Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
|
|
- Aksel Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
2 INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med fokus på sociale netværk og sammenhold i familien 6 Løsning 3: Indsatser med fokus på psykisk og fysisk trivsel 7 Løsning 4: Indsatser med fokus på brobygning 8 Løsning 5: Indsatser med fokus på opbygning af kompetencer, netværk og selvværd 9 Tålmodighed, tillid og motivation 10 Organisering af indsatserne 11
3 LØSNINGER TIL UDSATTE FAMILIER Fattige børnefamilier, hvor forældrene har et lavt uddannelsesniveau og/eller er på overførselsindkomst er mere almindelige i udsatte boligområder end i resten af Danmark.I en del af familierne er forældrene enten enlige forsørgere eller har en stor børneflok at tage sig af. Mange af familierne har anden etnisk baggrund, hvor forældrene har ringe kendskab til det danske samfund, og muligvis problemer med i bagagen som fx traumer fra krig i hjemlandet. Alle disse forhold kan gøre det svært at være en god forælder, og gør familierne sårbare. De kan derfor have brug for en særlig social indsats for at forebygge at børnene mistrives. Så hvad kan man gøre i det boligsociale arbejde for at styrke sårbare familier? Det har vi givet vores bud på i denne håndbog, som du med fordel kan læse, hvis du overvejer at opstarte en boligsocial indsats for sårbare familier. Håndbogen understreger behovet for på forhånd at afklare målgruppens behov og at samarbejde tæt med socialforvaltningen omkring arbejdet med sårbare familier. Desuden skitserer håndbogen forskellige problemstillinger og hvilke indsatser, der kan imødekomme disse. Håndbogen er baseret på CFBU s rapport Fokus på sårbare familier i udsatte boligområder en kortlægning af problemstillinger og indsatser. I rapporten kan du læse mere om de forskellige problemstillinger og løsninger, som beskrives i håndbogen. God læselyst.
4 HVAD ER MÅLGRUPPENS BEHOV? Inden du iværksætter en boligsocial indsats, rettet mod sårbare familier i et boligområde, er det vigtigt at afdække hvilke problemstillinger, som særligt karakteriserer sårbare familier i det pågældende boligområde. Denne proces bør finde sted i et tæt samarbejde imellem den boligsociale indsats og socialforvaltningen. Socialforvaltningen ligger inde med en stor viden om, hvilke problemstillinger nogle af familierne i boligområdet kæmper med og selvom de ikke kan udveksle oplysninger på et individuelt plan, kan det være vigtigt at få denne viden bragt i spil, når man tilrettelægger sin indsats. Desuden er det vigtigt at koordinere indsatserne overfor målgruppen, så man sikrer den bedst mulige synergi imellem boligsocial indsats og kommunal drift. Samtidig kan samarbejdet omkring at udvikle den bedst mulige boligsociale indsats for sårbare og udsatte familier i boligområdet være startskuddet til et mere systematisk samarbejde og koordinering mellem boligsocial indsats og det kommunale myndighedsarbejde. I det følgende vil vi pege på nogle af de problemer, som udsatte familier kæmper med og foreslå nogle indsatser, der adresserer de forskellige problemer. I de fleste tilfælde vil en familie være karakteriseret ved problemer på flere forskellige fronter samtidig og det kan derfor være nødvendigt at sammensætte indsatser, som kombinerer de forskellige indsatser.
5 LØSNING 1: INDSATSER MED FOKUS PÅ VIDEN MANGLENDE VIDEN OM SAMFUNDET OG FORVENTNINGERNE TIL FORÆLDRE I DANMARK Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved manglende viden om de forventninger, der er til forældre i det danske samfund? Har forældrene svært ved at gennemskue, hvilke krav der er til dem og hvilke muligheder de har for at få hjælp fra de forskellige aktører, som de og deres børn kan komme i berøring med som fx skole, socialforvaltningen, SSP osv. Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved generationskonflikter, kulturelle konflikter og forældre, som har svært ved at håndtere forældreskabet i Danmark? LØSNINGEN Hvis målgruppens primære udfordringer er beskrevet i punktet ovenfor, så er det en god idé at lave arrangementer, som præsenterer familierne for de forskellige aktører på en måde, som er let forståelig for målgruppen og som lægger op til dialog om temaerne. Det handler her om at tilføre sårbare forældre mere viden om forskellige tilgange til børneopdragelse, børns udvikling samt om de forskellige aktører, man som børnefamilie kan komme i berøring med. Indsatserne har fokus på at formidle viden til forældrene gennem forskellige former for faglige oplæg fra relevante aktører. Nogle indsatser tager form af familiekurser med en fast deltagergruppe, mens andre tager form af åbne arrangementer, som er et tilbud til alle områdets beboere. Overvej at lave lukkede arrangementer med fokus på forældreskab mellem to kulturer, hvis familiernes primære udfordringer består i generationskonflikter og kulturelle konflikter. I disse tilfælde er det vigtigt at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, og det er en god idé at det er den samme gruppe af familier, der deltager hver gang. Da dette er et følsomt emne, er det vigtigt at have en oplægsholder, som med autoritet og indlevelse kan tage disse problemstillinger op til diskussion i et trygt forum. Hvis målgruppens primære udfordringer består i manglende forståelse af hvilken rolle de forskellige aktører omkring deres barn spiller, kan det være fint at lave åbne temaarrangementer, hvor de forskellige aktører kan komme og præsentere sig selv eller invitere familierne på besøg på fx fritidsklubben og skolen. Det er her afgørende, at oplæggene er tilpasset målgruppens sproglige niveau og viden om samfundet.
