2.1. FVU-Læsning Trin 2. Opgavesæt N. Forberedende voksenundervisning. 1. august december 2011

Transkript

1 2.1 Opgavesæt N FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august december 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Underskrift

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. De købte et nyt til køkkenet. 2. Sygeplejersken lagde et om hans albue. 3. Der er for meget i oksekødet. 4. De kunne høre hendes helt ud på vejen. 5. Blomsterne er og smukke. 6. Ruderne var så, at man ikke kunne se ud gennem dem. 7. Hun sine penge væk. 8. Der er en op til loftsrummet. 9. Mureren huset i Aalborg. 10. Det er ikke en opgave at løse. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 1 af 10

3 11. Han spurgte, bil der var klar? 12. De asiatiske kvinder havde smukke på. 13. Børnene elsker at spise. 14. Han kalder hende og dum. 15. Han satte en op i badeværelset. 16. Maleren farven grøn. 17. De arbejder med Sydamerika i. 18. Han om en stor præmie. 19. De har for strømmen. 20. Per glemte sin. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 2 af 10

4 Opgave i læseteknik Vejledning Del ordet i morfemer ved at skrive den enkelte betydningsenhed på hver sin linje. Eksempler hentede hent ede bogreolerne bog reol er ne vinterferiens militærlejr sukkerskål computerskærmene råbende stoler rødt vandhundene hårdere løftede FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 3 af 10

5 klogeste iskoldt videobutik tandlæger højskoleholdet fodboldbanen kastede huslejekvitteringen lejet betjentene FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 4 af 10

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Frem med morgenmaden - væk med maven 1. Hvorfor træner Sevak Aharounian? Han vil gerne komme i form, så han kan løbe et maratonløb. Han har været en del syg og vil gerne komme i god form, så han kan holde sig rask. Han vil have en mindre mave og se sund og rask ud. Han vil gerne komme i form og veje over 100 kg. 2. Hvordan har Sevak Aharounian ændret sine spisevaner? Han spiser mad om natten. Han er begyndt at spise morgenmad. Han spiser sundt, hvidt brød. Han spiser kun to gange om dagen. 3. Hvor mange uger varer forløbet på livsstilsholdet? Skriv svaret her: 4. Har Sevak Aharounian dyrket motion før? Nej, han har aldrig haft brug for at træne. Ja, han har tidligere dyrket motion regelmæssigt og været glad for sport. Nej, det har altid kedet ham at dyrke motion. Ja, han har tidligere været eliteidrætsmand. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 5 af 10

7 Frem med morgenmaden - væk med maven Tekst og foto af Mai-Britt Kirstine Lund Jeppesen 4. februar 2011, 13:20 Motivationen og optimismen er i top hos 39-årige Sevak Aharounian efter første træningstime på SATS livstilshold. Målet er en sund og rask livsstil et mål han er overbevist om, han nok skal nå.»det var fantastisk!«optimismen i Sevak Aharounians stemme er ikke til at tage fejl af, da Århus Onsdag Nord fanger den 39-årige Risskov- beboer på telefonen. Efter at have overstået første time på det nyopstartede Livsstilshold hos SATS, Nørreport er motivationen helt i top.»jeg havde nok troet, træningen ville være endnu hårdere, men det var jo første gang en form for introduktion hvor alle holddeltagere selvfølgelig skal kunne følge med. Men alle var fuldt koncentrerede og gav sig selv 100 procent,«fortæller Sevak Aharounian. Dårlige vaner Som en af hovedkræfterne bag restauranten»chez Tony«har det været svært for Sevak Aharounian at opretholde en sund livsstil, og de dårlige vaner med natlige måltider, ingen morgenmad og for lidt motion er langsomt kommet snigende. I dag vejer Sevak Aharounian omtrent 100 kilo.»den sidste uges tid, har jeg presset mig selv til at spise morgenmad og til at klemme et par sunde rugbrødsmadder ned til frokost. Og så ser jeg frem til at få en aftale med en diætist, der kan udforme en personlig kostplan til mig.«ud over to ugentlige træningstimer på Livsstilsholdet, træner Sevak Aharounian yderligere et par gange om ugen i motionscentreret for sig selv.»idealet er at komme af med hænge-maven og komme til at se sund og rask ud. Jeg har ikke tænkt mig at stå op på en vægt hver dag i de tolv uger, Livsstilsholdet løber. For træner man meget, taber man fedt, men man oparbejder samtidig muskelmasse, og det vejer jo også. Så det snyder,«lyder det fornuftigt fra Sevak Aharounian. Et realistisk mål Før i tiden motionerede han regelmæssigt og har altid været bidt af sport. Konkurrence-genet lever da også stadig i bedste velgående. 39-årige Sevak Aharounian fra Risskov giver den fuld gas på Livsstilholdet hos SATS i anstrengelserne for at opnå en sundere livsstil.»hvis nogen har kunnet taget mange armbøjninger, har jeg altid gerne villet kunne tage lige så mange, ja, helst flere. Sådan har jeg det stadigvæk,«griner han.»selvfølgelig når jeg i mål. Familien har allerede bemærket, at jeg så småt begynder at ligne mit gamle jeg «. FAKTA: Navn: Alder: Vægt: Civil status: Bopæl: Sevak Aharounian 39 år 100 kilo Gift og far til tre børn 8240 Risskov Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 6 af 10

