Bornholms Regionskommune Evaluering af den ændrede sammensætning
|
|
- Pernille Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bornholms Regionskommune Evaluering af den ændrede sammensætning af skolernes bestyrelse August 2010
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Evalueringsrapporten en kort læsevejledning Evalueringens konklusioner Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsens statistiske grundlag Spørgeskemaundersøgelsens resultater Interview med interessenterne Fremgangsmåde Resultater Evalueringens metode KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2
3 1 Indledning og baggrund Bornholms Regionskommune nedlagde den 1. august 2008 de daværende 13 bornholmske folkeskoler til fordel for fire nye distriktsskoler, hver bestående af tre geografiske afdelingsskoler. Den nye distriktsmodel blev skabt ud fra et ønske om at bevare en skolemulighed i nærområderne og samtidig give det samlede skolevæsen et serviceløft. Derudover var det vigtigt for Bornholms Regionskommune fortsat at sikre den lokale forældre- og elevindflydelse i skolebestyrelsen, hvorfor Bornholms Regionskommune fik dispensation i Undervisningsministeriet til at oprette afdelingsråd med forældre- og elevrepræsentanter på de enkelte afdelingsskoler samt ændre sammensætningen af de fire skolebestyrelser. Regionskommunen har på den baggrund og i medfør af den dispensation fra Folkeskoleloven, som blev modtaget fra Undervisningsministeriet, ønsket en midtvejsevaluering af, hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler. I forbindelse med evalueringen ønskede regionskommunen også en evaluering af en række andre forhold ved den ændrede distriktsmodel. Denne rapport indeholder udelukkende de resultater, der omhandler de involverede parter oplevelse med den ændrede sammensætning af skolernes bestyrelse. 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning Evalueringsrapporten indeholder i kapitel 2 evalueringens konklusioner. I kapitel 3 præsenteres resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i kommunens skoler. Resultaterne af 20 interviews med skolernes interessenter beskrives i kapitel 4. Endelig er evalueringen metode gennemgået kortfattet i kapitel 5. Denne rapport udgør evalueringens hovedrapport. Desuden er forskellige oversigter og analyseresultater samt forskelligt materiale, som har været anvendt under evalueringen, samlet i en separat bilagsrapport. Evalueringen er gennemført i perioden april juni 2010 af konsulenter fra KL s Konsulentvirksomhed. I rapporten benævnes de som evaluatorer. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3
4 2 Evalueringens konklusioner I dette afsnit præsenteres evalueringens konklusioner. Blandt de interviewede interessenter er den generelle holdning, at der er lav interesse blandt forældre for at sidde i skolebestyrelse og afdelingsråd. Det bekræftes af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, der viser, at kendskabet til de to styringsorganer er forholdsvis lav. Forældrene kender ikke særligt meget til skolebestyrelsens arbejde og i endnu mindre grad til afdelingsrådets arbejde. I både spørgeskemaundersøgelsen og i interviewrunden er det kommet frem, at interessen for og viden om både afdelingsråd og skolebestyrelse stiger, når der fx skal tages eller lige er taget kontroversielle beslutninger. Af den grund er viden om skolebestyrelsens arbejde større i Hans Rømerskolen end i fx Rønneskolen, der har haft færre kontroversielle emner at forholde sig til, og hvor viden om afdelingsråd og skolebestyrelse er meget lav. Der blev i interviewrunden givet en række forklaringer på den lave intere s- se. To forklaringer gik igen blandt næsten samtlige adspurgte: 1. at forældre i dag ikke har overskud til at engagere sig i skolens nærdemokrati 2. at forældrene i den grad, de ønsker at engagere sig, i højere grad vil gøre det helt tæt på deres eget barn. Evalueringen viser endvidere, at forældrene ikke ved ret meget om, hvilken rolle henholdsvis skolebestyrelse og afdelingsråd spiller, herunder hvilken arbejdsdeling, der er mellem de to organer. Det gælder i særlig grad afdelingsrådet, hvor forældrenes viden om arbejdet er lavere end deres viden om skolebestyrelsens arbejde. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at forældrene opfatter skolebestyrelsen som vigtigere for skolens udvikling end for det daglige liv på skolen, hvilket også svarer til den rolle, som skolebestyrelsen er tiltænkt. Omvendt kunne det forventes, at forældrene ville tillægge afdelingsrådet en større betydning for skolens daglige liv, hvilket dog ikke ses at være tilfældet. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at det skyldes, at en stor del af forældrene ikke ved, hvad afdelingsrådet beskæftiger sig med. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4
5 På trods af den lave interesse for at deltage i skolebestyrelse og afdelingsråd og den lave viden om de to organers arbejde er det evaluatorernes vurdering, at interessen for at deltage i nærdemokrati ikke er faldet som følge af den nye distriktsmodel. De adspurgte forældre, medarbejdere og ledere mener alle, at interessen har været større tidligere, men at den begyndte at falde, længe inden distriktsmodellen blev indført. Med hensyn til arbejdsdelingen mellem skolebestyrelse og afdelingsråd, vurderer evaluatorerne, at den med fordel kunne gøres klarere. Både ledere, forældre og medarbejdere i interviewrunden giver udtryk for, at det er et problem, at afdelingsrådet formelt set næsten ingen kompetencer har. Afdelingsrådet opleves af medlemmerne af både afdelingsråd og skolebestyrelse som et ekstra led uden reel indflydelse, der blot er med til at forsinke beslutningsgangen. Mange af forældrene, der deltager i afdelingsråd, giver udtryk for, at de gik ind i afdelingsråd for at få indflydelse på deres barns skole, men at de ikke føler, de har fået det. En række af de adspurgte har taget konsekvensen heraf og stillede ved valget i foråret op til skolebestyrelse eller undlod helt at stille op. I interviewrunden kom der overordnet set forslag til to forskellige alternative modeller frem: 1. Konstruktionen fastholdes, men arbejdsdelingen og kompetencerne fordeles tydeligere mellem skolebestyrelsen og afdelingsrådet. Formålet er at undgå lange og komplicerede beslutningsprocesser. Det er undersøgt i Undervisningsministeriet, at der ikke kan delegeres kompetence fra bestyrelsen til afdelingsråd. Derfor vil model 1 ikke kunne praktiseres. 