Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Historie B Karen Johnsen (KJ) 17hib02 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Brud i Danmarks historie Titel 2 Brud i Europas historie Titel 3 Styreformer i Danmarks- og verdenshistorien Titel 4 Mod den moderne verden: 1800-tallet Titel 5 Ideologiernes kamp i det 20. årh. Titel 6 Det moderne Danmark: Velfærdsstaten Side 1 af 12

2 Titel 1 Indhold Brud i Danmarks historie Kernestof Introduktion til historiefaget med kildekritisk øvelser og begrebsgennemgang ud fra: Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en grundbog til kultur og samfundsfaggruppen på HF, 1. udg., 1. oplag, 2009, s Kilde: Tale af Anders Fogh Rasmussen på 60-årsdagen for d. 29. august 1943 Kilde: Uddrag fra en dansk historiebog om den tyske besættelse Jonas Wolter, Danmarkshistorisk grundbog, Det ny forlag, 1. udg., 1. oplag, 2015, s. s Bjørn Matsen m.fl., Vikinger, indsigt og udsyn, Systime, 2006, s. 25, 27-29, 31-33, 37, og Peter Frederiksen, Grundbog til danmarkshistorien, 1. udg., 1. oplag, Systime 2006 s , Mette Boritz, Vikingerne lever, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s Kilder - Adam af Bremen om Hedenskabet. Fra slutningen af 1000-tallet. - Billede af Poppo der bærer jernbyrd - Årbøgerne fra St. Vaast omk. år Erik Arup om vikingerne, Uddrag af T. H. Knudsen om vikingerne, Tegneseriestribe, WulffMorgenthaler - Billede af et dansk pas Supplerende stof Dr dokumentar: Historien om Danmark (3) Vikingetiden Nordisk mytologi (guderne). Omfang Særlige fokuspunkter Omk. 27 lektioner á 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression: Arbejde med: - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien fra vikingetid til i dag. - Sammenhænge og forskelle mellem nutidige og historiske samfund Side 2 af 12

3 - At anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale. - At forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien. - At reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Faglige fokuspunkter: Introduktion til kildeanalyse: - Forskellen på kilder og litteratur - Skriftlige og ikke skriftlige kilder - Fremadrettede og bagudrettede kilder - Første- og andenhåndskilde - Objektivitet/ subjektivitet - Samtidighed, tendens, hensigt og troværdighed Vikingernes verden Plyndrings og erobringsogter Overgangen fra Asatro til kristendommen Centrale kulturmøder Vikingetidens betydning for dansk identitet Forskellige tolkninger af vikingetiden Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, individuel skriveøvelse, synopsis-arbejde, pararbejde, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser. Side 3 af 12

4 Titel 2 Indhold Brud i Europas historie Kernestof Sanne Stemann Knudsen m.fl., Middelalderen, historie, religion, litteratur og kunst, 1. udg., 1. oplag, Systime 2011 s. 9-14, Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 i dansk perspektiv, 1. udg, 1. opag, Systime 2008, s Peter Frederiksen, Grundbog til danmarkshistorien, 1. udg., 1. oplag, Systime 2006, s Uddrag af kronik fra: POLITIKEN, 7. AUG. 2016, Kåre Johanessen, Martin Luther er ikke blandt historiens helte. Kilder - Kalkmaleri: Dødedans fra Nørre Aslev kirke - Skipper Klements morgensang (1971) - Uddrag af Luthers 95 teser - Uddrag af Erasmus af Rotterdam - Billede af pave Alexsander VI Supplerende stof Dokumentar: Historien om Danmark (4) Tidlig middelalder t.o.m. min Film: Eric Till, Luther, 2003 Omfang Særlige fokuspunkter 21 lektioner á 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression: Arbejde med: - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historien fra reformationen til i dag. - Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund med fokus på religion Faglige fokuspunkter: Introduktion til kildeanalyse: - Analyse af historieformidling på film og tv. Væsentligste arbejdsformer Middelalderens kirke-/kongemagt Reformationen Tendenser i Renæssancetiden Klasseundervisning, individuel skriveøvelse, synopsis-arbejde, pararbejde, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser. Side 4 af 12

