Højen Skole. Henning Lauridsen

Transkript

1 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport Skolerapport fra Højen Skole ved Henning Lauridsen

2 Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for Vi har valgt at udbygge skabelonen fra , således at denne er udvidet med en søjle for skoleåret De data, analyser og konklusioner, der indtastes, udgør kvalitetsrapporten på skoleniveau. Efterfølgende samles data i Vejle kommunes samlede kvalitetsrapport Det betyder, at de data, som skolerne indberetter danner grundlag for data i den samlede kvalitetsrapport - hovedrapporten. Alle opgørelser i kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 10/11 er opgjort pr. 5. september Med hensyn til elevtal er det elever i (10.) klasse. Tallene opgives i timer og minutter fx. årligt timetal for fagene. Hvor intet andet er opgivet svares med hele tal med 2 decimaler. I arkene talfakta er der i nogle celler indlagt kommentarer. Disse er markeret med en lille rød trekant. Når I "står" på denne trekant, kommer forklaringen automatisk frem. Forklaringerne er tydeliggjorte, så fortolkningsmulighederne fra sidste års kvalitetarapport forhåbentligt er minimeret. Det er vigtigt, at de oplyste tal er gennemarbejdet, og at der inden rapporten afleveres, er vurderet, om tallene er korrekte. I arkene spind er det vigtigt, at I ikke skriver i selve spindet. Jeres indberetninger føres automatisk over i spindet. Arkene" Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen", "Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder" er inddelt i 5 hovedtemaer, hvor hvert tema har et delmål. Hvert delmål skal I give en talværdi 0,1,2,3 i det gule område og tilsvarende i det grønne område. Delmålene er udsagn fra skoleafdelingens allerede beskrevne politikker f.eks skolesynet og ledelsesgrundlaget I arket "Lokale indsatsområder eller fokusområder" indskriver skolen selv overskrift på indsatsområdet/fokuspunktet, hvorefter skolen selv formulerer sine delmål. De lokale indsatsområder kan være et uddybet delområde af de kommunale indsatsområder. Også her skal I give en talværdi 0,1,2,3 i de gule og de grønne felter, som herefter føres automatisk over i spindet. Dog er ét af indsatsområderne udvalgt som gældende for alle skoler - "Arbejdet med Skolen i bevægelse" Tallene repræsenterer følgende værdier: 0 = slet ikke, 1 = i mindre grad, 2 = i nogen grad, 3 = i høj grad. De gule områder - den ønskede tilstand- beskriver, hvad skolelederteamene forventer, man kan nå i løbet af skoleåret og udfyldes af skolelederteamene i december måned. De grønne områder - den opnåede tilstand - udfyldes af medarbejderne i maj/juni måned. Skolelederens beskrivelser og kommentarer skal være korte og præcise. Den færdige kvalitetsrapport mailes til Skoleafdelingen; ajunk@vejle.dk Sidste frist for aflevering af kvalitetsrapporten er den 1. september God arbejdslyst!

3 Skolens navn - almendelen Højen a Antal klassetin b Antal spor pr. klassetrin c Antal elever pr. klasse Eleverne Antal elever pr. 5. september i alt a herunder elever, der modtager dansk som andetsprog Andel af elever i SFO i forhold til antal elever i klasse 88,00% 88,00% 88,00% Gennemsnitlig elevfravær i dage a særskilt for sygdom eller lignende 3,88 4,29 4,2 b særskilt for lovlig fravær 2,13 2,2 2,2 c særskilt for ulovligt fravær 0,32 0,43 0,37 3. Lærerkompetencer Procentdel af undervisningen, der varetages af lærere i faget eller tilsvarende kompetencer særskilt for special pædagogisk bistand 100,00% 100,00% 100,00% særskilt for dansk som andet sprog 34,00% 34,00% 34,00% særskilt for dansk 100,00% 100,00% 100,00% særskilt for matematik 100,00% 100,00% 100,00% særskilt for engelsk 100,00% 50,00% 100,00% særskilt for natur / teknik 100,00% 84,00% 100,00% særskilt for fysik / kemi særskilt for biologi særskilt for geografi særskilt for tysk særskilt for idræt 84,00% 84,00% 100,00% særsklit for billedkunst 100,00% 60,00% 100,00% særskilt for musik 100,00% 100,00% 100,00% 4. Ressourceudnyttelsen Antal elever pr. lærer 15,27 14,73 15,4 Antal elever pr. nyere computer (> 5 år) med internetopkopling 4,54 4,39 4,5 Udgifter til efter-videreuddannelse/kompetenceudvikling Planlagte timer 7192, Andelen af planlagte timer, der gennemføres i alt 100,00% 100,00% 100,00% i indskolingen ( klasse) 100,00% 100,00% 100,00% på mellemtrinnet ( klasse) 100,00% 100,00% 100,00% i udskolingen ( klasse) Andel af lærernes og bhv. nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 44,00% 41,35% 42,10% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1505,3 1703, Udgifter pr. elev særskilt for elever i modtagerklasser og -hold Læsetest OS 120 på 2. årgang Sikre, hurtige læsere 15,38 8,33 95,5 Delvist sikre, langsomme læsere 53,85 91,37 0 Usikre læsere 30,77 0 4,5 11\Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFTalfakta - almen

