Atlas III. Grønne Råd, den 23. april Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Transkript

1 Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen

2 Sådan arbejder DOF for fuglene Kort om nogle af DOFs projekter DOFbasen Caretakerprojektet Projekt truede og sjældne ynglefugle DATSY Ørnens dag Fokuseret fugleforvaltning Punkttællingsprojektet Atlasprojekterne, I, II og III

3 DOFbasen

4 Caretakerprojektet Caretakernetværket dækker fuglelokaliteter som er af international betydning for fuglelivet. Overvågningen består i jævnlige optællinger af udvalgte fugle IBA s Important Bird Areas (129 IBA s i Danmark), fuglelokaliteter af international betydning udvalgt på baggrund af fuglebestande som opholder sig i store tal mere end 1 % af bestanden

5 Projekt truede og sjældne ynglefugle (DATSY) 19 arter af ynglefugle på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I over beskyttelseskrævende europæiske ynglefugle. Nordisk Lappedykker, Sort Stork, Hvid Stork, Skestork, Sangsvane, Bramgås, Rød Glente, Havørn, Blå Kærhøg, Kongeørn, Fiskeørn, Vandrefalk, Plettet Rørvagtel, Hjejle, Sorthovedet Måge, Dværgmåge, Sandterne, Perleugle og Høgesanger.

6 Ørnens Dag 16. februar 2014: Den kolde februardag gav i alt 47 havørne og 4 kongeørne på de 17 lokaliteter danskere af huse. Projekt Ørn siden 1992 Ca. 350 ørne holder vinter i Danmark 37 par fik i 2013 unger på vingerne

7 Fokuseret fugleforvaltning Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for ni udvalgte arter Stor Skallesluger, Rød Glente, Havørn, Hedehøg, Vandrefalk, Hvidbrystet Præstekrave, Kirkeugle, Perleugle, Stor Hornugle.

8 DOF s Punkttællingsprojekt Et af DOF s allervigtigste projekter! Bestandsovervågning af almindelige danske fugle Arter der er så talrige, at de vil være helt uoverkommelige at optælle Bestandsændringer kan fortælle om konsekvenserne af den måde, vi forvalter vores natur og landskab Meget vigtigt redskab i den nationale naturovervågning Foto: Jan Skriver

9 DOF s Punkttællingsprojekt Punkttællinger siden 1975 To årlige tællinger: Ynglefugle og vinterfugle Princippet er enkelt: Man står samme sted, samme dato hvert år og tæller fuglene i præcis fem minutter I sig selv en værdiløs tælling, men udført på flere tusinde punkter landet over, bliver de meget værdifulde I praksis laver man en rute med punkter Alle med et grundlæggende kendskab til de almindelige fugle kan være med Foto: Jan Skriver

10 DOF s Punkttællingsprojekt Foto: Jan Skriver

11 Kortlægning af alle de danske ynglefugle Atlas I feltornitologer fandt 189 ynglende arter Atlas II feltornitologer fandt 197 ynglende arter Atlas III Foto: Johanne M. Hartmann

12 Udsnit af Danmarkskortet i Atlas III 2246 kvadrater à 5x5 km

13 Grundlæggende i Atlas I,II og III Samme 2246 kvadrater à 5 x 5 km Enhver art skal som udgangspunkt kun findes én gang pr. kvadrat Arterne registreres som sikkert, sandsynligt eller muligt ynglende

14 Nyt i Atlas III Alle kan angive observationer fra et hvilket som helst kvadrat man har besøgt direkte på hjemmesiden og uden at tage kontakt til den kvadratansvarlige Der vil være adgang til delresultater fra projektet fra dag 1 samt mulighed for sammenligne med data fra tidligere atlas Der er let adgang til vejledninger og kortmateriale via DOF s hjemmeside, inkl. topografiske kort fra Geodatastyrelsen

15 Tre delundersøgelser i Atlas III 1. Ynglefuglenes udbredelse (den grundlæggende atlasundersøgelse) Registrering af alle ynglende arter én gang i hvert 5 x 5 km-kvadrat

16 Udbredelseskort for Hættemåge Sikker ynglende:110 Sikker ynglende: 262 Sikker ynglende: 340 Sandsynlig ynglende: 46 Sandsynlig ynglende: 38 Totale ynglefund : 640 Totale ynglefund : 418

17 Tre delundersøgelser i Atlas III 1. Ynglefuglenes udbredelse (den grundlæggende atlasundersøgelse) Registrering af alle ynglende arter én gang i hvert 5 x 5 km-kvadrat 2. Tætheder og bestandsestimater TimeTælleTure : Fire 1 times-gåture på hver 1 km, heraf 1 om vinteren

18 Fuglenes tæthed Hvor mange individer er der egentlig? Som sidst: Relativ tæthed Hvor er der flest individer? Nyt: Absolut tæthed for 45 yngle- og 30 vinterfugle Hvor mange er der per km 2? Og i hele landet?

