Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft"

Ulrik Sommer
8 år siden
Visninger:

1 Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014

2 FOLKESKOLEREFORMEN

3 Kompetenceløft Kommune Skole Klare mål Evidens Undervisning Læringsarena Indhold Jens Rasmussen 2013

4 Kompetenceløft Kommune Skole Klare mål Evidens Tre nationale mål Fire operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Undervisning Læringsarena Indhold Jens Rasmussen 2013

5 Input Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative resultatmål (indikatorer) for de tre nationale mål 1. mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål Jens Rasmussen 2013

6 Kompetenceløft Kommune Skole Klare mål Tre nationale mål Fire operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Undervisning Læringsarena Indhold Evidens Evidensbaseret målstyring Jens Rasmussen 2013

7 Evidens Evidensbaseret målstyring Nationale test leverer viden om resultater Statusredegørelse (UVM -> kommune) I forhold til nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer Kvalitetsrapporter v. 2.0 (Kommune -> skole) Elevplaner (Skole -> lærere/pædagoger) Jens Rasmussen 2013

8 Kompetenceløft Kommune Skole Klare mål Evidens Tre nationale mål Fire operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Undervisning Læringsarena Indhold En længere skoledag med fælles læringsmål Engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. Praktisk-musiske fag Understøttende undervisning Evidensbaseret målstyring Jens Rasmussen 2013

9 Indhold Indhold Flere undervisningstimer Dansk, matematik, naturfag Engelsk fra 1. klasse Andet fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse Praktisk-musiske fag Flere timer til musik Sløjd og håndarbejde skifter navn: Håndværk og design Hjemkundskab skifter navn: Madkundskab Understøttende undervisning Understøtte det faglige Faglig fordybelse og lektiehjælp Varierede og differentierede undervisningsformer (der står faktisk læringsformer!) Praktisk anvendelsesorienterede undervisningsformer Understøtte sundhed og trivsel Idræt, motion og bevægelse Udvikle læringsparathed, motivation og trivsel Understøtte alsidig udvikling (videnssamfundskompetencer) Den omgivende verden: virksomhedsbesøg Innovation, entreprenørskab, kreativitet og samarbejdsevne

10 Læringskonsulenter Ressourcecenter Kompetenceløft Kompetenceløft Kommune Skole Klare mål Evidens Undervisning Tre nationale mål Læringsarena Evidensbaseret målstyring Fire operative mål for de nationale mål Præcisering og forenkling af fælles mål Indhold En længere skoledag med fælles læringsmål Engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. Praktisk-musiske fag Understøttende undervisning Jens Rasmussen 2013

11 Kompetenceløft Kompetenceløft Læringskonsulenter Undervisningsdifferentiering Klasseledelse To-sprogsundervisning Læseundervisning Naturfagsundervisning Ressourcecenter for folkeskolen Kompetenceudvikling Lærere: 1 mia. i seks år (165 mio./år) Linjefags/undervisningsfags kompetence i de fag de underviser i Nyeste evidensbaserede viden Ledere: 60 mio. Det større ledelsesrum Pædagogisk ledelse Skoleudvikling med henblik på bedre elevudbytte Samarbejde mellem leder/ledelse og lærere Skolens arbejde med Fælles Mål Jens Rasmussen 2013

12 FORBILLEDE: ONTARIO/CANADA

13 Ontario, Canada

14 Ontario, Canada Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af medarbejderne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker bedst uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere Vidensbaserede indsatser Uddannelse er mere end det vi ved Men det vi kan vide, skal vi vide, for ellers navigerer vi i blinde

15 Ontario, Canada Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af medarbejderne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker bedst uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere Vidensbaserede indsatser Uddannelse er mere end det vi ved Men det vi kan vide, skal vi vide, for ellers navigerer vi i blinde I skolen har vi brug for en velfunderet dokumentation som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde (Helmke 2013: 13)

19 Roskilde Kommune

20 Roskilde Kommune Klare målbare mål Klare læringsmål Klare inklusions- og trivselsmål Professionelt kompetenceløft Ressourcecentre Medarbejdere (ledere, lærere, pædagoger) Vidensbaserede indsatser Fra summativ til formativ evaluering Vidensbaserede indsatser i alle læringsarenaer Og så er der alt det strukturelle

21 KLARE MÅLBARE MÅL Klare læringsmål Klare inklusions- og trivselsmål

22 Absolutte eller korrigerede? Absolutte resultater (UVM afgangsprøver 2013) Afgangsprøve dansk: nr. 7 af 98 kommuner Afgangsprøve matematik: nr. 9 af 98 kommuner Korrigerede resultater (CEPOS: undervisningseffekt 2012) Roskilde som gennemsnit: 370 af 1166 skoler

23 Læringsresultater eller -fremgang? Læringsresultat Absolut/korrigeret Læringsfremgang Størst mulig fremgang for alle

24 Trivsel og inklusion Hvor mange inkluderes? Fx: 98 procent i almenundervisning i 2016 Hvordan inkluderes de? Fx: 95 procent føler sig inkluderet i de skolerelaterede fællesskaber

25 Inklusionsmatrix Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Fysisk (passiv) inklusion Social (aktiv) inklusion Psykisk (oplevet) inklusion

26 VIDENSBASEREDE INDSATSER

27 Vidensbaserede indsatser Forskningsinformeret praksisudvikling T2a: Praksis- og forskningsinitiativer Forskningsbaseret vidensakkumulation T1: T2: T1a: Praksis- og forskningsinitiativer

28 NN skole Alle elever ifølge kontaktlærer

29 NN skole Alle elever ifølge kontaktlærer

30 Børns trivsel i relation til enheder

31 PROFESSIONELT KOMPETENCELØFT

32 Lærere/pædagoger

33 Lærere/pædagoger i går Hvad skal vi dog gøre med Ibrahim? Hvem arrangerer temadag i næste uge? Næste møde: Er du på skolen onsdag eftermiddag? Kaffe og kage

34 Lærere/pædagoger i morgen 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne som et resultat af undervisningen? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært, og berige læringen for de dygtige elever? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis?

35 Ledelsen

36 Ledelsen i går Plus: Administrative opgaver (fylder meget i danske skoler, findes ikke i den internationale undersøgelse)

37 Ledelsen i morgen formulerer klare undervisningsmål udarbejder klare undervisningsstrategier, dvs. skaber et analytisk og metodisk fokus på skolen identificerer klare indsatsområder prioriterer undervisningssupervision sætter høje standarder og forventninger Hattie 2009

38 Kommunen

39 Kommunen Høje forventninger Klare mål Kvalitetsgaranti Ressourcebaseret arbejdsdeling/samarbejde Kompetenceløft Professionelle medarbejdere

40 Synlig læring Område Effekt Udvikling af høje forventninger hos den enkelte elev 1.44 Formativ evaluering med vægt på læringsstrategier 0.90 Klare standarder for god undervisning microteaching 0.88 Håndtering af støj og uro i undervisningen 0.80 Særlige indsatser for svage og stærke elever 0.77 Ledelse, tydelighed og struktur i undervisningen 0.77 Gensidig undervisning (lærer-elev + elev-elev) 0.74 Feedback 0.73 En positiv og støttende relation mellem elev og lærer 0.72

41 Forventningsskolen EVA, 20/3 2013

42 Professionelle medarbejdere VIL noget VED noget KAN noget

43 Professionelle medarbejdere VIL noget Statistik må ikke forveksles med årsagvirkning (Hattie 2009: 27) Evidens giver os ikke handlingsregler men kun grundlag for intelligent problemløsning (Hattie 2009: 247) VED noget KAN noget

Relaterede dokumenter

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil