Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Transkript

1 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du? Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. Hvor meget fik du? Sådan har i hvert fald konfirmander spurgt hinanden, så længe jeg kan huske. Vi mennesker har af én eller anden grund hele tiden en konkurrence kørende om at være størst. Og så er det åbenbart bedst med det, der kan tælles og måles og vejes. Og kroner og øre er tal og til at forholde sig til og sammenligne.

2 2 Hvor meget fik du? Jeg håber, I alle sammen får lige til pas og hverken for meget eller for lidt, det er bedst. For selv om man godt kan føle sig stor, hvis man i morgen kommer og simpelthen er den, der har fået flest penge til sin konfirmation, så er det jo ikke sådan, at det varer ved, og man er stor i klassen indtil man går ud af skolen. Det holder ikke ret lang tid, så er det glemt, så er det noget andet. Hvor meget fik du? Penge er jo helt nødvendige og det er rædselsfuldt, når man mangler dem til det grundlæggende. Men man har lavet interessante studier af menneskers hjerner og fundet ud af, at når vi bruger penge og køber noget, vi gerne vil have, så bliver vi glade en dag, måske to eller tre. Men det, der virkelig batter, hvis man skal blive godt tilpas i det lange løb, det er faktisk ikke at få noget og

3 3 købe noget selv om det kan være rart nok. Og skønt det er herligt at pakke gaver ud. Dér hvor man ikke bare bliver glad, men lykkelig på en dyb måde. Det er, når man giver. Og det er helt banalt, vi kender det alle sammen. Man kan ligefrem gå og glæde sig til, en anden skal pakke ens gave ud. Og det er der sikkert en hel masse af jer, der gør lige nu. Ting gør os glade, især når det er ting, vi har manglet og haft brug for. Men de gør os ikke lykkelige. Penge gør livet lettere - især hvis man mangler dem. Men de gør os ikke lykkelige. Det er velkendt, det er der sagt meget om, og det er ikke så interessant. Det er mere interessant, hvad der faktisk gør os lykkelige. For det vil vi jo alle sammen gerne være. - - I skønne mennesker har jo valgt, at vi skulle synge den her lange salme, som vi netop sang i uddrag. Og

4 4 jeg har haft så megen glæde af jeres laven sjov med den salme, når vi har sunget den. Og jeg tror bestemt ikke, I har valgt den, fordi det oprindelig er en gammel gut, som hedder Frans af Assisi, der har skrevet den. Men det er det altså. Og ham Frans af Assisi levede i 1200-tallet; hvis han havde levet i dag, var han nok blev erklæret sindssyg. For vi bryder os ikke meget om folk, der kan finde på at gå uden tøj og stå på torvet og fortælle fuglene om dengang, Jesus døde af kærlighed til verden, som Frans kunne finde på. Frans Assisis historie er kort fortalt den, at han voksede op i en rig familie og som ung virkelig gik til den, han gjorde lige, hvad han havde lyst til, for han havde penge nok. Indtil han en dag ikke kunne holde det hele ud mere. Han var ved at brække sig over sit liv og sine penge og følte sig tom og fortvivlet og forladt.

5 5 Og så forlod han det hele og lavede en munkeorden, tiggermunkene eller franciskanerne jo ikke fra den ene dag til den anden, det tog mange år. Som sagt var han også lidt skør, Frans, han talte til hunde og fugle og myre som om de var mennesker, fordi alt jo er skabt af Gud. Og nogen gange gik han som sagt uden tøj. Men man skal ikke tage fejl af Frans; det er også derfor, vi husker ham i dag. Han var klog og dyb. Og frem for alt var han et menneske, der havde gjort sig stærke erfaringer med, hvad Jesusfortællingen, hvad troen og evangeliet gør ved os. Og selv om Frans, da han blev munk, aldrig overvejede, om han var lykkelig eller overhovedet tænke på det, så var han det. Han gik heller ikke og spekulerede på, om han nu troede på Gud og hvad det vil sige? Han tænkte mere, at Gud troede på ham og holdt enormt meget af ham, det vidste han fra Jesus, og så behøvede han ikke mere.

6 6 Men der var især én ting, der kom til at forme Frans liv og hans tanker. Det kunne man også fornemme af salmen, vi sang. Det var taknemmeligheden. Frans var taknemmelig for alting, for solen og månen og stjernerne, for vinden og skyerne og regnen, for fuglene og blomsterne og græsset, for maden han fik og søvnen, som natten gav ham, han var taknemmelig for de mennesker, han mødte på sin vej og for at man kunne varme sig ved et bål. Taknemmeligheden var ligesom nogle briller, han så verden igennem. Og hver eneste aften, når han bad sin aftenbøn, så takkede han Gud for mindst tre ting også selv om det havde været en lortedag. Han holdt fast i, at der altid var mindst tre ting at takke Gud for. Det gav Frans en stor lethed og glæde, at han læste verden gennem taknemmelighedens briller.

7 7 Og det siges, at han hver dag bad en bøn, som nogen af jer sikkert kender, den lyder sådan her: Herre, gør mig til et redskab for din fred. Hvor der er had, lad mig så kærlighed, hvor der er krænkelse, tilgivelse, hvor der er tvivl, tro. hvor der er fortvivlelse, håb, hvor der er mørke, lys, hvor der er bedrøvelse, glæde. Guddommelige mester, hjælp mig, så jeg ikke så meget søger at blive trøstet som at trøste, ikke at blive elsket, men at elske. For det er ved at give, at vi modtager, ved at tilgive at vi bliver tilgivet

8 8 - ved at dø at vi bliver født til evigt liv I er ikke nogen dårlige mennesker, fordi I i morgen spørger: Hvor meget fik du? I bare mennesker, og det er godt nok. Og sådan har konfirmander spurgt, så længe der har eksisteret konfirmationsgaver. Men hvis jeg kunne give jer bare én eneste ting med ud i livet, som med garanti holder længere end konfirmationspengene og som kan bærer jer i livet på én helt, helt anden måde, så er det taknemmeligheden. Taknemmelighed gør noget godt ved mennesker; og der er altid mindst tre ting at takke Gud for, selv på en total dårlig dag. Man bliver ikke taknemmelig, fordi man er lykkelig, det er snarere omvendt. Selv om ingen kan være lykkelig altid.

9 9 Men gid I må være det i dag, alle sammen. Og til lykke til jer og til jeres familie.