19 De fynske kvadrater 216 kvadrater, heraf er de 170 allerede uddelt

20 Timetælletur med bånd for DG 90 DG 90 Kort, 999,23 m DG 90 Satellitfoto, 999,23 m

21 Tre delundersøgelser i Atlas III 1. Ynglefuglenes udbredelse (den grundlæggende atlasundersøgelse) Registrering af alle ynglende arter én gang i hvert 5 x 5 km-kvadrat 2. Tætheder og bestandsestimater TimeTælleTure : Fire 1 times-gåture på hver 1 km, heraf 1 om vinteren 3. Bestandsopgørelser af 18 udvalgte, fåtallige ynglefuglearter Totalt antal ynglepar af 18 udvalgte arter registreres i alle kvadrater

22 De 18 arter

23 Bestandstællinger af 18 udvalgte arter Rørdrum Krikand Engsnarre Trane Lille præstekrave Svaleklire Turteldue Natravn Isfugl Vendehals Sortspætte Lille flagspætte Bjergvipstjert Sortstrubet bynkefugl Rødtoppet fuglekonge Pungmejse Gulirisk Karmindompap Formål Bestandsopgørelse af ynglebestande i hvert kvadrat Svære arter for almindelige til DATSY for sjældne til punkttællinger Ny viden, der har været efterlyst længe

24 Retningslinjer for de 18 arter Hver art skal som minimum tælles grundigt ét år i atlas-feltperioden, gerne alle år Hvis det ikke er muligt med en eksakt optælling, skal et estimat udarbejdes Så vidt muligt skal alle ynglefund af de 18 arter plottes ind på kort online

25 Derfor Atlas III KONTINUITET & TRADITION - Opfølgning på to af DOF s to tidligere atlasundersøgelser

26 Senere atlas-undersøgelser Andre interesseorganisationer har fulgt op med deres atlas-undersøgelser

27 Eksternt samarbejde Københavns Universitet, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet, Ringmærkningscentralen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (tidl. DMU) Miljøministeriet, Naturstyrelsen SIDST, MEN IKKE MINDST: Aage V. Jensens Naturfond

28 Internationalt samarbejde som Atlas III bidrager til Europæisk atlas version 2 (EBBA2) Samme tidsperiode som det danske 2020-målsætningen Standse tabet af biodiversitet inden 2020 Birds in Europe (BiE4) Udgives hvert 10. år - 4. version forventes udgivet i 2024 Fugledirektivets rapportering til EUkommissionen Status for fuglebestandene forventes fremover at følge BiE

29 SYDLIG BLÅHALS Fuglenes Danmark (1998): Alle de danske ynglefund er gjort i marskområderne i det sydvestlige Jylland. Den årlige ynglebestand kan fastsættes til 1-3 ynglepar. Den er fundet ynglende i 4 forskellige atlaskvadrater. Der er gjort nye ynglefund i alle årene i undersøgelsesperioden, men bestanden er stagnerende, og indvandringen tilsyneladende gået i stå. DOFbasen (YNGLEFUGLE)

30 SORTSTRUBET BYNKEFUGL Fuglenes Danmark (1998): DOFbasen (YNGLEFUGLE)

31 GRØNSPÆTTE Fuglenes Danmark (1998): DOFbasen (YNGLEFUGLE)

32 SJAGGER Fuglenes Danmark (1998): DOFbasen (YNGLEFUGLE)

33 Der er sammenhæng mellem DOF s undersøgelser! Atlas: Udbredelse TimeTælleTure: Tætheder Undersøgelserne supplerer hinanden A T L A S 1 A T L A S 2 Punkttællinger: Bestandsudvikling A T L A S 3

34 Atlas III: 1. Udbredelse 2. Tætheder og bestandsestimater 3. Bestandsoptælling af 18 udvalgte arter Atlas III Foto: Johanne M. Hartmann

35

36 Lidt sammenligninger med sidste gang : 189 ynglende arter : 197 ynglende arter : 202 ynglende arter? Atlas I og II: 2169 kvadrater Atlas I: 765 deltagere Atlas II: 1100 deltagere Atlas III: 2246 kvadrater Atlas III: >1000 deltagere

37 Formål & tidsplan Status for de danske yngle- og (nyt:) vinterfugle: Udbredelse, tæthed og bestandstørrelse Metodeudvikling Softwareudvikling Hvervning og oplæring Feltarbejde & dataindsamling Databehandling Afrapportering

38 Afrapportering: Bogværk! Flot afsluttende rapportering i 2019 med de væsentligste resultater fra projektet, men i en kortfattet version (2-4 sider per art) På dansk med et kort engelsk summary Opsamlende og dokumenterende Væsentlig begrundelse: Belønning og motivation ATLAS III