Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Transkript

1 Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

2 Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde Personalesamarbejde

3 De tre pædagogiske rum Aktiviteter Rutiner Børnekultur

4 Anerkendelse At blive anerkendt er at blive: set hørt forstået taget alvorligt

5 Tidsforbrug og anerkendelse I et udviklingsprojekt om anerkendende pædagogik i Silkeborg, hvor 10 institutioner og dagplejen deltog, blev konsulenterne løbende i projektet mødt med: Hvor skal tiden komme fra til at arbejde anerkendende?

6 Tidsforbrug og anerkendelse Vi satte os derfor for at undersøge datamaterialet i projektet ud fra et tidsperspektiv. Vi ville se på tidsfaktoren i pædagogisk arbejde i relation til et anerkendelsesperspektiv. Vi stillede os selv arbejdsspørgsmålet? Kan anerkendende praksisformer bidrage til at minimere de voksnes tidsforbrug i hverdagen i daginstitutioner?

7 Konklusion Underkendelse tager tid Anerkendelse giver tid

8 Konkrete tidsanalyser Jo knappere tiden er, des vigtigere er det, at vi overvejer, hvad vi bruger den til I stedet for at tale om det der ikke er tid til, så kunne man også tale om, hvad vi vil bruge den tid vi har til Hvad bruger vi tiden til? Hvad er der aktuelt brug for at vi bruger den til? Hvad giver mening at bruge den til? Er mere undersøgende, handleanvisende og pegende fremad

9 Anerkendelse Berit Bae s 4 anerkendelsesdimensioner: Forståelse & Indlevelse Åbenhed Bekræftelse Selvreflektion & Selvafgrænsethed

10 Martin Martin (4 år) kommer gående iklædt noget af børnehavens udklædningstøj med en lille kiksepakke. Sigurd - voksen på en anden stue - ser det og tager den fra ham. Han går til Hanne, der er på Martins stue og spørger om Martin må spise kiks nu.

11 Martin Stuepædagogen, der kender Martin, ved at han nogle gange går i de andre børns ting, tror ikke det er Martins kiks. Sigurd går hen til Martin for at tale med ham om det. Hanne er også til stede. Sigurd: Hvor har du de kiks fra? Hvor har du taget dem? Martin: I min madkasse Sigurd: I din madkasse? Hvem har købt dem til dig?

12 Martin: Min mor Martin Et andet barn blander sig: Det er ikke Martins, det er børnehavens. Martin: Nej det er min. Sigurd: Jeg tror, du mener den dragt han har på. Det er ikke den vi taler om. Det er den kiks han gik med. Sigurd til Hanne: Han siger det er hans!

13 Martin Hanne til Martin: Du ved godt, du ikke må tage andres ting. Martin: Det gør jeg heller ikke. Hanne: Nu lægger jeg den til side og så spørger vi din mor i eftermiddag.

14 Sofie Sofie (3½ år) står og græder inde på den stue, som ikke er åbnet endnu. Vi var kun to voksne, så jeg havde ikke tid til at gå ind til hende. Jeg sagde, at hun skulle komme med ind på den anden stue til os andre. Hun græd bare endnu mere, og på et tidspunkt fik jeg ud af hende, at det var, fordi hun ikke havde kunnet få en stol ned, så hun kunne vinke til sin far. Jeg sagde til hende, at han jo var kørt nu, så det hjalp ikke noget, hun stod der og græd. Det hjalp slet ikke på hendes humør.

15 Sofie Da der var gået lang tid på denne måde, begyndte jeg at tænke på det med at se barnets perspektiv: Jeg sagde: Blev du da ked af, du ikke fik vinket? (pause) Jeg tænker på, om det mon også er, fordi du slet ikke ville i børnehave i dag, og du savner din far. Gør du det? Hun nikkede og sagde stille, at Arne (kronisk syg storebror) var kommet på hospitalet igen. Jeg aede hende over håret og sagde, at så var der da også meget at være ked af. Vi stod lidt sammen og kiggede ud af vinduet. Så skiftede hun emne. Og vi kunne følges ad ind på den anden stue.

