Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Transkript

1 Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet med en vandrende til spildevandet, hvor sensorerne kan monteres. Måleudstyr og dataopsamlingsudstyr er monteret på væggen, og der er opsat en prøvetager. I containeren er der et bord med vask og et bord til PC udstyr for kommunikation med dataopsamlingsudstyret. I det følgende vises billeder og beskrives de forskellige sensorer og måleudstyr. Side 1 af 10

2 Billede 2 Indløb Viby Renseanlæg med sensorer i første og anden version Ovenfor ses 2 billeder (billede 2) af indløbet til Viby Renseanlæg. På billedet til venstre ses den første udgave af montagesystem for sensorer og piranha-pumpe, mens den reviderede udgave, som blev brugt til sidst, ses til højre. I første udgave var pumpen monteret helt i bunden af det tykke rør, der er hængslet, så det kan svinge ud ved højt flow, men sidenhen blev pumpen hævet en smule over bunden, da knivene i pumpen blev ødelagt og pumpen stoppede til, når den var monteret helt i bunden. Det var i situationer med lavt flow, at pumpen havde problemer. Med den hævede pumpe blev der samtidig indført en styring, der stopper pumpen ved for lav vandstand, så pumpen ikke løber varm, når der ikke er vand nok til at dække indtaget. Sensorerne var til at begynde med monteret fast på rør, men det gav problemer ved høj vandføring, da der så blev opsamlet en masse ristestof. Sensorerne blev derefter monteret bag et skjold, som kan svinge ud ved høj vandføring. På den måde kunne sensorerne væsentligt bedre holde sig rene og fri for store mængder aflejringer. På billede 3 ses udstyret under høj vandføring. Det kan bemærkes, at den ene sonde løftes direkte ud af vandet, så den blev siden monteret bedre. De enkelte sensorer kan simpelt løftes op fra skjoldet, så man kan rense dem hver for sig ved behov. Side 2 af 10

3 Billede 3 Indløbskanal Viby Renseanlæg ved høj vandføring Billede 4 Indløbspumpe for målekar i containeren Et kig ned i røret, hvor pumpen er monteret. På billede 4 ses en wire til at hejse pumpen op, ledning, slange og en kæde til at holde pumpen i den rigtige monteringsdybde. Driftserfaringen viste, at det var nødvendigt at rense pumpen jævnligt, inden den fast blev monteret lidt højere, så der blev i løbet af projektet fastmonteret en kran til at hejse pumpen op i stedet at skulle bruge tid på at montere en midlertidig kran, hver gang der var brug for det. Side 3 af 10

4 Pumpen sender vand ind til et målekar i containeren, hvor der er monteret forskelligt måleudstyr. Der er monteret en magnetisk induktiv flowmåler i prøvestrømmen ind til målerenden, og signalet herfra bruges til at styre pumpens hastighed, således at tilledningen holdes på et konstant flow. Billede 5 Målekar i containeren under opbygningen På billede 5 ses målekarret under opbygningen. Den forreste sensor i målekarret er en Solitax SSmåler fra Hach. Derefter ses en ledningsevnesensor og en ionselektiv elektrode til bestemmelse af ammonium-indholdet. Disse sensorer er også fra Hach. Alle signalerne fra sensorerne samles i en SC1000 controller, der igen er i forbindelse med dataopsamlingsudstyret. SC1000 controlleren kan ses på billede 6, hvor måleværdier fra sensorer i indløbskanalen og i målekarret vises på displayet. Samme typer sensorer er monteret i hhv. indløbskanalen og i målekarret i containeren for at kunne sammenligne måleværdierne før og efter pumpning af spildevandet. Det drejer sig om SS, NH 4 -N og ledningsevne. I Indløbskanalen er der desuden monteret en ph sensor fra Hach, mens ph sensoren i målekarret er fra firmaet S::can. Side 4 af 10

5 Billede 6 Hach Lange signaltransmitter SC1000 i containeren Billede 7 STIP total-p analysator og S::can udstyr Side 5 af 10

