Konsekvenser og straf
|
|
- Maria Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb. Jens Bay, som er chef for Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) har udviklet Konsekvenspædagogikken, og skrev i 1982 bogen På vej mod Konsekvenspædagogik. Den fremherskende opfattelse af begrebet konsekvens er, at det handler om at sanktionere og være konsekvent. Det er en opfattelse, som både gør sig gældende i det politiske liv, hos mennesker i almindelighed, og i pædagogiske kredse i særdeleshed. Begrebet gøres ofte til noget negativt i form af, at der skal være konsekvenser. Hermed mener man, at der skal benyttes trusler om straf, hvis en person ikke optræder og handler som omgivelserne forventer. Når konsekvens gøres til et nyt politisk mantra bliver begrebet synonymt med social tilpasning og lydighed over for de normer, flertallet følger, og der sættes lighedstegn mellem moral og samfundsmæssig disciplin. Umiddelbart set er det en naturlig modreaktion mod den ulyst til at tænke i konsekvenser, som i de sidste årtier har præget samfundsudviklingen, og ikke mindst holdningerne i den pædagogiske og den sociale sektor. Den manglende konsekvenstænkning kan forklares med, at den pædagogiske og sociale sektor altovervejende er præget af en videnskabelig determinisme, der er ensbetydende med den opfattelse, at individet enten er underkastet nogle ubrydelige biologiske eller sociale årsagslove. Troen på årsagslovene er så rodfæstet, at det frie valg opfattes som illusorisk, med den følge, at forståelsen for det individuelle ansvar nedtones. Det har medført, at fokus i den pædagogiske og sociale sektor er flyttet fra individet set i en social sammenhæng, hvor det skal lære at tage ansvar, til individet set som et subjekt, der er styret af enten indre eller ydre årsager. I den deterministiske pædagogik og psykologi er det de medfødte egenskaber, der er bestemmende for individets udvikling, og ikke læringen af de værdier og de sociale normer, som binder mennesket-til-mennesket gennem en social væremåde. Sociale afvigelser bliver årsagsforklaret med henvisning til en biologisk eller social determination, som næsten får karakter af en lovbunden skæbne, og derfor undlader man at stille krav, da individet jo ikke kan tage ansvar for sine medfødte egenskaber eller de samfundsforhold, som har skabt det. 1
2 Som ansvarlig for udviklingen af Konsekvenspædagogikken stilles jeg ofte i pædagogiske kredse overfor det klassiske spørgsmål, om der umiddelbart kan opnås en bedre social integration véd at benytte Konsekvenspædagogikken? Mit svar er altid, at sigtet med pædagogikken ikke er en bedre og heller ikke en dårligere social integration, men det er at fastholde, at konsekvensbegrebet er en logisk følge af den grundopfattelse, at mennesket er handlende, og at handlinger altid indeholder en risiko og en åbning for noget nyt, som følge af deres konsekvenser, og det er det, der både gør handling og konsekvenser interessant og vedkommende for pædagogikken. Det er gennem handlingens konsekvenser at det tænkte bliver til virkelighed, og det er gennem handlingen det enkelte individ viser, hvad det ønsker, vil og kan i den konkrete situation. Handling og konsekvens er et kernebegreb i Konsekvenspædagogikken fordi vi holder fast i den respekt, der ligger i at forstå det enkelte individ gennem det, som kommer til syne i handlingen. Den pædagogiske tanke er, at der skal være en klar sammenhæng mellem de handlinger, som mennesker udfører og de efterfølgende konsekvenser. Det er en holdning, der er bundet til den opfattelse, at mennesket er et individ, som udvikler sin personlighed gennem de sociale processer, der er en følge af at være menneske sammen med andre i en menneskeskabt verden. I lighed med den tyske filosof Friedrich Hegel tager Konsekvenspædagogikken udgangspunkt i, at vi som individer ikke er selvtilstrækkelige, men vi er det, som vi selv og andre definerer os som i konkrete situationer, og derfor er vi bundet til andre i en social sammenhæng. Vi genkender og fortolker os selv gennem andre, og vi kender andre gennem os selv. Når vi ændrer vores indsigt i andre, ændrer vi også vores indsigt i os selv, og det er det egentlige grundlag for at mennesket konstant forandrer sig. Men bindingen til andre, respekten for andre og dermed respekten for os selv, kommer til udtryk gennem handlinger og deres konsekvenser. Sådan er den sociale virkelighed, som danner grundlaget for