5 Titel 3 Indhold Styreformer i Danmarks- og verdenshistorien Kernestof: Ulrik Grubb m.fl., Magt og mennesker, historie på tværs, Gyldendal, 1. udg., 1. oplag, s Carl-Johan Bryld, Tider og temaer, Digital danmarkshistorie, Systime, ID: 145, 374, 335 og 344 Carl-Johan Bryld, Danmark, Fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2. udg, 1. oplag, s , , Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 1. oplag, s og Ulrik Grubb m.fl., Overblik, verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 1.udg. 7. oplag, s Demokratikanon fra uvm Forord - Demokratiets aktuelle vilkår, Kilder til demokrati - Uddrag af Perikles tale - Uddrag fra Den gamle oligark - Uddrag af Menneskerettighedserklæringen Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring Uddrag af Grundloven 1849 Kilder til adels- og enevælde: - Billede: Versaillesslottet - Portræt af Ludvig d. 14. malet af Hyacinthe Rigaud i Portræt af Frederik III, malet af Wolfgang Heimbach i Christian d. IIII forsøger at splitte Rigsrådet - Rigsrådet afviser kongens splittelsesforsøg Supplerende stof: Klip: Verden før 1914, Interview med Mogens Herman Hansen: Hvad kan vi lære af Athens demokrati? Dr dokumentar: Historien om Danmark (7) Enevælde og oplysningstid. Fra min 2 til 14 + min 43-slut. Dr. Dokumentar: Historien om Danmark (8) Grundloven, folket og magten min Side 5 af 12

6 Virtuel gåtur på Versaillesslottet Klip: Michael Bregnsbo om enevælden fra Danmark tider og temaer, Klip: Om den amerikanske uafhængighedskrig Klip: Om den franske revolution Klip: de 7 F er Omfang Særlige fokuspunkter 36 lektioner á 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Arbejde med: - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie fra antikken til i dag. - Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund med fokus på styreformer. Faglige fokuspunkter: Det antikke Grækenland og demokratiet i Athen (Direkte demokrati) Adelsvælde Enevælde i Danmark Den franske enevælde Oplysningstid og revolutioner Demokratiet i Danmark 1849 Demokratiet i dag (Repræsentativt demokrati) Dansk identitet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, skriftligt arbejde, matrix-arbejde. Side 6 af 12

7 Titel 4 Indhold Mod den moderne verden: 1800-tallet Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 1. oplag, s og Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 1. oplag, 1. udg., 2006, s Carl-Johan Bryld, Danmark, Fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2. udg., 1. oplag, 2002, s Nina Koefoed, Børnearbejde, i Danmark bliver Danmark, krig, kamp og genier i tallet, Århus universitet 2014, s. 73 Kilder - Uddrag af: En ufaglært kvindes erindring omk Læserbrev til Socialdemokraten Tabel: gennemsnitslig levealder i sociale klasser. - Billede: tekstilindustri Arbejdernes forbundsfane. - Lydoptagelse: børnearbejde på Carlsberg omk. år Gimleprogrammet, juni Snart dages det, brødre, tekst: U. P. Overby, 1871 Supplerende stof: Elevoplæg med formål at videndele emnerne fra historieopgaven om 1800-tallet: nationalisme, krigen i 1864, kvinders rettigheder, højskolebevægelsen og børnearbejde. Dr. Dokumentar Historien om Danmark (8) Grundloven, folket og magten min 31-slut Virtuel gåtur i et Klunkehjem (borgerskabets hjem til sammenligning med arbejderens levevilkår) Klip: Hvad er arbejderbevægelsen Supplerende viden om Den danske model: Omfang Særlige fokuspunkter 30 lektioner á 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Arbejde med: Side 7 af 12

