FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær

Transkript

1 JEHØ Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær En række af forslagene i regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær, ligger på linie med FTF s sygefraværspolitik. Dog indeholder planen meget svage forslag på feltet om forebyggelse af sygefravær gennem sundhedsfremme og arbejdsmiljøforbedringer. Endvidere kan FTF ikke tilslutte sig forslag om at anvende stort set det samme beskæftigelsesrettede koncept til syge, som der anvendes for at få ledige i arbejde. Ligeledes er FTF langt fra begejstret for entydigt at give kommunerne stærke økonomiske incitamenter til hurtigst muligt at få syge tilbage i arbejde eller i aktive tilbud. _ Regeringen har den 10. juni 2008 fremlagt en handlingsplan med 30 nye forslag, der skal nedbringe sygefravær. FTF har i det forberedende arbejde til handlingsplanen deltaget i et møde med beskæftigelsesministeren og har her fremlagt FTF s forslag til indhold i handlingsplanen. Handlingsplanens forslag er opdelt i følgende fire områder: Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage til arbejde Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet Regeringen forventer, at handlingsplanen inden for en kortere årrække, vil reducere sygefraværet med omkring personer. Handlingsplanen lanceres også som regeringens bud på afbureaukratisering af reglerne på sygedagpengeområdet. I det følgende redegøres for FTF s bemærkninger til regeringens forslag: Forslag til forebyggelse af sygefravær via arbejdsmiljøforbedringer 1. Kampagne: Fokus på at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet Notat Side 1

2 Regeringen lægger op til et nyt fokus på sygefravær, hvor der er fokus på de syges muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at lancere en kampagne. Kampagnen starter med konference i september 2008, hvor praktiserende læger, kommunale medarbejdere og jobcenterchefer samt virksomheder kan høre om projekter og forskningsresultater om arbejdsfastholdelse. Der er ingen tvivl om, at der er behov for et øget fokus på arbejdsfastholdelse, og at mange langvarigt syge med fordel kan blive på arbejdspladsen eller vende hurtigt tilbage. Det vil den kampagne som regeringen lægger op til sandsynligvis kunne medvirke til. Der er dog ikke tale om et forslag, der sigter mod primær forebyggelse altså mod en reel forbedring af arbejdsmiljøet, der kan modvirke at folk bliver syge af at gå på arbejde. Det er symptomatisk for alle regeringens forslag til, hvordan sygefravær forebygges, at de sigter mod sekundær forebyggelse. 2. Styrket vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstruede brancher Regeringen fastslår, at ca. halvdelen af det længerevarende sygefravær skyldes psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet, og at det derfor er nødvendigt at sætte aktivt ind for at fastholde medarbejdere, der har depressioner og ondt i ryggen. Det skal ske dels ved, at Arbejdstilsynet skal tilbyde virksomhederne vejledning om sygefravær og arbejdsfastholdelse som en del af tilsynsindsatsen i brancher, der har særlige problemer med nedslidning. Dels ved at vejlednings- og informationsmaterialer fra Arbejdstilsynet i højere grad sætter fokus på virksomhedernes mulighed for at gøre en indsats for at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere ved sygdom eller hjælpe dem hurtigt tilbage. Det er en god ide, at Arbejdstilsynet skal vejlede virksomhederne i arbejdsfastholdelse både ved tilsyn og i vejlednings- og informationsmaterialer. Der er ingen tvivl om, at arbejdspladserne mangler viden om de muligheder, der findes. Det kan dog undre, at forslagene udelukkende handler om at fastholde de syge og ikke om at begrænse belastningerne i arbejdet, når udfordringen er at ca. halvdelen af sygefraværet skyldes psykiske lidelser og ondt i ryggen. Notat Side 2