2. Afdelingsrådene nedlægges, og pladserne i skolebestyrelsen fordeles ligeligt mellem de enkelte afdelinger. Med denne model vil det være vigtigt at have et andet organ på den enkelte afdeling, der kan hjælpe til med at arrangere sociale arrangementer m.m. Model 2 vil kræve en dispensation for styrelsesreglerne i Folkeskoleloven. 3 Spørgeskemaundersøgelsen I dette afsnit gennemgås svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene til børn i folkeskolen. I de tilfælde, hvor der er relevante forskelle i besvarelserne mellem distrikterne, er dette fremhævet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5
6 I bilagsrapporten er vedlagt de samlede besvarelser for alle respondenter samt besvarelserne fordelt på distrikter. 3.1 Spørgeskemaundersøgelsens statistiske grundlag Af en opgørelse fra Bornholms Regionskommune fremgår det, at der pr. 26. maj 2010 er i alt forældrepar med børn i de bornholmske folkeskoler. Samme dato er elevtallet opgjort til elever (inklusive specialklasser og modtageklassen på Paradisbakkeskolen). Fordelingen på skoler ser således ud (elevtal fra 5. september 2009): Tabel 3.1 Skoler Antal elever Antal forældrepar Skole Nord Hans Rømer Skolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Fra de forældrepar er modtaget 733 besvarelser. Fordelingen på skoler og afdelinger fremgår nedenfor af tabel 3.2: Tabel 3.2 Skoler Andel af elever Andel af samlede svar Antal Skole Nord 18 % 24 % 179 Hans Rømer Skolen 22 % 21 % 151 Paradisbakkeskolen 21 % 21 % 152 Rønneskolen 39 % 34 % 251 Total 100 % 100 % 733 Hvis svarprocenten beregnes ud fra antal elever, er den 19 %, mens svarprocenten er på 28 %, hvis beregningen sker ud fra antal forældrepar. Heri skal dog tages med, at forældrene blev bedt om at udfylde et skema for hvert barn. Det antages derfor, at nogle forældrepar har udfyldt mere end ét spørgeskema. Svarprocenten fordelt på distrikter fremgår nedenfor. Svarprocenten på elevtal er udregnet ud fra tal pr. 5. september KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6
7 Tabel 3.3 Skoler Svarprocent ved elevtal Svarprocent ved forældrepar Skole Nord 26 % 37 % Hans Rømer Skolen 18 % 27 % Paradisbakkeskolen 19 % 27 % Rønneskolen 17 % 24 % En 95 % sikkerhed for, at svarene er repræsentative for den samlede gruppe af forældre, kræver en besvarelsesprocent på mindst 12 % eller 450 besvarelser. Den besvarelsesprocent er opnået for besvarelserne samlet set, og det vurderes derfor som overvejende sandsynligt, at svarene er repræsentative for samtlige, som kunne have svaret. De afgivne svar kan derfor anvendes til konklusioner om den samlede gruppes vurderinger 1. Udover de 733 besvarelser blev spørgeskemaet åbnet 115 gange uden at blive besvaret til ende. Disse er ikke talt som gyldige besvarelser. De 115 ufuldstændige besvarelser kan tilskrives det faktum, at det har været muligt for andre end de tilsigtede respondenter at åbne spørgeskemaet, samtidig med, at undersøgelsen er blevet mødt med stor interesse fra andre berørte parter end blot respondentgruppen. Det er derfor naturligt, at flere har været inde og se på spørgeskemaets spørgsmål uden at svare det til ende. Samtidig vurderer evaluatorerne, at utilsigtede respondenter kun i ubetydelig grad har haft mulighed for at påvirke resultatet. Det skyldes, at spørgeskemaet tog ca. 20 minutter at udfylde, og det derfor har været en meget omfangsrig opgave at påvirke resultatet i en given retning. 1 Formlen til udregning af krævet stikprøvestørrelse ved et 95 % konfidensinterval er: n = (1,96/d) 2 * P * (1-P). d = stikprøvens præcision. Resultatet er præcist, når det falder indenfor 4 % af parameteret. Den tilladte fejlmargen bliver dermed 4 %. P = sandsynligheden for, at stikprøvens præcision er nået. P sættes til 0,25, der er den største mulige værdi, som P kan tage. Derfor vil stikprøvens størrelse, udregnet med et P på 0,25, være det sikreste valg i forhold til at opnå et 95 % konfidensinterval for spørgeskemaets resultat. Stikprøvens krævede størrelse er derfor: (1,96/0,04) 2 * 0,25 * 0,75= 450. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7
8 3.2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Som en del af undersøgelsen af hvordan den nye skolestruktur har påvirket nærdemokratiet på skolerne i kommunen, spurgte evaluatorerne forældrene om deres viden om og holdning til skolebestyrelse og afdelingsråd. Med hensyn til kendskabet til skolebestyrelsernes arbejde, svarer 46 % af forældrene, at de kender det meget godt eller kender noget til det (se figur 3.11 og 3.12). Her deler distrikterne sig i to grupper med Skole Nord og Rønneskolen med ca. 38 %, der kender til arbejdet, og Hans Rømerskolen og Paradisbakkeskolen, hvor kendskabet er ca. 50 %. Rønneskolen skiller sig yderligere ud, da 19 % af forældrene ikke kender til arbejdet et tal, der er mellem 6 og 11 procentpoint højere end for de andre distrikter. Når det kommer til muligheder for at få kontakt til skolebestyrelsen, svarer 47 % af alle forældre, at de er meget eller godt tilfredse (figur 3.13 og 3.14). Her skiller Hans Rømerskolen sig ud med en tilfredshedsgrad på 31 %. Undersøgelsen viser derfor, at de forældre på Hans Rømerskolen, der bedst kender skolebestyrelsens arbejde, samtidig er de mest kritiske overfor muligheden for at få kontakt (19 % er mindre eller ikke tilfredse mod 9-12 % i de andre distrikter). Figur 3.11 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8