8 Opgaver til Hvordan smitter lus? 1. Hvordan smitter lus normalt fra en person til en anden? De kravler fra håret på en person til håret på en anden person. De flyver. Lusenes æg smitter. Lusene gemmer sig i vægge og gulve og kravler derfra op i håret på en person. 2. Hvordan undgår man smitte gennem huer, kamme og børster? Man kan lægge dem i køleskabet i et døgn. Man kan lægge dem i en fryser i to timer. Man kan lade være med at bruge dem i et døgn. Man kan lægge dem i en fryser i 24 timer. 3. Hvornår på året er der størst risiko for at blive smittet med lus? Om vinteren I juli, august og september måned Om foråret I august, september, oktober og november. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 7 af 10

9 Hvordan smitter lus? Tæt kontakt mellem hoveder anses for at være årsag til langt de fleste tilfælde af lus. Lus forlader ikke frivilligt et hoved, med mindre den har mulighed for at kravle over til et andet. Lus kan ikke overleve væk fra hovedbunden i længere tid, da den hurtigt bliver svækket enten på grund af udtørring eller mangel på føde. Det er derfor ikke sandsynligt, at lus, som er faldet ud af håret, kan overleve. Ofte er det gamle, syge eller svækkede lus, som falder ud af håret. Luseæg kan ikke smitte. Heller ikke fra hår, der er faldet af. Æggene sidder nemlig fast på håret og kan ikke udklækkes ved temperaturer under 22 C. Kamme, børster, huer og lignende, der bruges af flere personer inden for et kort tidsrum, kan være en smittekilde. Sengetøj bør skiftes eller lægges væk i 48 timer. Legetøjsbamser og pelsdyr er ikke velegnede levesteder for lus. Lus, der lever på dyr, kan ikke leve på mennesker. Familiens hund, kat eller andre kæledyr kan derfor ikke være en smittekilde. Kamme, børster, huer og anden hovedbeklædning kan enten vaskes i sulfovand eller i opvaskemaskinen/vaskemaskinen, lægges i fryseren i et døgn eller lægges væk i 48 timer. Ekstra rengøring og sprøjtning med insektmidler er ikke nødvendig. Hvem får lus? Det er især børn i alderen 3-10 år, der får lus, men selvfølgelig kan både voksne og børn i alle aldre blive smittet. Børn i 3-10-års-alderen kommer ofte i tæt kontakt med hinanden under leg. Derfor er risikoen for smitte større i den aldersgruppe end i andre aldersgrupper i befolkningen. Har lus højsæson? Lus kan smitte året rundt. Der er dog højsæson i august, september, oktober og november. Der er ingen logisk forklaring på, at det er sådan. Det kan skyldes, at børnene begynder at lege indendørs om efteråret. Desuden har forældrene måske ikke været så opmærksomme på problemet i ferien. Mange børn starter derfor med lus i skole eller institution efter ferien. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 8 af 10

10 Opgaver til Vi fandt hinanden i Korea 1. Hvor mødte Hanne og Anne hinanden første gang? I København I Seoul I Kolding I Vejle. 2. Hvorfor blev Hanne og Anne bortadopteret til Danmark? Deres biologiske forældre var for unge til at kunne tage sig af pigerne. Deres biologiske forældre kunne ikke klare at forsørge pigerne. Deres biologiske far sad i fængsel. Deres biologiske mor var alvorligt syg. 3. Har pigerne stadig kontakt med hinanden? De har mødt hinanden et par gange, men har ikke kontakt mere. De mødes ikke mere. De har mødt hinanden tre gange i Danmark, og de taler i telefon sammen. De mødes tit. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 9 af 10

