Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 28. april 2014 Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 om Klimatilpasning, som er en del af for Aarhus Kommune - Tilpasning til mere vand. 1. Resumé Kommuneplantillægget er en del af for Aarhus Kommune Tilpasning til mere vand. Planen består af to dele: Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning og et udkast til Klimaindsatsplan. Denne indstilling vedrører kun kommuneplantillægget om klimatilpasning, idet der samtidig fremsendes en separat indstilling om Klimaindsatsplanen, som blandt andet indeholder stillingtagen til økonomi og tidsfrister. I forlængelse af aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013, er der gennemført ny lovgivning om, at alle kommuner skal udarbejde en plan for klimatilpasning og at denne skal være en del af kommuneplanen. I Aarhus Kommune har denne første generation af klimatilpasningsplanen primært fokus på at forebygge oversvømmelser fra skybrud, hav, vandløb og søer og at mindske de ulemper, skader og omkostninger, som oversvømmelser medfører. Planforslaget opstiller mål og retningslinjer for, hvordan Aarhus Kommune gennem planlægning, byudvikling og konkrete klimatilpasningsprojekter skal tilpasse sig de stigende vandmængder. Der udpeges områder truet af oversvømmelse, og der foretages en kortlægning af forskellige områders værdier. Derudover prioriteres side 1 af 11

2 områder, hvor der bør iværksættes forebyggende tiltag. Oversvømmelseskort og risikokort fremgår af planen. Kommuneplantillægget indbygges fremover i selve kommuneplanens hovedstruktur, mens indsatsplanen indeholder forslag til, hvilke konkrete indsatsområder der skal arbejdes med i den indeværende byrådsperiode Klimatilpasning skal ske på en måde, som i videst muligt omfang også skaber merværdi i form af spændende byrum, bedre natur og flere rekreative muligheder for borgerne. Investering i og udvikling af klimatilpasningsprojekter vil understøtte Aarhus Kommunes vækststrategi og give mulighed for innovative løsninger, flere grønne jobs og øget bæredygtighed i forskellige løsninger i samarbejde med erhvervsliv og videninstitutioner m.fl. Formelt set skal kun forslaget til kommuneplantillægget i offentlig høring efter reglerne i planloven. Men en offentlig høring af den samlede vil give offentligheden et samlet billede af klimatilpasningstiltagene i Aarhus Kommune. 2. Beslutningspunkter At 1) Forslag til klimatilpasningsplan godkendes til offentlig fremlæggelse, idet borgerinddragelsen gennemføres som beskrevet i indstillingen At 2) De indkomne bemærkninger under den forudgående offentlige høring besvares i overensstemmelse med denne indstilling. 3. Baggrund Regeringen og KL blev i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 enige om, at alle kommuner fremover skal lave en klimatilpasningsplan. Planen skal indeholde en kortlægning af oversvømmelsestruede områder, en værdisætning af disse områder samt udpege risikoområder og prioritere mellem disse i forhold til, hvor der bør klimatilpasses. Relevante dele af en så som retningslinjer og kort, der viser områder, som er i risiko for oversvømmelse, skal indarbejdes direkte i kommuneplanen eller som et tillæg hertil. Selve udmøntningen af konkrete klimatilpasningsindsatser og - side 2 af 11