9 Figur 3.12 Figur 3.13 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9
10 Figur 3.14 Forældrenes opfattelse af skolebestyrelsens betydning for skolens daglige liv og udvikling er også blevet undersøgt. 33 % af forældrene giver udtryk for, at skolebestyrelsen har meget stor eller stor betydning for skolens daglige liv, mens det gælder for 42 % af forældrene, når spørgsmålet er om skolebestyrelsens betydning for skolens udvikling (se tabel 3.7). Sammenfattende er det derfor forældrenes opfattelse, at skolebestyrelsen har større betydning for skolens udvikling end det daglige liv. I disse svar gemmer der sig visse forskelle, idet Hans Rømerskolens forældre tillægger skolebestyrelsen en større betydning, end det er tilfældet i Rønneskolen (41 % mod 23 % om det daglige liv og 57 % mod 31 % om udvikling), med Skole Nord og Paradisbakkeskolen midt mellem disse yderpunkter i besvarelserne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
11 Tabel 3.7 Skoler Hvordan oplever du henholdsvis skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og udvikling? Meget stor betydning Skole Nord Daglige liv Udvikling Hans Rømerskolen Daglige Udvikling liv Paradisbakkeskolen Daglige Udvikling liv Rønneskolen Daglige liv Udvikling 8 % 7 % 20 % 29 % 17 % 21 % 3 % 4 % Stor betydning 25 % 37 % 21 % 28 % 21 % 25 % 20 % 27 % Nogen betydning 37 % 29 % 33 % 26 % 36 % 34 % 38 % 37 % Ingen betydning 14 % 12 % 15 % 11 % 12 % 8 % 16 % 11 % Ved ikke 16 % 15 % 12 % 7 % 14 % 12 % 22 % 22 % Spørgeskemaet indeholdt de samme temaer med hensyn til afdelingsrådet. Og generelt viser besvarelserne, at forældrene tillægger afdelingsrådet mindre betydning end skolebestyrelsen. Med hensyn til kendskabet til afdelingsrådets arbejde svarer 39 %, at de kender til arbejdet, mens tallet var 46 % for skolebestyrelsen (se tabel 3.8). Tilsvarende svarer 26 % af forældrene, at de ikke kender til afdelingsrådets arbejde, mens det kun gælder for 13 % for skolebestyrelsen. Tabel 3.8 Hvor meget kender du til Kender det meget godt Kender noget til det Kender det i begrænset omfang Kender ikke til det Skolebestyrelsens arbejde 16 % 16 % 30 % 23 % 41 % 34 % 13 % 26 % Afdelingsrådets arbejde Hvis man ser på, hvordan fordelingen af svar skifter mellem spørgsmålene om skolebestyrelse og afdelingsråd, gælder det, at andelen af forældre, der svarer meget stor, nogen og ingen betydning er nogenlunde konstant, mens andelen af forældre, der svarer stor betydning, falder proportionalt med, at andelen af ved ikke svar stiger fra skolebestyrelse til afdelingsråd (se tabel 3.9). Således svarer ca. 30 % af forældrene ved ikke til spørgs- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
12 mål om afdelingsrådets betydning, mens det kun gælder for ca % af forældrene, når det kommer til skolebestyrelsen. Tabel 3.9 Daglige liv og undervisning Udvikling Hvordan oplever du SB AF SB AF SB/AF betydning for henholdsvis afdelingens/skolens daglige liv og undervisning samt udvikling? Meget stor betydning 11 % 7 % 13 % 7 % Stor betydning 22 % 14 % 29 % 17 % Nogen betydning 37 % 32 % 32 % 33 % Ingen betydning 14 % 17 % 10 % 14 % Ved ikke 17 % 31 % 15 % 30 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % Som det var tilfældet med kendskabet til skolebestyrelsen, skiller Rønneskolen sig igen ud med en andel på 34 %, der ikke kender til arbejdet i afdelingsrådet i modsætning til ca % for de andre distrikter. 4 Interview med interessenterne 4.1 Fremgangsmåde Der er i alt blevet gennemført 20 interviews med skolernes interessenter. I hver distriktsskole er følgende grupper blevet interviewet: 1. skoleledelsen distriktslederen og samtlige afdelingsledere. 2. medarbejdere i afdelingsråd, som ikke også er medlem af skolebestyrelsen. 3. forældre i afdelingsråd, som ikke også er medlem af skolebestyrelsen 4. skolebestyrelsen. I Skole Nord og Paradisbakkeskolen er grupper af elever fra 7. og 8. klassetrin blevet interviewet. Endelig er der gennemført interview med kommunens Børne- og Skoleudvalg. Til hver gruppe var udarbejdet en interviewguide, der tematisk beskrev de emner, som hver gruppe forventedes at kunne bidrage med holdninger og fakta til. Guiderne er vedlagt i rapportens bilagsmateriale. Da evalueringen KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
13 af den ændrede sammensætning af skolebestyrelser indgik i en større evaluering af resultaterne af den nye distriktsmodel, indgår temaet om skolebestyrelser blot som ét af en række temaer i interviewguiderne. I det følgende beskrives deltagernes meninger og holdninger, som kom frem under interviewene. Beskrivelserne er udtryk for de generelle holdninger blandt de interviewede og vil kun i mindre omfang være om særstandpunkter. 