samspillet mellem mennesker. Det er det, der gør, at det er forbundet med både direkte og indirekte konsekvenser at være menneske sammen med andre mennesker. Konsekvenstænkningen er ikke et forsøg på at genoplive den konsekvente pædagog, eller at gøre konsekvens til straf, men at undgå at undertrykke friheden gennem en psykologisk teori om dybereliggende årsager, som ophæver individets konkrete forståelse for ansvaret for egne handlinger. For at uanset teoriens teoretiske gyldighed kommer f.eks. de socialt belastede unge til at bære konsekvenser af deres afvigende sociale fremtrædelsesform her-og-nu i form af reaktioner fra omgivelserne, og måske også på længere sigt i form af en negativ social udvikling. Ingen skæbneteori kan ophæve den konkrete virkelighed. Derfor må nutidens pædagogik og soci- 2
3 alpolitik handle om at udruste det enkelte indvid med forudsætninger for at kunne påtage sig ansvaret for sine handlinger og for deres konsekvenser. Det er ikke et spørgsmål om at den pædagogiske verden i ordets gammeldags betydning skal opdrage børn og unge, men om at få fastholdt en læringsform, der kan medvirke til at de kan udfolde deres personlighed inden for de rammer og normer, som udgør den sociale virkelighed. De sociale afvigelser har altid været en naturlig del af børn og unges tilværelse, og det har været med til at skabe spændinger i den pædagogiske verden. Det har også medført udviklingsspring fra generation til generation, da nutidens børn og unge udvikler sig på grundlag af andre betingelser, end fortidens. Det har samfundet tidligere kunne rumme, fordi udviklingen foregik inden for sociale rammer og normer, som kunne flyttes. Men de sociale afvigelser, som vi er vidne til i disse år, er derimod en logisk følge af, at den numoderne tid er båret frem af en overdreven individualistisk bølge uden at de værdier og normer, der udgør det bærende grundlag for den sociale virkelighed, er så synlige og konkrete, at de kan danne rettesnor for handlinger. I den tidlige periode af moderniteten kunne vi fortsat tro på, at der var en kollektiv selvfølgelighed, som sikrede den menneskelige enhed og en social orden og lydhørhed. Men i den aktuelle tid findes der ikke sådanne kollektiv betingede sociale normer og regler for måder-at-være-på. Individet er i stigende grad tvunget til selv at finde og skabe formålet med tilværelsen, og påtage sig ansvaret for konsekvenserne af sin måde at håndtere friheden og dens muligheder på. For den opvoksende generation betyder det, at de i langt højere grad end i tidligere generationer oplever, at de er henvist til selv at skulle danne deres værdier, og påtage sig ansvaret for deres egen personlige udvikling og ikke mindst konsekvensen af deres handlinger. Det er en følelse, eller en subjektiv oplevelse, som indtræder i en tidligere og tidligere fase i børns og unges udvikling, men som også kommer til udtryk hos voksne og ældre. Filosoffen og sociologen Zigmunt Baumann, der mere end nogen andre har forsøgt at beskrive tidens tendenser, har udtrykt det på den måde i et interview i Politiken (den 21/9-2002), at vi er alle kastet ud i en ny form for usikkerhed. Pr. dekret er vi udnævnt til individer i den forstand, at vi hver især er ansvarlig for den måde, vores liv udvikler sig på, og han tilføjer, at vi er alle individer på papiret, men meget få af os er individer de facto. Hvis man skal være et virkeligt individ, kræver det at man har ressourcer til at foretage alle disse rigtige valg af identitet. Pædagogikkens største aktuelle problem er, at pædagogiske aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i den forståelse for friheden og det personlige ansvar for sin egen tilværelse, som Zigmunt Baumann giver 3
4 udtryk for. Det vil kræve, at den pædagogiske verden bliver indstillet på at arbejde ud fra værdier og normer, der kan rumme de sociale betingelser, hvorunder friheden udfolder sig på godt og ondt. Forudsætningen herfor er, at man gør op med den forestilling, at sociale og læringsmæssige problemer er udtryk for et psykologisk og biologisk problem, der har udspring i individets subjektive forudsætninger. Dermed har man isoleret individet, og derfor taler man også mere om ufriheden i form af en medfødt psykisk disponering og f.eks. den sociale arv, end om de problemer og nye krav til læringen, som friheden og det personlige ansvar har synliggjort i numoderne tid. Det på trods af, at friheden er et tidstypisk træk. Den