Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Transkript

1 Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed, trivsel for alle elever og den åbne skole er afsættet naturligvis folkeskolereformen, men Skolepolitik indeholder også en væsentlig lokal vinkel på skoleudviklingen, nemlig temaet Globalt udsyn, innovation og entreprenørskab. Medborgere i en global verden Dette tema er et udtryk for kommunens ønske om at uddanne Slagelses børn og unge til engagerede og kompetente medborgere i en global verden. Skolepolitikken sætter fx fokus på, at alle elever skal kunne omsætte viden og skabe produkter af værdi for andre, og at de skal kunne begå sig i forskellige kulturelle sammenhænge. Blandt andet skal de undervises i entreprenørskab og innovation, og de skal vide mere om samfund, kulturforståelse, kommunikation og vidensdeling. Værdier, indsatser og mål Hvert af de fire temaer i skolepolitikken er beskrevet med værdier, indsatser og mål. Nogle af målene er nationale og kommer direkte fra folkeskolereformen, mens andre er fastsat lokalt af Slagelse Kommune. Bred opbakning til politikken Skolepolitikken er udarbejdet af Skolereformudvalget i Slagelse Kommune. Her sidder repræsentanter for elever, forældre, BUPL, DLF, Skolelederforeningen, ungdomsuddannelser, erhvervsliv, idrætsliv og det politiske niveau. Politikken har været i høring i bl.a. skolebestyrelser, skolernes MEDudvalg og faglige organisationer. Skolepolitik (pdf nyt vindue) Kostpolitik Kostpolitikken udstikker overordnede rammer for kost i kommunale tilbud og omfatter alle børn og unge 0-18 år. Politikken er revideret i efteråret 2013 og tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens 10 officielle kostråd. Politikken har følgende formål: At fremme sunde kostvaner, herunder skabe forudsætning for social og individuel trivsel. At skabe en fælles ramme på kostområdet for alle børn og unge i kommunen At kostpolitikken indgår i de enkelte institutioners og skolers dagligdag At medvirke til kontinuitet ved skift fra den ene institution til den næste. Kostpolitik (pdf nyt vindue) Uddannelsespolitik Uddannelsespolitik (pdf nyt vindue) Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik (pdf nyt vindue) Samarbejdspartnere 1

2 Skole samarbejder på tværs med de fleste øvrige fagcentre omkring bl.a. uddannelsespolitik, Børn & Unge-politik, bosætningsstrategi, ejendomsstrategi. Herudover samarbejdes der med Undervisningsministeriet, lokale uddannelsesinstitutioner og øvrige interessenter på uddannelsesområdet. Området i tal Virksomheder på skoleområdet Elever pr 5/ Folkeskoler 20 almenskoler heraf 2 ø-skoler og klassecenter (Xclass) Skolefritidsordninger 16 - heraf 1 på specialskolen Storebæltsskolen Storebæltsskolen, Havrebjerg Heldagsskole, Attekærgård Heldagsskole, Specialskoler: Klostermarken Skole Specialklasser på Søndermarksskolen, Kirkeskovskolen, Eggeslevmagle Skole, Specialklasser og afdelinger Vemmelev Skole og X-Class Funktionsklasser på Marievangsskolen og Nymarkskolen. på almenskoler: Autistklasser på Stillinge Skole. Heldagsskoleafdelinger under UngSlagelse og Broskolen 209 Modtageklasser: 3 Marievangsskolen, Baggesenskolen, Skælskør Skole 40 Øvrige Ungdommens Uddannelsesvejledning, UngSlagelse, Naturskolen og Musikskolen De vigtigste begreber inden for området Læring De senere år er fokus skiftet fra undervisningen til den enkelte elevs læring. Det vigtige er ikke indholdet i undervisningen, men hvad den enkelte elev får ud af det dvs hvad han eller hun lærer. Læring i folkeskolen handler om, at den enkelte elev udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Læring hænger tæt sammen med elevens trivsel og motivation, herunder forældrenes opbakning. Trivsel Folkeskolerne i Slagelse Kommune arbejder ud fra følgende definition af trivsel: Trivsel handler om, at den enkelte elev er glad for at gå i skole og oplever gode relationer til sine klassekammerater og de nærmeste lærere og pædagoger. Trivsel er tæt knyttet til motivation, nysgerrighed, læring og udvikling generelt. Elever, der trives, har lettere ved at lære. Trivsel afhænger af og påvirkes af miljøet i skolen og i klassen. I arbejdet med trivsel er elevernes tilgang til hinanden vigtig, men de pædagogiske medarbejderes og forældrenes tilgang til eleverne kan også udfordres. De pædagogiske medarbejdere og forældrene har et fælles ansvar for, at eleverne trives. Inklusion (Forpligtende fællesskaber) Folkeskolerne i Slagelse Kommune arbejder med inklusion ud fra en optik om, at mange - men ikke alle elever med de rette foranstaltninger vil have større glæde af at gå på distriktsskolen end i et specialtilbud på en anden skole. Inklusion handler ikke om at spare penge, hvilket afspejler sig i den definition af inklusion, som folkeskolerne arbejder ud fra: Inklusion handler om at høre til og at det enkelte barn oplever, at det er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Inklusion forstås som et spørgsmål om at udvikle en virksomhedskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn, unge og voksne. Inklusionsbegrebet indebærer tilstedeværelse, accept, anerkendelse, deltagelse samt faglig og personlig udvikling og trivsel i fællesskabet. Inklusion medfører, at lærings-, fritids- og sociale fællesskaber på fleksible måder udvikles, så de understøtter alle børns behov. Specialpædagogisk bistand og specialundervisning Specialundervisning er en del af den specialpædagogiske bistand i folkeskolen, der også omfatter: 2

