VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk

Transkript

1

2 VELKOMMEN Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk

3 Fokus på mødet mellem virksomhed og kommune

4 PROGRAM Velkommen v/ chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL Hvordan synes vi selv, det går? v/ chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL Byggeriets ønskeliste v/ Afdelingschef, Torben Liborius, Dansk Byggeri Pause Det gode møde imellem virksomhed og kommune v/ Branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Lokalisering af internationale virksomheder v/ Regional projektleder Kristina Sissek, Invest in Denmark, Udenrigsministeriet Frokost Helsingør Kommune har skabt én indgang v/ Borgmester Johannes Hecht-Nielsen, Helsingør Kommune Odense Kommune tager virksomhederne ved hånden v/ Sekretariatsleder af ErhvervsKontakten Mette Beck Nielsen, Odense Kommune Pause - kaffe, kage og frugt And the winner is Herning! v/ Centerchef for Natur, Miljø og Byggeri, Anders Debel, Herning Kommune Kunderne får mikrofonen v/ Mads Kristoffersen, Gefion og Flemming Damholt, Danish Crown Tak for i dag og kom godt hjem!

5 HVORDAN SYNES VI EGENTLIG SELV DET GÅR?

6 Momentum, 2012: Kommunerne bruger mere krudt på erhvervslivet

7

8 83 % af kommunerne arbejder strategiske med at skabe gode relationer til erhvervslivet og møde deres udfordringer i øjenhøjde på det tekniske område. 77 % af kommunerne svarer, at de i meget høj eller høj grad arbejder med at forbedre servicen over for erhvervslivet.

9 Kan vi genkende det billede som DI og Dansk Byggeri med deres undersøgelser tegner i pressen?

10 Ny rangorden placerer Danmark i top, når det handler om at drive virksomhed i landet Kun Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA kan tilbyde virksomheder bedre vilkår end Danmark. Det viser en ny analyse fra Verdensbanken, der for tiende år i træk rangordner 185 lande ud fra ti vigtige parametre så som, hvor det er let at etablere en virksomhed, få registreret en ejendomsret, få elektricitet og byggetilladelse. Det skriver Berlingske Business

11 43 % af kommunerne har etableret én indgang 21 % af kommunerne er i gang 19 % af kommunerne overvejer det

12 Byg og Miljø (Min digitale Byggesag)

13 Hvad koster de enkelte kanaler (2009-tal) Borgeren betjener sig selv på nettet Det koster SKAT 0,33 kr. Borgeren har ændringer til årsopgøre lsen Side december 2012 Borgeren kan vælge forskellige kanaler, fx Borgeren ringer til SKAT og får hjælp Borgeren skriver en til og får retur fra SKAT Det koster SKAT 77 kr. Det koster SKAT 162 kr.

14 PARADIGMESKIFTE Fra myndighed til service

15 Arbejdsgruppe for effektiv byggesagsbehandling KL har her arbejdet for: at lovgivningen ikke lægger bindinger på kommunernes mulighed for selv at tilrettelægge organiseringen af kommunens kontakt med borgerne og virksomheder. at der ryddes op i byggesagsbehandlingen, så der i videst muligt omfang fjernes unødige administrative rutiner, som kan varetages af ansøgers rådgiver, kan klares af forskellige slags typegod-kendelser, ikke tilfører byggesagen værdi eller som kommunen selv kan klare uden høring hos andre myndigheder. at også klagesystemet forenkles.

16

17 Holbæk Kommune reklamerer med gode byggeforhold for erhvervslivet Gode og smukke byggegrunde Hurtig sagsbehandling Byder velkommen og hjælper på vej Tæt samarbejde skaber netværk og venner Skuldre og parader er sænkede Kommunen forkæler dig og dine virksomhed Velkommen blandt venner

18 Hvad siger landmændene - I Dialogen og relationen til kommunen er generelt god. Kontakten til kommunen varierer fra næsten en gang om ugen til en gang hver halve år. Organisering og service opfattes meget forskelligt, men en sagsbehandler hjælper til at forstå kommunens sprogbrug m.m. Det ideelle møde er der, hvor der bliver lyttet til hinandens synspunkter, hvor alle parter er velforberedt og hvor der er beslutningskompetence tilstede.

