Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl og

Transkript

1 Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl og Ved Lone Kelm, Marlene Malling, Henriette Hansen

2 Introduktion til sessionen Velkomst Introduktion af oplægsholdere Introduktion til Buzz formen Buzz spørgsmål Opsamling i plenum

3 Formålet med sessionen er: At få indsigt i hvordan man kommer fra at betragte tryksår som en komplikation til en forebyggelig skade, som kan elimineres At få indsigt i, hvordan læringen af et tryksår hos en enkelt borger kan omsættes til læring i hele organisationen. At få udvekslet ideer med hinanden om, hvordan man proaktivt kan arbejde med tryksårs forebyggelse i kommunerne. 3

4 Buzz 1 Hvor mange tryksår har I? og hvordan ved i det? Hvad defineres som tryksår hos jer? Hvilken læring er der af jeres tryksår? Og hvordan bringes det videre i jeres system/organisation? 4

5 Flintholm Plejeboliger: Vi har ingen tryksår, troede vi,..men vi blev klogere, da vi fik indsamlet data

6 Men var vi egentlig helt skarpe på definitionerne på de 4 kategorier? For at sikre valide data gjorde vi følgende: Fik undervisning af sårspecialist Rådførte os med vores e- learningsprogram Kvalicare Begyndte at dele viden med hinanden om vores observationer

7 Tryksårsforebyggelse kræver ensartet praksis og viden,. bl.a. om brug af tryksårsforebyggende hjælpemidler. Vi fandt ud af, at de skal bestilles langt tidligere end vi plejer og at eksisterende retningslinjer har måttet udfordres

8 Hvad er et tryksår og hvordan ved vi hvor mange tryksår vi har Tryksår er en skade på borgerens hud og væv. Inddeles i kategorier: Trykspor + Kat Ofte en utilsigtet hændelse i sundhedsfaglig virksomhed. Systematisk dataindsamling Fra 29/10-13: 6 Tryksår kat Tryksår kat Forebyggelig skade. 209 dage

9 Viden om trykspor/tryksår Hvor? Hvad? Hvordan? Hvorfor? 9

10 Hvilke læring har der været og hvordan bringes den videre i organisationen Læring. Patientsikkerheds tavle I team skovcentret bruger vi hvert tryksår til at lære af, ved at: Analysere arbejdsgange. Dialog Netværksdeling Patientsikkerhedstavlemøder / Intern vidensdeling Udvikling af nye retningslinjer

11 Hvor mange tryksår har vi? Før Baseline Ud af 66 borgere havde 36 borgere trykspor/tryksår Nu Dage mellem tryksår kategori Dage mellem tryksår kategori , ,0 500 Dage 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 dage

12 Hvordan ved vi hvor mange tryksår vi har? Daglig opfølgning og tidstro registrering af tryksår/trykspor Synliggørelse af resultatet

13 Hvilken læring er der af tryksår? Og hvordan bringes det videre i systemet/organisationen? Daglig opfølgning ved dagligleder eller forbedringsagent Teammøder med sygeplejen Ledelsesmøder Netværksmøder på tværs af plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

14 Buzz 2 Hvordan identificeres borger i risiko for tryksår? Og hvordan forebygger I tryksår hos jer? Hvordan involveres borgerne i tryksårs forebyggelse- egen pleje og behandling? Fortæl hvordan det tværfaglige samarbejde i forhold til tryksår foregår hos jer? 14

15 Hvordan identificeres borgere i risiko for tryksår? Og hvordan forebygges tryksår? Følgende borgere bradenscores for tryksårsrisiko i hjemmeplejen (plejecentre alle): Ikke oppegående borgere Kørestolsbrugere Borgere som modtager hjælp til personligpleje Alle borgere i risiko skal have udarbejdet en individuel plan Indeholde følgende emner HUSK dagligt Madrasvalg og pude til stol Hjælpemidler Lejringsskifte/Mobilisation Ernæringsscreening/kostplan Forflytning Inddragelse af borger og pårørende Revurdering af tryksårsrisiko Ved udskrivelse fra Sygehus Ved akut sygdom eller ændret almen tilstand Ved ændringer i ernæringstilstand Ved ændringer i funktionsniveauet

16 Hvordan involveres borgerne i tryksårs forebyggelse- egen pleje og behandling Tværfagligt teammøde i hjemmet med borgeren og pårørende Eks. Kost/Ernæring og fodtøj Det tværfaglige samarbejde i forhold til tryksår? Teamsmøder med sygeplejen og rehabiliteringsterapeuten og inddragelse af ergoterapeuten

17 Hvordan identificeres borger i risiko for tryksår HUSK Braden Triage Dette billede kan ikke vises i øjeblikket.

18 Oplæring af medarbejdere i tryksårs- forebyggelse, - også hos borgeren. Samtykke og information/dialog med borger og pårørende om risikoer, hvad vi gør og hvorfor. Hvor meget kan de selv gøre? Hvad kan pårørende bidrage med?

19 Tværfaglig samarbejde SSH/SSA udfører HUSK dagligt. Ved trykspor/ tryksår. SSA Kommer og vurderer. TRYKSPOR Forebyggende handlinger. Dokumentation Registrering TRYKSÅR Behandling af tryksår i samråd med SPL. / terapeut Forebyggende handlinger. Dokumentation Registrering. Triagering Bradenscore. SPL/SSA evt. sammen med SSH Dokumentati on. Kontakt til tværfaglig samarbejds- partner. Visitation trykaf- lastende Hj.middel Fys/ergo Pårørende Inkontinens Spl. Fod- terapeut Fælles- køkken Prakti- serende læge Planlæg- ning af Re- vurdering. HUSK observatio ner. Dagligt. Re- vurdering/ Braden LÆRING Analyse med TL

20 Nye borgere Nyudskrevne borgere Borgere med funktionstab Borgere med uplanlagt vægttab Ved lav score triages i rød eller gul og der udføres daglig HUSK Braden screenig ift:

21 Forbedringsarbejdet har åbnet vores øjne for hinandens faglighed: Samarbejdet med kommunens Ernæringskonsulent har givet os et stort fagligt løft via ernæringsfokusset i HUSK

22 Vi øver os i at involvere beboere og pårørende gennem direkte mundtlig og skriftlig kommunikation, som her en pjece. I Faldpakken, som vi også arbejder med, arbejder vi målrettet med vigtigheden af at inddrage rejse/ sætte sig øvelsen eller bare at hjælpe beboerne ud og gå en tur.

23 Spørgsmål 23