Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering
|
|
- Anne Marie Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering af Cand. polyt. Bernd Schittenhelm Cand. polyt. Russel da Silva Atkins Danmark
2 Indledning Dette indlæg belyser, hvorledes et nyt højklasset transportsystem, i dette tilfælde en letbane, kan implementeres inden for den indre S-banering i København. Dette studie blev gennemført som et eksamensarbejde ved DTU og Scanrail Consult (i dag Atkins Danmark). For at gennemføre studiet skal der tages hensyn til en række faktorer. I dette indlæg ses på behovet for et sådant system. På behovsanalysen baseres en mulig linieføring og optimerede stoppestedsplaceringer. Derefter undersøges mulige driftsvarianter af transportsystemet og der anbefales en køreplan. Med dette haves alle nødvendige input til en trafikmodel, som giver et fingerpeg om den fremtidige benyttelse af en ny letbane i København. Til sidst gives et bud på anlægsøkonomien for et projekt af denne type. Behovsanalyse Inden for den indre S-banering skal det bestemmes, hvilke områder letbanen skal betjene. For at finde ud af hvilke hovedområder banen skal forløbe igennem, er det nødvendigt at opstille en række kriterier herfor. Disse kriterier er f.eks., er området tæt befolket; er der mange biler i området; hvordan er gennemsnitsindkomsterne; er der mange arbejdspladser og hvor transportintensive er de. København er i denne sammenhæng blevet delt ind i zoner, der alle har deres karakteristiske data for ovenstående. Disse data bliver alle aggregeret til nogle kort, der illustrerer værdien af data for den enkelte zone, ved hjælp af et Geografisk Informations System (GIS). Den vigtigste bedømmelsesparameter er rejsepotentialet. Rejsepotentialet (passagerpotentialet) er det antal personer, der er potentielle passagerer for letbanen. Denne parameter er fastlagt ud fra antallet af arbejdspladser og indbyggere i en given zone, og er givet ved: [Rejsepotentilale] = [indbyggertal] + 1,75 [Antal arbejdspladser] Hver eneste af de indgående parametre vægtes herefter, og zonerne får en værdi, der viser hvor givtige de er for en letbane. Dette er gjort ud fra et skøn om hvilke parametre, som er væsentlige for tiltrækningskræften af et letbanesystem. Værdierne fremgår af nedenstående tabel. Type Vægt Rejsepotentiale 3 Tætheder (Arbejdsplads, befolkning, bilejerskab) 2 Indkomst 1,5 Antal (jobs) 1 Afstigere fra HTs busser 1 Påstigere fra HTs busser 1 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Vægtningstabel for zoneattraktivitet Det tilstræbes efterfølgende, at banen passerer igennem de områder der umiddelbart har mest tiltrækningskraft. For at få et mere kvalitativt bud på de bedste områder, er der indført et pointsystem, hvor hver zone får tildelt point, efter hvor attraktive de er ud fra den givne
3 parameter. Dette fører frem til en oversigt over de 30 mest attraktive zoner, hvilket kan ses af nedenstående figur. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Top 30 Attraktive zoner Af figuren fremgår, at det er givtigt at placere et transportsystem inden for den indre S- togsring som et ringlinie system. Systemet skal da forløbe fra Enghave over Vesterbro, forbi Hovedbanegården og videre mod det sydlige Østerbro. Her deles systemet i to, den ene gren går nordpå videre igennem Østerbro, for at fortsætte parallelt med S-banen til Nørrebro. Herfra når grenen ned til Frederiksberg. Den anden gren forløber fra det sydlige Østerbro mod Frederiksberg parallelt med søerne. Ved Frederiksberg deles systemet igen i to. Den ene gren føres via Valby mod Enghave, og den anden forsætter ned igennem Frederiksberg mod Enghave. Valg af linieføring og stationsplacering Zonerne banen skal betjene, er blevet udpeget, og nogle vejstrækninger hvorpå banen kan tænkes ført igennem, er ligeledes bestemt. Udvælgelsen af strækningsalternativerne er blevet bestemt ved en fysisk inspektion af mulige veje, samt et efterfølgende skitseprojekt i et CAD system for at verificere, at pladsforholdene i forhold til kurveradier og vejbredder er tilstrækkelige. Det er her, at letbanens endelige linieføring og stationsplaceringer skal udvælges. Linieføringen er afhængig af, hvor der er størst rejsepotentiale. Dette er givet udfra stationernes opland. Stationerne har to områder hvorfra passagererne kommer. Der haves et primært opland og et sekundært opland. Det primære opland dækker fra 0-300m i radius fra stationen og det sekundære m. Det antages, at 100% indenfor det primære opland er
