Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte"

Gregers Mathiasen
8 år siden
Visninger:

1 Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af gulerødder og belyse isoleringsevnen af genbrugshalm og gødningsværdien i sædskiftet. Baggrund: Der har de seneste år i Europa være stigende politisk pres på den økologiske produktion for at nedbringe forbruget af næringsstoffer af ikke økologisk oprindelse, herunder også halm af ikke økologisk oprindelse. Samtidig har der været stigende politisk fokus på at fremme brugen af f.eks. halm til brændsel frem for kul, hvorfor prisen på halm i perioder har været under pres. Der er derfor god grund til at se en ekstra gang på mulighederne for at genbruge halm til halmdækning af gulerødder. Til dækning af 1 ha gulerødder anvendes typisk halm fra ca. 1 ha hvede eller rug. Efter høst af halmdækkede gulerødder er det normalt, at de store mængder halmen straks efter fræses ned og indarbejdes i pløjelaget. Under nedbrydning af halmen i jorden binder halmen store mængder kvælstof. Dette forhold gør det næsten umuligt at etablere andet end bælgplanter efter nedmuldning af halm fra halmdækkede gulerødder. Den friske halm kan tilmed gøre at jorden bliver meget porøs i de førte måneder af vækstsæsonen, så bælgplanterne i højere grad udsættes for tørkestress i etableringsfasen. Nedmuldning af genbrugshalm vil derimod afhjælpe en lang række af de udfordringer, der er forbundet med at fræse halm ned og få det indarbejdet og sat gang i omsætningen inden etablering af en efterfølgende afgrøde. Genbrugshalm er lettere at fræse ned, end frisk halm. Der kan således være store dyrkningstekniske fordele forbundet med genbrug af halm. Næringsstofmæssigt har genbrugshalm ikke stor værdi. Undersøgelser fra Bioteknologisk Institut nov. 199 har vist, at halmens indhold af kalium udvaskes fra halmen, når det ligger på marken. Efter blot 1 ugers vejring er indholdet i hvedehalm reduceret fra 1,1 % af tørstof til,17 % af tørstof. Hvis halmen ligger hele vinteren, må man kunne forvente at indholdet er yderligere reduceret. Ud af de ca. 75 kg K som typisk findes i ton hvedehalm til halmdækning af gulerødder, kan man i bedste fald måske genfinde 5 kg K i genbrugshalmen. Hvis det så tilmed ikke er muligt at gen-opsamle hele halmmængden, vil der være tilsvarende mindre K som bortføres med genbrugshalmen. Hvis der til halmdækning af gulerødder anvendes ton genbrugshalm tilføres marken efterfølgende en meget beskeden mængde næringsstoffer. Til gengæld vil genbrugshalmen, hvor mange af træ-strofferne er delvist nedbrudt, repræsentere en langt større værdi som jordforbedringsmiddel. De store mængder organisk materiale vil bidrage positivt til jorden humusindhold og dermed også til opbygning af krummestruktur og jordens vandholdende evne. Forudsætningen for overhoved at beskæftige sig med genbrug af halm til halmdækning af gulerødder er at genbrugshalmen vil kunne holde gulerødderne frostfri under halmen på samme niveau som frisk halm. Undersøgelser: I forbindelse med høst af halmdækkede gulerødder fra en mark ved Viborg (nr 1-) blev der i en tør periode i foråret revet halm sammen og presset til nye i bigballer af genbrugshalm. Halmen blev forinden fejet af plastikbanerne og kastet ud til siden og senere revet sammen igen for at presse det. Denne proces er forholdsvis hård ved halmen, der ender med at være noget kort i stråene og mørk i farven. Det er næste umuligt at undgå at køre i halmen undervejs i processen. Opsamlingen kunne have været sket mere skånsomt med specialmaskine fra UK. Bigballerne blev efterladt i halmstak og genanvendt i efteråret til dækning af gulerødder. Genbrugshalmen blev lagt ud over enkelte bede af gulerødder dækket med sort plastik. Resten af marken blev dækket med

Baggrund: Der har de seneste år i Europa være stigende politisk pres på den økologiske produktion for at nedbringe forbruget af næringsstoffer af ikke økologisk oprindelse, herunder også halm af ikke

2 frisk halm. Der blev anvendt ca. 11 baller halm pr. ha svarende til ca. ton halm pr. ha. Efter udlægning af halm blev der lagt temperaturlogger under plast og halmbanerne to steder i den pågældende mark. Temperaturloggerne blev trykket ned i jordoverfladen uden at dække dem med jord. Det ene sæt temperaturloggere blev lagt ud. oktober 13 og det andet sæt blev lagt ud 11. januar.1. Begge sæt blev lagt under nabo-bede med hhv frisk halm (kontrol) og genbrugshalm. Temperaturloggerne blev indsamlet igen den 7. februar 1. Temperaturloggerne er af typen EL-USB-1 fra MicroTec i Struer. I foråret 1 blev en specialmaskine fra UK afprøvet til opsamling af halm. Halmopsamleren fungerer fint, når forholdene er gode i marken, men vanskelig at styre når det er blødt og vanskeligt føre. Resultater: Vinteren 13-1 var forholdsvis lun sammenlignet med normal-temperaturen (det seneste 3 års gennemsnit). Kun i korte perioder i slutningen af november og begyndelsen af december, dykker temperaturen under normalen og igen i slutningen af januar fra. januar til 1. februar, hvor temperaturen ligger markant under normalen til fare for gulerøddernes kvalitet. Se figur. 1 C Temp Norm Vejrdata fra DMI stemmer fint overens med de målte temperaturer fra gulerodsmarken, hvor temperaturen dykker den sidste uge i januar. Se de to figurer neden for.

og det andet sæt blev lagt ud 11. januar.1. Begge sæt blev lagt under nabo-bede med hhv frisk halm (kontrol) og genbrugshalm. Temperaturloggerne blev indsamlet igen den 7. februar 1.

3 1 1 1 C Frisk halm Genbrugshalm Data fra 1. sæt loggere 7 C Frisk halm Genbrugshalm Data fra. sæt loggere Mod al forventning ser det ud som om temperaturen under genbrugshalmen (den røde kurve) i de kritiske perioder ligger lidt over temperaturen under den friske halm (blå kurve). I marken lå halmen pænt jævnt fordel uden dybe spor, hvor vinden kan blæse ind fra siderne. Det var i marken tydeligt at se forskel mellem frisk halm og genbrugshalm. Genbrugshalmen er mørk i farven og virker mere tæt og våd. Den friske halm ligger løst. Det er vanskeligt at vurdere mængden af halm der lægges ud på gulerødderne. Selv om det er samme proces med udlægning, kan det godt være at genbrugs-ballerne hurtigere rives op og lægges ud, så der ligger lidt mere halm på baner med genbrugshalm. Konklusion og diskussion Ud fra dette ene års resultater ser det ud til at genbrugshalm i nogle situationer bedre kan holde gulerødderne frostfri end frisk halm. Det specielle ved netop dette år er, at frostperioden er relativ kort, så den mere fugtig genbrugshalm ikke når at fryse igennem. Desuden var der i frostperioden en relativt hård vind. Noget tyder på at kulden lettere blæser gennem den løse halm frem for den fugtige halm, som ligger mere tæt hen over gulerødderne. Isoleringsevnen af fugtig halm vil normalt være dårligere end tør halm med mange luft rum under forudsætning af at vinden ikke blæser gennem hulrummene. Hvis vinteren havde været med hård frost i en lang

I marken lå halmen pænt jævnt fordel uden dybe spor, hvor vinden kan blæse ind fra siderne. Det var i marken tydeligt at se forskel mellem frisk halm og genbrugshalm.

4 periode kunne det fint tænkes, at den friske halm ville have bedre isoleringsegenskaber end den fugtige genbrugshalm. Undersøgelsen bør gentages før der drages endelige konklusioner. Det kunne også være interessant at undersøg om man evt. kan kombinere egenskaberne af genbrugshalm med egenskaberne fra frisk halm. F.eks. ved at dække med et tyndt lag frisk halm nederst og et tyndt lag genbrugshalm øverst. Den friske halm skal sikre isoleringsevnen og genbrugshalmen skal beskytte mod vinden. I UK har genbrug af halm været praktiseret i flere år i og større omfang. Her har de konstrueret en halmfjerner specielt med det formål at fjerne halmen skånsomt, så den kan presses igen og genbruges. Se f.eks. Blaxhall Dragon straw remover, hvor den kører hos en af UK s største gulerodsproducenter Tompsett Burgess: Udlægning af frisk halm og genbrugshalm.

ved at dække med et tyndt lag frisk halm nederst og et tyndt lag genbrugshalm øverst. Den friske halm skal sikre isoleringsevnen og genbrugshalmen skal beskytte mod vinden.

5 Frisk halm til højre og genbrugshalm til venstre. Lars Møller, 1-1-1

Relaterede dokumenter

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.