4.2 Resultater Svarene i interviewene drejede sig om to forhold: Interessen for arbejdet i afdelingsråd og skolebestyrelsen samt den generelle forældreinteresse for skolen. Interessen for at deltage i afdelingsråd og skolebestyrelse Det var oplevelsen blandt alle de interviewede, at det har været særdeles vanskeligt at formå forældrene til at interessere sig for skolebestyrelserne og afdelingsrådene. I mange tilfælde har det været nødvendigt at afholde to valgmøder for at få tilstrækkeligt med forældre til rådet. Vi måtte ud at prikke dem, som det blev sagt. Og som en anden udtrykte det: Nemmere at få et afdelingsråd på en skole, der fungerer, men mere behov for afdelingsråd på de skoler, der ikke fungerer. Årsagerne til den manglende interesse var flere. For afdelingsrådenes gjaldt det, at rådenes manglende kompetence ofte blev fremhævet som grund. Desuden har afdelingsrådene ikke fundet frem til, hvad de skal beskæftige sig med, så meget af mødetiden går med at drøfte skolebestyrelsens dagsorden, så afdelingsrådsformanden, der er født medlem af skolebestyrelsen, kunne være forberedt til bestyrelsesmødet. På en enkelt skole har det givet en diskussion om det hensigtsmæssige i, at afdelingsrådsformanden havde et bundet mandat. Diskussionen endte med en beslutning om, at det ikke måtte finde sted. Nogle af afdelingsrådene er ved at finde deres rolle som den enkelte afdelings talerør i bestyrelsen, som initiativtager i afdelingen og i forhold til sager i skolebestyrelsen. Flere gjorde dog opmærksom på, at den trafik er noget envejs fra afdelingsråd til skolebestyrelsen, mens det er noget forskelligt, om skolebestyrelsen sender spørgsmål til afdelingsrådene i høring nogle oplever, at det sker i næsten overvældende grad, mens det andre steder endnu ikke er sket. Der blev fra flere sider peget på, at afdelingsrådene enten burde nedlægges som alternativ er peget på forældreråd eller tillægges kompetencer, så de kunne træffe beslutninger om de emner, som vedrører den enkelte KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
14 afdeling. Der blev ligeledes peget på, at eksistensen af afdelingsrådene fastholder oplevelsen af vores skole, og at det er i strid med hensigterne bag distriktsmodellen. Skolerne har indrettet sig, så afdelingsmøderne ligger ca. en uge før bestyrelsesmødet. Det var man generelt tilfreds med. Også interessen for at lade sig opstille til skolebestyrelsen er generelt ikke stor. Det, bemærkede mange, er ikke anderledes end tidligere eller i resten af landet. I et par distrikter har der dog været en større interesse end i de øvrige. Der har således været kampvalg i mindst ét af distrikterne. Efter de interviewedes vurdering skyldes det særligt, at der løbende opstår rygter om, at en afdeling skal lukkes, og at det kan få forældrene i den afdeling op af stolene, som det blev sagt. Netop det forhold har givet en lidt skæv fordeling af skolebestyrelsesmedlemmer, så de truede afdelinger blev overrepræsenteret. I samme retning trækker, at der er stor forskel på, om forældrene har tradition for at deltage i skolebestyrelsesvalg. Det var oplevelsen blandt alle de forældre, ledere og medarbejdere, som deltager i skolebestyrelsernes arbejde, at meget af tiden er gået med at finde sin egen rolle og at diskutere økonomi. Mange af bestyrelsesmedlemmerne finder sig ikke tilpas i sådanne drøftelser. Der har kun i begrænset omfang været tid til også at arbejde med principper (Rønneskolen er en undtagelse). Det ærgrede mange af forældrene, der havde forventet, at de skulle bruge tid på skolens indhold. Der blev peget på, at beslutningsgangen i skolebestyrelserne er for lang og tung, når vigtige spørgsmål skal sendes i høring i afdelingsrådene. Der kan gå lang tid med, at sagen går frem og tilbage mellem rådene og bestyrelsen, som det blev sagt. Den form for langsommelighed fandt de fleste uhensigtsmæssig. For mange skolebestyrelsesmedlemmer var det vigtigt, at skolebestyrelsen kan træffe hurtige beslutninger. Ellers er der risiko for, som en udtrykte det, at skolelederen beslutter og iværksætter det selv. Det var manges oplevelse, at skolebestyrelserne er blevet for politiske. Som en udtrykte det: Man skal jo bare kunne tælle til syv (underforstået for at vide, om man kan få flertal for sit forslag). Oplevelsen blev støttet af, at der i flere skolebestyrelser er afstemninger, når der skal træffes beslutninger. Tidligere blev beslutninger truffet gennem drøftelser, der skabte konsensus. Der var fra flere en bekymring om, at interessen for arbejdet i skolebestyrelsen ville blive endnu mindre, hvis den nye praksis ikke ændres. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
15 I forbindelse med afstemninger i skolebestyrelsen gjorde flere opmærksom på det uheldige i, at eleverne efter Styrelsesvedtægten har stemmeret til alle spørgsmål, der ikke vedrører enkeltpersoner. De fandt, at elever på år ikke har en modenhed, der gør dem i stand til at vurdere konsekvenserne (og nogle gange heller ikke indholdet) af det, som der stemmes om. Der var også bekymring for, at eleverne er præparerede inden mødet til at stemme i en bestemt retning, og det fandt de meget uheldigt, og vel heller ikke særlig demokratisk. Videre var det oplevelsen blandt flere, at skolebestyrelsernes medlemmer med større styrke end tidligere varetager særinteresser, altså for den enkelte afdeling. Det er særlig markant de steder, hvor der er noget på højkant. Andre gav udtryk for en oplevelse af, at skolebestyrelsen har taget rollen som overordnet for hele skolen, mens det overlades til skoleledelsen og afdelingsrådene at gennemføre i den enkelte afdeling. Det politiske udvalg gjorde opmærksom på, at det ikke finder, at samarbejdet med skolebestyrelserne er godt nok. Det vil man gerne gøre noget ved bl.a. ved at tilkendegive, at udvalgets dør altid er åben for bestyrelserne, hvis de har brug for det. Der var fra mange en forventning om, at da nu mange økonomiske problemer er ryddet ad vejen, vil de nyligt valgte bestyrelser kaste sig over mere klassiske opgaver, fx principper for skolens arbejde og indhold. I skolebestyrelsens arbejde deltog tidligere kun skolelederen og en af afdelingslederne som referent. Det faldt flere af bestyrelserne for brystet, idet de fandt, at der kunne opstå