6 LØSNING 2: INDSATSER MED FOKUS PÅ SOCIALE NETVÆRK OG SAMMENHOLD I FAMILIEN SOCIAL ISOLATION OG MANGLENDE SAMMENHOLD Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved social isolation? Måske er de arbejdsløse og har derved ikke den naturlige berøringsflade til samfundet som et arbejde udgør. De kan have svært ved at indgå på en meningsfuld måde i det danske samfund, hvilket også påvirker forældrenes indlevelsesevne i deres børns liv. Eller de kan mangle venner og bekendte. Det kan også være, at familiens interne sammenhold ikke er stærkt, og at de trænger til at få nogle fælles positive oplevelser for at styrke familiens samhørighed. LØSNINGEN I disse tilfælde kan det være en god idé at lave sociale aktiviteter for en afgrænset gruppe af relevante familier med et eksplicit formål om at skabe sociale netværk på tværs. Det er imidlertid vigtigt, at man på forhånd lægger en plan for, hvordan disse netværk skal opstå i kraft af aktiviteten og hvordan de kan støttes efter aktiviteten. Hvis man ikke lægger en sådan plan, er der en risiko for, at aktiviteterne måske nok bliver nogle gode oplevelser for familierne, men at de ikke skaber grobund for et større socialt netværk. Gennem forskellige former for sociale aktiviteter, som fx familielejre, udflugter for flere familier, fællesspisning for flere familier ad gangen osv., er det formålet at styrke relationen mellem forældre og børn, og samtidigt styrke familiernes sociale netværk. Tanken bag denne type indsats er, at familier lærer om nye måder at være familie på, når de opdager hvordan andre familier er sammen og ved at gøre nye ting sammen. Desuden kan de bryde deres sociale isolation ved at dele positive oplevelser med andre familier.
7 LØSNING 3: INDSATSER MED FOKUS PÅ PSYKISK OG FYSISK TRIVSEL FYSISKE OG PSYKISKE PROBLEMER Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved forældre, som har fysiske og psykiske problemer, og derfor ikke har meget overskud til at være gode forældre for deres børn? Det kan fx være, de har problemer som Post Traumatisk Stress Syndrom eller depression eller måske har de problemer med smerter i kroppen eller egentlig sygdom. Er målgruppen i dårlig fysisk form og er de ikke vant til at være fysisk aktive? funktion, da de skaber en tryg platform, hvor forældrene kan dele positive oplevelser og opbygge nye venskaber med hinanden. Hermed er de langsigtede formål med aktiviteterne, at forældrene både trives bedre fysisk og psykisk og dermed kan være bedre forældre for deres børn. Motionsaktiviteterne er ofte en del af en større indsats i boligområdet og fungerer dermed også brobyggende til andre aktiviteter eller aktører. LØSNINGEN Hvis ovenstående udfordringer gælder for målgruppen, kan det være en god idé at lave lavintensitets motionsaktiviteter lokalt i boligområdet for at arbejde med forældrenes fysiske og psykiske sundhed. Motionsaktiviteterne har dels til hensigt at forbedre forældrenes fysiske tilstand, da sådanne problemer ofte kan være en barriere for at løse andre problemer. Aktiviteterne har ligeledes en social
8 LØSNING 4: INDSATSER MED FOKUS PÅ BROBYGNING KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER OG SVÆRT VED AT NAVIGERE I SYSTEMET Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved forældre med komplekse problemstillinger, som har svært ved at finde rundt i systemet? Er forældrene i en kaotisk personlig situation og har de svært ved at gennemskue, hvor de skal henvende sig for at få hjælp? Måske har de økonomiske problemer, helbredsmæssige spørgsmål, som de ikke kan finde svar på, eller problemer med opholdstilladelsen. Ofte vil disse familier have flere berøringsflader med kommunen og have svært ved at navigere i forhold til det. LØSNINGEN Når ovenstående beskrivelse passer på målgruppen, kan det være en god idé, at den boligsociale indsats bygger bro og måske ligefrem fungerer som tovholder for familierne i deres kontakt med de forskellige kommunale aktører. I nogle boligområder er der fremskudte indsatser, som fx familierådgivning og jobcenter. Dette gør det lettere for de boligsociale indsatser at bygge bro, og der opstår en særlig god synergieffekt, hvis disse ligger i samme hus som helhedsplanen. Når der ikke er en fremskudt kommunal indsats, finder brobygningen typisk sted ved, at den boligsociale medarbejder tager med til møder på kommunen for at hjælpe familierne med at forstå mødets indhold og for at sikre, at familiernes perspektiv på sagen kommer frem. Den boligsociale medarbejder kan således have en tovholderfunktion for de mest sårbare familier. Denne type indsats har til formål at hjælpe sårbare forældre med at få mere styr på deres personlige situation, således at forældrene på lang sigt trives bedre og dermed også kan fungere som bedre forældre for deres børn.