3 projekter behandles i Klimaindsatsplanen, som også indeholder en uddybende redegørelse for kortlægning, udpegninger, prioriteringer samt lovgivning og politisk beslutningsgrundlag. Klimaændringerne medfører blandt andet voldsommere regnvejr, højere vandstande i havet, vandløb og søer samt grundvand, der presser sig på nedefra, hvilket alt sammen kan skabe oversvømmelse. Klimaændringer kan også medføre perioder med tørke, temperaturstigninger og kraftigere blæst. Det anbefales, at denne første generation af en fokuserer på den problematik, der omhandler tilpasning til mere vand, da det vurderes, at være den største klimaudfordring lige nu. I perioden 13. november -11. december 2013 blev der gennemført en forudgående offentlig høring om klimatilpasningsplanen. Resultatet af høringen er indgået i udarbejdelsen af planforslaget. 4. Sagsfremstilling en består af to dele - et kommuneplantillæg og en klimaindsatsplan. Tilsammen udgør de to dele Aarhus Kommunes Tilpasning til mere vand. Forslag til kommuneplantillæg består foruden en redegørelse af en tekst og kort m.v., der skal indarbejdes i kommuneplanens hovedstruktur som et selvstændigt kapitel. Dispositionen for det, der senere indsættes i kommuneplanens hovedstruktur, følger den sædvanlige skabelon: Grundlag og forudsætninger Målsætninger Retningslinjer Tillægget indeholder desuden kort, der bl.a. viser de oversvømmelsestruede områder, hvor der bør ske klimatilpasning. Den anden del af en er en Klimaindsatsplan. En samtidig fremsendt indstilling omhandler indsatsplanen, da de beskrevne indsatser, tidsfrister for ansøgninger om medfinansiering og de tekniske redegørelser heri formelt set ikke vedrører kommuneplanstoffet. De to dele hænger dog stadig sammen og udgør samlet set kommunens plan for klimatilpasning. side 3 af 11

4 Kort opridset indeholder indsatsplanen; Klimascenarier Oversvømmelseskort Værdikortlægning Hotspot-udpegning Udpegning af risikoområder Lovgivning Finansieringsmuligheder Ansvarsfordeling for klimatilpasning Forslag til konkrete indsatsområder, der bør arbejdes med i planperioden Et udkast til det samlede høringsmateriale er vedlagt indstillingen som bilag Klimatilpasning med merværdi og synergieffekt ens vision for, hvordan Aarhus Kommune bedst kan tilpasse sig klimaforandringer i form af mere vand, er overordnet at give mere tid og plads til vandet. Udsigten til mere vand kan håndteres under mottoet: Mere vand nye muligheder. Ved at forberede sig på de øgede vandmængder via tiltag til håndtering af vandet på forskellig vis, kan vi dels forebygge større skader og dels udnytte vandet til at skabe nye værdier ved f.eks. at omdanne og skabe byrum og naturområder med nye kvaliteter. Ændringerne skaber samtidig mulighed for at udnytte de kommende investeringer til at realisere det aarhusianske vækstpotentiale på vandområdet og understøtte målsætningerne i Aarhus Kommunes vækstdagsorden. Der skal tænkes i flere funktioner på én gang. Hvis man alligevel skal tilpasse et byrum til mere vand, kan man f.eks. sigte efter løsninger, der skaber glæde i hverdagen og ikke kun er til gavn, når himmel og hav står i et. I et pilotprojekt i Lystrup findes f.eks. løsninger for håndtering af vand gennem ændret fysisk indretning af de grønne områder. Samtidig med at opsamle vand kan de grønne områder fungere som parker og rekreative områder i dagligdagen med opholds- og udfoldelsesmuligheder. Klimatilpasning af et gaderum kan f.eks. ske ved, at man anlægger bede til opsamling af regnvand, som samtidig fungerer som side 4 af 11

