Forudsætninger for budgettet

Transkript

1 Forudsætninger for budgettet Byrådet har tre overordnede målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af budgettet: Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Regeringsaftalen er omdrejningspunktet for kommunernes budgetlægning og indgås hvert år i juni måned. Kommunens likvide beholdning efter kassekreditreglen (kassebeholdningen) må ikke komme under 100 mio. kr. 1 Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,5 % af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift. Der skal være strukturelt overskud. Et strukturelt overskud viser grundlæggende, hvordan balancen mellem kommunens nettodriftsindtægter og -udgifter er. En positiv strukturel driftsbalance i budgetsituationen betyder, at kommunen har et strukturelt overskud, der skaber mulighed for at afholde blandt andet anlægsudgifter uden at kassefinansiere disse. Budgetoversigt mio. kr. Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter Strukturelt overskud Renteudgifter, netto Afdrag på lån, netto Råderum til anlægsarbejder Anlægsarbejder Balance (positivt tal = overskud) Afdrag på lån netto er lånoptagelse minus afdrag og er inkl. Finansforskydninger. Anlægsudgifterne er inkl. Forsyning. I de senere år er kassebeholdningen blevet styrket betydeligt til 300 mio. kr. og der er indgået et budget for , som formelt set ikke er i balance. Der er underskud i både 2014, 2015 og 2017 og ved periodens udgang er den gennemsnitlige kassebeholdning ca. 140 mio. kr. og faldende. Til gengæld afvikles den langsigtede gæld i budgetperioden med 85 mio. kr. (se nedenfor) Likviditet 2013 ultimo året / mio. kr. Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo året* Gennemsnit december måned *Gennemsnit for de seneste 12 måneder Langsigtet gæld 2013 mio. kr. Gæld ultimo året Eksl. gæld vedr. ældreboliger og leasing 1 Efter kassekreditreglen skal gennemsnittet af den daglige likviditet set over de seneste 365 dage være positiv. 1

2 Budgetloven og finanspagten Rammerne for kommunernes budgetlægning fastlægges i aftalerne, som indgås mellem KL og Regeringen hvert år i juni måned. Regeringsaftalen for 2014 er blevet lavet under de betingelser, som Budgetloven fra 2012 lægger og er udtryk for en ny og mere langsigtet måde, at styre den offentlige økonomi på. I budgetloven er der opstillet et nyt balancekrav til budgettet, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. I februar 2013 indgik regeringen aftale om Vækstplan DK og fastsatte de 4-årige udgiftslofter for Budgetloven er Danmarks udmøntning af Finanspagten også kaldet europagten. Finanspagten er en aftale mellem 25 af EU s 27 lande om budgetdisciplin og økonomisk koordinering 2. Aftalen skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt, så en gentagelse af en gældskrise kan undgås i fremtiden. Det er et centralt krav i finanspagten, at deltagerlandenes offentlige budgetter skal være i balance eller overskud. Det er som hovedregel opfyldt, hvis landenes såkaldte strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Finanspagten trådte i kraft den 1. januar Driftsudgifterne Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Serviceudgifter er udgifter til de kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. I de senere år har kommunerne dog været underlagt et loft over serviceudgifterne, kaldet 2 Storbritannien og Tjekkiet deltager ikke i Finanspagten. 2