4 potentielle passagerer, tilsvarende 50% for det sekundære opland. I de områder hvor S-banen har overlappende oplande, er potentielle passagerer blevet fordelt mellem de to oplande efter en afvægtning, der tager hensyn til, at S-banen har en større tiltrækningskraft end en letbane. Fordelingsnøglen fremgår af nedenstående tabel. Type Vægt i letbane favør 300m oplandszone (Letbane), alene 1 600m oplandszone (Letbane), alene 1 300m oplandszone (Letbane) delt med 500m oplandszone (S-tog) 0,5 300m oplandszone (Letbane) delt med 1000m oplandszone (S-tog) 0,9 600m oplandszone (Letbane) delt med 500m oplandszone (S-tog) 0,3 600m oplandszone (Letbane) delt med 1000m oplandszone (S-tog) 0,5 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Oplandsvægte Herefter er der, for at lette beregningerne, blevet indført nogle såkaldte faste stationer. Disse er lagt ved strategiske punkter, såsom eksisterende S-togs- og metrostationer, ved større kryds med skiftemuligheder til busser samt ved attraktioner som fx Tivoli og Parken. De indgår herved i samtlige kombinationer af stationsplaceringer. Imellem disse faste stop er der mulighed for at inddele de potentielle strækninger i etaper. Her er der placeret mulige stationer. Efterfølgende beregnes, hvor meget potentiale en given kombination af stationer har. Den kombination med mest potentiale og den bedst mulige stationsafstand, dvs. mellem 500 og 600m, vælges. Denne afstand skyldes, at der skal være et lille overlap af de primære oplande mellem to stop, for at opnå en hensigtsmæssig gangafstand til nærmeste stop. I enkelte tilfælde er andre forhold også taget til efterretning, det kan f.eks. være at to hovedfærdselsårer, der løber tæt parallelt, begge skal have skiftemulighed til letbane. Ud fra disse data bestemmes placeringen af stationerne, og herved er det endelige strækningsnet givet. Denne procedure fører frem til, at der skal ligge 48 stationer på letbanenettet. Det er i denne sammenhæng lykkes at placere stationerne, således at størstedelen af de 30 bedste zoner bliver betjent af letbanen. Disse stationer giver tilsammen en stigning på 6,1% i passagerpotentialet for det samlede banenet bestående af S-tog, metro og letbane, inden for den indre S-togsring. Samtidig opnås det, at næsten 100% af det betragtede område, som det fremgår af nedenstående figur, har maksimalt 12 minutters gåtid til nærmeste banebetjente station.
5 Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Dækningsgrad med sekundært opland Driftsoplæg Efter linieføring og stationsplacering er bestemt, udarbejdes et oplæg til driften for letbanesystemet. Med den valgte linieføring fås den mest fornuftige dækning ved at bruge to linier. Som det ses af nedenstående figur, kan disse struktureres på to måder. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Linieføringsvalg Her på kan der gennemføres en køretidsbestemmelse. Denne er bestemt ud fra tracéringen (eget tracé eller blandet tracé), som giver strækningshastigheden, samt de valgte kurveradier, der er bestemt af vejgeometrien. Køretiden bestemmes ud fra en simulering med et
6 køreplanlægningsværktøj som UX-simu. Dette giver omløbstider og rejsehastigheder som de fremgår af nedenstående tabel. Alternativ Lineføring Omløbstid [min] Længde [km] Rejsehastighed [km/t] Østerbro 50 15,9 19,1 1 Valby 51 15,9 18,7 2 Indre 44 12,8 17,5 Ydre 57 19,0 20,0 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Resultater fra køretidsberegning Alternativ 1 vælges, hvor to linier gennemkører hver deres rute på næsten samme tid. Dette gør det lettere at køre med et konstant interval gennem den centrale strækning fra Enghave st. til Trianglen, hvor der forventes flest brugere af systemet. Ved udarbejdelsen af køreplanen kan der vælges mellem to forskellige typer. En standard køreplan hvor togene afgår til et fast minuttal f.eks. hvert 5. minut, og en fleksibel køreplan hvor togene hele tiden kører. Den sidste løsning er valgt, da den er fundet mest hensigtsmæssig, pga. den konstante kørsel. Herved opnås der ikke den samme forsinkelse, som når togene skal vente på at køre til et bestemt tidspunkt, men kræver