3 Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere og personale Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder for at afhjælpe elevens funktionsvanskeligheder Personlig assistance for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter. Indstilling og visitation Hvis skolen eller forældre oplever vanskeligheder i forbindelse med en elev, kan eleven indstilles til PPR. PPR udreder og vurderer eleven. På baggrund heraf afgør skolelederen i samråd med PPR, om skolen indenfor egne rammer kan iværksætte de fornødne indsatser eller om eleven skal indstilles til visitation til specialpædagogisk bistand. Med visitation menes bevilling. Visitationer foretages af et visitationsteam. Specialpædagogisk foranstaltning En specialpædagogisk foranstaltning, er det tilbud en elev visiteres til. Der er følgende typer af foranstaltninger: - Enkeltintegration: specialpædagogisk foranstaltning der ydes i elevens klasse på almenskolen. - Specialklasser/afdelinger: specialpædagogisk foranstaltning i specialklasse på en almenskole. - Specialskole: specialpædagogisk foranstaltning i specialklasse på specialskole. DSA (Dansk som andetsprog) Undervisning i dansk som andetsprog kan gives i tre former: 1. Som en dimension i undervisningen 2. Som supplerende undervisning 3. Som basisundervisning Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Modtageklasser Børn, der flytter til Danmark fra andre lande, får, for en periode, tilbud om undervisning i dansk sprog og kultur gennem ophold i en modtageklasse. En modtageklasse er et tilbud til tosprogede elever, som ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Understøttende undervisning Begrebet understøttende undervisning kommer fra Folkeskolereformen, hvor der er afsat tid til understøttende undervisning på alle klassetrin. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter. Formålet er at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder. Der er for eksempel mulighed for at pædagoger og andre fagpersoner kan varetage den understøttende undervisning. Den åbne skole Begrebet den åbne skole kommer fra folkeskolereformen og indebærer, at skolerne i højere grad skal samarbejde med og inddrage lokale aktører i skoledagen herunder idræts-, forenings- og kulturliv samt ungdomsskole og musikskole. I Slagelse Kommune er der også et ønske om et forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser, erhvervsliv og dagtilbud. Formålet med den åbne skole er blandt andet at give eleverne mulighed for at arbejde mere praktisk orienteret og få indsigt i, hvordan det de lærer, kan anvendes i praksis. Derudover skal den 3