8 - At anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale. - At gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne. - At opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv. Historieopgaven om 1800-tallet: - Litteratursøgning og internettet. - Formelle krav til indhold og opsætning - Henvisninger og noteteknik - Problemformulering og problemstillinger. - Kildekritisk analyse. - Delvist selvvalgt emne indenfor 1800-tallet Faglige fokuspunkter: Industrialiseringen i England og i Danmark Urbanisering Teknologi og produktion Arbejdernes vilkår Arbejderbevægelsen Fagforeninger Liberalisme og socialisme Septemberforliget og Den danske model Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mundtlige fremlæggelser ud fra virtuelle præsentationer, individuelle skriveøvelser, skriftligt synopsis-arbejde. Side 8 af 12

9 Titel 5 Indhold Ideologiernes kamp i det 20. årh. Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 4. oplag, 2010, s. 9-14, 31-37, 40-41, 43-51, 59-63, 67, 68, 70-78, 83, Peter Frederiksen, Ideologiernes kamp (kap. Ideologiernes tidsalder, Liberalismen, socialismen og fascismen), Systime.dk i-bog. Kilder - Portræt af Hitler (Es lebe Deutschland!) - Undermennesket, fra Torben Smith, Nazisme og nynazisme, s Historieundervisning i det 3. rige, fra Johan Bender m.fl., Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig s Golo Mann: Rigsdagsbranden 27. februar, fra Johan Bender, s De 25 punkter fra NSDAPs politiske program 1920 s. Torben Smith, Supplerende stof: Læreroplæg ud fra Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 4. oplag, 2010 s Klip: Dolkestødslegenden, Den tabte generation og Verdenskrigene hænger sammen. Nazismen som ideologi Perspektivering: lærerfremstillet sammenfatning (tekst) af Bryld, Verden efter 1914, kap. 6 Den kolde krig fra Omfang Særlige fokuspunkter 27 lektioner á 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Arbejde med: - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie fra 1900 til i dag. - At forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien. Faglige fokuspunkter: Ideologiernes i det 20. århundrede (liberalisme, kommunisme og nazisme) Tidens tanker: Imperialisme (Vestens selvforståelse) og nationalisme Første verdenskrig Den russiske revolution og Sovjetunionens kommunisme Versaillesfreden og Weimarrepublikken Nazismen Tyskland som etpartistat/den totalitære stat Antisemitismen Side 9 af 12

10 Perspektivering: Kold krig Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, skriveøvelser. Side 10 af 12

11 Titel 6 Indhold Det moderne Danmark: Velfærdsstaten Kernestof: Lars Andersen, Fokus 3_Fra fattighjælp til velfærdsstat, 1. udg., 6. oplag, 2006 s Jonas Wolter, Danmarkshistorisk grundbog, Det ny forlag, 1. udg., 1. oplag, 2015, s , , Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, 1. udg., Gyldendal, s. 235, , Kilder - Karikaturtegning: Poul Schluter/ Socialministeriet af Bo Bojesen - Billeder af socialt byggeri og parcelhuse fra 1950 erne - Den danske velfærdsstat og dens kritikere. Kronik af Jens Otto Krag Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, Skal Carina og Robert på fattiggården, Kronik i Information, 2013 Supplerende stof: Hvad består vores velfærdssamfund af i dag? Diskussion ud fra Klip: Velfærdsstatens udfordringer Tekst: Kritik af velfærdsstaten Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 30 lektioner á 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Arbejde med: Faglige fokuspunkter: Grundloven De første socialreformer i 1890 erne Økonomisk krise i 1930 erne Kanslergadeforliget og socialreformen Velfærdsstatens opblomstring i 1960 erne 1960 ernes nye samfund: Livsvilkårenes ændring og den nye middelklasse Oliekrisen og velfærden under pres i 70 erne og 80 erne Det nye socialdemokrati og de nyliberale -Velfærdsstaten i erne Velfærdsstatens udfordringer i dag herunder globalisering Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, skriveøvelser. Side 11 af 12

12 Side 12 af 12