5 hastighedsdæmpende elementer eller skaber bedre parkeringsmuligheder. Andre former for merværdi kan være en kombination af fritidsanlæg og faciliteter til opsamling af regnvand. I Rabalderparken i Roskilde har man således udformet et stort regnvandsbassin som en moderne skaterpark, der kan bruges i tørre perioder. Egå Engsø er et andet eksempel, hvor søen under skybrud kan bruges som vandreservoir, mens den i dagligdagen med sine rekreative og naturmæssige kvaliteter er vigtig for mange borgere, dyr og planter. Udover en vision om at klimatilpasningen skal give merværdi, er der fokus på, at pengene og kræfterne skal bruges dér, hvor vi får mest ud af dem. Vi skal samle erfaringer og viden om, hvilke former for klimatilpasning, der virker bedst i forskellige situationer. Synergi og effektivitet i klimatilpasningen skal desuden opnås gennem koordinering med andre (større) planer og projekter. Internt i Aarhus Kommune bør der således i afdelingerne være fokus på, om de almindelige løbende planlægningsopgaver og anlægsprojekter også kan vinkles til at omfatte tilpasning til klimaændringer f.eks. ombygning af skolegårde, sansehaver til ældre, etablering af boldbaner, byggemodning, opførelse af nye kommunale bygninger, vejanlæg, etablering af vådområder samt udvikling af naturen og det åbne land. Eksempler på allerede igangsatte eller udførte projekter til klimatilpasning og bedre oplysning herom er; Etablering af en sluse i Aarhus Å, ved Europaplads. Anlægget mindsker risikoen for oversvømmelse af Aarhus midtby. Egå Engsø mindsker risikoen for oversvømmelser mellem Lystrup og bugten. Større pilotprojekt, der klimatilpasser Lystrup med en bred vifte af løsninger, som skal lede vandet hen, hvor det ikke gør skade, og som samtidig giver sidegevinster. Varslingssystemer i åer og søer. Separatkloakering. Hjemmeside med oversvømmelseskort og gode råd til borgerne m.fl. side 5 af 11

6 4.2 Indholdet i kommuneplantillægget Kommuneplantillægget er bygget op omkring et kort, der viser de oversvømmelsestruede områder, og et kort, der viser, hvor de største værdier findes. De oversvømmelsestruede områder fremkommer ved en fremskrivning af klimapåvirkningen til 2050 og ved at tage udgangspunkt i en sandsynlighed, som defineres ved en såkaldt 100-årshændelse (se yderligere redegørelse nedenfor i afsnit 4.3). Tilsammen giver kortene et billede af, hvor risikoen er størst, og dermed et fingerpeg om hvilke indsatsområder, der bør prioriteres. For den kommende 12-års periode peges på følgende 5 indsatsområder: Skejby vest udvikles som klimatilpasningsprojekt i 2014 mhp. fuld takstfinansiering. Området opprioriteres pga Skejby Sygehus og synergier ved byggeriet af Det nye Universitetshospital, Letbanen og udviklingen af Vestereng. Vejlby/Rissko/Egå, fordi området er truet af oversvømmelser fra både hav, grundvand og skybrud. Der findes flere kritiske veje og flere såkaldte hotspots (se definition s. 8). I første omgang iværksættes arbejdet med at belyse problemet og afdække ansvaret for de forskellige dele af klimatilpasningen. Havnen, fordi der er flere hotspots, og konsekvenserne af oversvømmelse skal kortlægges Det såkaldte kritiske vejnet, som består af de veje, der er særligt vigtige for fremkommeligheden, herunder veje der er vigtige for beredskabet. Beskrivelse, analyse og forslag til prioritering af den samlede fremtidige indsats til klimatilpasning i den resterende del af kommunen Offentlighedsfasen kan supplere ovenstående. Målsætningen med klimatilpasningen er, at Aarhus Kommune skal være på forkant med klimaændringerne ved at tilpasse kommunen til mere vand gennem den fysiske planlægning og konkrete klimatilpasningsprojekter. Som et led i klimatilpasningen skal udvikles projekter, som leder vandet væk fra det, vi gerne vil side 6 af 11