4 åbne skole bidrage til, at eleverne bliver bekendte med lokale fritids- og kulturtilbud. Det kan fx være idrætsforeninger, museer, ungdomsskole, musikskole mv. Brobygning Begrebet bruges bredt om elevernes overgang fra et tilbud til et andet. Det er som oftest fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse, men det omhandler også elevers overgang fra specialtilbud til almenskole og omvendt PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning) PPR består af psykologer (ansat i center for Skole og Fritid), talehørekonsulenter og motorikkonsulenter (ansat i Center for Dagtilbud og Kultur). PPR giver råd og vejledning til skoler, dagtilbud og forældre om børn og unge med særlige behov. SSP (Skole, Social, Politi). SSP samarbejdet handler om at forebygge, at børn og unge ikke kommer ud i kriminalitet og misbrug. SSP samarbejder omkring børn og unge i Slagelse, med henblik på at støtte de unge til en sund udvikling. SSP arbejder tæt sammen med forældre, Center for Skole og Center for Børn, Unge og Familie. SSP`s opgaver: Oplysnings- og undervisningsvirksomhed til børn og unge, forældre og andre samarbejdspartnere præventivt med undervisning i skoler opsøgende indsats på skoler og til arrangementer med børn og unge UU (ungdommens Uddannelsesvejledning) UU vejleder grundskolernes elever om valg af uddannelse. UU tilbyder også vejledning til alle unge under 25 år, der ikke er i gang med en uddannelse (ungevejledning). Systemisk tilgang og LP-modellen Alle folkeskoler i Slagelse arbejder ud fra en systemisk tilgang. Det indebærer, at elevers læring og trivsel betragtes som del af et socialt system. Den systemiske tilgang sætter fokus på læringsmiljøet og den pædagogiske situation og bidrager til alternative måder at forstå og håndtere vanskeligheder på. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Lp-modellen er en model, som skolerne bruger til at forstå og finde måder at håndtere vanskeligheder på. LP-modellen er baseret på den systemiske tilgang og er et vigtigt redskab i det forebyggende arbejde. AKT (adfærd, kontakt og trivsel) På alle skoler er der en eller flere fagpersoner som varetager en AKT-funktion. Funktionen tager udgangspunkt i, at eleverne trives i skolen ikke mindst af hensyn til deres muligheder for at lære. Indsatserne har afgørende betydning for, i hvilken grad skolen kan inkludere elever i vanskeligheder. AKT-medarbejderne iværksætter og støtter aktiviteter af både forebyggende og indgribende karakter, der kan skabe positive forandringer og åbne op for nye muligheder. Indsatsen sker i tæt samarbejde med skolens ledelse, lærere, pædagoger, samt forældre, psykologer, konsulenter, sagsbehandlere m.fl. Budgettildelingsmodel rygsæksmodellen Skolernes budget tildeles ud fra en såkaldt rygsæksmodel. Det betyder, at hver elev udløser en pose penge en rygsæk. Skolernes budget er således afhængigt af deres elevtal. 4

5 Kvalitetsrapport Alle kommuner skal udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der beskriver skolerne og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapporten indeholder oplysninger om blandt andet skolernes rammebetingelser, faglige resultater, overgang til ungdomsuddannelse, medarbejdernes kompetencer, inklusion og specialpædagogisk bistand. Formålet med kvalitetsrapporten er at skabe overblik samt grundlag for evaluering og dialog om udviklingen af skoleområdet. Nationale test Én gang årligt gennemføres de nationale tests på alle skoler i Danmark. I dansk er der nationale tests på 2., 4., 6. og 8 klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin. Resultaterne opgøres på en femtrinsskala, hvor 5 er højest og 1 er lavest. Skolerne bruger testene til at følge op på elevernes læring og evaluere undervisningen. Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. Det politiske fagudvalg og Byrådet får i forbindelse med Kvalitetsrapporten i en lukket sag en orientering om, hvordan kommunens folkeskoler ligger i de nationale test. Fritidsordning (SFO, fritidshjem, klub) Fritidsordningerne i Slagelse Kommune tilbyder skolebørn et pasnings- og fritidstilbud udenfor skoletid samt i ferierne. De fleste folkeskoler har en skolefritidsordning (SFO). På de skoler, der ikke har en SFO, tilbydes eleverne plads på et nærliggende fritidshjem. SFO'en hører under folkeskoleloven, og skolelederen har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar. Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolefritidsordningen. Fritidshjem og klubber hører under kommunens dagtilbudsområde. Hvert fritidshjem og klub har egen leder og forældrebestyrelse. 5