16 Anerkendelse giver tid Tidsforbrug og anerkendelse Når børnene møder forståelse, indlevelse, åbenhed og bekræftelse, kommer de lettere overens med deres situation og får herved frigivet energi til at mestre hverdagens forskellige opgaver, krav og muligheder, hvilket i de fleste tilfælde afkorter den tid, børn og voksne bruger på at håndtere en opgave eller en konflikt.

17 Tidsforbrug og anerkendelse Omvendt bidrager underkendende samspil og relationsdannelser fra de voksnes side til at gøre opgaver og problemer mere komplekse samt skærpe konflikter. Underkendelse bidrager derfor ofte til uhensigtsmæssige konflikter i samværet, som kræver mere af de voksnes og også børnenes tid. Hvilket betyder, at manglende anerkendelse eller med andre ord underkendelse tager tid

18 Anerkendelse Anerkendelse er mere end relationer og kommunikation. Anerkendende praksis involverer både: Relationer, kommunikation Organisering Fysiske rammer

19 Praksis og refleksion At tage sig selv ind igen, eksemplet med Sofie På vej i en anerkendende retning At være anerkendende er ikke en tilstand, men en proces Man kan ikke køre anerkendende pædagogik I enhver ny situation skal det igen på ny stå sin prøve

20 tilgang til børnene i pædagogikken og hverdagen Analyse af historier, filmoptagelser eller praksisfortællinger som metode til at styrke både børnenes og egne samværs- & kommunikationskompetencer Berit Bae s anerkendelsesdimensioner som analyse ramme

21 Pædagogiske rutiner Samlebetegnelse for de forskellige funktioner og daglige gøremål, der knytter sig til varetagelsen af institutionens funktioner i forhold til børnenes grundlæggende behov for søvn, mad, hygiejne, påklædning osv., som udgør en omfattende del af hverdagslivet og pædagogikken.

22 Pædagogiske rutiner De pædagogiske rutiner er skelettet i det pædagogiske arbejde, og indgår centralt i hverdagslivet. De pædagogiske rutiner er særdeles betydningsfulde idet de er daglige, tilbagevendende og vedvarende, og er spredt ud over dagen, og udgør den rytme som også al anden pædagogisk arbejde må udfolde sig i forhold til, og er indlejret i.

23 Rutinepædagogik Rutinerne :garderoben, måltider, toilet/ badeværelse, ankomst afsked Udgør en stor del af dagligdagen. Bevidst tilrettelæggelse

24 Litteratur Suzanne Krogh og Søren Smidt(2009): Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde. Om pædagogisk arbejde med børn med behov for en særlig indsats. Dansk Psykologisk Forlag. Suzanne Krogh og Søren Smidt(2014): Der foregår læring hele tiden. VERA. Tidsskrift for pædagoger. No. 68.

25 Læring og rutiner Der foregår læring i garderoben, ved de daglige måltider, på badeværelset når børnene skal vaske hænder, have skiftet ble, gøres putteklar eller på toilettet, puttes og i forbindelse med børnenes ankomst og henholdsvis modtagelse i dagtilbuddet, og afsked med forældrene om morgenen og det modsatte om eftermiddagen i forbindelse med hentning af børnene

26 Mening for børnene Det er umiddelbart meningsfuldt for børnene at være med og blive inddraget i og være aktør og deltager i de daglige pædagogiske rutiner i institutionerne. Børn har brug for og profiterer af at blive taget i brug og deltage aktivt i og bidrage til det fælles daglige liv, og de opgaver der skal løses.

27 Inklusion og rutiner Deltagelsesmuligheder for alle børn Mulighed for at indgå i naturlige fællesskaber omkring en fælles situation og praktiske og konkrete opgaver Muligheder for succesoplevelser øges, og Styrker følelsen af at kunne bruges, kunne bidrage, og have værdi og betydning og være nødvendig Muligheder for tætte relationer mellem børn og voksne