3 FTF havde gerne set nogle mere ambitiøse forslag til, hvordan sygefravær, der skyldes psykiske lidelser og ondt i ryggen kan forebygges ved at forbedre forholdene i arbejdet. Et eksempel kunne være, at alle arbejdspladser skal forpligtes til at lave trivselsmålinger som en del af deres APV. Det vil give muligheden for at identificere eventuelle risikofaktorer og fjerne/minimere dem og dermed sygefraværet. 3. Regeringen foreslår i handlingsplanen, at virksomhederne fremover skal kunne bruge Danmarks Statistiks sygefraværsstatistik til at sammenligne deres sygefravær med gennemsnittet for virksomheder i samme branche for derved at opnå bedre viden om sygefravær. Sygefravær koster arbejdspladserne dyrt ikke mindst i en tid med mangel på arbejdskraft. Derfor kan benchmarking være et vigtigt incitament til at forbedre arbejdsmiljøet. Det kan dog ikke stå alene. FTF havde gerne set, at regeringen også havde satset på at forbedre arbejdspladsernes viden om sammenhængen mellem sygefravær og arbejdsmiljø. I dag er det et krav, at sygefraværet skal inddrages i APV en. Der er dog mange arbejdspladser, der har svært ved det, og der er derfor også mange, der ikke gør det. Derfor burde der udvikles værktøjer, der beskriver hvordan sygefraværet kan inddrages i APV en på en konstruktiv måde. 4. Regeringen vil videreformidle resultaterne af en undersøgelse om flygtninge og indvandreres sundhedstilstand og om kommuners og jobcentres indsats overfor sygemeldte flygtninge og indvandrere. Det er udmærket at sætte fokus på flygtninge og indvandrere som en særlig målgruppe, når det handler om at nedbringe sygefraværet. Forslag til tidligere indsats over for sygemeldte 1. Sygefraværssamtaler og fastholdelsesplan Arbejdsgiverne skal inden fire uger holde samtale med syge medarbejdere, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan. Ved denne samtale skal det oplyses, om sygefraværet forventes at vare mere end 8 uger. Svaret skal sammen med anmeldelse af sygefraværet sendes til kommunen. Arbejdsgiveren mister retten til refusion af sygedagpenge, indtil anmeldelse og besvarelse af spørgsmålet er indsendt til kommunen. Notat Side 3

4 2. Beskæftigelsesministeriet vil udarbejde en vejledning om, hvilke muligheder loven om helbredsoplysninger giver for at tale om sygdommen. 3. Beskæftigelsesministeriet vil udarbejde en guide til virksomheder med vejledning og inspiration til, hvordan virksomheden bedst kan håndtere sygefravær. 4. Regeringen foreslår, at Beskæftigelsesministeriet udvikler et koncept for et kursus om håndtering af sygefravær til chefer på virksomheder. Forslag 1 ser FTF som en udløber af trepartsforhandlingerne i 2007 og den aftalte implementering af disse på det offentlige område. Dog indføres sanktioner over for alle virksomheder, der ikke anmelder sygefravær og svarer på spørgsmål om sygefraværets forventede varighed, som det er oplyst ved sygefraværssamtalen på virksomheden. Det står imidlertid uklart i handlingsplanen, om medarbejdere har pligt til at deltage i samtalen og hvilke sanktioner der vil blive aktiveret, hvis den sygemeldte ikke ønsker at deltage i en samtale efter 4 uger. FTF er i udgangspunktet enig i sigtet om samtalens formål om fastholdelse og at opfølgning på langvarigt sygefravær derfor skal starte på virksomhederne i samarbejde mellem arbejdsgiver, den sygemeldte og tillids- og/eller sikkerhedsrepræsentanter. Det er vigtigt at fastholde og understrege, at denne samtale efter senest 4 uger skal være et ønske om at fastholde syge medarbejdere. FTF vil fremføre, at arbejdsgiveren ikke skal have en pligt til at afholde samtalen med tilknyttede sanktioner over for den sygemeldte, som ikke ønsker at deltage, men at de skal have en pligt til at tilbyde en samtale og/eller en pligt til at efterkomme et ønske fra medarbejderen om en samtale. De øvrige forslag, 2, 3 og 4 om vejledning, guide og kursusaktiviteter er målrettet virksomhedernes håndtering af sygefravær. FTF har ingen bemærkninger til disse, i øvrigt positive initiativer, men vil opfordre til at inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af redskaber, som er en del af virksomhedernes personalepolitik på området. 5. Beskæftigelsesministeriet vil udarbejde en guide til jobcentrene om, hvordan de bedst kan håndtere sygefravær. Den skal bl.a. indeholde positive erfaringer fra andre jobcentre. 6. Der skal udvikles og afholdes et eller flere kompetenceudviklingsprojekter for kommunale medarbejdere, som arbejder med syge kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. 7. Reglerne ændres, så kommunerne selv kan bestemme, om det er ydelses- eller jobcentret, der skal modtage det oplysningsskemaet om sygefraværet og sygdommen fra sygemeldte, der danner grundlag for visitation og opfølgning. Notat Side 4