6 I containeren er der opsat en STIP total fosfor analysator. Denne suger konstant en prøvestrøm igennem og tager batch-vis en lille prøve ind og tilsætter de rette kemikalier for en analyse, varmer op og venter til farveudvikling er færdig, inden selve analysen foretages som en optisk måling. Når prøven er analyseret færdig, startes på næste prøve. Denne sensor gav de største driftsproblemer, da udstyret ikke er beregnet til så mange og store partikler, som findes i spildevandet. Der blev forsøgt forskellige tiltag for at komme om ved tilstopningsproblemerne, men det lykkedes ikke at finde en stabil metode, der kunne holde analysatoren kørende i længere tid uden tilsyn. Det vurderes, at tilløbsslangen skal renses dagligt, hvis udstyret skal bruges. På billede 7 (højre del) ses en sort flightcase stående på gulvet. I denne er indbygget en S::can Con::stat, der kommunikerer med S::can sensorerne, der ses bagest i målekarret. Det drejer sig om en Spectro::lyser med 2 mm lysvejlængde og en ph elektrode. Allerbagerst på gulvet ses en hvid kompressor, der blandt andet anvendes til at foretage trykluftrensning af S::can sensorerne. Dette foretages automatisk imellem målinger, så måleresultatet ikke påvirkes af falske luftbobler. Billede 8 viser et kig ind i flightcasen, hvor der dels er en Con::stat til præsentation af de beregnede måleværdier ud fra de absorbans-spektre kaldet fingerprints, som S::can udstyret måler. Der findes også en lille industri-pc, som opsamler måleværdierne fra S::can udstyret og videresender dem til dataopsamlingsudstyret i containeren. Billede 9 viser hhv.s::can spectro::lyseren til venstre og ph sensoren til højre. Den blå slange til spectro::lyseren er trykluftslangen, der søger for luft til rensning af målefeltet i sonden. Hyppigheden og varigheden af rensning kan styres fra Con::stat en. Billede 8 Et kig ned i flightcasen med S::can Con::stat monteret Side 6 af 10

7 Billede 9 S::can Spectro::lyser og ph sensor i målekarret Billede 10 PLC og dataopsamlingsudstyr i el-tavlen i containeren Side 7 af 10

8 Bagest i containeren findes en el-tavle med indbygget PLC for dataopsamling. Alle måleværdier opsamles online i en DIMS.CORE database via denne PLC, der også styrer tilløbsflowet til målekarret. På billede 10 ses denne el-tavle, og i hjørnet ses flowtransmitteren fra indløbsflowmåleren. På displayet i tavlen kan måleværdier ses, ligesom diverse setpunkter også kan følges. For at undgå sedimentation i målekarret er der indbygget en automatisk skyllerutine, der åbner en bundventil, så karret bliver tømt. Karret kan også spules med rent vand via en automatisk betjent ventil. På billede 12 ses bundventilen, der drives med trykluft fra kompressoren ved siden af. I forbindelse med at fødepumpen blev hævet lidt over bunden, og der blev indført en procedure for stop af pumpen, hvis der ikke var vand nok i indløbsrenden, blev der samtidig indført en renseprocedure i målekarret. Denne betyder, at der ikke kommer til at stå stillestående spildevand i karret ved stoppet pumpe. Bundventilen bliver åbnet, når pumpen stoppes, og karret spules, hvorefter ventilen lukkes igen, og karret fyldes med rent vand. Dette gøres for at undgå dårlig luft fra forrådnelse af spildevandet, og det rene vand i karret efterfølgende sikrer, at elektroderne ikke tørrer ud og ødelægges, inden de skal bruges igen. Billede 11 Prøvetager og overløbsføler i målekarret På billede 11 ses til venstre den automatiske prøvetager fra firmaet MAXX, der kan tage op til 24 prøver, der opbevares på køl inden de skal sendes til analyse. Via PLC en kan prøvetagningen styres i forhold til indløbsflowet til renseanlægget, I den højre side af billedet er vist målekarret med fokus på sensorerne. Lige over udløbsrøret sidder en overløbsføler, der sikrer at pumpen stoppes, hvis vandstanden i karret stiger op til kanten. På Side 8 af 10

9 den måde undgås det, at spildevandet løber over og ud på gulvet i containeren i tilfælde af, at der skulle opstå tilstopning i afløbet fra karret. Billede 12 Bundventil i målekarret og kompressor Billede 13 Styrbart web-cam til overvågning af indløbet Side 9 af 10

10 På billede 13 ses en del af indløbsbygværket til Viby Renseanlæg. På den høje mast er der monteret et styrbart web-cam, som kan bruges til fjernovervågning af udstyret og også kan bruges til at se, hvordan sensorerne opfører sig under stor vandføring i kanalen. På billede 14 ses, hvordan vandet løber over overløbskanten i forbindelse med en regnhændelse. Billede 14 Overløbskanal under regnhændelse Side 10 af 10