4 120 Læsetest OS Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Beskrivelse af det faglige niveau: Skolen har ikke nogen afgangsklasser og der er ikke nogen særlige demografiske forhold der spiller ind ind på skolens faglige niveau i negativ retning. Tværtimod har vi en rimelig harmonisk elevmasse, hvor der er et velfungerende skole -, hjemsamarbejde, der er med til at fremme et højt fagligt niveau. Ledelse og personale har hele tiden fokus på det faglige niveau. Læsetesten, OS120, viser i dette skoleår et meget højt læseniveau i 2. kl. Vi ser ikke, at elevernes læseniveau er faldet på trods af, at vi har indført aldersblandede hold i indskolingen. Erfaringer fra andre skoler har ellers peget på, at vi måtte regne med et fald. Der er elever, som har svært ved den faglige undervisning. Vi afholder i den forbindelse møder med både læsekonsulent og PPR-psykolog, men også de kommunale recourcecentre for at udvikle vores syn på, hvordan vi bedst støtter op at inkludere de elever som har både faglige og sociale problemer at slås med i skolen. Vi har ligeledes haft god nytte af at benytte Tværsteamtet i den forbindlelse. Der har ved behandling af elevsager på møderne altid været forældre med. (3-4 sager i skoleåret ). Test indgår som en naturlig del af den samlede vurdering af, hvorledes de enkelte elever klarer sig. Det er ikke sådan, at vi tester alle med specifikke tests - kun LUS, som er en fælles platform for at udvikle elevernes læsefærdighed. Vi benytter især kognitive - og færdighedstests. Når det kommer til personligheds - og sociale tests inddrages PPR-psykolog. På hjemmesiden ligger en oversigt over, hvornår vi tester og med hvilke prøver vi anvender i dansk, matematik, motorik mv. skolebibliotek: ,01 kr. Fremadrettet skal der arbejdes med 11\Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFTalfakta - almen

5 1. Højen Spind - elevernes udbytte af undervisningen a b c Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og læring Det selvstyrende team sørger for, at børn og unge er aktive i egen læreproces Det selvstyrende team har lyst og mod til at afprøve nye veje og metoder i den daglige undervisning Det selvstyrende team arbejder målrettet for at børn og unge bevarer lysten til at lære Ønsket Opnået d Skolen har fokus på tosprogede elevers læring 2 2 e Medarbejderne sætter individuelle faglige mål for børn og unge 2 1 Elevplaner og -samtaler 8 7 a Eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen. 1 1 b "Min uddannelse" medfører et øget samarbejde mellem teamet og UU-vejlederen 0 0 c Elevplanen bruges som pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen 2 2 d Elevplanen er et dynamisk dokument, der relaterer til årsplanen. 2 2 e Elevplanen bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen til at tydeliggøre skolens, hjemmets og elevens ansvar for løsning af de fælles opgaver 3 2 a Den løbende evaluering af undervisningen 11 5 Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation heraf er tænkt ind i lærerens årsplan. 2 1 b Test og formelle evalueringer af elvens læring anvendes som afsæt for nye mål 2 1 c Skoleledelsen følger op på den løbende evaluering i dialog med lærerne. 2 1 d Resultatet af den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen indgår i teamets arbejde. 2 1 e Den 3.vilkårsundersøgelse følges op med handleplaner 3 1 Læringsmiljø a Internationalisering medtænkes i hele skolens hverdag 2 2 b Det selvstyrende team er omdrejningspunkt for den tværfaglige undervisning 3 2 c Der arbejdes sammen både horisontalt og vertikalt - på tværs af fag, klasser og årgange 3 3 d Skolen er en aktiv del af det omkringliggende samfund 3 3 e Medarbejderne arbejder med fagenes udvikling og evaluering af de faglige mål 3 2 Rammer a Elevernes trivsel følges jævnligt via God skole 1 1 b Arbejdet i SFO understøtter arbejdet i skolen og omvendt 3 3 c De fysiske rammer understøtter og stimulerer oplevelser og læring 3 3 d SFO-en arbejder ud fra beskrevne mål-og handleplaner 3 3 e Skolen har et formaliseret skole/hjemsamarbejde, der giver forældrene mulighed for at være aktiv medspillere \Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - elevernes udbytte