5 8. Arbejdsskadestyrelsen skal finde frem til en ny, fast praksis for samarbejdet mellem kommunerne og styrelsen, så sagsbehandlingstiden bliver kortere. 9. Arbejdsskadestyrelsen skal sammen med udvalgte forsikringsselskaber analysere, hvordan samspillet kan effektiviseres. Forslag 5 9 kan effektivisere sagsgange og forkorte sagsbehandlingstiden eller de kan medvirke til at forbedre jobcentrenes socialfaglige indsats i sygedagpengeopfølgningen. Det er positive initiativer, som kun kan forbedre indsatsen. 10. Regeringen foreslår, at a-kasserne får pligt til at holde en samtale med den sygemeldte forsikrede ledige senest i fjerde sygeuge og den syge ledige skal på samme måde som de syge beskæftigede svare på, om sygemeldingen forventes at vare mere end 8 uger. A- kassen får pligt til at indsende svaret til kommunen. A-kassen får også pligt til at deltage i at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet ved at pege på mulig beskæftigelses for den syge ledige. FTF stiller sig positivt overfor a-kassernes øgede rolle i indsatsen for sygemeldte ledige. I den udstrækning opfølgningen bliver lovpligtig, bør der medfølge økonomi til at dække ressourceforbruget ved opgaven. FTF skal samtidig pege på, at såvel de faglige organisationer som a- kasserne med stor fordel kan inddrages tidligt i den generelle opfølgning overfor samtlige sygemeldte medlemmer. 11. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse får pligt til at melde sig syge fra første sygedag. Det forekommer umiddelbart rimeligt, at alle modtagere af overførselsindkomster skal sygemelde sig, så kommunerne kan starte opfølgning hurtigst muligt. Men set i perspektiv af de betydelige ekstra registreringsopgaver og bureaukrati, som dette forslag vil medføre samt at det er tvivlsomt, hvorvidt det reelt har en positiv beskæftigelseseffekt, er FTF ikke begejstret for forslaget. 12. Sanktionen, i form af at den sygemeldte mister sine sygedagpenge i hele sygeperioden, hvis et oplysningsskema om sygdommen sendes for sent ind til kommunen, lempes, så Notat Side 5

6 den sygemeldte kun mister retten til sygedagpenge for den periode, der går, fra den syge skulle have sendt skemaet til kommunen, og til kommunen modtager skemaet. FTF har i sit høringssvar til evaluering af sygedagpengeloven for nylig opfordret kraftigt til, at denne sanktion lempes, idet fristen på 8 dage er alt for kategorisk og hvor den meget alvorlige sanktion ikke står i rimelig forhold til den lille forseelse. FTF kvitterer derfor for dette positive forslag til ændring af sygedagpengeloven. 13. Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med KL understøtte, at it-systemerne bliver videreudviklet således, at sagsbehandlernes sygedagpengeopfølgning effektiviseres med brug af færrest mulige ressourcer. Forslaget ligger inden for kommunernes driftssystemer, men er alt andet lige et initiativ, som har stor nytteværdi for sagsbehandlere. Sygemeldte skal være endnu mere aktive under sygemeldingen 14. Delvise raskmeldinger og gradvis tilbagevenden efter sygefravær Regeringen foreslår, at jobcenteret ved samtale inden ottende uge skal vurdere muligheden for gradvis tilbagevenden ved en delvis raskmelding, medmindre sygdommen forhindrer det. Efter behov skal jobcentret inddrage virksomheden og lægelige oplysninger i vurderingen af den syges samlede situation. I handlingsplanen står det anført, at mange sygemeldte med fx en ryglidelse eller med stress, med fordel kan vende tilbage til arbejdet. 15. Jobcentrene får mulighed for at give beskæftigede sygemeldte aktive tilbud, der skal hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin arbejdsplads. Det står anført i handlingsplanen, at det fx kan være tilbud om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads i tilfælde, hvor den sygemeldte ikke kan raskmeldes delvist, men godt kan møde på arbejdspladsen og løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab. Når en forsikret ledig sygemeldes op til eller under et tilbud om aktivering, skal kommunen tage stilling til, hvorvidt den sygemeldte alligevel kan fortsætte i tilbuddet. Hvis det er tilfældes skal jobplanen videreføres og den vil herefter blive omdøbt til en opfølgningsplan. Notat Side 6