formentlig central styring, således at togene ikke kører i klumper. Strækning Rejsetid Tog+bus [min] Rejsetid letbane [min] Besparelse [min] Valby st. Freriksberg. st Valby st. Kongens Nytorv Frederiksberg st. Trianglen Frederiksberg st Enghave st Frederiksberg st. Svanemøllen st KVL Nørrebrogade Hovedbanegården - Trianglen Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Rejsetidsbesparelser Af ovenstående tabel ses rejsetiden mellem udvalgte lokaliteter med eksisterende kollektive transportsystemer, såsom tog og bus, samt rejsetiden ved implementeringen af det planlagte letbanesystem. På de strækninger hvor letbanesystemet skaber en ny trafikkorridor, ses de mest markante reduktioner af rejsetider på op til 15 min. Dette ses meget tydeligt i tabellen for rejser med startpunkt på Frederiksberg. Trafikmodel Analysen vha. GIS giver kun et skønsmæssigt billede af, hvor mange der er potentielle passagerer. For at få et mere detaljeret billede af antallet af passagerer der kan forventes at benytte letbanen, er der blevet anvendt en trafikmodel. Til dette er brugt en rutevalgsmodel fra København-Ringsted Modellen (KRM). Data der omfatter sporvognstype, køreplaner for alle transportformer, skiftestræk og forbindelse til zonerne indlægges. Det skal her nævnes, at
7 busruterne ikke er blevet omlagt for at tilpasse sig letbanens linieføring. Herefter haves et resultat, der giver et fingerpeg om, hvor mange brugere, der kan forventes at benytte letbanen. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Passagervoluminer på letbane Skulle det vise sig, at et stop absolut ingen passagerer tiltrækker, kan dette stop fjernes, og modellen kan køres igen. Belastningen af de enkelte strækninger beregnes også som det fremgår af ovenstående figur. Af figuren fremgår det, at der i morgenmyldretiden kan forventes en stor mængde passagerer på den centrale del af letbanen igennem den indre by. Belastningen er så stor, at kapacitetsgrænsen for letbanen nås. Beregningerne viser, at størstedelen af passagererne på letbanen bliver taget fra busserne, hvilket var forventet. Samtidig sker der en tilvækst i antallet af passagerer til S-tog, hvorved det konkluderes, at letbanen har en positiv tilbringereffekt på S-banenettet, hvilket er meget sandsynligt, da letbanen er bundet godt op til S-banen. Økonomi Økonomien er ofte det punkt der fortæller om et projekt skal gennemføres eller ej. I dette indlæg ses udelukkende på investeringsomkostningerne. I projektet er dog skelet til de mere samfundsrelevante omkostninger. For investeringsomkostninger er priserne for de enkelte tracétyper bestemt (eget, blandet eller kollektivt), og en pris for ledningsomlægning er herefter tilføjet. Dette giver priserne pr. strækning som de fremgår af følgende tabel.
8 Strækning Antal stationer Pris [mio. kr.] Længde [m] Pris/km [mio. kr. /km] Enghave Trianglen , Trianglen KVL via Svanemøllen ,2 Trianglen KVL via Panum 7 285, ,1 KVL Frederiksberg 2 33, ,7 Frederiksberg st. Enghave st. via Platanvej 4 206, ,0 Frederiksberg st. Enghave st. via Valby 8 439, ,4 Vendespor og depotspor 0 75, ,2 Totaler , ,8 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Strækningspriser Dette giver en samlet pris for anlæggelse af letbanens infrastruktur. Hertil kommer en udgift til rullende materiel samt anlæg af depot og værksted svarende til ca. 1,5 mia. kr. Sammenlagt løber denne investering op i 3,9 mia. kr., hvilket giver en kilometerpris på 119 mio. kr.. Konklusion Der er et tydeligt behov for en letbane i København. Passagergrundlaget er tilstede idet letbanens kapacitetsgrænse nås i myldretiden. Letbanen vil i langt de fleste tilfælde give samme eller lavere rejsetid mellem to udvalgte destinationer. Dette styrker den offentlige transport i konkurrencen om passagerne og giver samfundsøkonomiske fordele. Med implementering af et centralt beliggende letbanesystem, spår trafikmodellen en fremgang i antallet af passagerer med offentlig transport. Dette vil passe fint ind i Københavns bestræbelser på at holde trafikniveauet nede. Fra en økonomisk synsvinkel er en letbane en meget stor investering. Men investeringen vil styrke den kollektive transport, idet passagerne når hurtigere frem til deres mål, og rejsende generelt vil få en bedre rejseoplevelse. Samtidig kan anlægsfasen bruges til byforskønnende tiltag.
