Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Transkript

1 Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle. Senest er kontrakten med Miljøministeriet om levering af data da også blevet fornyet, og Institut for Bioscience (tidligere DMU) og mange offentlige instanser kan trække de mange gode og anvendelige data ud fra DOFbasen. DOFbasen oplever til stadig flere og flere indtastninger og er konstant i en løbende udvikling. Kun på ét punkt synes DOFbasen at stå stille - indtastningen af Ynglepar! Her er der bestemt plads til forbedringer, hvilket fremgår af nedenstående tabel Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) lokalafdeling Indtastede Indtastede I % (ca.) observationer ynglepar DOF København ,006 % DOF Nordsjælland ,002 % DOF Vestsjælland ,003 % DOF-Storstrøm ,005 % DOF Bornholm ,001 % DOF Fyn ,002 % DOF Sønderjylland ,009 % DOF Sydvestjylland ,001 % DOF Sydøstjylland ,008 % DOF Vestjylland ,004 % DOF Østjylland ,007 % DOF Nordvestjylland ,001 % DOF Nordjylland ,002 % Hvorfor registrere ynglefugle Ofte indeholder nogle af observationerne oplysninger i notefeltet, som "hun med 3 ællinger", "kuld på 4", "2 udfløjne unger" etc. Desværre følges de fleste af disse indtastninger ikke op af en decideret registrering af antal ynglepar. Hvordan hænger det nu sammen? Hvis man har indtastet fuglene med en af YFkoderne, som dækker ynglefugle på observationsfanebladet, har man så ikke registreret ynglepar? Nej, faktisk ikke. For hvis man efterfølgende skulle finde antallet af ynglepar på DOFbasen, så skulle man jo manuelt gå bemærkningsfelterne igennem, for at finde ud af, hvor mange ynglepar en observation omfatter. Antallet af fugle siger jo reelt ikke det hele - antallet afhænger bl.a. af antallet af unger. 10 fugle kan godt være et par, hvis det er 2 voksne med 8 unger. Men det kan også være 5 par, hvis det drejer sig om urolige fugle uden observerede unger. Knopsvane med unger. Sikkert ynglefund og enten en obs af 5 fugle eller endnu bedre 1 adult og 4 pull OG et sikkert ynglepar indtastet på fanebladet Ynglepar. Mange observationer af ynglefugle indtastes i DOFbasen uden af indtasteren benytter YF-koderne for ynglefugle! Dette gør det endnu vanskeligere, for ikke at sige nærmest umuligt, at finde yngleparrene frem i basen. Når oplysningerne om antal ynglepar ligger gemt i note-feltet og ikke kan fremsøges - skal man manuelt

