NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

Transkript

1 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november 2008 loven om, at alle daginstitutionsbørn senest den 1. januar 2010 skal tilbydes et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Madordningen skal forældrefinansieres og loven giver mulighed for, at forældrebetalingen i daginstitutioner kan hæves til maks 30 %, i modsætning til loftet i dag på 25 %. Eventuelle anlægsinvesteringer til eksempelvis bygningsmæssige tilpasninger skal afholdes inden for kommunens samlede anlægsramme. Takststigningen kan både omfatte vuggestuebørn og børnehavebørn. I forbindelse med budget 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen i Hvidovre, at taksterne fra 2010 stiger til 29 % for både vuggestuebørn og børnehavebørn. Beregningen tog på daværende tidspunkt udgangspunkt i, at et af kommunens plejehjem skulle levere mad til alle børnehavebørn, hvilket blev vurderet at koste ca. 25 kr. pr. dag pr. barn. Dog skulle der fortsat ydes tilskud til nedsættelse af taksten. Nedenfor fremgår oversigt over takststigningens konsekvenser for madbudgettet. Figur 1. Finansiering af madordning ved hjælp af takststigning Nuværende Takst ved 25 Takst ved 29 takst % % (inkl. Takst ved 30 % (inkl. tilskud) tilskud) Takst vuggestue Takst børnehave Madbudget pr. dag pr. børnehavebarn Madbudget pr. år pr. børnehavebarn Hvidovre Kommune kan fortsat hæve taksterne med 1 % (op til loftet på 30 %). Dette vil øge madbudgettet med 6 kr. dagligt svarende til 31 kr. pr. børnehavebarn pr. dag. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 mv. blev der afsat 10 mio. kr. til brug for anlæg af den forestående madordning, fordelt med 8 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i Anlægsrammen blev afsat på baggrund af tre fremlagte løsningsmodeller: Økonomi- og Administrationskontoret Karen Haudrum Larsen Sagsid.: Dok.id.:

2 1. Egenproduktion. Maden fremstilles i den enkelte institution. Det kræver ombygning af samtlige køkkener i børnehaver og stort set alle køkkener i integrerede institutioner (anslåede anlægsudgifter 45 mio. kr.). 2. Daglig leveret varm/kold mad. Der skal etableres modtageforhold institutionerne. Dvs. ramper, lifte etc. Der skal desuden etableres opvaskefaciliteter alle steder (anslåede anlægsudgifter 10 mio. kr.). 3. Dagligt leverede madpakker. Der skal installeres køleskabe med temperaturmåler i alle institutioner (anslåede anlægsudgifter 1 mio. kr.). Anlægsrammen svarer til de kalkulerede udgifter til bygningsmæssige tilpasninger for en madordningsmodel baseret på leveret varm/kold mad fra et plejehjem eller en ekstern leverandør. 2. Modificering af regelgrundlag fra Fødevarestyrelsen I perioden siden budgetvedtagelsen, har Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning arbejdet videre med mulige løsningsforslag til madordningen. Forvaltningerne er bl.a. blevet opmærksomme på vanskelighederne ved inden for 11 måneder at finde en leverandør, der dagligt kan levere mad til mellem ca og børnehavebørn fordelt på 40 forskellige institutioner. Hvis ingen byder på opgaven, har Hvidovre Kommune fortsat ansvaret for forsyningssikkerheden. Ved daglig leveret mad må påregnes, at op til 1/3 af budgettet på de 25 kr. vil skulle dække transportudgifter. Leveret mad vil endvidere resultere i, at institutionernes fleksibilitet i forhold til turer begrænses. Endelig vil daglig leveret varm/kold mad belaste miljøet, idet maden skal leveres fra 5-6 lastbiler. I januar 2009 modificerede Fødevarestyrelsen en række af deres krav til køkkenindretning. I samarbejde med forvaltningerne har Fødevarestyrelsen efterfølgende gennemgået en række af daginstitutionernes køkkener. Det har resulteret i en vifte af nye muligheder for at løse madopgaven. Fødevarestyrelsens modificering betyder, at en række af daginstitutionernes køkkener eksempelvis dagligt kan servere kold smør-selv-mad, hvis deres eksisterende køkkener i begrænset omfang tilpasses. Nogle kombinerede institutioner vil kunne udnytte deres godkendte køkkenfaciliteter mere optimalt, så børnehavebørnene kan få varme/lune retter en eller flere gange om ugen. Der vil dog fortsat være institutioner, hvis køkkener ikke som et minimum kan opgraderes til en smør-selv-mads-ordning inden for budgetrammen. Disse institutioner skal have leveret mad. Enten i form af leveret kold/varm mad eller madpakker. For at udnytte ovenstående modificering fra Fødevarestyrelsen kræver det imidlertid, at der tages udgangspunkt i den enkelte institutions køkken, samt institutionens ønsker til en madordning. 3. Forslag om en differentieret løsningsmodel Med udgangspunkt i ovenstående erfaringer, anbefaler Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning, at der etableres en differentieret madordning i daginstitutionerne. Den differentierede model vil betyde, at der i Hvidovre Kommune serveres alt fra varm mad fra det lokale køkken til leverede madpakker. 2