3 Servicerammen. Servicerammen bliver fastlagt i forbindelse med Regeringsaftalen. For 2014 udgør servicerammen 230,1 mia. kr. for alle landets kommuner under ét og Frederikssund Kommunes andel (sigtepunkt) udgør 1.934,9 mio. kr. Rammen tager udgangspunkt i, at det forventede niveau for serviceudgifterne i 2013 kan videreføres i Dog er rammen på den ene side reduceret med 2 mia. kr., som er konverteret til anlægsrammen; og på den anden side løftet med 204 mio. kr. til folkeskoleområdet og 300 mio. kr. til sundhedsområdet. 3 Hvis kommunernes budgetter overskrider rammen mistes en del af bloktilskuddet. I 2014 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 23,6 mio. kr. Det vedtagne budget indeholder serviceudgifter for i alt 1.956,8 mio. kr., altså ca. 20 mio. kr. mere end sigtepunktet, men på landsplan er kommunernes budgetterede serviceudgifter lidt under rammen på 230,1 mia. kr. 4 Når rammen holdes for kommunerne under ét, gør det ikke noget, at nogle kommuner ligger over deres individuelle ramme, hvorfor budgetsanktionen ikke forventes udmøntet i Serviceudgifterne på 1.956,8 mio. kr. svarer til 75,0 % af de samlede driftsudgifter. Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, førtidspension mv., som er områder, hvor kommunerne kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- og mindreudgifter. Det vil sige, at for kommunerne samlet set vil evt. mer- eller mindreudgifter på området ikke påvirke nettoresultatet. For den enkelte kommune derimod kan der godt ske en påvirkning af nettoresultatet. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt vil denne kommune opnå et overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Der er budgetlagt med overførselsudifter på 417,9 mio. kr., hvilket svarer til 16,0 % af de samlede driftsudgifter. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særlig hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med udgifter til forsikrede ledige på 93,8 mio. kr., hvilket svarer til 3,6 % af de samlede driftsudgifter. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særlige dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis kr. og kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, 3 Folkeskoleområdet har også fået et ekstraordinært tilskud på 300 mio. kr. Frederikssund får 0,9 mio. kr. af dette i Økonomidirektørforeningens møde d. 26. november

4 indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale sundhedsydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Der er budgetlagt med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 167,1 mio. kr., hvilket svarer til 6,4 % af de samlede driftsudgifter. Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Under driften budgetteres med en indtægt, som anvendes til at finansiere renteudgifter, afdrag og henlæggelser på lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. Driftsudgifterne mio. kr. Andele 2014 Serviceudgifter 1.956, , , ,2 75,0% Overførselsudgifter 417,9 421,2 421,7 422,1 16,0% Forsikrede ledige 93,8 93,8 93,8 93,8 3,6% Den centrale refusionsordning -12,9-12,9-12,9-12,9-0,5% Aktivitetsbestemt medfinansiering 167,1 167,2 168,0 169,1 6,4% Ældreboliger -14,7-14,7-14,7-14,7-0,6% Pris- og lønregulering 0,0 45,3 88,9 140,2 0,0% Driftsudgifter i alt Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét på 18,1 mia. kr., hvilket er en videreførelse af den forhøjelse af anlægsrammen for 2013 med 2 mia. kr., der blev aftalt i foråret Til forskel fra 2013 er der i 2014 ikke et egentligt anlægsloft med økonomiske sanktioner, hvis der sker en overskridelse, men alene et aftalt anlægsniveau som kommunerne har forpligtet sig til at overholde under ét. Frederikssund Kommunes vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 141,3 mio. kr. i 2014, et niveau der er afstemt med den samlede aftalte anlægsniveau for kommunerne. Til at understøtte investeringsniveauet udmøntes der 2 mia. kr. fra statens kvalitetsfond til kommunerne i 2014, der i lighed med tidligere år fordeles som en del af bloktilskuddet og de hidtidige krav om 50% kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Resultatet af den foreløbige budgetopgørelse for 2014 viser, at kommunerne budgetterer med et samlet anlægsniveau på 18,3 mia. kr. i 2014, hvilket er knap 0,2 mia. kr. højere end aftalt. Samtidig budgetteres med serviceudgifter som er ca. 0,1 mia. kr. lavere end aftalt, hvorfor regeringen har besluttet at acceptere resultatet. Set over hele perioden er der afsat 490 mio. kr. til anlægsinvesteringer, et højt investeringsniveau, som er vedtaget under hensyn til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft, men som dog ikke rummer plads til alle ønskerne. 4