2 gennemgå observationer i tusindvis for at finde eventuelle ynglepar. Og det er der normalt ikke tid til. Det er altså en forsvindende lille del af de ynglepar, som faktisk registreres, der også indtastes som sådan i DOFbasen. Derfor skal der her slås lidt på tromme for at gøre noget ved det. Sidst i artiklen linkes til tekster, som også behandler indtastningen af ynglefugle i DOFbasen eller kan hjælpe i forbindelse med registreringen af ynglefugle. Katastrofe er et stort ord, men det kunne næsten bruges, når man ser på, at tusindvis af ynglefugleregistreringer slet ikke bliver indtastet fyldestgørende i DOFbasen. Det er et stort og værdifuldt materiale, som gennem årene er gået tabt. Netop ynglefugletællingerne er meget, meget vigtige i naturbeskyttelsesarbejdet. Og i disse år måske endnu mere vigtige p.g.a. de forringelser som naturbeskyttelsen oplever. Toppet lappedykker i parringsdans. Et sandsynligt ynglefund og en observation af to fugle OG et sandsynligt ynglepar indtastet på fanebladet Ynglepar (Min.1 max.1) med adfærdskoden Parringsadfærd. Da myndighederne samtidig synes at have stigende fokus på netop ynglefuglene, når der f.eks. skal VVM-undersøges i det danske land, er det mildt sagt ikke særlig heldigt. Groft sagt, så er myndigheder mm i nogle tilfælde bedøvende ligeglade med tilfældigt forbipasserende og observerede fugle. Det er ynglefuglene og registreringen af disse, som i sidste ende kan få stor betydning for VVMundersøgelser etc. I de tidligere amter var det ofte amtets egne biologer, som fulgte de særligt vigtige områder, men da denne opgave ikke fulgte med over i kommunerne, er DOFbasen blevet et endnu vigtigere værktøj for myndighederne. Om ynglefugle-registrering Bl.a. vinterens DOFbase-møder har vist, at der stadig er en del usikkerhed omkring disse indtastninger. Bl.a. har nogle haft en fornemmelse af, at det er en dobbeltregistrering altså at de samme fugle blev talt med to gange, hvis observationen også indtastes på fanebladet til ynglepar. Andre har måske brugt adfærdskoden ynglefugle på observationssiden og her ment, at så var de registreret som ynglepar og endelig har nogle ikke kunnet gennemskue termerne med sikre ynglende, sandsynligt ynglende etc. og det lidt underlige i, at vurderer minimums antallet og maksimumantallet ved en observation. Og det er denne usikkerhed, som denne artikel vil forsøge at råde bod på, og vi vil gerne slå et slag for at også indtastningen af ynglepar får en endnu større plads i DOFbasen. Først skal det slås fast, at det IKKE er en dobbelt-registering, når de samme fugle indtastes både på observations-fanebladet og Ynglepar-fanebladet. Resultaterne gemmes i to forskellige tabeller, og selve observationen bruges som sagt ikke nødvendigvis af myndighederne. Indtastningen på fanebladet Observation er antallet af observerede fugle. Adfærdskoden kan angive, at det er ynglefugle, men antallet af ynglepar kan ikke nødvendigvis udledes heraf. Indtastningen på fanebladet Ynglepar er antallet af optalte ynglepar, og dette tal siger ikke nødvendigvis meget om antallet af fugle. Man kunne f.eks. forestille sig, at man havde fundet en rede med æg. Så har man registreret et ynglepar, som skal indtastes under Ynglepar, men hvis man ikke har iagttaget den voksne fugl så er der reelt ikke noget at indtaste under Observationer. Eller en redeoptælling i en

3 mågekoloni, hvor man ikke har optalt de tilstedeværende fugle. Så har man også kun noget at indtaste på Ynglepar -fanebladet. Ynglepar/ynglefund skal indtastes med et minimum antal og et maksimum antal, og det sker ved at kategoriseres observationen inden for de tre nedenstående kategorier: Sikkert ynglepar, sandsynligt ynglepar og muligt ynglepar. 1. Sikkert ynglepar:! Tydelig afledningsadfærd hos gamle fugle! Fund af frisk, brugt rede fra samme år! Gamle fugle, der bærer ekskrementsække i næbbet! Gamle fugle, med føde til ungerne/direkte ungefodring! Gamle fugle, der flyver til eller fra rede under omstændigheder, der tyder på at reden er besat! Rede med æg eller friske æggeskaller! Rede med unger eller dununger af ænder, hønsefugle, vadere etc. 2. Sandsynligt ynglepar:! Syngende han hørt i yngletiden på egnet ynglebiotop! Fugle (eller par), der tilsyneladende hævder territorium! Parringsadfærd! Ængstelig kalden fra gamle fugle, der gør det sandsynligt, at der er rede eller unger i nærheden! Redebyggende fugle (herunder fugle der er i færd med at hugge redehul)! Fugle, der samler redemateriale eller ses med redemateriale i næbbet 3. Muligt (usikkert) ynglepar:! Fugle set i yngletiden i mulig ynglebiotop uden at nogen tegn på ynglen i øvrigt er bemærket Syngende gulbug. Et sandsynligt ynglefund og en obs af en syngende han OG et sandsynligt ynglepar indtastet på fanebladet Ynglepar (Min. 1 max 1). HVIS det altså er på en egnet ynglebiotop. En syngende gulbug på f.eks. en træklokalitet kan sagtens synge uden at have intentioner om at gøre yngleforsøg. Der anvendes samme kriterier, som blev anvendt under atlasprojektet Fuglenes Danmark, og hovedsageligt den samme kategorisering kommer til at gælde i den kommende AtlasIII-undersøgelse, som kører i , så der er i den kommende ynglesæson mulighed for at opøve færdighederne. Antallet af ynglepar angives ynglepar altid i form af to tal; minimum antal ynglepar og maksimum antal ynglepar. Minimum antal ynglepar = summen af sikre ynglepar + sandsynlige ynglepar (1+2) Maksimum antal ynglepar er summen af sikre + sandsynlige + mulige ynglepar (1+2+3). Maksimumværdien repræsenterer IKKE en hypotetisk maksimal bestandsstørrelse, men er baseret på reelle observationer og afspejler observationer af mulige ynglepar. Du kan læse mere om ynglekriterierne under "Hjælp i DOFbasen" og i dokumentet Vejledning til rapportering af ynglefugle i DOFbasen", se link sidst i artiklen. Baggrunden for at det maksimale antal ynglepar indeholder både sikre og sandsynlige ynglepar, er at denne summering er en international vedtagelse. Det har vist sig at,