3 Den overordnede målsætning med den differentierede madordning er, at kommunen inden for budgetrammen serverer den bedst mulige mad til flest mulige børn. Fordelene ved en differentieret model er, at institutionernes eksisterende køkkenfaciliteter udnyttes, samt at ordningen forankres lokalt. Social- og Sundhedsforvaltningen anser det for hensigtsmæssigt, at lederen, personalet og forældrebestyrelserne i den enkelte institution tilslutter sig en madordning, og lader kostpolitikken være en del af den enkelte institutions grundlag. På denne måde får institutionerne i videst muligt omfang indflydelse på det måltid, der serveres. Hvis en differentieret model, hvor institutionerne får ansvaret for at servere et sundt frokostmåltid, vælges, er der større sandsynlighed for, at kommunen kan overholde forsyningssikkerhedsforpligtelsen. Dertil kommer, at institutioner, der selv har ansvaret for måltidet vil opnå større fleksibilitet, fx i forhold til at tage på tur. Endelig vil en differentieret model være mindre miljøbelastende, idet institutionerne ikke skal have leveret varer dagligt, men kan udnytte eksisterende indkøbsordninger. Ved at etablere en differentieret model vil kommunens daginstitutioner tilbyde forskellige madordninger. Denne variation i madordningen kan sidestilles med øvrige variationer på dagtilbudsområdet som eksempelvis varierende udefaciliteter, legepladser, pædagogiske tiltag etc. Såfremt alle børnehavebørn skal tilbydes samme frokostmåltid er løsningen madpakker til alle. Det skyldes, at visse institutioners fysiske indretning udelukker muligheden for indretning af de nødvendige køkkenfaciliteter til andre madløsninger. 4. Medinddragelse Af hensyn til tidsfaktoren, hvor loven foreskriver, at kommunen skal igangsætte madordningen senest den 1. januar 2010, er alle institutionsledere blevet bedt om at tage stilling til en række spørgsmål i forhold til deres ønsker til en fremtidig madordning. Daginstitutionslederne skal således senest den 1. marts 2009 indgive deres forslag til, hvordan de ser madordningen løst bedst mulig i deres institution inden for budgetrammens begrænsninger og under hensynstagen til, at der ikke er truffet en politisk beslutning. Såfremt den differentierede model vedtages vil Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen efterfølgende gå i dialog med institutionernes ledelse og gennemgå institutionernes faciliteter for at afdække hvilken madordning, der er mest hensigtsmæssige for den enkelte institution. På baggrund af denne gennemgang vil forvaltningerne foretage en prioritering af, hvordan den overordnede målsætning om bedst mulig mad til flest mulige børn, kan indfries. 5. Tidsplan Dialog med børnehavernes ledelse og gennemgang af institutionernes køkkenfaciliteter gennemføres i foråret Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning kan således foretage prioriteringen af de nødvendige tilpasninger inden for anlægsbevillingen inden sommerferien og også have de første tilpasningsarbejder sat i gang til den tid. 3