7 beskytte, hen til områder, hvor vandet ikke udgør en trussel, men hvor vandet kan skabe øget værdi og udviklingsmuligheder. Kommuneplantillægget opstiller retningslinjer, der skal understøtte, at man i videst muligt omfang forebygger skader som følge af oversvømmelser, når man planlægger anlæg, nybyggeri og større ombygninger. Der ændres ikke i kommuneplanens rammebestemmelser. I de oversvømmelsestruede områder kan man som udgangspunkt ikke planlægge for byggeri, veje og tekniske anlæg uden særlige forholdsregler. Her må anlæggene ikke medføre forøget risiko for oversvømmelse af naboområder, vandløb med videre eller begrænse områdets funktion til håndtering af store vandmængder. Oversvømmelsestruede områder skal indrettes så de kan tåle periodevise oversvømmelser. Dernæst er der retningslinjer om, at regnvand så vidt muligt skal nedsives, fordampes eller på anden vis nyttiggøres indenfor lokalområdet. Nedsivning af regnvand må dog kun ske, såfremt dette ikke udgør en trussel om forurening af grundvandet. Ligeledes er der en retningslinje om, at materialer, der kan medføre forurening af jorden eller grundvandet, kun må oplagres efter særlige foranstaltninger i oversvømmelsestruede områder. Det åbne land skal udnyttes til at forsinke vandet, så det ikke løber hurtigt ind og oversvømmer byerne. Disse løsninger skal skabe sammenhæng med udpegede økologiske forbindelser, øvrige mulige naturområder, eksisterende eller potentielle stiforbindelser og andre rekreative anlæg, infrastruktur, rekreative værdier. Endelig åbner planen for, at der på sigt kan udpeges områder, som i en periode skal kunne tåle oversvømmelse med henblik på aflastning af et andet område. Endelig er der retningslinjer om hvilke kriterier, der skal lægges til grund for prioriteringen mellem de udsatte områder. 4.3 Kortlægning og risikobillede Forudsætningen for at kunne afdække kommunens konkrete udfordringer på klimaområdet er en omfattende kortlægning af side 7 af 11

8 oversvømmelsesrisici fra både skybrud, vandløb og søer samt havet. Denne kortlægning er foretaget af Teknik og Miljø i tæt samarbejde med Aarhus Vand A/S. Kortlægningen udbygges yderligere de næste par år. De oversvømmelsestruede områder fremkommer ved en fremskrivning af klimapåvirkningen til 2050 og ved at tage udgangspunkt i en sandsynlighed, som defineres ved en såkaldt 100-årshændelse. Udover at afdække risikoen for oversvømmelse, er der som sagt udarbejdet en kortlægning af værdier i kommunen. I denne sammenhæng betragtes værdier ikke kun som økonomiske. Her er også tale om sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, naturmæssige og infrastrukturelle værdier. Værdien er ofte knyttet til en funktion f.eks. et hospital eller en eltransformatorstation, hvor konsekvensen af ødelæggelser er større end selve udbedringsomkostningen, eller hvor evakueringsindsatsen ved oversvømmelse vil være meget ressourcekrævende. Disse værdier er brugt til at udpege såkaldte hotspots. Sammenholdt giver kortlægningerne således et samlet billede af, hvor der er størst risiko for oversvømmelse, og hvor der er størst omkostninger forbundet med oversvømmelse. På denne baggrund udpeges områder til enten udvikling af klimatilpasningsløsninger eller til indsamling af yderligere viden for at kunne vurdere behovet for klimatilpasning. Udpegning som risikoområde er en forudsætning for den efterfølgende medfinansiering via vandtaksterne for klimatilpasningsprojekter, der skal forebygge oversvømmelser fra tag- og overfladevand. 4.4 Klimaindsatsplanen Kortlægningerne og udpegningerne i indsatsplanen er en forudsætning for den kortlægning og prioritering, som kommuneplantillægget er opbygget omkring. For en uddybning af indsatsplanens indhold, herunder udpegninger og kortlægning, henvises der til den samtidig fremsendte indstilling herom. side 8 af 11