mistanke om, at afdelingslederens skole fik en fordel. Derfor er derfor tilfredshed med, at alle afdelingslederne nu deltager i skolebestyrelsens møder. Den generelle forældreinteresse for skolen Det var holdningen blandt både medarbejdere, forældre og ledelse, at det generelt er blevet vanskeligere at interessere forældrene for skolens forhold. De koncentrerer sig om deres eget barn og måske klassen, som det blev sagt. På nogle skoler har man tidligere haft fællesaktiviteter for alle forældrene med god deltagelse, men man kan nu se en stærkt dalende interesse for sådanne aktiviteter. Den almindelige forklaring på sådanne oplevelser var, at forældrene har så meget andet at passe, at de ikke også har energi til skolen. Der var dog også en generel enighed om, at den faldende interesse ikke skyldes distriktsmodellen eller opdelingen i skolebestyrelse og afdelings- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
16 råd, men at interessen blandt forældre for at deltage har været dalende gennem længere tid. Der blev fra mange sider peget på, at forældrene ikke er interesserede, når der er fred og ro, mens interessen vækkes, hvis der opstår et problem, som kunne få negative konsekvenser for dem eller rettere deres barn. 5 Evalueringens metode Evalueringen består overordnet af: - En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til skolebørn. - Interview med det politiske udvalg. - En række fokusgruppeinterviews med medarbejdere, forældre, skoleledelse, dagtilbudsledelse og skoleelever på tværs af de fire skoledistrikter. Nedenfor er metoderne i evalueringen beskrevet i to faser, der blev gennemført hver for sig, så resultaterne af én fase kunne anvendes i den efterfølgende. Da evalueringen af den ændrede sammensætning af skolebestyrelser indgik i en større evaluering af resultaterne af den nye distriktsmodel, indgik temaet om skolebestyrelser blot som ét af en række temaer i interviewguiderne og spørgeskemaundersøgelsen. Fase 1: Spørgeskemaundersøgelse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle regionskommunens forældre med skolebørn. Undersøgelsen skulle give indblik i, hvordan forældrene opfatter distriktsmodellens virkninger. Information inden udsendelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Bornholms Regionskommune, der stod for information og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. Regionskommunen orienterede gennem bl.a. den lokale dagspresse om, at evalueringen blev igangsat, og gennem skolerne blev hvert hjem informeret om, hvorfor evalueringen skulle sættes i gang, og hvordan forældrene kunne besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet var tilgængeligt på KL s hjemmeside. For at fremme en høj deltagelse i undersøgelsen tilbød skolerne, at forældrene kunne udfylde spørgeskemaet fx i forbindelse med forældremøder el.lign. arrangementer. Der blev udarbejdet en kort instruktion til de lærere, der skulle gennemføre KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
17 en besvarelse i forbindelse med møder på skolen. Desuden var der mulighed for at besvare spørgeskemaet i kommunens borgerservicecentre. Regionskommunen rykkede for yderligere besvarelser gennem dagspressen på baggrund af en løbende information om antallet af modtagne besvarelser. Udformning af spørgeskemaundersøgelsen På baggrund af et udkast til spørgeskema, som blev sendt til Regionskommunen mhp. kommentarer, blev der foretaget en validering ved, at et mindre antal forældre besvarede og vurderede det. Valideringen blev foretaget af kommunen efter retningslinjer fra konsulenterne. Da der kan være forskel i forældrenes opfattelse på tværs af børnenes klassetrin og på tværs af skoledistrikter m.m., blev der spurgt til en række baggrundsvariable, der gør det muligt at få indsigt i, om der er forskellige vurderinger blandt forældrene fx på de enkelte distriktsskoler. Spørgeskemaet og dets besvarelse er vedlagt i bilagsrapporten. De foreløbige resultater af spørgeskemaundersøgelsen blev brugt som en del af grundlaget for interviewene, så der kunne søges efter forklaringer på nogle af de modtagne svar. I bilagsrapporten findes et uddrag af det samlede spørgeskema, hvor de spørgsmål, der havde fokus på den ændrede sammensætning af skolebestyrelsen samt en række baggrundspørgsmål, er angivet. Fase 2: Interviews med interessenter Der er gennemført i alt 20 interviews med politikere, medarbejdere, forældre, skoleledere og skoleelever fra alle fire skoledistrikter. De 20 interviews fokuserede på at indfange interessenternes holdninger og erfaringer til en række spørgsmål om den ændrede distriktsmodel, herunder spørgsmålet om, hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler. Samtlige interviews blev foretaget over tre dage, den juni Forud for interviewene blev udarbejdet en tematisk interviewguide til hvert interview, der i kort form præsenterede de temaer, som det pågældende interview ville dreje sig om. Der var i alle interviews tale om åbne temaer, så deltagerne kunne inddrage emner, som de fandt vigtige for evalueringen. Der var to temaer, der omhandlede den ændrede sammensætning af sko- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