6 Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og læring Rammer 5 0 Elevplaner og -samtaler Læringsmiljø Den løbende evaluering af undervisningen Ønsket Opnået Konklusioner: Kvalitetsikring af elevernes udbytte af undervisningen: Undervisning og læring Det selvstyrende team har været et vigtigt omdrejningspunkt for undervisningen i adskillige år på Højen Skole. Vi har fokus på, at eleverne i modtageundervisningen hurtigt får så meget sprog, at de kan følge normalundervisningen. Eleverne sluses ud i normalundervisningen i forhold til deres faglige standpunkt. Den løbende evaluering: Løbende evaluering foregår i disse fora: Ugentlige teammøder for klassernes lærere og pædasgoger. Teammøderne ligger på et fast tidspunkt. Teamene forholder sig løbende til den enkelte elev i klassen og udbyttet af undervisningen. Teamsamtaler med ledelsen. Ad hoc møder mellem team og ledelse i forbindelse med elever, der har særlige behov. I pædagogisk råd har vi aftalt, at vi vil have fokus på en ny model i forhold til elevplan og forældresamtaler. Vi fortsætter arbejdet med at udarbejde evalueringsplanen. Følgende modeller er med til at sikre, at der arbejdes med løbendeevaluering: Sprogvurdering i modtageundervisningen. Læseudviklingsskema i alle klasser Trepartssamtaler ved indskrivning af nye elever til indskolingen Læringsmiljø Det selvstyrende team er omdrejningspunkt for vores arbejde med aldersblandede hold. Vi har gennem flere år arbejdet med alternativ holddeling som fokusområde. Hensigten hermed er at udvikle vores læringsmiljø, således at eleverne lærer bedst muligt. Dette har udmøntet sig i, at vi i skoleåret 10/1l indførte rullende skolestart og aldersblandede hold i indskolingen. Vi har løbende evalueret og tilpasset modellen for aldersblandede hold og rullende skolestart, så den passer til elever og personale på Højen Skole. I skoleåret 11/12 vil vi fortsat udvikle på modellen. Udfra de erfaringer vi har draget i indskolingen, har vi ønsket at opstarte en mere bevidst brug af aldersblandede hold i undervisningen på mellemtrinnet i skoleåret 11/12. Denne proces har vi igangsat i begyndelsen af skoleåret 10/11. Rammer Vi har benyttet udarbejdelse af sundhedsprofiler i stedet for God Skole. Fremadrettet skal der arbejdes med Fortsat fokus på aldersblandede hold og anden undervisningsstruktur end normal klasseundervisning i forhold til elevernes indlæring. Udvikling af 3 årgangsteam: Indskoling, kl. og kl. 11\Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - elevernes udbytte

7 1. Højen Spind - de kommunale indsatsområder, science og lærings-centeret. center Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområderne, science og læringscenteret Faglighed og inklusion Ønsket Opnået a Medarbejderne indtænker elevernes forskellige behov i deres planlægning 3 3 b Skolen arbejder konsultativt så børn med særlige behov kan forblive på skolen 3 3 c Der arbejdes konkret med medarbejdernes relationskompetence 2 1 d Medarbejderne formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal 3 2 e Skolen udvikler en kultur, hvor uddannede og autodidakte personers kompetencer anvendes 2 1 Evaluering og evalueringskultur 11 8 a Medarbejderne samarbejder om fagets udvikling og evaluering af de faglige mål. 2 1 b Der arbejdes systematisk med evaluering og dokumentation 2 2 c Eleverne kender egne faglige og sociale udviklingsmål 2 2 d Elevernes God Skole evalueringer er med til at udvikle undervisningen 2 1 e Nye mål bygger altid på tidligere evalueringer 3 2 Ledelse 14 9 a Skolens ledelsesgrundlag er tydeligt for medarbejderne 3 2 b Ledelsesgrundlaget tages jævnligt op til vurdering 2 1 c Skolens ledelse skaber mening og overblik, så den røde tråd er synlig for medarbejder-ne 3 2 d Skolens ledelse er bevidst om egen kommunikation og ledelse af andres kommunikation 3 2 e Skolens ledelse prioriterer arbejdet i ledernetværket 3 2 Science a Skolens naturfagslærere deltager i naturfagsnetværket "Scienceundervisere på tværs" 2 1 b I hele skoleforløbet er der fokus på elevernes undersøgende tilgang til undervisningen 3 3 c Teknologiske hjælpemidler samt IT inddrages i videst mulig omfang i undervisningen. 2 2 d Skolen arbejder med kompetenceudvikling gennem vidensdeling m.v. på naturfagsområdet 3 2 e Skolen prioriterer synliggørelsen af science-aktiviteter 3 3 a Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Der er udarbejdet en udviklingsplan på læringscentret, som understøtter processen "Fra skolebibloptek til læringscenter" b Der er formaliserede møder mellem læringscenterteamet og skolens ledelse 3 3 c Læringscentret er omdrejningspunktet/samlingspunktet for de forskellige vejledere, der uddannes - fx læsevejledere, matematikvejledere d Læringscentret har fokus på børn i læsevanskeligheder og beredskab til at håndtere dette 3 2 e Læringscentret har opmærksomheden rettet mod digitale læremidler og formidling af kendskabet til disse \Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - indsatsområder