9 4.5 Resumé af bemærkninger indkommet i foroffentlighedsfasen og kommentarer hertil I perioden fra den 13. november til den 11. december 2013 gennemførte Teknik og Miljø en foroffentlighedsfase, hvor der blev indkaldt ideer og bemærkninger til klimatilpasningsplanen. Der indkom fire bidrag. Flere bidragydere havde forslag til, hvordan man kan bruge vand og vådområder til at skabe nye opholdsarealer og naturområder inde i og udenfor byen. Der kom også forskellige bud på, hvordan man kan hindre oversvømmelser ved at forsinke vandets nedløb til terræn eller kloak via eksempelvis taghaver og grønne tage. Herudover kom der forslag om at nyttiggøre og aktivere overskudsarealer til opsamling af regnvand i indretninger, der samtidig giver muligheder for rekreativ udfoldelse, og eventuelt at kombinere dette med opstilling af elementer til produktion af solenergi og lignende. En del af bemærkningerne er indarbejdet i forslaget til klimatilpasningsplanen. I arbejdet med at skabe en klimarobust by vil det give god mening at arbejde med taghaver og grønne tage i nybyggeri, som ét af de elementer, der kan modvirke effekter af øget nedbør og øget temperatur. Som en del af arbejdet skal det vurderes, hvorvidt det er teknisk, økonomisk og arkitektonisk hensigtsmæssigt. Der kom også en henvendelse fra en borger, der efterspørger muligheder for tilskud og rådgivning til private grundejere, som ofte er ramt at oversvømmelse i både hus og have. Der findes i dag en række råd og vejledninger til grundejere, som fortsat vil blive udbygget og tilbudt via kommunens hjemmeside Udgangspunktet er, at Klimatilpasningsprojekter udvikles efter nytte og gavn-princippet. I nogle tilfælde kan kommunen dog vælge helt eller delvist at stå for finansieringen, såfremt det skønnes at klimatilpasningen har en sådan karakter, at et projekt skønnes at have stor samfundsmæssig betydning, og det samtidig er svært at definere den kreds af grundejere, der får nytte af projektet. side 9 af 11

10 I Bilag 2 kan ses et resumé af de indkomne bemærkninger samt anbefalinger hertil. Bilag 3 er en kopi af de indsendte bemærkninger. 5. Strategi for borgerinddragelse Forslaget til kommuneplantillæg vil blive offentliggjort i en 8 ugers periode via kommunens hjemmeside, jf bestemmelserne i planloven. I høringsperioden planlægges der afholdt et borgermøde. 6. Konsekvenser for ressourcer Kommuneplantillægget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, idet planen ikke giver handlepligt, men alene angiver mål og retningslinjer for den fremtidige planlægning af klimatilpasningen i Aarhus i princippet gældende for den kommende 12 års periode. Da en forudsætning for finansiering via vandtaksterne er en udpegning i kommuneplanen, er kommuneplantillægget suppleret med et risikokort, der viser, hvor der bør ske klimatilpasning. For den nuværende Byrådsperiode indeholder Klimaindsatsplanen en konkretisering af behovet for indsats. I en særskilt indstilling fra Teknik og Miljø vil der blive redegjort for indsatserne og konkrete klimatilpasningsprojekters omfang, effekt, økonomi og forslag til finansiering, som kan danne grundlag for byrådets prioritering af det videre arbejde med klimatilpasning. 6.1 Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en vurdering af forslaget til kommuneplantillæg og truffet afgørelse om, at det ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Vurderingsnotatet vedlægges som Bilag 4. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Kristian Würtz / side 10 af 11

11 Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Forslag til for Aarhus Kommune Tilpasning til mere vand Bilag 2: Resumé af indkomne bemærkninger og anbefalinger hertil Bilag 3: Kopier af de indkomne bemærkninger Bilag 4: Notat om Miljøvurdering Tidligere beslutninger I oktober 2013 vedtog byrådet kommuneplan 2013 endeligt. Sagsnummer: 13/ Planlægning og Byggeri Tlf.: E-post: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Lix: 53 Sagsbehandler: Heidi Milan Bilenberg/ Lone Mossin/ Tlf.: / E-post: hebi@aarhus.dk/ lmos@aarhus.dk side 11 af 11