18 lernes bestyrelse betydning for nærdemokratiet. Disse to temaer var beskrevet med følgende ordlyd: Tema 1 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflyde l- se på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskuss i- oner om arbejde, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 2 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og sk o- lebestyrelse) Temaet handler om den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem afdelingsråd og skolebestyre l- sen fungerer i det daglige. Der blev lovet de interviewede anonymitet. Derfor er ingen enkeltperson citeret med navn i evalueringsrapporten, og referaterne af samtalerne bliver ikke overdraget til kommunen. Regionskommunen har som en del af informationen om evalueringen underrettet om, at der gennemføres interview med de grupper, som er omtalt ovenfor. Interview med kommunalpolitikerne i Børne- og Skoleudvalget Interviewet skulle give yderligere indsigt i de bevæggrunde, politikerne havde for at indføre forsøgsordningen, og politikernes vurdering af forsøgsordningens resultater. Interview med skolebestyrelsen I interviewene med de enkelte skolebestyrelser blev der lagt vægt på at afdække, om der er forskel i holdningen blandt henholdsvis valgte til kun skolebestyrelsen og valgte fra afdelingsrådene, der er fødte medlemmer af skolebestyrelsen. Forældreinterview Interview med forældrerepræsentanter fra distriktets afdelingsråd, der ikke var en del af skolebestyrelsen. Hensigten med at interviewe dem separat KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
19 var, at forældrene kunne udtrykke sig uden at blive farvet af medarbejdernes holdninger. Der deltog i hvert distrikt to forældrerepræsentanter fra hver afdeling (i alt op til seks deltagere). Medarbejderinterview Interview var med medarbejderrepræsentanter fra distriktets afdelingsråd, der ikke også sad i skolebestyrelsen. Der deltog i hvert distrikt to medarbejderrepræsentanter fra hver afdeling (i alt op til seks deltagere). Skolelederinterview I hvert skoledistrikt er gennemført fokusgruppeinterview med skoleledelsen, bestående af distriktslederen og afdelingsledere, i alt op til seks deltagere. Skoleelevsinterview I Skole Nord og Øst er grupper af elever fra 7. og 8. klasse blevet interviewet, så deres holdninger til spørgsmål fire kunne inddrages i evalueringen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)
Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport
Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport August 2010 Side 1 Indhold Bilag 1 Spørgeskema... 3 Bilag 2 Spørgeguides 6 stk.... 14 2.1 Interview med Skolebestyrelsen...
Læs mereBornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet
Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet August 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 4 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning... 4 2 Evalueringens
Læs mereStyrelsesvedtægt for Køge Kommunes Skolevæsen 2015
Styrelsesvedtægt for Køge Kommunes Skolevæsen 2015 Indhold Kapitel 1: Indledning... 2 Kapitel 2: Skolebestyrelsen... 2 1. Skolebestyrelsens sammensætning... 2 1.a. Sammensætning af skolebestyrelsen ved
Læs mereVelkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning
Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015 Skolebestyrelsens arbejde og betydning Hvad er en skolebestyrelse? Folketinget har vedtaget, at der på alle folkeskoler
Læs mere1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?
Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,
Læs mereKAPITEL 2: SKOLEBESTYRELSEN
Uddrag fra Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Køge Kommune samt forretningsorden for Skolebestyrelsen ved Sct. Nicolai Skole, revideret 13. marts 2018 Almindelig skrift er fra Styrelsesvedtægten for skolevæsenet
Læs mereStyrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen
Styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen Kapitel 1. Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at Kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten fastsættes,
Læs mereEvaluering. Emne. Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter
Evaluering Emne Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd Aarhus Kommune Den 31. marts 2012 1. Resumé: I efteråret 2011 gennemførte en evaluering af valg til skolebestyrelser
Læs mereStyrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Gældende fra 1. marts 2014
Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen Gældende fra 1. marts 2014 Vedtaget i Hillerød Byråd den 26. februar 2014 Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg...
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereMedlemsundersøgelse 2011
Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereInformation om regler om valg til skolebestyrelser på de almene skoler og specialskoler
Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering CVR: 26 69 63 48 9. april 2014 J. nr. 17.01.01A26-0002 Information om regler
Læs mereBilag 1. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011
Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Udkast til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Vedtaget af Byrådet den xx Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk
Læs mereStyrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune
Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold til folkeskolelovens 41 skal byrådet, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, fastsætte
Læs mereStyrelsesvedtægt for Frederikshavn Kommunes skolevæsen.
Styrelsesvedtægt for Frederikshavn Kommunes skolevæsen. Indhold Indledning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Valg til skolebestyrelserne... 3 Forældrerepræsentanter... 3 Medarbejderrepræsentanter...
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune
Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Kapitel I: Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at Kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Tilrettet ændringerne i Folkeskoleloven, Lov 1640 af 26/12/2013 Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune
Næstved Kommune Center for Uddannelse August 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens
Læs mereStyrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.
Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen
Læs mereEvaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010
Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Forår 2019 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Skolebestyrelsens
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune (Ændringer er markeret med gult) Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter,
Læs mereRegler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune
Regler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Center for Skole og Uddannelse Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Ansvar for gennemførelse af valget... 3 Kommunalbestyrelsen
Læs mereVedtægt for skolerne i Odsherred Kommune
Vedtægt for skolerne i Odsherred Kommune Denne vedtægt beskriver regler for styrelsen af skolerne i Odsherred Kommune og tager udgangspunkt i Lov om Folkeskolen. I bilag til vedtægten optages de beslutninger
Læs mereKommunernes skolestruktur
Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens
Læs mereSkolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger
Skolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger edenstående tabeller viser svarfordelingerne i den spørgeskemaundersøgelse af danske, forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, der blev foretaget i maj
Læs mereGUIDE VEDRØRENDE OVERGANGSBESTYRELSER SAMT EKSTRAORDINÆRT VALG TIL SKOLEBESTYRELSER 2012 SLAGELSE KOMMUNE
GUIDE VEDRØRENDE OVERGANGSBESTYRELSER SAMT EKSTRAORDINÆRT VALG TIL SKOLEBESTYRELSER 2012 SLAGELSE KOMMUNE Center for Skole - januar 2012 2 Indhold Baggrund... 3 Overgangsbestyrelser... 3 Forslag om information
Læs mereStyrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL
Læs mereGreve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Læs mereNy skolestruktur - Information/Status
Skoleafdelingen Ny skolestruktur - Information/Status Emne: Ny skolestyrelsesvedtægt Tovholder i Skoleafdelingen: Erik Jørgensen Evt. arbejdsgruppe: Status Byrådet har den 8.4. 2013 vedtaget ny skolestyrelsesvedtægt
Læs mereVEJLBY SKOLE/JELLEBAKKESKOLEN
Risskov, den 15.januar 2013 Kære forældre på Vejlby skole og Jellebakkeskolen Så skal der være valg til skolebestyrelsen for den nye skole, som opstår af fusionen mellem Vejlby skole og Jellebakkeskolen.
Læs mereRevision Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen
Notatark Revision 2018 Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Denne styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Kolding Kommune er vedtaget af Byrådet i Kolding efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
Læs mereStyrelsesvedtægt for Faxe Kommunes skoler
Styrelsesvedtægt for Faxe Kommunes skoler 2016 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Styrelsesvedtægt... 1 for... 1 Faxe Kommunes skoler... 1 Formål... 3 Kapitel 1.... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og
Læs merePå skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.
1 of 6 Styrelsesvedtægt for Syddjurs Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Skolebestyrelsen 1 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse bestående af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
Læs mereSkolestyrelsesvedtægt for folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune
Skolestyrelsesvedtægt for folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune Forord Den 17.09.2013 godkendte Byrådet den reviderede skolestyrelsesvedtægt for Høje-Taastrup kommunes skolevæsen. Vedtægterne og tilhørende
Læs mereStyrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune
Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold til folkeskolelovens 41 skal byrådet, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, fastsætte
Læs mereResume af undersøgelsen af de danske skolebestyrelser 2008
Resume af undersøgelsen af de danske skolebestyrelser 2008 I januar og starten af februar 2008 blev der foretaget en større spørgeskemaundersøgelse af de danske skolebestyrelsesmedlemmer. I alt deltog
Læs mereUdkast til ny Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Udkast til ny Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Oversigt over ændringer i forhold til nuværende styrelsesvedtægt (Ny tekst er markeret med gult, og der er indsat bemærkninger, der redegør
Læs mere1. Kommunalbestyrelser og regionsråd sørger
Oversigt over foreslåede ændringer (bortset fra ændrede -nummereringer og heraf følgende konsekvensrettelser) Gældende formulering Forslag til ny formulering Forklaring 1. Kommunalbestyrelser og regionsråd
Læs mereREFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL i skolens mødelokale Solbjerg
ORDSTYRER: Viggo W. Schmidt REFERENT: Flemming Nielsen FRAVÆRENDE: Christina Lorenz REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL. 17.00-19.00 i skolens mødelokale Solbjerg Pkt. 21 Godkendelse
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR FOLKESKOLER I FREDERICIA KOMMUNE MED KOMMENTARER, RETTELSER OG TILFØJELSER
Administrationssekretariat Børn og Unge Juni 2018 Sagsbehandler: Dorthe Brandt Petersen STYRELSESVEDTÆGT FOR FOLKESKOLER I FREDERICIA KOMMUNE MED KOMMENTARER, RETTELSER OG TILFØJELSER I henhold til Lov
Læs mereVALGHÅNDBOG. for valg til skolebestyrelser i Århus Kommune 2010
VALGHÅNDBOG for valg til skolebestyrelser i Århus Kommune 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 VALG TIL SKOLEBESTYRELSER - ET OVERBLIK... 4 VALG TIL SKOLEBESTYRELSER: IDÉLISTE
Læs mereStyrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR FOLKESKOLER I FREDERICIA KOMMUNE
STYRELSESVEDTÆGT FOR FOLKESKOLER I FREDERICIA KOMMUNE I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen, fastsættes følgende styrelsesvedtægt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereForretningsorden for skolebestyrelsen ved Sjørslev Skole
Forretningsorden for skolebestyrelsen ved Sjørslev Skole 1 Bestyrelsen består af: 7 forældrevalgte medlemmer 2 medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere 2 elever valgt af og blandt skolens elever.