7 Den sygemeldte får pligt til at tage imod et rimeligt tilbud og mister sygedagpengene, hvis den sygemeldte ikke deltager og der således er tale om manglende medvirken uden rimelig grund. Mentorordningen gøres mere fleksibelt og kan således også anvendes i forhold til sygemeldte. 16. Økonomiske incitamenter skal entydigt tilskynde jobcentrene til at yde en aktiv indsats og give sygemeldte aktive tilbud. Regeringen foreslår, at statens refusion for kommunernes udgift til sygedagpenge hæves fra 50 til 65 pct., hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt eller i et tilbud i minimum 10 timer om ugen. Ellers sænkes refusionen til 35 pct. Timetallet kan endog være mindre, hvis den sygemeldte kun kan deltage på et mindre timetal. Ændringen af refusionen skal gælde allerede fra 4. sygeuge. Det er FTF s politik, at tilskynde til at opnå flere aftaler om delvise sygemeldinger, hvor det er muligt under behørigt hensyn til helbredet. Men det skal fastholdes, at beslutningen om delvise raskmeldinger i tvivlstilfælde, altid skal træffes på grundlag af en lægefaglig vurdering for derved at undgå, at den syge presses for tidligt i arbejde af kommunen og/eller virksomheden. FTF mener, at regeringens forslag om at lade sygemeldte blive omfattet af stort set de samme aktive beskæftigelsesredskaber/tilbud som ledige er udtryk for en mistænkeliggørelse af syge mennesker, som FTF ikke finder belæg for. Den seneste SFI-evaluering af sygedagpengeloven viser, at op til 80 pct. af de sygemeldte selv er meget aktive for at blive helbredt og tager initiativ til kontakt til arbejdspladsen under sygefravær. Det er derfor helt unødvendigt at indføre så skrappe aktiveringskrav over for alle sygemeldte, som det er tilfældet i handlingsplanen. Når hertil kommer, at kommunerne mister refusion for udgifter til sygedagpenge fra staten, hvis de ikke giver aktive tilbud eller får sygemeldte delvist raskmeldte allerede fra 4. sygeuge, mener FTF, at konsekvenserne for de sygemeldte både bliver en øget tendens til, at de mister retten til sygedagpenge og at de i højere grad presses tilbage i arbejde på et tidspunkt, hvor de ikke er klar til det. Notat Side 7

8 FTF kan ikke støtte disse forslag. Flere delvise sygemeldinger kan opnås ved holdningsændringer til sygdom og sygefravær, både hos syge medarbejdere og arbejdsgivere. Desuden mener FTF, at de praktiserende læger skal opfordres til altid at overveje/vurdere muligheden for delvis sygemeldinger i stedet for fuldtidssygemeldinger. 17. Kontakt med sygemeldte harmoniseres med reglerne for kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere og ledige på arbejdsløshedsdagpenge. Regeringen foreslår, at der ændres på reglerne opfølgning på de tre visitationskategorier i sygedagpengeloven. Jobcentrene skal fortsat foretage den første opfølgningssamtale i alle sygedagpengesager senest efter 8 uger. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 og 3, skal de afholde den næste samtale senest efter 3 måneder, dvs. fire uger efter den første samtale. Herefter afholdes samtale mindst hver tredje måned, undtagen for kritisk syge. For risikosagerne i kategori 2, foreslår regeringen, at der skal afholdes personlig samtale hver 4. uge efter den indledende samtale. Syge modtagere af ledighedsydelse skal samtidig omfattes af de samme regler om opfølgning som gælder for kontanthjælpsmodtagere, dvs. en personlig samtale mindst hver tredje måned. Det er fornuftigt at ændre tidspunkterne for opfølgningssamtaler for sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 og 3, så der ikke i alle sager skal følges op ved samtale hver 8. uge for sygemeldte, hvor arbejdsevnen ikke er truet eller hvor der er tale om alvorlige sygdomme. 18. Andre aktører får mulighed for at udføre myndighedsopgaver for kommunen i sygedagpengesager. Regeringen foreslår, at jobcentrene selv kan vælge, hvor stor en del af sygedagpengeopfølgningen de vil overlade til andre aktører. Andre aktører kan således inddrages i at indhente lægelige oplysninger, vurdere de sygemeldtes arbejdsevne og udarbejde ressourceprofil. FTF kan ikke ubetinget tilslutte sig forslaget, idet det her drejer sig om myndighedsopgaver, der kræver en social- og sundhedsfaglig indsats, hvor den sygemeldte har pligt til at afgive meget personfølsomme oplysninger. Endvidere vil klageadgangen over afgørelser blive betydeligt mere kompliceret. Notat Side 8