11 Vi fandt hinanden i Korea Hanne og Anne blev som spæde bortadopteret til to forskellige familier i Danmark. I 21 år boede de 30 kilometer fra hinanden, men det blev i deres fælles fødeland Korea, de skulle finde hinanden. I 21 år boede 25-årige Hanne Gellert og hendes fire år yngre lillesøster Anne Lange Steffensen ca. 30 kilometer fra hinanden uden at vide, at de var søstre. Hanne blev i 1983 bare to måneder gammel bortadopteret til en dansk familie fra Kolding, mens Anne tre måneder gammel i 1987 blev bortadopteret til en dansk familie fra Vejle. Spændende nyt fra børnehjemmet Det var først under en rejse til Seoul, de mødtes for første gang. Jeg havde været der i 1998 sammen med min danske familie, hvor jeg mødte min biologiske mor. Min mor græd hele tiden og fortalte, hvor glad hun var for at se mig. Hun fortalte også, at jeg havde søskende i Korea, fortæller Anne. Også Hanne har mødt pigernes fælles mor: På en rejse til Korea i 2006 opsøgte jeg min mor, og vi mødtes på det børnehjem, hvorfra jeg var blevet bortadopteret. Hun fortalte ikke noget om Annes eksistens, fortæller Hanne. Anderledes gik det for Anne, som også besøgte børnehjemmet anden gang, hun var i Korea. Hun fik at vide, at hun havde en storesøster i Danmark, som oven i købet på det samme tidspunkt befandt sig i Sydkorea. Vi tager det med ro Vi var biologiske søskende, men kendte slet ikke hinanden, og derfor var jeg naturligvis lidt nervøs, fortæller Anne om det første møde med søsteren. Efter at pigerne er kommet tilbage til henholdsvis København og Århus, hvor de bor, har de mødtes i alt tre gange. Vi tager det stille og roligt og ser, hvad der sker, siger Hanne. Anne supplerer: Vi taler sammen i telefon, men vi føler os endnu ikke som rigtige søstre. Vi skal jo først lære hinanden rigtigt at kende. Vi har jo indtil nu levet hver vores liv og gør det stadig, siger Anne. Vi føler os pæredanske Selv om vi måske ikke har et dansk udseende, føler vi os hundrede procent som danskere, siger pigerne, som begge er vokset op i ganske almindelige danske familier med masser af kærlighed og omsorg. Vores forældre synes, at vi minder meget om hinanden. Ikke mindst når de taler om, hvordan vi begge opførte os, da vi var børn. Selv synes vi ikke, at vi minder så meget om hinanden, siger Hanne. Ingen af pigerne bærer nag til deres biologiske mor. Hun havde vel sine grunde til at give os væk, fordi hun og vores biologiske far åbenbart ikke selv kunne klare at opfostre os. Det har vi talt om, og det har vi det helt fint med. Faktisk er vi taknemmelige for det. Kilde: FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 10 af 10

12 Undervisningsministeriet

13 2.2 Opgavesæt N FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august december 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Underskrift

14 Opgave 1 En frokost Fortæl i punktform, hvad du gør før, under og efter en frokost. Skriv mindst fem punkter. Du må gerne bruge billederne som inspiration. Fotos: Mads Vesterager Madsen FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt N, 2011 Side 1 af 5

15 En frokost FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt N, 2011 Side 2 af 5

16 Opgave 2 En oplevelse hvor mad har en betydning Fortæl om en god eller dårlig oplevelse, hvor mad indgår. Det kan fx være en oplevelse fra barndommen eller fra dit voksenliv. Det kan være en historie fra virkeligheden eller en historie, du finder på. Madoplevelsen kan være det centrale i din historie eller bare en lille del af historien. Du må gerne bruge billederne som inspiration. Kilde: FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt N, 2011 Side 3 af 5

17 FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt N, 2011 Side 4 af 5

18 FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt N, 2011 Side 5 af 5

19 Undervisningsministeriet

20 Opgave i stavning af enkeltord, trin 2 Vejledning, der læses for deltagerne Jeg læser sætningen én gang. Derefter gentager jeg det ord, der skal skrives på den tomme linje. 1. De købte et nyt køleskab til køkkenet. 2. Sygeplejersken lagde et bind om hans albue. 3. Der er for meget fedt i oksekødet. 4. De kunne høre hendes latter helt ud på vejen. 5. Blomsterne er hvide og smukke. 6. Ruderne var så matte, at man ikke kunne se ud gennem dem. 7. Hun klatter sine penge væk. 8. Der er en lem op til loftsrummet. 9. Mureren bygger huset i Aalborg. 10. Det er ikke en nem opgave at løse. 11. Han spurgte, hvilken bil der var klar? 12. De asiatiske kvinder havde smukke hatte på. 13. Børnene elsker at spise pasta. 14. Han kalder hende grim og dum. 15. Han satte en håndvask op i badeværelset. 16. Maleren blandede farven grøn. 17. De arbejder med Sydamerika i geografi. 18. Han drømmer om en stor præmie. 19. De har slukket for strømmen. 20. Per glemte sin nøgle. Dette var opgaven i stavning. I skal nu løse resten af opgaverne. I må gerne understrege og gøre notater i teksterne. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt N, 2011 Side 1 af 1