Læs mereStyrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Ændringsforslag Februar 2016 Skoleafdelingen Kapitel 1. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg Nugældende vedtægt Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter,
Læs mereHandlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen
Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen * samarbejdet omkring den enkelte elev..s. 2 * samarbejdet omkring klassen.s. 5 * samarbejdet omkring skolen s. 7 * samarbejdet omkring
Læs mereStyrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Ændringsforslag med indarbejdede høringsforslag/præciseringer - markeret med grøn tekst April 2016 Skoleafdelingen Kapitel 1. Skolebestyrelsen Sammensætning
Læs mereVEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN
VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN KAPITEL 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEvaluering Forårs SFO 2017
Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde
Læs mereStyrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Furesø Kommunes skolevæsen Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler med tilhørende fritidsordninger samt 10. klasses skolen Egeskolen
Læs mereFor møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00
Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...
Læs mereLærerne er involveret i processen og en prøvearbejdsplads etableres snarest.
Til skolebestyrelsen Nyløkke 4 DK-6200 Aabenraa Tlf. 7376 8300 Fax 7462 6673 Dato: 27.3.2014 kha@aabenraa.dk Referat fra skolebestyrelsesmøde den 24.3.2014 kl. 19.00 (efter årsberetningen) kl. 21.00 1.
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereBilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v.
Bilag A Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune Kapitel 1 Generelt om valgene m.v. 1. Byrådet sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
Læs mereHvad er en skolebestyrelse 1
Oversigt Hvad er en skolebestyrelse? Hvad laver en skolebestyrelse? Hvad skal skolebestyrelsen arbejde med fremover? Hvem kan vælges til skolebestyrelsen? Hvem kan stemme til skolebestyrelsesvalget? Hvordan
Læs mereNuværende struktur: Den nuværende skolestruktur består af 12 folkeskoler med tilhørende 12 grunddistrikter.
Forslag til ny skolestruktur i Egedal Kommune. Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har drøftet muligheden for at ændre i den lokale skolestruktur for kommunen, og man har derfor bedt Skoleudvalget og
Læs mereVEDR. REGLER FOR VALG TIL SKOLEBESTYRELSE
BILAG 1 VEDR. REGLER FOR VALG TIL SKOLEBESTYRELSE BØRNE- OG SKOLEAFDELINGEN 2016 1 INDHOLD Bekendtgørelsen af 14. januar 2014... 3 Kapitel 1... 4 Generelt om valgene m.v.... 4 Valgbestyrelsen... 4 Kapitel
Læs mereEvaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse
Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen 2015 Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Forældrebestyrelsens evaluering... 4 Udførelse af undersøgelsen...
Læs mereSkolestyrelsesvedtægt Fredericia Kommunale Skolevæsen
Skolestyrelsesvedtægt Fredericia Kommunale Skolevæsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen ved Kirstinebjergskolen består af 9 forældrerepræsentanter, 4 medarbejderrepræsentanter og 4 elevrepræsentanter.
Læs mereRegler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet
Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet Hvidovre Kommune Center for Skole og Uddannelse Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Ansvar for
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereStyrelsesvedtægt for CampusU10
Vedtaget af Uddannelsesudvalget den 8. maj 2019 Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og 10. klasse Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og
Læs mereKAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSE
KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSE 1. Skolebestyrelsen fører tilsynet med den kommunale folkeskole på Kommunalbestyrelsens vegne i.h.t. bestemmelserne i 44 i gældende folkeskolelov, samt under hensyn til de mål
Læs mereUndersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater
Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:
Læs mereUDKAST. Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Odense Kommune med bilag
UDKAST Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Odense Kommune med bilag Gældende fra 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Kapitel 1. Skolebestyrelsen... 2 1.1. Sammensætning... 2 1.2. Valg... 2
Læs mereStyrelsesvedtægt for Frederikssund Kommunes skolevæsen
Styrelsesvedtægten er godkendt af Byrådet den 29. maj 2019 Gældende fra den 1. juni 2019 Ændringer tiltrådt af Uddannelsesudvalget den 4. december 2019, og træder i kraft den 4. december 2019 Styrelsesvedtægt
Læs mereStyrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015
Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR FORÆLDRERÅDET KKFO BØRNEHUSET RØDKILDEN RØDKILDEVEJ KØBENHAVN NV
FORRETNINGSORDEN FOR FORÆLDRERÅDET KKFO BØRNEHUSET RØDKILDEN RØDKILDEVEJ 3 2400 KØBENHAVN NV 1 Rammer for forældrerådets virksomhed Stk. 1. Forældrerådet udøver deres virksomhed indenfor rammerne af den
Læs mereRegelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
Regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser Kapitel 1 - Indledning I henhold til folkeskolelovens kapitel 6 og skolebestyrelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 28 af 14/01/2014)
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereVedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen
Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse
Læs mereAmager Fælled Skole s forretningsorden for skolebestyrelsen
Amager Fælled Skole s forretningsorden for skolebestyrelsen Version: 0.4 1. Medlemmer, konstituering m.m. Skolebestyrelsen er sammensat i henhold til Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen (nr. 665 af 20.06.2014)
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereAllerød Kommune Dagtilbud
Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre
Læs mereStyrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Version 2010-09-14 Vedtægt for styrelsen af folkeskolen i Horsens Kommune. Som vedtaget af Horsens Byråd den 24. april 2007 med de ændringer, der følger
Læs mereSkoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt
Kommentarer til høringssvarene: Skoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt Elevrepræsentanter. Eleverne ønsker dog at fastholde 17, hvoraf det fremgår,
Læs mereOrientering om Skolebestyrelsesvalg Valg af skolebestyrelse for 1 år til Distrikt Vest og Distrikt Øst
Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2017 Valg af skolebestyrelse for 1 år til Distrikt Vest og Distrikt Øst 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Fjordskolen og Nordvestskolen
Læs mereEvaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole
Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereSkoleledelse i folkeskolen
Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mere