5 Anlægsinvesteringer mio. kr. I alt Udgifter Indtægter Nettoudgifter Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2014 er inddelt i 40 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Byrådet har efter budgettets vedtagelse vedtaget en ny styrelsesvedtægt, som fastlægger hvorledes det nye byråd, som tiltræder den 1. januar 2014, har valgt at konstituere sig. Som en konsekvens af dette er budgettet tilrettet så det matcher den nye udvalgsstruktur, samt de afledte bevillinger. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto-merforbrug overføres til det efterfølgende år. Netto-mindreforbrug (restbudgetter) overføres ikke til det følgende år, men til det næstfølgende. Dvs. at eventuelle restbudgetter for 2013 overføres til 2015, hvorved beløbene kan blive indarbejdet i det oprindelige budget Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. 5

6 Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris- og lønudvikling, samt prognose for den kommende budgetperiode. Overordnet pris- og lønudvikling Vægt ifølge regnskab / / / / / /17 Løn 69,3 2,18 0,52 1,19 1,80 1,80 1,80 Varekøb m.v. 30,7 2,50 1,16 1,62 1,62 1,62 1,62 Samlet prisudvikling 100,0 2,30 0,70 1,30 1,70 1,70 1,70 Detaljeret pris- og lønudvikling 2011/12 gl.skøn 2012/13 gl. skøn 2011/ / / / / /17 Lønninger 1 2,10 1,40 2,18 0,52 1,19 1,80 1,80 1,80 Fødevarer 2.2 4,70 2,90 4,52 1,30 0,80 1,06 1,06 1,06 Brændsel og drivmidler 2.3 0,30 1,10 1,64 0,70 2,20 1,06 1,06 1,06 Køb af jord og bygninger 2.6-5,50 1,50-1,73 1,20 1,50 1,06 1,06 1,06 Anskaffelser 2.7 1,60 1,60 2,57 1,30 1,50 1,06 1,06 1,06 Øvrige varekøb 2.9 2,00 1,20 2,21 0,30 0,60 1,06 1,06 1,06 Tjenesteydelser uden moms 4.0 2,50 1,90 2,52 1,40 1,80 1,80 1,80 1,80 Entreprenør/håndværkerydelser 4.5 1,60 1,50 2,62 1,30 1,60 1,60 1,60 1,60 Betalinger til staten 4.6 2,20 1,50 2,28 0,72 1,32 1,74 1,74 1,74 Betalinger til kommuner 4.7 2,20 1,50 2,28 0,72 1,32 1,74 1,74 1,74 Betalinger til regioner 4.8 2,10 1,40 2,06 1,25 1,15 1,21 1,21 1,21 Øvrige tjenesteydelser 4.9 2,50 1,90 2,52 1,40 1,80 1,80 1,80 1,80 Tjenestemandspensioner m.v ,10 1,40 2,18 0,52 1,19 1,80 1,80 1,80 Overførsler til personer 5.2 2,90 1,60 2,90 1,60 1,80 1,80 1,80 1,80 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 2,50 1,60 2,40 0,40 2,10 2,10 2,10 2,10 Indtægter 7 2,20 1,50 2,28 0,72 1,32 1,74 1,74 1,74 Finansindtægter 8.6 2,90 1,60 2,90 1,60 1,80 1,80 1,80 1,80 Interne overførsler 9 2,40 1,70 2,35 1,09 1,56 1,74 1,74 1,74 6

7 Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og vedtagelsen, udviser følgende hovedtendenser: Antallet af små børn, 0-5 år, falder fortsat og vil i 2017 være 5 % mindre end i dag. Herefter stiger antallet af små børn igen. Som noget nyt er også antallet af skolebørn, 6-16 år, begyndt at falde og vil i 2017 være 3 % mindre end i dag. Gruppen af ældre vokser kraftigt og i 2017 er der 9 % flere seniorer, år, og 21 % flere ældre over 80 år. Befolkningsprognose 2013 (forventet, primo) ALDER 2013 Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Seniorer år Ældre I alt Faktiske tal primo 2013 prognose fra primo Befolkningsprognose 2013 Indeks (2013=100) 2013 Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Seniorer år Ældre I alt