4 hvis der kun medregnes sikre antal ynglepar, vil dette give et helt forkert billede, hvorimod der er evidens for at sikre plus sandsynlige giver et mere realistisk billede. Hvis de altså indtastes! Tænk f.eks. på hvor mange sikre yngle-observationer af solsort du ser. Det vil give et helt forkert billede af artens udbredelse, hvis det kun skulle afspejle de sikre observationer. Vejledning til Indtastningen af ynglefugle Indtastningen er egentlig ret simpel og sker via fanebladet Ynglepar ved siden af fanebladet til indtastning of observationer, se nedenstående. Igen skal det pointeres, at fuglene ikke tælles dobbelt ved denne indtastning idet resultaterne gemmes i to forskellige tabeller! Man kan eksempelvis sagtens se 15 troldænder, men kun et ynglepar, altså 15 observerede fugle, men kun ét ynglepar.. På fanebladet Ynglepar indtastes selvfølgelig art, og som skitseret ovenfor et minimums antal ynglepar (sikre, sandsynlige og mulige observerede ynglepar) samt maksimum ynglepar (antal sikre og sandsynlige observerede ynglepar) og endelig adfærdskoder for de observerede ynglefugle. Når ynglefugle skal indtastes skal man ikke nødvendigvis afsøge samtlige buske og træer for reder etc. Men blot indtaste de observerede fugle som ynglefugle, hvis de har adfærd, som kunne indikere at det er et ynglepar. Til sidst indtastes den/de adfærdskoder, som de observerede fugle har udvist. Mulighederne for adfærdskoderne er: Fugle med ekskrementsække Gamle fugle med føde Parringsadfærd Rede fra samme år Rede(r) med unger Rede(r) med æg Redebyggende fugle Redeoptælling Ruger/flyver til/fra rede Syngende hanner Terretoriehævdende fugle Tydelig afledningsadfærd Udfløjne unger/ungeførende Ængstelige/urolige fugle

5 Indtastede ynglepar vil desuden fremgå med en blå prik på de små kort på forsiden af DOFbasen.dk. Bemærk: På kortet over observationer (det store) vil blå prikker være NUL-obs. En række sjældne ynglefugle vil automatisk blive hemmeligholdt. Listen ændres løbende, men man kan altid se en opdateret liste på Stylteløber og en række andre arter blev f.eks. i 2012 fjernet fra listen, da det blev vurderet, at beskyttelsen blev øget og ikke svækket ved at gøre opmærksom på, at fuglene yngler. Alle der indtaster i DOFbasen har dog fortsat mulighed for selv at angive en indtastning som værende hemmelig, hvis de mener, at det er det bedste. For at tjekboksen "hemmelig" skal vises på indtastningssiden, skal funktionen "Diverse tjekbokse være sat til "vis" på siden "Indstillinger til indstastning", se link sidst i artiklen). Er man i tvivl om det hensigtsmæssige i at offentliggøre ynglefund af den ene eller anden sjældne eller følsomme art, så bruger nogle dofbasebrugere at gemme eller vente med indtastningen til efter ynglesæsonen. Det er dog vigtigt at ynglefundet bliver registreret, så myndigheder, caretakere og ansatte i Fuglenes hus får de bedst mulige data, når der er behov for eksempelvis at tage kampen op mod vejbyggeri, vindmøller og alle de andre trusler, der kan forekomme i følsomme områder. Bearbejdninger Der er endnu en måde at indtaste ynglepar nemlig øverst under fanebladet Bearbejdninger. Indtastningerne her er ikke knyttet til en bestemt optællingsdato, men derimod udelukkende til et årstal. Denne indtastningsmetode er praktisk i et par tilfælde: Man kan forestille sig, at man optæller på en stor og uoverskuelig lokalitet, som det er nødvendigt optælle i to eller flere bidder fordelt på flere dage. Indtastningen af ynglepar vil så også blive fordelt på flere ture, så det totale antal ynglepar på den måde ikke fremgår direkte. Her er bearbejdningen redningen, fordi man kan indtaste det totale antal ynglepar baseret på deloptællingerne.