8 Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Faglighed og inklusion Evaluering og evalueringskultur Science Ledelse Ønsket Opnået Konklusioner: Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder, science og læringscenteret. Faglighed og inklusion Vi har arbejdet med faglighed og inklusion ud fra en faglig og social vinkel, idet vi prioriterer faglig specialundervisning, støtte i klasserne, AKT opgaven samt tværsteamet. Vi har både en pædagog og en lærer til at varetage AKT opgaven. Vi har således to ressourcepersoner på området. Samtidig har vi haft fokus på anderledes holddannelse i indskolingen. Det betyder, at vi det enkelte barn indgår i den sammenhæng, hvor det lærer bedst muligt. Evalueringskultur Den løbende evaluering af sikres ved ugentlige skemalagte teammøder, hvor teamene evaluerer elevernes udbytte af undervisning. Nogle team arbejder med ugeplaner. Ledelsen deltager i særlige tilfælde i teammødet for at deltage i evalueringen og de fremadrettede tiltag omkring indsatserne over for elever med særligt behov. Evaluering indgår som punkt på MUS og TUS i forhold til trinmål. Samarbejdet med PPR, konsultationer og indstillinger til psykologisk undersøgelse mv., indgår ligeledes som faktor i vores evalueringskultur med referater fra møder. Vi udfører ved behov interne test, som indgår i evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. Ledelse Vi sidder som ledelse i ledernet med Gårslev, Skovager og Vinding. Vi har besluttet at udarbejde et nyt ledelsesgrundlag idet der er sket store ændringer i ledelsen på skolen. Vi afholder ugentlige kontor-/ledelsesmøder, hvor pædagogisk ledelse + skolesekretær og teknisk serviceleder deltager samt ugentlige møder i den pædagogiske ledelse. Ledelsen arbejder aktivt for, at kommunikationen i organisationen er så åben som muligt. Alle medarbejdere på skolen anvender IT som kommunikationsmiddel. Science Vores scienceundervisning centrerer sig om arbejdet med det grønne flag for alle klasser samt hele personalet. Vi arbejder i dette skoleår på emnet: Transport. Vi har erhvervet retten til at hejse det 3die flag af slagsen. Vi har en lærer under uddannelse til naturfagsvejleder. 11\Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - indsatsområder

9 Skolebibliotek. Fra Pædagogiske Servicecenter til Læringscenter. På vejen fra Skolebibliotek til Læringscenter har vi især haft fokus på læseprocesser, informations- og materialesøgning, undervisning i bibliotekskundskab samt IT-og medier. I forbindelse med de senere års særlige fokus på læsning, har vi på skolen indført læseudviklingsskemaet på alle klassetrin. Eleverne er blevet LUSet med henblik på en præcis afdækning af deres læseniveau. For at fremme denne proces, har skolebibliotekar og læsevejleder udarbejdet en håndsrækning til dette arbejde til støtte og motivation for kollegerne. Håndsrækningen består i et antal mapper indeholdende forslag, skabeloner, modeller og lignende. Mapperne indeholder materiale til: Beskrivelse af LUS - trin Faglig læsning Litteraturforståelse Skønlitterær læsning Litteraturliste til diverse LUS - trin Udvikling af skriftsproget Materialet er tilgængeligt i Læringscentret. Til rådighed for eleverne 14 står en pixi -udgave af disse skemaer, som de kan bruge i deres søgen efter skøn - eller faglitteratur på relevant niveau. Alle letlæsningsbøger er samlet i seriekurve og forsynet med lix eller let - tal! Der er endvidere udarbejdet serielister. Med henblik på at støtte eleverne i deres selvstændige søgning i faglitterære emner, er hele fagbiblioteket blevet udstyret med faneblade med illustrationer af de pågældende fagområder. 11\Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - indsatsområder