8 Indeks 2013=100 GENERELLE BEMÆRKNINGER Befolkningsudvikling Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Seniorer år Ældre 80+ I alt For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2013 Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunernes udgifter på de enkelte serviceområder. Ved budgetlægningen tages der højde for den forventede befolkningsudvikling ved at indarbejde demografipuljer i budgettet. Demografipuljerne tager udgangspunkt i et skøn for behovet for børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, på baggrund af befolkningsprognosen, som kommunen står overfor de kommende år. Da vi samtidig kender udgiften til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vil udvikle sig, hvis serviceniveauet skal holdes uændret. Med demografipuljerne har vi således mulighed for at sætte de forventede udgifter af i budgettet på forhånd. Inden for hjemmeplejen forventes øgede udgifter som følge af flere ældre i de kommende år mens et faldende børnetal betyder færre udgifter på daginstitutionsområdet. Begge tendenser afspejler sig i demografipuljerne, der fremgår neden for. Demografipuljer kr. Uddannelsesudvalget -13,3-16,0-16,7-16,4 Velfærdsudvalget 7,3 10,7 14,7 18,4 I alt -6,0-5,3-2,0 2,0 Demografireguleringen er nærmere beskrevet under de enkelte politikområder. 8

9 Skatteprocenter Udskrivningsprocenten (personskatten), grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede fra Udskrivningsprocent: 25,4 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Dækningsafgiften på erhvervsejendomme reduceres til 5,00 promille. (fra 7,45 promille i 2013) Dækningsafgift af forskelsværdi af erhvervsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi offentlige ejendomme 5 5,00 promille 15,00 promille 8,75 promille Tilskud til skattenedsættelse Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. For 2014 er der ligesom i 2013 etableret en tilskudsordning til de kommuner, som for 2014 nedsætter skatten. I 2014 kompenseres 75 % i 2015 og % og i 2017 kompenseres 25 %. Fra 2018 skal kommunen selv finansiere provenutabet fuldt ud. Provenutabet ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme slår derfor først fuldt igennem fra Provenutab ved at reducere dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 7,45 til 5,00 promille kr. Provenutab før kompensation Kompensationsgrad 75% 50% 50% 25% 0% Kompensation Provenutab efter kompensation I 2013 var der ligeledes mulighed for at blive kompenseret for provenutabet ved skattenedsættelser og Frederikssund sænkede udskrivningsprocenten med ½ % fra 25,9 til 25,4 %. Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen har kommunerne valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. 5 Forskelsværdien er den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien (bygningernes værdi). 9

10 Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har bindende virkning for budgetåret. Frederikssund Kommune har valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014 på 7.343,5 mio. kr. Ved en skatteprocent på 25,4 medfører dette et provenu på 1.831,8 mio. kr. Der blev også valgt statsgaranti i , mens der blev selvbudgetteret i 2007 og Se evt. notatet: Statsgaranti eller selvbudgettering B14 Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i 2014 og i overslagsårene er budgetteret med KL s model for skatter, tilskud og udligning. Udskrivningsgrundlaget Statsgaranti Selvbudgettering mio. kr. Udskrivningsgrundlaget for personskat Udskrivningsprocent 25,4% 25,4% 25,4% 25,4% Kommunal indkomstskat Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i alt er i 2014 er budgetteret til 2.695,9 mio. kr. Statsgarantien omfatter en stor del af tilskuds- og udligningsbeløbene. Disse beløb er udmeldt af Økonomiog Indenrigsministeriet. Ligesom for personskatternes vedkommende er de selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb i 2014 og i overslagsårene budgetteret med KL s model for skatter, tilskud og udligning. Skatter, tilskud og udligning Statsgaranti Selvbudgettering mio. kr. Skatter i alt 2.168, , , ,4 Tilskud og udligning i alt 527,2 473,5 456,1 438,6 Skatter, tilskud og udligning i alt 2.695, , , ,0 Skatter De samlede skatteindtægter er fordelt på: kr. Personskat Grundskyld Selskabsskat Dækningsbidrag Øvrige skatter Skatter i alt

