Trivsel og bevægelse i skolen

Transkript

1 Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA

2 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne af fysisk aktivitet på læring Projekt Trivsel og bevægelse i skolen

3 Trivselsdimensioner i skolen Individuel trivsel De fleste børn angiver høj individuel trivsel Få børn angiver lav individuel trivsel Kollektiv trivsel De fleste oplever klassens trivsel som høj Få oplever klassens trivsel som lav Faglig trivsel De fleste angiver egen aktive deltagelse som højt i det faglige Få angiver egen aktive deltagelse som lav i det faglige

4 Trivsel Velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet (Den store danske encyklopædi ) Fire synsvinkler til forståelsen af trivsel 1) En personlighedsorienteret 2) En kognitiv (graden af opfyldelse af forventninger) 3) En socialpsykologisk (social samspil og aktiv deltagelse) 4) En sociologisk (trivselsfremmende vilkår i omgivelserne) Trivsel omfatter altså emotionelle, kognitive og praktiske kompetencer, som hjælper én til at navigere i livet

5 Hvordan måles trivsel? Benchmarking af pulje-spørgsmål Individuel trivsel fx: Er du glad for din klasse? Er du glad for din skole? Føler du dig ensom? Kollektiv trivsel fx: Andre elever accepterer mig, som jeg er. De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Er du bange for at blive til grin i skolen? Behandler I hinanden godt i klassen? Faglig trivsel fx: Er undervisningen kedelig? Er undervisningen spændende? Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?

6 Resultater fra den nationale trivselsmåling Fra den nationale trivselsmåling kan man se: Dårlig trivsel skader barnets indlæring Det er ikke alle børn, der mistrives, selvom deres skole fx klarer sig dårligt i undersøgelsen. Trivslen i en skole kan svinge meget fra klasse til klasse.»hvis barnet mistrives socialt og er i en klasse, der ikke fungerer, bliver det lettere ukoncentreret og uengageret i timerne«(kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) Klar sammenhæng mellem faglig og social trivsel. Skolerne, som klarer sig bedst, når det drejer sig om faglig trivsel, får gennemsnitlig også de bedste bedømmelser, når det gælder social trivsel og ro og orden. Skolerne, som klarer sig værst med faglig trivsel, har ofte også problemer med social mistrivsel og uro i klassen. (A4)

7 Faglig trivsel & Social trivsel

8 Hvorfor skal børn bevæge sig? Fysisk aktivitet indvirker positivt på: Udholdenhed/kondition Muskelstyrke Knogler og sener Stofskiftet herunder insulinfølsomheden modvirker overvægt samt følgesygdomme forbundet hermed Balance og reaktionsevne Motorik Selvtillid og social udvikling Kognitive funktioner herunder hukommelse og koncentrationsevne og derfor akademisk kunnen Læring og forudsætningerne herfor!

9 Sandsynlige Effekter effekter af fysisk aktivitet/bevægelse på læring på læring Social-psyk. effekter Stress Social adfærd Selvværd Selvtillid Motivation for læring Trivsel 9

10 Effekter af fysisk aktivitet på læring Potentielle effekter Neurofysiologiske af fysisk aktivitet/bevægelse på effekter læring Blodgennemstrømning Vækstfaktorer Neurotransmitter aktivitet Nydannelse af nerveceller Neural kompleksitet Signalstyrke Hippocampus 10

11 Effekter af fysisk aktivitet på læring Psykologiske effekter Neurofysiologiske effekter Opmærksomhed Hukommelse Motorik Motivation for læring Læring 11

12 Der er brug for - HELHED Kvalitets-IU FA i løbet af skoledagen FA før og efter skoledagen Kompetente læringsledere & engagerede skoleledelser Involverede forældre & den åbne skole Hills et al. (2015). Progress in Cardiovascular Diseases, 57;

13 R. Tinning 2015

14 R. Tinning 2015

15 BAGGRUND

16 Den nye skolereform Fra skoleåret skal der mere bevægelse ind i skoledagen. Bevægelse giver bedre sundhed, trivsel og læring, men hvordan motiveres de elever, der ikke er idrætsinteresserede, og kan den øgede fokus på bevægelse direkte nedsætte trivslen for nogle børn?

17 VISION

18 Interventionsmodel Februar 2014 juni 2015 August 2015 juni 2016 August 2016 april år og 3 mdr.

19 Generel og specifik målgruppe Børn og unge (4.-6. klasse) Idrætsusikre

20 De idrætsusikre Idrætsusikre Dårlig form/kondition; Overvægt; Manglende fornemmelse for kroppen; (Giver i) Ringe (grad udtryk for) lyst til at bevæge sig; Usikre sociale kompetencer til at agere med de idrætsaktive elever; Manglende idrætskultur i hjemmet/manglende forældreopbakning Idrætssvage Umotiveret Idrætsuvante Ikkedeltagende Motorisk udfordret En række begreber/termer fletter sig ind i hinanden Østergaard (2008), von Seelen (2012); Ramirez (2012)

21 BÆRENDE PRINCIPPER MESTRING MEDSKABELS E FÆLLESSKAB Deci & Ryan Self-Determination theory motivational theory

22 Fysisk aktivitet mål eller middel Fysisk aktivitet som mål Fysisk aktivitet som middel Fysisk aktivitet i idrætsfaget Fysisk aktivitet i pauser/frikvarter Fysisk aktivitet i UU. Fysisk aktivitet i fagopdelte uv. Fælles mål Sundhed, motivation, læring, trivsel Fagintegreret Intensitet

23 2 om dagen 3 dage MÅLSTYRET & ALSIDIG 3x30 min. 6-8 forløb

24 Roller i skolen Skoleledelsen Udvælgelse af de rette medarbejdere, der er rollemodeller på skolen ledelsesunderstøttede medarbejdere. Vigtigheden af en central og engageret ledelsesfigur Læringsledere lærer & pædagoger Lærernes rolle Pædagogens rolle Elever om fx BB. Den giver hjernen en pause, når man er træt i hovedet Kan få lov til at koble af og ikke skal tænke på det de laver i timerne (BB skal ikke være faglige) Vi må være med til at bestemme og udvikle BB kan være med til at skabe ro i timen Eleverne får lov til at grine med hinanden, men ikke af hinanden Vi kan godt falde ned bagefter!

25 Tak for opmærksomheden