Social kapital i virksomheder er inden for den sidste periode blevet et begreb, som finder vej til avisernes overskrifter, til bogtitler og debatter. Personlig har jeg set og læst artikler om social kapital de sidste par år, og basalt set har begrebet været gentand for forskning de seneste 70 år. Begrebet har egentlig udgangspunkt i samfundets sociale kapital, og det der i denne sammenhæng er nyt og interessant er, at der nu er stigende fokus på virksomhedernes sociale kapital og effekten af denne. Det er således også virksomhedens sociale kapital, som interesserer i denne artikel. Da jeg forsøgte at få styr på en definition af social kapital, brugte jeg internettet. På google fandt jeg 14 forskellige definitioner, og ingen af disse var direkte relateret til virksomhedens sociale kapital. OECD har følgende definition: Social capital is defined as the norms and social relations embedded in the social structures of societies that enable people to co-ordinate action to achieve desired goals. Definition af social kapital Denne definition begynder at ligne noget, som kan anvendes i forbindelse med virksomhedens sociale kapital. OECD arbejder ikke med virksomhedens sociale kapital, idet deres definition omfatter societies, men slutsætningen er, oversat til dansk, som gør det muligt for mennesker at samarbejde for at nå ønskede målsætninger. Hvis vi flytter den over til virksomheder, bliver en god definition: Social kapital er defineret som de normer og sociale relationer, der er indarbejdet i virksomheden, som gør det muligt 4/November 2010 Praktisk Ledelse 1

3 Social Kapital for medarbejderne at samarbejde for at nå ønskede målsætninger. Denne definition giver god mening, og virksomhedens sociale kapital er så alle de normer og sociale relationer, som der er i virksomheden, og som kan bearbejdes bevidst med det formål at få medarbejderne til optimalt at arbejde sammen. Det ligger implicit, at vi ønsker, at medarbejderne arbejder sammen for at nå de ønskede målsætninger, og dette ønske bunder i, at vi mener, at det vil skabe større vækst og profitabilitet, hvilket vil gøre vores virksomheder mere konkurrencedygtige. Sidstnævnte kan diskuteres, men det er en forudsætning for denne artikel, at vi mener, at en virksomhed med en stor social kapital vil være mere konkurrencedygtig end en virksomhed med en lille social kapital. Det antages, at medarbejderne er mere motiverede i virksomheden med den store sociale kapital, end de er i virksomheden med lille social kapital. Se i øvrigt sidste afsnit af denne artikel. I Danmark er der faktisk arbejdet målrettet med begrebet. Dette arbejde er foregået på NFA det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her bliver social kapital defineret meget konkret ved tre begreber, som sammen danner virksomhedens sociale kapital. Fra centerets publikation er nedenstående taget: Se i øvrigt: hvidbog_socialkapital.pdf 1. Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne er de tre omdrejningspunkter i en positiv Social Kapital. De kaldes også De Tre Diamanter. Når ledere og medarbejderne sammen retter fokus mod De Tre Diamanter, er de godt i gang med at udvikle den sociale kapital. Tillid til hinanden Retfærdighed i virksomhederne Tillid handler om, hvilke forventninger ledelse og medarbejdere har til hinanden. Stoler medarbejderne på de udmeldinger, som kommer fra ledelsen? Har ledelsen tiltro til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? Har medarbejderne tillid til hinanden? Disse forventninger skabes over tid. Retfærdighed går ud på, om den enkelte føler, at tingene går ordentligt for sig i forbindelse med beslutningsprocesser 2 Praktisk Ledelse 4/November 2010