11 Personskatterne er budgetteret med KLs model. Grundskyld: Grundskyldspromillen skal mindst være 16 promille og må maksimalt være 34 promille. I Frederikssund Kommune er grundskyldspromillen 32,5. Kommunens afgiftspligtige grundværdier, ekskl. landbrug m.v., udgør 8.304,5 mio. kr. Ved en grundskyldspromille på 32,5 medfører dette et provenu på 269,9 mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier vedr. landbrug m.v. udgør 897,3,3 mio. kr. For disse er grundskyldspromillen på 7,2, hvorved provenuet bliver 6,5 mio. kr. Det samlede, beregnede provenu for grundskylden i 2014 udgør hermed 276,4 mio. kr. Der er imidlertid kun budgetteret med 270,9 mio. kr., da der er reserveret 5,5 mio. kr. til efterreguleringer. Der er begrænsning på, hvor meget grundskylden må stige hvert år. Stigningen kan ikke være større end den såkaldte reguleringsprocent. Denne fastsættes årligt, men kan højst være 7 %. Større værdistigninger slår således igennem på skatten med en vis forsinkelse, og grundskylden har derfor været stigende i en årrække, også efter 2007 trods store prisfald på ejendomsmarkederne. Selskabsskat er den kommunale andel af selskaber, der er hjemhørende i kommunen. Dækningsbidrag: Der kan opkræves dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme, forskelsværdi af offentlige ejendomme og forskelsværdi af erhvervsejendomme. Satserne for disse er i 2014 henholdsvis 15,00 promille, 8,75 promille og 5,0 promille. De to førstnævnte svarer til den maksimale sats, mens loftet for erhvervs-ejendomme er 10 promille. Grundværdier af statslige og andre offentlige ejendomme er 111,4 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 1,7 mio. kr., grundlaget for forskelsværdi af offentlige ejendomme er 515,2 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 4,5 mio. kr. og grundlaget for forskelsværdi af erhvervsejendomme er 2.171,4 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 10,9 mio. kr. Det totale beregnede provenu er hermed 17,1 mio. kr. Der er imidlertid kun budgetteret med 15,9 mio. kr., da der er reserveret 1,1 mio. kr. til efterreguleringer. Øvrige skatter er dødsbobeskatning og forskerskat. Tilskud og udligning Generelt om tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår. Læs evt. mere her: Finansministeriets beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet Kompensationen for skattenedsættelsen i 2013 og reduktion af dækningsbidraget i 2014 registreres også under tilskud og udligning. 11

12 De samlede indtægter fra tilskud og udligning er fordelt på: kr. Kommunal udligning Statstilskud Kompensation vedr. skattenedsæt. til 25,4 fra Kompensation dækningsafgift 5 prm. fra Betinget balancetilskud Udligning af selskabsskat Udviklingsbidrag til regionen Udligning vedr. udlændinge Tilsvar Hovedstadsudligningen Ansøgning 19 til kommuner i Hovedstaden med økonomiske vanskeligheder Statstilskud generelt løft ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre dagtilbud Beskæftigelsestilskud inkl. midtvejsregulering Skøn for tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud og udligning i alt Det betingede balancetilskud på 23,6 mio. kr. bliver kun udbetalt, hvis kommunerne under ét overholder servicerammen. Jf. afsnittet om servicerammen på s I overslagsårene er der indlagt forventning om, at der også er en del af balancetilskuddet, der er afhængigt af, at anlægsloftet overholdes. I modsætning til de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb som beregnes på baggrund af objektive kriterier, skal der ansøges om tilskud efter 19 til kommuner i Hovedstaden med økonomiske vanskeligheder. Frederikssund Kommune har ansøgt og har fået tildelt 9 mio. kr. i

13 mio. kr. GENERELLE BEMÆRKNINGER Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 608,5 mio. kr. primo I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til støttet byggeri (ældreboliger) og gæld vedr. leasing. Nedenstående søjlediagram viser den forventede udvikling af gælden fra år Den langsigtede gæld afvikles med 85 mio. kr. i budgetperioden. 700 Langfristet gæld ultimo året Den eksisterende gæld har en given afdragsprofil. Gældsudviklingen er derfor først og fremmest bestemt af, hvor mange nye lån, der bliver optaget i budgetperioden. For en detaljering af lånoptagelsen i 2014 henvises til budgetbemærkningerne til Hovedkonto 8. Gæld, lånoptagelse og afdrag 1000 kr. Gæld primo året* Ny lånoptagelse Afdrag Gæld ultimo *Eksl. gæld vedr. ældreboliger og leasing Renter og afdrag (eksl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. 13