norske filosof, Dag Østerberg fremhæver, at frihedsdimensionen er et kendetegn for den vestlige kultur i overgangen fra det 20. til det 21. århundrede. Han har i sine analyser af den menneskelige udvikling siden 1700-tallet, som han har fremlagt i bogen Det moderne (Norsk Gyldendal 1999), fundet, at det moderne individ betoner sin selvstændighed over for andre, sin frihed og sit individuelle ansvar: Individet er og vil have frihed, både som fraværd af ydre tvang, og som en indre tilstand, eller sindstilstand. Fri er den, som mener at ens handlinger på en eller anden måde er villet og valgt af en selv. Sammenkæder vi denne frihedsdimension med de manglende sociale retningslinjer og holdepunkter for det enkelte individ, kan vi med nogen ret argumentere for, at friheden kan medføre problemer i den pædagogiske sektor i forhold til at kunne tackle de socialt udsatte børn og unge. Dem, der ikke er i besiddelse af et fasttømret socialt netværk, og derfor naturligt nok ikke har opnået en elementær forståelse for de vilkår, der gælder for samvær med andre. Det er forståeligt nok, at de socialt ressourcestærke personligt kan profitere af den nye forståelse for den individuelle frihed, og lige så forståeligt er det, at de socialt svage udfordrer pædagogikken. Men hvis konsekvenstækningen over for dem bruges med udgangspunkt i en individualistisk pædagogisk kontekst, vil det med rette blive opfattet som straffende sanktioner, og være med til at fremme infantiliseringen af børn og unge, og forhindre dem i selv at tage det ansvar for deres eget liv, som de har kapacitet til på et givent tidspunkt i deres udvikling. Det paradoksale er, at hvis man ikke bruger konsekvenser vil det også være med til at forstærke infantiliseringen, og fremme ansvarsløsheden, da handlinger også for dem har konsekvenser, uanset om man synes det er synd for dem, så kan man ikke livet igennem beskytte dem mod konsekvenser af egne handlinger. Dilemmaet for den pædagogiske og sociale sektor er, at man ikke i tilstrækkelig grad holder fast i, at det sociale er noget individet vokser ind i véd egen drift og véd andres hjælp. Men vi vokser ind i den sociale verden gennem andre, og ikke mindst gennem de krav og forventninger, som andre giver udtryk for. Når vi oplever unge, uanset om de er danskere eller af 4
5 anden etnisk baggrund, som optræder uden forståelse for det sociale, er det fordi de ikke er vokset ind i den sociale verden, gennem krav og forventninger fra omgivelserne. De handler, men uden tanke for de konsekvenser, som er forbundet med at være menneske i en social tilværelse, og de kommer til at bære konsekvenserne af den manglende sociale handlingskompetence. Men det er en kompetence som kun kan udvikles, hvis andre stiller krav, og gør konsekvenser til en naturlig følge af individets handlinger. En negativ social udvikling er ikke udtryk for en social sygdom eller en følge af social arv, men det er udtryk for, at der ikke har været stillet vedholdende krav, som har tvunget dem til at vokse ind i den sociale virkelighed, som er forudsætningen for den menneskelige tilværelse. Konsekvenspædagogikken er kommet ud af dette dilemma gennem en menneskeopfattelse, hvor det fremhæves, at det enkelte individ kun kan forstås og opleves i en social sfære, og ikke i en individualistisk og biologisk, og heller ikke i en samfundsmæssig. Det er i den sociale sfære individet udvikles, og den må derfor i modsætning til den samfundsmæssige sfære være udtryk for nogle grundlæggende sociale normer, retningslinjer, holdepunkter og værdier, som har udgangspunkt i den oplevelse af personlig frihed, som er den nye tids virkelighed. Pædagogik skal være den ramme, som gør det muligt for individet at vokse ind i den sociale virkelighed véd egen kraft og gennem samvirke med andre, og her har handlinger og konsekvenser en afgørende betydning. Det gælder de konsekvenser, som er en følge af det enkelte individs handlinger, men i lige så høj grad dem, der er en følge af de pædagogiske systemers virkemåde i form af holdninger, metoder og læringsindhold. For at styrke individets udvikling skal et pædagogisk system være karakteriseret ved krav og forventninger om, at individet tilegner sig viden, indsigt og forståelse, som sætter det i stand til at påtage sig ansvaret for sin egen personlige og sociale udvikling. Kravene udefra skal være der for at holde fast i, at individet ikke udvikler sig i ensomhed, men véd hjælp af den