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereRegeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.
Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereNyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereOversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011
Læs merePendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT
Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet
Læs mereMetro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet
Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs merehøjklasset busbetjening
+ way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereTo nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU
To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereDato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager
Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. november 2015 1-70-3-15 Ole Sørensen os@midttrafik.dk 20 51 70 46 Nyt standsningssted i Thorsager Nærværende notat er udarbejdet som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte
Læs mereUDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm
UDKAST Københavns Kommune Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse NOTAT 17. juni 2011 ph/mm Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Fremkommelighedsanalysen... 3 3 Stoppesteder... 3 3.1 Brugerønsker...
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereMere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.
Mere Metro Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.dk Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Resumé I dette paper
Læs mereKøbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune
Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereFremtidens kollektive transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?
Læs mereNyt Bynet i Bispebjerg
Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereNyt Bynet i Frederiksberg Kommune
Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Frederiksberg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNotat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017
Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 På Teknisk Udvalgs møde den 12. september var der foretræder fra Beder- Malling, Hasle og Gellerup
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereNyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Vanløse 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereAnalyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved
Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs mereFølsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter
Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Jonas Lohmann Elkjær Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 27. august 2007 Disposition
Læs mereNye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger
Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereFremkommelighedspuljen 6. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereIndhold Det nye bynet for busser i Gladsaxe Kommune og hovedstadsområdet. 3 Se din nye rute... 3 De nye og omlagte ruter i Gladsaxe Kommune...
Det nye bynet 2019 M3 Cityringen (den røde cirkel) i København har følgende 17 stationer, hvoraf de 15 er nye: 1. Aksel Møllers Have 2. Nuuks Plads 3. Nørrebros Runddel 4. Nørrebro 5. Skjolds Plads 6.
Læs mereMichael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +
Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereNyt Bynet i Brønshøj- Husum
Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereNotat om Letbanen - der bør føres gennem DTU
Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereBusomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune
Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN
Læs mereBilag: Forslag til busomlægninger, stoppestedsoprettelser og stoppestedsflytninger
KØBENHAVNS KOMMUNE forvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag: Forslag til busomlægninger, stoppestedsoprettelser og stoppestedsflytninger Dette bilag beskriver forslagene til busomlægninger, stoppestedsoprettelser
Læs mereNotat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg
FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereRentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet
Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Effekter af de nye baner på busdriften Nicolai J. Maltesen, cand.scient.oecon, NIRAS Indledning Der har i de
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereUdbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 17-08-2017 Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen Ikke-teknisk resumé Dette notat
Læs mereIndholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.
Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre
Læs mereDer er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.
Notat Dato: 16.12.2016 Projekt nr.: 1005809 T: +45 3373 7147 E: maa@moe.dk Projekt: Aarhus Letbane Etape 2 Emne: Oplandsanalyse Notat nr.: 1 Rev.: 2 1 Indledning Der er gennemført en oplandsanalyse til
Læs mereLet at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012
Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereByudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3
Læs mereIndhold Nedlagte stoppesteder i Nyt Bynet Afstand til stoppesteder og stationer før og efter Nyt Bynet... 8
Notat Til: Københavns Kommune Sagsnummer Sagsbehandler MVN Direkte +45 36 13 15 78 Fax - mvn@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. marts 2018 Fladedækning i Københavns Kommune i
Læs mereNyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave
Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Vesterbro/Kgs. Enghave 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereNotat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune
Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereLETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren
LETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren Jonas L.E. Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 28. august 2006 Disposition Baggrund Analyser Trafikale effekter Økonomi
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mere