Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Anæstestiafsnit, Regions Hospital Viborg Udarbejdet marts

2 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Anæstesi- og operationsafsnittet: Afdelingen ledes af en ledende anæstesioverlæge og en oversygeplejerske. Afdelingsledelsen har i fællesskab ansvaret for den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Afsnittet er opdelt i 3 specialegrupper GUK (gynækologi, urologi, karkirurgi) KIR (endoskopi, mammae, organkirurgi) og ORT (ren ortopædkirurgi) med hver sin afdelingssygeplejerske, for såvel operations- og anæstesiafsnittet, som er ansvarlige overfor afdelingsledelsen. Udover anæstesi- og operationsafsnittet er der i den fælles ledelse på Plan 5 tilknyttet følgende afsnit: Intensiv-/opvågningsafsnittet Dagkirurgisk enhed Sterilcentralen Lægegruppen af anæstesiologer Sekretærer Afsnittet er beliggende på Regionshospitalet Viborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt: Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, Patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger vælg Anæstesiologisk- og operationsafdelingen. På anæstesi- og operationsafsnittet er der ansat 3 kliniske sygeplejespecialister, 10 social- og sundhedsassistenter, ca. 100 sygeplejersker på operationsafsnittet, ca. 60 anæstesisygeplejersker og 22 serviceassistenter. Alle samarbejder med hinanden, samt med afsnittets læger anæstesiologer og kirurger indenfor de enkelte specialer om at sikre den bedst mulige pleje og behandling til patienterne. Der er tæt tværsektorielt samarbejde med stamafdelingens læger, plejepersonale, sekretærer. Derudover samarbejder vi med bioanalytikere, klinisk immunologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, sårsygeplejersker, patologisk afdeling, mikrobiologisk afdeling, ambulatorier, fødeafsnittet, mammae kirurgisk center, patienthotel og skadestue. På den enkelte operationsstue arbejder vi i et tæt tværfagligt team med kirurger, anæstesilæger og serviceassistenter. I dette teamsamarbejde indgår også et tæt samarbejde med dagkirurgisk afsnit, opvågning- og intensiv afsnit 2

3 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Der modtages patienter døgnet rundt med behov for anæstesi og operation. Vi er inddelt i 3 specialer, som modtager forskellige patientkategorier. GUK- gruppen modtager: gynækologiske, urologiske, karkirurgiske og tandpatienter. Organ- gruppen modtager: organkirurgiske og mammaekirurgiske patienter. Ortopæd-gruppen modtager: ortopædkirurgiske patienter. Desuden varetages anæstesier i forbindelse med CT, MR scanning og DC- konvertering. Anæstesiafdelingen varetager også akutte funktioner, hvilket indbefatter traumemodtagelse, kald fra akut medicinsk team, hjertestopkald og kald til akut dårlige børn. Anæstesiafsnittet modtager både elektive og akutte patienter. Afdelingen modtager også patienter fra andre hospitaler. De kliniske problemstillinger kan være: Observation og sygepleje til patienter med behov for respiratorisk støtte. Observation og sygepleje til patienter med kredsløbssvigt. Observation og sygepleje til patienter med sepsistilstand. Observation og sygepleje til den bevidsthedspåvirkede patient. Observation og sygepleje til patienter der har gennemgået en større operation f.eks reoperationer Observation og sygepleje til patienter med påvirket nyrefunktion. Sygepleje til patienter og pårørende i krise. Kommunikation og observation af den vågne eller sederede patient. Etablering af tillidsfuld korttidskommunikation. Sygepleje til patienter og pårørende i forbindelse med ophør af udsigtsløs behandling. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient- og evt. pårørendeinvolvering samt din faglig viden herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. I den klinisk beslutningstagen bruger du ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. Derudover er der fokus anatomi og fysiologi, sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Sygeplejen baserer sig på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at udvikle sygeplejen. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: Fastende patienter patienter med ernæringsproblematikker f.eks. høj/lav BMI Anlæggelse af ventrikelsonde Diabetes Udskillelse: Udskillelse inden anæstesi Indgift af væske peroperativt KAD anlæggelse i forhold til operation/anæstesi 3

4 Respiration: Overtagelse af patientens respiration Understøtte patientens respiration Observationer af respiration Hud og slimhinder: Patienter der er i risiko for udvikling af decubitus Beskyttelse af slimhinder under anæstesi fx. øjne Forebyggelse af tryk fra diverse slanger, ledninger og tuber Lejring under operation/anæstesi Temperaturregulering: Observation af temperatur under anæstesi Forebyggelse af temperaturtab Kredsløb: Patienter med kredsløbsproblemer (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi...) Observation af kredsløb under anæstesi Understøttelse af patientens kredsløb Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: -perioperativ sygepleje fx. hygiejne, korttidskommunikation, og andre observationer Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden Metoder i klinisk praksis 4

5 På operations- og anæstesiafsnittet kan den studerende se eller anvende nedenstående kliniske metoder: Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering EPJ (Elektronisk patientjournal til dokumentation af sygeplejen) Anæstesiskema VAS-Score Sygeplejefaglig refleksion Undervisning og vejledning kollegialt Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Kliniske retningslinjer, e-dokumentation Patientsikkerhed, Sikker kirurgi tjek liste og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet 5

6 Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om dekliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC undervisere Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6