4 Social Kapital og fordeling af goder. Bliver alle relevante hørt, og får de indflydelse på beslutningsprocesser? Føler den enkelte sig anerkendt og belønnet for sin indsats? Samarbejde i virksomhederne Godt samarbejde er betinget af, at der mellem ledelse og medarbejdere er normer for gensidige forpligtigelser. Det gælder også imellem medarbejderne: Er der klarhed omkring opgavefordeling, ansvarsområder og rollefordeling? Er der en fælles ide om, hvor vi er på vej hen hvad er vores mål, og hvordan kommer vi bedst derhen? Arbejdet i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er også resulteret i en bog. Det er forskerne fra centret, som har udgivet bogen Ledelse med Social Kapital. I denne artikel vil jeg ofte referere til denne bog. 2. Kapitalbegrebet Forskellige kapitalbegreber Vi har tidligere arbejdet med forskellige kapitalbegreber, som har haft en kortere eller længere levetid i ledelsesdebatten. Personligt var jeg selv meget involveret i arbejdet med videnskapital, som blev en delmængde af virksomhedernes humane kapital, og som der blev gjort flere helhjertede forsøg på at måle og rapportere. Begrebet har ikke støre aktualitet i dag, og risikoen er selvfølgelig, at virksomhedens sociale kapital også vil have begrænset holdbarhed. Jeg mener, at når der kan måles og opgøres en kapital, som samtidig siger noget begavet om et eller flere forhold i en virksomhed, så kan begrebet blive gjort til genstand for ledelsens arbejde med komplekse elementer. Denne egenskab har den sociale kapital, og jeg vil i denne artikel påstå og påvise, at den sociale kapital kan opgøres og gøres til genstand for et målrettet arbejde i virksomheden. Et arbejde, som vil have resultater, der vil påvirke arbejdsglæden, motivationen og sygdom, og som afledt effekt heraf virksomhedens rentabilitet. Jeg vil i artiklen sætte den danske model i forhold til en model, som vi i PS4 A/S allerede har arbejdet meget med, og som det giver god mening at koble til det sociale kapitalbegreb. Kapital er i denne sammenhæng et lidt underligt begreb. Virksomhedens egenkapital består af ejernes indskud plus de samlede nettoindtægter, som virksomheden gennem tiden har genereret. Kapital er i denne sammenhæng et opsparingsbegreb og angiver en størrelse, som kan anven- 4/November 2010 Praktisk Ledelse 3

5 Social Kapital des eller spises, eller blot forskellen mellem den bogførte værdi af virksomhedens aktiver og virksomhedens gæld. På samme vis kan det hævdes, at virksomhedens sociale kapital består af et indskud og nogle nettoelementer af sociale begivenheder, vaner og normer, som samlet udgør en kapital, som kan anvendes eller tæres på. Virksomheder risikerer at gå konkurs, hvis egenkapitalen bliver for lille eller negativ, og det samme kan siges om virksomhedens evne til at overleve, hvis den sociale kapital bliver for lille eller negativ. Problemet er blot, at der ikke er nogen erfaring med, hvornår det truer en virksomheds eksistens, at den sociale kapital bliver for lille eller negativ. Denne erfaring kan kun etableres hvis den sociale kapital måles over længere tid. Jeg er af den klare opfattelse, at den sociale kapital har større mulighed for at vokse i tider, hvor der ikke er krise, og den kan reduceres i kraft af ledelsesmæssige beslutninger, når kriser indtræder. Det kan synes paradoksalt, når jeg argumenterer for, at virksomheder er mere effektive og skaber bedre resultater, når den sociale kapital er høj, end de gør, når den er lav. Det element, som mangler, er tidshorisonten. En hvilken som helst virksomhedsleder vil argumentere for tiltag, selvom de reducerer virksomhedens sociale kapital, som på kort sigt giver bedre resultater, specielt i krisetider. Der bliver begrebet kapital igen relevant. Det er jo det samme, som sker med virksomhedens egenkapital i perioder, hvor indtjeningen er lav: Her reduceres egenkapitalen i takt med, at underskud gnaver på egenkapitalen. Det sociale kapitalbegreb kan så også sidestilles med andre kapitalbegreber på anden vis. Hvis vi har en stor social kapital i en virksomhed, vil medarbejderne acceptere mere i en periode, hvor økonomien er stram, end de vil i en virksomhed, hvor den sociale kapital er generelt ringe. Hvis sidstnævnte antagelse er rigtig, så har vi med den sociale kapital et styringsredskab, som både har værdi internt for virksomhedsledelsen og eksternt for pengeinstitutter og investorer, da virksomhedens langsigtede udvikling og overlevelse vil afhænge af ledelsens evne til at opbygge og vedligeholde en sund social kapital. Endelig kan vi benchmarke den sociale kapital. Det kan give mening at sammenligne den ene virksomheds sociale kapital med den anden og stille spørgsmål ved, hvad der gør forskellen, og netop derfor har vi brug for et apparat, der kan måle den sociale kapital i en virksomhed. 4 Praktisk Ledelse 4/November 2010

6 Social Kapital Dette er et uddrag af artiklen som er bragt i Ledelseshåndbogen. Prøv en gratis Ledelseshåndbog online Bestil på boss.blh.dk, send en til kundeservice@borsen.dk eller ring på telefon /November 2010 Praktisk Ledelse 5