19 Hvad siger landmændene - II De af kommunernes aktiviteter med størst betydning: Skatter og gebyrer Planlægning/Erhvervsudvikling/infrastruktur Sagsbehandling/arbejdsgange/godkendelser Det opleves at der arbejdes seriøst med ovenstående, men det er bare ikke sådan som landmændene ønsker sig det - især kan der gøres mere omkring erhvervsudviklingen. Dialogen omkring afgørelsen opleves som ikke eksisterende i mange tilfælde. Når der først er faldet en afgørelse, er der jo ikke mere at være i dialog omkring, sådan udtaler en landmand.

20 Hvad siger landmændene - III Udformningen af en ordentlig og velforberedt ansøgning er deres ansvar. Råd til kommunen: Det skal understreges at det offentlige er et serviceorgan, som skal servicere erhvervslivet, herunder landmanden. Der kunne være mere proaktivitet fra kommunens side, bl.a. via netværksmøder. Der skal fokuseres på muligheder frem for begrænsninger og så skal udviklingen ikke bremses.

21 Hvad siger virksomhederne - I Relationen til kommunen er generelt god. Kontakt til kommunen sker for de fleste næsten ugentligt der er sjældent en konkret kontaktperson. Dialogen kunne være bedre. Organisering og service er på det indledende plan fint især når virksomhederne selv inviterer kommunen. Virksomhederne føler sig forstået af kommunen, men det kan virke som om kommunen har svært ved at efterleve deres behov.

22 Hvad siger virksomhederne - II Det ideelle møde: Når de relevante parter og myndighedsfunktion er tilstede således at der kan træffes beslutninger. Når kommunen som udgangspunkt spørger hvad de kan gøre for virksomhederne. Når der er en åben dialog om virksomhedens udfordringer og kommunens interesser. Når lokalplanen kan skæres til undervejs, således at den kan tilpasses projektet.

23 Hvad siger virksomhederne - III Planlægning opfattes som den vigtigste aktivitet ift. at skabe udvikling af det lokale erhvervsliv. De større kommuner er aktive på dette område, mens de mindre har sværere ved at spille en aktiv rolle. Virksomhederne sætter pris på forventningsafstemning og en kendt sagsbehandlingstid. Langsigtede planer hvor det er kendt, hvordan kommunen tænker udvikling er vigtig for virksomhederne at kende.

24 Hvad siger virksomhederne - IV Afhængig af sagens størrelse er et opstartsmøde en god ide flere kommuner er ikke aktive nok. Det er virksomhedens ansvar at levere relevant sagsmateriale til kommunen. Dette afhænger meget fra kommune til kommune og kravene herom opleves derfor ikke som klare. De mindre kommuner er nemmere at have en dialog med, omkring afgørelsen. Råd til kommunen Vær mere imødekommende. Se muligheder frem for begrænsninger.

25 Landbrug og miljø Kommunerne skal sætte rammerne og sikre gode vilkår for det lokale erhvervsliv. Forbindelse til de enkelte landmænd Opgaverne kan løses med større eller mindre grad af helhedsorientering. Landmandens konsulent ansøger om miljøgodkendelse. Godkendelserne bliver udarbejdet med sagsbehandlingstider, der i gennemsnit ligger under de 9 måneder, som har været målet for området.

26 Landbrug og miljø Er tiden inden til at se reguleringen i en større sammenhæng? Ligger landbrugene der hvor der er bedst mulighed for udvikling? Indgår driften af arealerne i en helhed med naturforvaltningen? Er der tænkt klimatilpasning? Med udgangspunkt i landmanden inviteres der til dialogmøde med forvaltningen i Jammerbugt kommune

27 Konklusion Kommunerne er en vigtig lokal erhvervspolitisk aktør Kommunerne er godt på vej De prioriterer opgaven økonomisk og politisk Kommunerne er midt i et paradigmeskifte. Retningnen er rigtig. Også brug for paradigmeskifte i erhvervslivet