10 1. Højen Kvalitetssikring af lokale indsatsområder eller fokuspunkter Kvalitetssikring af lokale indsatsområder eller fokuspunkter Ønsket Opnået Arbejdet med Skolen i bevægelse 14 8 a Ledelsen har orienteret om projektets formål, tilblivelse, camps mv. 3 2 b Skolen i bevægelse giver mulighed for at anskue undervisningen på nye udviklende måder 3 2 c Der arbejdes med Skolen i Bevægelse i skolebestyrelse, pæd. råd og ledelsesteam 3 1 d Skolen i Bevægelse forankres gennem Alternativ holddeling 3 2 e Skolens indsatsområder sættes i relation til "Skolen i Bevægelse" i den fremtidige proces 2 1 Internationale dimension 11 9 a Skolen deltager i interantionale projekter i skoleåret b Der er udpeget og afsat tid til kontaktlærer samt nærmeste leder for området 2 3 c Kontaktlærer og ledelse deltager i fælleskommunale tiltag for området 2 1 d Skolen ahr udarbejdet læseplan for området 2 1 e Skolebestyrelsen har udarbejdet proncipper for området - tilgængeligt på hjemmesiden 2 1 Alternativ holddeling 14 8 a Det er muligt at passe alternativ holddeling ind i skoleårets planlægning 3 1 b Børnene lærer af hinanden, når de arbejder aldersintegreret 3 2 c Alternativ holddeling tager udgangspunkt i det enkelte barn 3 1 d Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes forskelligheder. 3 2 e Alternativ holddeling giver mulighed for rummelighed i elevgruppen 2 2 Grønt flag - natur a Højen Skole har en grøn profil i lokalområdet 3 3 b Skolen skal udvikle elevernes miljøforståelse 3 3 c Der er nedsat et miljøråd bestående af elever, lærere og ledelse 3 3 d Alle klasser deltager i projektet på eget niveau 3 3 e Deltagelse i Grønt Flag - projektet udvikler elevernes miljøbevidsthed 3 2 Modtageundervisning a Der er aftalt indskrivningsprocedure for elever til modtageklassen 2 2 b Der er nedsat et team bestående af lærere og ledelse på skolen for området 2 2 c Der er en klar udslusningsprocedure, når elever fra M2 sluses ud i Højen Skoles normalundervisning 3 2 d Skolens medarbejdere deltager i fælleskommunale arrangementer og netværk for området 2 2 e Der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af lærerne i modtageundervisningen \Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - lokale indsatsområder

11 Modtageundervisning Arbejdet med Skolen i bevægelse Internationale dimension Grønt flag - natur Alternativ holddeling Ønsket Opnået Konklusioner: Lokale mål og tiltag: International dimension: I dette skoleår har vi haft en undervisningsassistent fra Cypern på skolen fra september maj Læsning: I forbindelse med særligt fokus på læsning i de senere år, har vi på skolen indførtlæseudviklingsskemaet på alle klassetrin. Et læseudviklingsskema er et pædagogisk værktøj til afdækning af elevens læseniveau. Samtidig er det et evalueringsværktøj, idet eleven to gange om året testes med efterfølgende placering på relevant niveau. Vi har oplevet, at den ekstra indsats i læsning i indskolingen har båret frugt, idet de fleste elever med succes har knækket læsekoden ret tidligt i deres skoleforløb! Det er naturligvis en succeshistorie Materialet er præsenteret for kollegerne på Pædagogisk Råd og er til udlån på Skolebiblioteket. Vi har læsebånd i tyve minutter dagligt. Holddeling: Vi har fortsat vores fokus på alternativ holddeling, hvor vi i emneuger mv har samarbejdet på tværs af klasser i forhold til en opdeling af eleverne. Se nedenstående... Modtageundervisning: Højen Skole har i en årrække haft modtageklasse. Kommunen har i dette skoleår ligeledes placeret Modtagehold på skolen. Indsatområdet på dette område udfoldes i et team, som varetager undervisningen. Dette team arbejder både med at udvikle sin selvforståelse i fohold til at undervise tosprogede samt normalklassens læreres forståelse af at rumme tosprogede i klassen. Det foregår mest på pæd. råd Fremadrettet skal der arbejdes med Nyt emne for Grønt Flag: Affald Alternativ holddeling på mellemtrinnet Modtageundervisning Inklusion Læsepolitik Ny form omkring elevsamtaler og anvendelse af elevplaner Evalueringsplan 11\Kvalitetsrapporter TIL PDF 2010\Højen Skole - til PDFSpind - lokale indsatsområder