6 Måske registrerer man over en ynglesæson to forskellige ynglepar af en art på sin lokalitet. Men parrene registreres aldrig på samme dato, så under indtastningerne står der kun et par på to eller flere forskellige datoer. Her kan bearbejdnings-indtastningen igen redde dagen og man kan indtaste to ynglepar som årets resultat. Indtastning som bearbejdning kan også bruges, når man henover en ynglesæson registrerer flere forskellige par af f.eks. grågæs, og de enkelte par kan skelnes fra hinanden på kuldstørrelser og ungernes alder. Her kan man bruge bearbejdningen til at angive det samlede antal forskellige ynglepar, selvom ikke alle ynglepar på noget tidspunkt er registreret ved en og samme optælling Kriterierne for ynglepar min og max er de samme som tidligere beskrevet. Yderligere har man mulighed for at specificere den periode, man har registreret ynglefuglene i sat hvor mange besøg på lokaliteten, der har dannet grundlag for bearbejdningen. Disse oplysninger er dog ikke obligatoriske, og indtastning af bearbejdede ynglepar er faktisk den simpleste indtastningsform af alle i DOFbasen. Arternes yngleadfærd De mange forskellige arter har selvfølgelig vidt forskellig yngleadfærd, men i forbindelse med caretakerprojektet har DOF udviklet forskellige vejledninger til optælling af ynglefugle, se links sidst i artiklen. Her er en stor del af arternes ynglebiologi beskrevet. Om en fokusarterne fra 2012, Rød glente, står der eksempelvis :.. Det bedste tidspunkt at eftersøge ynglepar er i perioden fra ca. 25. marts til 15. april, da fuglene i denne periode er mest tydelige i landskabet. Hunnen opholder sig enten ved reden eller ses flyvende i yngleområdet med hannen, og det er almindeligt, at de sammen strejfer rundt i dagtimerne på jagt. Hannen kan ligeledes ses bringe bytte til hunnen. Det er endvidere i denne periode, at hannen kan ses over skoven, stående stille i luften som Rød glente har ofte men ikke altid pyntet reden med plastik, reb og andet skrammel, bytter ofte rede med krager og musvåge/hvepsevåge og har ofte flere reder i det samme område. Er den observeret på egnet ynglelokalitet i yngletiden uden trækadfærd bør den indtastes som et muligt ynglefund på fanebladet Ynglepar (Min.0 max 1). en drage (heraf det engelske navn for glente: Kite ). Hvis man ser de to fugle kredse over skoven, vil hunnen normalt være størst og oftest kredse under hannen.

7 . I denne periode høres i øvrigt det høje, spæde to-tonede skrig, som er karakteristisk for arten.. Æglægningsperioden begynder i starten af april hos de erfarne par og midt i april hos mindre erfarne par og falder desuden generelt en uges tid senere i det nordlige og centrale Jylland end i det sydlige Jylland. De sjællandske fugle følger de midtjyske fugles mønster. Æglægningen starter normalt omkring 10/4 i det sydlige Jylland. I æglægningsperioden opholder hunnen sig i 6 8 dage på eller ved reden, og hannen er også ved reden, kun afbrudt af hans daglige fødesøgningstogter. Glentehannen vil også stadig kunne ses hænge over redeskoven.. Som oftest vil observatøren kunne se glentehannen forsvinde i lav højde over redeskoven, når han eller hun nærmer sig den besatte rede... Ikke alle arter er lige udførligt beskrevet, men der er mange gode og anvendelige tips at hente i dokumentet. Find vejledningerne under de respektive arter på eller se dem alle her: Vi håber at 2013 vil blive året, hvor den lidt kedelige statistik omkring indtastning af yngelfuglene brydes, så vi kan få opkvalificeret DOFbasen med de helt nødvendige ynglefugledata. DOFbase-koordinatorerne Links og andre artikler: Tilgængelige optællingsvejledninger til ynglefugle anvendt i DOF's Caretakerprojekt Printvenlig udgave af ovenstående optællingsvejledning til ynglefugle: Vejledning til rapportering af ynglefugle i DOFbasen - OFbasen.doc. Artikel fra Panurus om ynglefugle i DOFbasen _2008_2.pdf Vejledning til ændring af Indstillinger for indtastning Atlas III =953 Optællingsvejledninger til ynglefugle (alle arter):