9 LØSNING 5: INDSATSER MED FOKUS PÅ OPBYGNING AF KOMPETENCER, NETVÆRK OG SELVVÆRD LANGTIDSLEDIGHED OG LAVT SELVVÆRD Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved forældre, der er langtidsledige og som er afkoblet fra samfundet? Kæmper forældrene med lavt selvværd og har svært ved at fungere som positive rollemodeller overfor deres børn? Har de svært ved at magte hverdagen og er der langt mellem succesoplevelserne? LØSNINGEN I de tilfælde hvor målgruppens primære udfordringer er beskrevet ovenfor, kan det være en god idé at tilbyde forældrene mulighed for at lave frivilligt arbejde eller indgå i praktikforløb i helhedsplanen fx efter aftale med jobcentret. Erfaringer med denne type indsats viser, at forældrene kan få afprøvet nye sider af sig selv og finde ressourcer, som de ikke var klar over, at de havde. Rationalet bag denne tilgang er at give forældrene succesoplever med at magte små opgaver og derigennem styrke deres tro på, at de kan magte hverdagen og blive en aktiv del af samfundet. Det langsigtede formål med indsatserne er dermed at forældrene får styrket deres selvværd, får større socialt netværk og en tro på, at det er muligt for dem at indgå som en ressource i samfundet. Herigennem kan forældrene få styrket deres position som forbilleder for deres børn.
10 TÅLMODIGHED, TILLID OG MOTIVATION En forudsætning, for at enhver indsats for sårbare familier kan blive en succes, er, at der er skabt et godt og tillidsfuldt forhold til familierne, og at familierne er motiverede for at indgå i projektet. Dette gode og tillidsfulde forhold og denne motivation kan tage lang tid at skabe. Det er igennem de mange små møder og den vedholdende indsats fra den boligsociale medarbejder, at dette opstår. Det kan derfor være en god idé at lægge ud med fx motionsaktiviteter eller at stille sig til rådighed for henvendelser om hjælp til fx at svare på breve fra kommunen for på den måde at opbygge et fundament. Man skal derfor være opmærksom på, at man ikke fra den ene dag til den anden kan starte fx et forældrekursus, men at man må afsætte en lang periode til kontaktskabelse i sin milepælsplan.
11 ORGANISERING AF INDSATSERNE AFKLAR SNITFLADERNE TIL DEN KOMMUNALE INDSATS Arbejde med udsatte familier er en kommunal kerneopgave, og det er derfor som udgangspunkt ikke den boligsociale indsats opgave at arbejde med de interne problemstillinger i udsatte familier. Som boligsocial medarbejder skal man derfor altid koordinere sin indsats for udsatte familier med socialforvaltningen. Det er derfor vigtigt med en tidlig dialog og fælles analyse af problemstillingerne og mulighederne. Dette øger sandsynligheden for egentligt samarbejde omkring indsatsen. Den boligsociale indsats og den kommunale samarbejdspart skal finde en niche, som understøtter den kommunale drift vedrørende sårbare og udsatte familier. Man skal finde ud af, hvordan den boligsociale indsats bedst muligt understøtter eller supplerer den kommunale indsats. Denne niche vil typisk være, at den boligsociale indsats har gode forudsætninger for at skabe et godt og tillidsfuldt forhold til sårbare familier, og derfor har mulighed for at arbejde med familier, som socialforvaltningen kan have svært ved at komme i kontakt med. Hvordan denne kontakt skal bruges kan være forskelligt fra boligområde til boligområde. I nogle tilfælde vil det være ved at brobygge til den kommunale kernedrift. I andre tilfælde giver det måske mere mening, at kommunen bidrager til at iværksætte mere lokale indsatser.