4 Tilpasning og ombygning af køkkenfaciliteterne i alle børnehave institutioner, hvor dette er nødvendigt, kan af praktiske grunde ikke være færdigt til den 1. januar Det vil derfor være nødvendigt at etablere midlertidige madpakkeløsninger for enkelte institutioner i perioden 1. januar til 1. juni 2010, hvor alle bygningsmæssige tilpasninger forventes afsluttet. 6. Økonomiske konsekvenser - drift Med den vedtagne takststigning vil der cirka være 25 kr. pr. barn pr. dag eller kr. årligt pr. barn til madordningen (se figur 1). Hvidovre Kommune har allerede erfaringer med at servere mad til vuggestuebørnene. Til sammenligning har vuggestuerne i gennemsnit ca. 34 kr. pr. barn pr. dag eller ca kr. årligt pr. barn. Heri indgår også budget til mellemmåltider etc. Hvis institutionerne har et godkendt køkken eller faciliteter, der er registreret til at servere smør-selv-mad, så viser forvaltningens beregninger, at institutionerne som et minimum kan servere smør-selv-mad for 25 kr. Det begrundes i nedenstående beregning. Figur 2. Institutionernes budget til råvarer og køkkentimer Antal børn Budget (25 kr.) Råvarer 220 dage (10 kr. dagligt) Køkkentimer i alt (150 kr. i timen) Ugentlige køkkentimer (50 uger) Tabellen viser, at såfremt der indkøbes råvarer for 10 kr. ekskl. moms pr. barn dagligt, vil der være budget til køkkentimer fra 9 til 35 timer ugentligt afhængigt antallet af børn i institutionen. Råvareberegningen er ikke lagt an på økologiske råvarer. I beregningen er ikke indregnet mulige stordriftsfordele. Forvaltningen vurderer, at det er muligt som et minimum at have smør-selvmads-ordning i institutioner med minimum 40 børn. Institutioner, der vælger selv at stå for maden vil dog have ansvaret for at prioritere deres lønsum, ligesom det sker på vuggestueområdet. Der skal endvidere henvises til, at andre kommuner peger på, at smør-selv-mads-ordning kan serveres for 14 kr. om dagen (inkl. køkkentimer), hvilket de udelukkende giver budget til. Social- og Sundhedsforvaltningen mener dog, at der her vil være tale om en meget sparsom minimumsløsning, der desuden kun vurderes realiserbar i meget store institutioner. Såfremt den differentierede madordning vedtages, vil der fortsat være en række institutioner hvis fysiske lokaliteter kun tillader leveret mad. Der vil endvidere være enkelte institutioner, som af andre årsager ikke ønsker selv at stå for forarbejdningen af maden. Til disse institutioner skal der findes én eller flere leverandører. Som udgangspunkt anbefaler Social- og Sundhedsforvaltningen, at et af kommunens egne plejehjem skal forestå leverancen. Såfremt dette ikke er muligt, vil det være nødvendigt at sende opgaven i udbud. Der vurderes at være risiko for, at der efter gennemført udbud ikke vil være en leverandør, der kan leve op til kravene inden for den økonomiske ramme. 4

5 Afledte driftsudgifter Der må påregnes en række afledte driftsudgifter i forbindelse med en madordning. Alle institutioner vil skulle håndtere ekstra affald. Affaldsmængden forventes størst i de institutioner, der får leveret mad pga. af emballagemængden og krav til daglig udsmidning af alle rester. De institutioner, der selv har ansvaret for frokostmåltidet må forvente højere udgifter til el. Disse ekstraudgifter vil institutionerne skulle afholde inden for deres kontraktsum. For så vidt angår hygiejneuddannelse til køkkenpersonalet, så bør 2-3 medarbejdere pr. institution, der selv har ansvaret for frokostmåltidet, have hygiejne-certifikat. Dette kan foregå ved hjælp af AMU-kurser eller via internettet. AMU-kursus anslås at koste kr. for 50 personer. Dertil kommer eventuelle løn- og vikarudgifter. Udgiften til selve kurset kan i 2009 og 2010 holdes inden for Daginstitutionsafdelingens kursusbudget, men skal fremadrettet afholdes af institutionerne. 7. Økonomiske konsekvenser Anlæg Til projekt 5702, køkkener i daginstitutioner, søges anlægsbevilling på 10 mio. kr. svarende til det i Budget 2009 mv. afsatte rådighedsbeløb i 2009 og Anlægsbevillingen overføres til Ejendoms- og Arealudvalget. 8. Faktuelle oplysninger Faktuelle oplysninger om daginstitutionerne i Hvidovre Kommune Kommunale institutioner 6 vuggestuer 6 børnehaver 19 integrerede institutioner Selvejende 3 vuggestuer 8 børnehaver 4 integrerede institutioner rammer i vuggestuer rammer i børnehaver rammer i integrerede institutioner Godkendte køkkener Har køkkenmedarbejder Begrænsede køkken-, opvaske og kølefaciliteter Ingen godkendte køkkener Ingen køkkenmedarbejder Begrænset mængde service Godkendt køkkenkapacitet til vuggestuedelen, skal tilpasses til udvidet produktion Behov for yderligere køkkentimer 5