14 mio. kr. GENERELLE BEMÆRKNINGER 50 Kapitalomkostninger Afdrag Renter 10 0 Afdrag Lån optaget til jordkøb i Vinge har en restgæld på 87,9 mio. kr. primo Der er budgetteret med, at lånet afdrages ekstraordinært i takt med at der kommer indtægter fra salg af jorden. En stor del af kommunens gæld er optaget som annuitetslån, hvor ydelsen som udgangspunkt er fast i hele lånets løbetid. Efterhånden som lånene afdrages falder rentebyrden og afdragene bliver større. Man ser derfor, at afdragene på lån vokser på trods af, at gælden er faldene. Afdrag detaljeret 1000 kr. Afdrag på lån optaget inden Afdrag på ny lånoptagelse Afdrag på lån til jord i Vinge Afdrag i alt *Eksl. afdrag på gæld vedr. ældreboliger og leasing Lånenes løbetid Gælden eksl. ældreboliger udgør 608,5 mio. kr. primo Størstedelen af den langfristede gæld (585 mio. kr.) lån optaget i KommuneKredit. De 11 KommuneKredit-lån udløber i perioden 2024 til Det største lån, som primo 2014 har en restgæld på 307 mio. kr., udløber i Hertil kommer gæld i Selvejende institutioner på 17 mio. kr. og anden realkreditgæld mm på 7 mio. kr. Renter Som udgangspunkt optages lånene som variable lån i KommuneKredit. I KommuneKredits budgetmodel er den variable rente 0,60 % i 2014, 0,7 % i 2015, 1,0 % i 2016 og 1,25 % i For at afdække risikoen ved en rentestigning er en del af gælden omlagt til fast rente. Primo 2014 er 410 mio. kr. svarende til ca. 70 % af gælden fastforrentet. 14

15 For at sikre yderligere mod stigning i den variable rente er der indlagt en buffer på 4 mio. kr. i 2014 stigende til 7 mio. kr. i På den måde er der plads til at den variable rente, som primo 2014 er historisk lav, kan stige op til 5 % i Renter på lån eksl. ældreboliger mio. kr. Kommunekredit lån mm 4,4 4,4 5,7 6,3 Swaprenter 12,0 12,2 12,4 12,5 Renter på lån optaget i budgetperioden 1,5 2,5 3,7 4,8 Buffer til rentestigning 4,0 5,0 6,0 7,0 Renter på alm. lån i alt 22,0 24,2 27,8 30,6 Likviditet Som oversigten på s. 1 viser er der ubalance på budgettet i både 2014, 2015 og Det betyder, at kassebeholdningen falder med ca. 160 mio. kr. fra primo 2014 til ultimo Kassebeholdningen falder ikke svarende til ubalancen i budgettet, da man regner med, at den del af budgettet, der ligger som opsparing hos institutionerne bliver overført. Desuden er der ikke direkte sammenhæng mellem ubalancen opgjort i et givet år og ændringen i kassebeholdningen, da denne er et gennemsnit over 365 dage. Der er tilnærmelsesvis sammenhæng mellem ubalance i budgettet og ændring i likviditeten som månedsgennemsnit: Likviditet månedsgennemsnit 2013 mio. kr. Likviditet primo året Ændring af likviditet* Likviditet ultimo året *plus (+) er kassetræk, minus (-) er opbygning af kassebeholdning Selvom balancen viser et minus på 83 mio. kr. i 2014 er det forventede forbrug af kassebeholdningen kun 63 mio. kr., da en del af institutionernes budget er opsparing, som forventes overført til Den variable rente var ca. 5 % i

16 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 GENERELLE BEMÆRKNINGER Som grafen nedenfor viser, forventes likviditeten opgjort efter kassekreditreglen at være ca. 300 mio. kr. ved indgangen til 2014 og omkring 140 mio. kr. ved udgangen af Likviditetsprognose Vedtaget budget 2014 Løbende likviditet Gns. efter ks. kreditreglen 16