9 19. Det foreslås, at jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats og brug af arbejdsevnemetoden skal evalueres med henblik på at forbedre jobcentrenes metoder til både at give de sygemeldte en individuel indsats og en indsats, der samtidig er rettet mod arbejdsmarkedet. Det er meget fornuftigt at evaluere anvendelsen af arbejdsevnemetoden. Det ser imidlertid ud til, at mantraet arbejde forbedrer arbejdsevnen, også her skal tydeliggøres for jobcentrenes sagsbehandlere, hvilket FTF ikke finder nødvendigt. 20. Regeringen foreslår, at arbejdsgiverne kun skal betale løn, så længe den sygemeldte er ansat hos arbejdsgiveren. I stedet skal den sygemeldte modtage sygedagpenge fra kommunen. FTF-kommentarer: Hidtil har ordningen været at arbejdsgiver havde et økonomisk medansvar i forbindelse med medarbejderes sygdom - også overfor medarbejdere, der fratræder, mens de er syge. Den tidsmæssige udstrækning har været 21 dage. Regeringen vil reducere perioden, således at den aldrig kan være efter at medarbejderen er fratrådt. FTF er modstander af forslaget, da det ikke på samme måde motiverer arbejdsgiver til også i en opsigelsesperiode at gøre arbejdet attraktivt. Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen 21. Den nugældende lægeerklæring Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed foreslås afskaffet, da den ikke fungerer efter hensigten om bl.a. fastholdelse og da de praktiserende læger ikke har indsigt i, hvilke jobfunktioner de sygemeldte har samt mulighederne for omplacering, delvis sygemelding m.v. Lægeerklæringen skal derfor erstattes af Mulighedserklæringen der skal have fokus på fortsat kontakt med arbejdspladsen. På grundlag af en samtale mellem arbejdsgiver og sygemeldte udarbejdes et skriftligt oplæg med de muligheder, som virksomheden har for at tilpasse arbejdsfunktioner til den syges funktionsevne og som kan fastholde den syge. På grundlag af disse oplysninger, foretager den praktiserende læge en lægefaglig vurdering af disse aftaler. I dag bruges de eksisterende lægeerklæringer primært som et kontrolredskab af arbejdsgivere og ikke som et redskab til fastholdelse af syge medarbejdere. Da disse nye lægeerklæringer med funktionsoplysninger blev vedtaget i 2005, pegede FTF på den problemstilling, at Notat Side 9

10 lægerne vanskeligt kan beskrive den sygemeldtes funktionsevne uden at kende virksomhedens jobfunktioner og muligheder for at fastholde de sygemeldte. FTF mener det er et positivt ændringsforslag, at der nu stilles krav til virksomhederne om at komme med et udspil på, hvad de kan tilbyde de sygemeldte, sammenholdt med at disse tilbud skal vurderes af den praktiserende læge således, at tilbud og helbredsmæssige muligheder ses i en sammenhæng. 22. De praktiserende læger skal tilbydes kurser om stress, så de bliver bedre til at hjælpe deres patienter med at håndtere stress. FTF har ingen indvendinger imod forslaget. Det er et positivt og gavnligt initiativ. 23. Igangsættelse af større forsøg med tidlig, målrettet og tværfaglig indsats Regeringen vil igangsætte et større forsøg med en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats for at afklare den enkeltes situation og bevare hans/hendes kontakt til arbejdsmarkedet. Regeringen vil efterprøve, om de positive effekter af flere mindre projekter med tilbagetil-arbejde (TAT) også kan genfindes i et større forsøg. Regeringen nævner, at det kunne igangsættes fx i en region. Regeringen foreslår, at forsøget skal finansieret af midler fra Forebyggelsesfonden. FTF har peget på behovet for erfaringsindsamling af forsøg med tidlig udredning og behandling, hvor tværfaglige teams hurtigt får afklaret den sygemeldtes situation. Forsøg har vist at ventetid på udredning kan reduceres væsentligt. Regeringens forslag imødekommer således FTF s politiske tilkendegivelser på dette område. 24. Regeringen vil udarbejde en guide til jobcentrene og de praktiserende læger med gode eksempler på, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges. 25. Regeringen vil igangsætte et analysearbejde, der skal afdække, hvordan indsatserne i beskæftigelses- og sundhedssystemet kan koordineres bedre og hvordan den kommunale forebyggelses-, rehabiliterings- og beskæftigelsesindsats kan sammentænkes. FTF-kommentarer: Forslag 4 5 omhandler jobcentrenes koordinerende og samarbejdende rolle, som de hidtil ikke har påtaget sig i tilstrækkeligt omfang, hvilket FTF har peget på, bl.a. i høringssvar over evaluering af sygedagpengeloven fra 2005 og som også er fremført for beskæftigelsesministe- Notat Side 10

11 ren. FTF kvitterer for, at regeringen vil sætte øget fokus på de muligheder, der ligger i en helhedstænkning og et bedre samspil mellem de sektorer, der har indflydelse på sygefraværet. Notat Side 11