12 Tekst: Nana Øland Frederiksen, Sidsel Vinther Breau, Layout: Konform Fotos: Kristian Brasen. Alle fotos er fra boligafdelingen 3B i Sydhavnens familietur til Møn. Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier.................................................. 4 Hvad er målguppens behov?..........................................................
Læs mereHåndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER
Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereHåndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereNY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.
NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereLØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder,
Læs mereFOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser
FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereVedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereGodkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen
Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:
Læs mereBoligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen
Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier Chefanalytiker Gunvor Christensen Baggrund for undersøgelsen at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters gennemslagskraft inden for følgende fire temaer
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs mereVIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder
VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereAnmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen
2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs mereAnbefalinger til integrationsprogrammet
Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereArbejdsmarkedets Feriefonds støttepolitik Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram
Arbejdsmarkedets Feriefonds støttepolitik 2019-2020 Formål Arbejdsmarkedets Feriefonds formål er at yde støtte til ferieformål for lønmodtagere. Fonden yder fortrinsvis støtte til ferieophold for vanskeligt
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereProgram for de næste 45 minutter
Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereKommunerne og det boligsociale arbejde. v/ Kathrine Bek Nyboe, konsulent i KL
Kommunerne og det boligsociale arbejde v/ Kathrine Bek Nyboe, konsulent i KL Oplæggets formål Motivation til at samarbejde med kommunen 4 centrale elementer: Kommunernes ressourcer i boligområderne Samarbejdsmuligheder
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune
SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service
Læs mereDet gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer
Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereFremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereHåndbog: SAMARBEJDE MELLEM SKOLER OG HELHEDSPLANER
Håndbog: SAMARBEJDE MELLEM SKOLER OG HELHEDSPLANER SAMMEN OM STYRKET TRIVSEL Trivsel i folkeskolen er vigtig for trivslen i fritiden og vice versa. De børn og unge, der ikke trives i skolen har ofte mindre
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereDet århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune
Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereKLUBBER OG VÆRESTEDER. Bilagsrapport
KLUBBER OG VÆRESTEDER Bilagsrapport BILAG 1 - SÅDAN HAR VI GJORT I rapporten undersøger vi væresteder for unge 13-18-årige i udsatte boligområder gennem en række datakilder. Bilaget gennemgår de datakilder
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereLokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen
Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Indhold 1. BAGGRUND FOR INDSATSEN...2 2. BESKRIVELSE AF INDSATSEN... 3 2.1 OVERORDNET METODIK... 3 2.2 LOKALER, PLACERING OG INDHOLD... 5 2.3 DEN DAGLIGE BEMANDING
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereLandsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs merePRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING
PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING Den Boligsocial Indsats i området er et must! Den løfter området, forebygger sociale problemer og skaber synergi til eksisterende tilbud Citat: Frivillig i Hånbæk. Interview
Læs mereSamarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs merePIXI UDGAVE. Boligsocial helhedsplan
PIXI UDGAVE Boligsocial helhedsplan 2018-2021 Velkommen til Nivå Nu 2018-2021 Siden 2009 har vi i den boligsociale helhedsplan Nivå Nu arbejdet for at gøre de almene boligafdelinger i Nivå til et endnu
Læs mereHothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N
Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereBILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE
BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013. Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr.
Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013 Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr. 2013-0228210-1 2 Indhold Overordnet om indsatsområdet -... 3 Brobygning til sundhedstilbud
Læs mereSundhedsfremmende forløb - Kan indgå som en del af øvrige foranstaltninger.
LivaRehab tilbyder Vejledning og opkvalificering - jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32 Ressourceforløb - jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 68a Mentorordning - jf. Lov om aktivbeskæftigelsesindsats
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereKonceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne
1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
Læs mereboligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave
boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereLighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom
Lighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom ERFARINGER FRA TRE SATSPULJEPROJEKTER INDHOLD INDLEDNING FAMILIERNE OG DERES BEHOV OPSPORING OG REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN INDSATSENS
Læs mereLighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom
Lighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom ERFARINGER FRA TRE SATSPULJEPROJEKTER 1 INDHOLD INDLEDNING INDLEDNING FAMILIERNE OG DERES BEHOV OPSPORING OG REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mere