sociale verden, hvor det selv er i centrum, og hvor handlinger, ansvar og konsekvenser er en vigtig del af dets livsverden. Pædagogikkens anliggende er at udfordre individets subjektivitet ved at være en systemverden, som spiller op til den livsverden, som individet har ejerskabet til, og som udvikler sig gennem pædagogiske aktiviteter, der medvirker til at styrke tænkningen og fornuften, så individet bliver i stand til at styre sine handlinger og tage ansvaret for dem. Ikke ud fra en moralistisk forestilling om det sande og det gode menneske, men ud fra, at handlinger har konsekvenser, som til tider kan være så ultimative, at de kan få betydning for individets videre livsudvikling i en positiv eller negativ forstand. De kan også afføde konsekvenser for andre, men den primære bærer af dem er individet selv, og det har betydning for forståelsen af egen livsverden. 5
6 Forståelsen for livsverden og systemverden gør det muligt for os at gøre pædagogik til noget konkret, hvor det enkelte individ kan tilegne sig viden, indsigt og forståelse, samt erfaringer om andres krav og forventninger. Det er gennem en sådan pædagogisk praksis at den individuelle frihed kan udvikles til en social forståelse og en forståelse for det personlige ansvar. 6
Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereNotat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:
Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.
KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereAf Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999
KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mereDe metodiske principper i konsekvenspædagogikken
De metodiske principper i konsekvenspædagogikken Af Jens Bay Konsekvenspædagogikken er en socialpædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på at udvikle og styrke elevernes sociale væremåde, og dermed deres
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereDisposition. Pædagogik eksamen september Problemformulering...2. Indledning...2. Emnebegrundelse...2. problemstilling...2
Disposition Problemformulering...2 Indledning...2 Emnebegrundelse...2 problemstilling...2 Teoretiske metodeovervejelser...3 Samfundets syn på selv og medbestemmelse...3 Begrebsdefinitioner...5 Selvbestemmelse...5
Læs mereOpdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.
Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereVejledning og social læring. Haugesund d. 18/
Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereKØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!
KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereKompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper
Kompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper Noter om de metodiske holdninger og nogle didaktiske synspunkter om praksisorienterede uddannelsers tilrettelæggelse Af Jens Bay Det handlingsteoretiske
Læs mereTilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål
Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs merepsykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit
psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereReferat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007
Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 1. Konsekvenspædagogikkens aktuelle status v/jens Bay Der er aktuelt stor interesse rundt
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereOplæg til forældremødet den 29. september 2005.
1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereInklusion i Velfærdssamfundet. Synopsis til IIS eksamen
Inklusion i Velfærdssamfundet Synopsis til IIS eksamen 18-01-2011 Indledning Da velfærdsstaten udvikler sig hen imod et velfærdssamfund, hvor borgerne ikke længere i samme grad kan forvente, at staten
Læs mereFire sider af samme sag.
Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis
1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring
Læs mereDen dobbelte virkelighed
+ 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereSmåbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU
Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereMorgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?
Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereArbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:
METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereBilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme
Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mere