Notat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign
|
|
- Tilde Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. marts 2018 Jørgen L.S. Hansen Institut for Bioscience Rekvirent: Det faglige koordinationsudvalg, Marin Antal sider: 10 Faglig kvalitetssikring: Henrik Fossing Kvalitetssikring centret: Poul Nordemann AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Udfordringer omkring DKI-beregning ved aggregering af data fra Haps-prøver 4 Problemstilling omkring inddragelse af saltholdighedsdata i DKI beregningen 8 Problemstilling omkring sammenligneligheden af prøvetagningsredskaber og forskellige prøvetagningsarealer 9 Litteratur 9 2
3 Baggrund Det marine Fagdatacenter (M-FDC) afholdt den 30. november 2017 en workshop indenfor blødbundsfaunaanalyser og miljøkvalitetsindeks med særligt fokus på fejlkilder og usikkerheder ved prøvetagning og sortering af blødbundsfauna udført i henhold til gældende retningslinjer (TA M19 Blødbundsfauna) samt om usikkerheder ved aggregering af data i forbindelse med beregning af det danske kvalitetsindeks (DKI). EU s vandrammedirektiv (2000) betyder, at DKI får stor betydning ved vurderingen af miljøtilstanden i det danske havmiljø, idet dette indeks er miljøindikator for kvalitetselementet blødbundsfauna og kun to andre indices (ålegræssets dybdegrænse og klorofylindholdet) indgår p.t. (primo 2018) i Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA ). Formålet med workshoppen var at identificere, hvilke procedurer i overvågningssprogrammet for blødbundsfauna (NOVANA ), der er særlig kritiske for datakvaliteten herunder usikkerhedsbestemmelse og reproducerbarhed af resultater. Disse procedurer blev præsenteret og diskuteret for alle trin i overvågningen fra prøvetagning i felten, artsbestemmelse og optælling af blødbundsfaunaen i laboratoriet, beregning af DKI og til den endelige analyse af miljøtilstanden. På workshoppen blev problemstillingen omkring sammenlignelighed mellem danske blødbundsfaunadata og blødbundsfaunadata fra vores nabolande (Sverige og landene omkring Nordsøen) også berørt, da sammenlignelighed er en forudsætning for at kunne anvende DKI på tværs af landegrænser og direktiver (Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Havstrategidirektivet). Det marine Fagdatacenter afholdt i 2014 en interkalibrering af blødbundsfauna med fokus på artsbestemmelse (Hansen m.fl. 2014). Resultatet af denne interkalibrering viser, at artsbestemmelse i sig selv ikke er den eneste fejlkilde, der påvirker beregningen af DKI. Resultaterne fra dengang viser også, at der tilsyneladende overses dyr i forbindelse med prøvesorteringen fejl, der kan forekomme, selvom den teknisk anvisning følges, og som ikke kan imødegås selv ved en revision af denne og heller ikke opdages i forbindelse med FDC s kvalitetssikringen af data. På baggrund af 2014-interkalibreringen anbefalede M-FDC dengang, at der sikres et stærkt faglig miljø særligt omkring sortering, optælling og artsbestemmelse af blødbundsfaunaen, og at de tilknyttede konsulenter jævnligt gennemfører gensorteringer og dobbeltbestemmelser af prøver. Betydningen af omtalte fejlkilder på beregningen af DKI er diskuteret i Hansen m.fl. (2014), som konkluderer, at fejlkilderne har en betydning for det beregnede DKI, omend DKI dog er mere robust end andre diversitetsmål som f.eks. artsantallet i en prøve eller Margalefs indeks. I erkendelse af, at de fejlkilder, der blev identificeret ved 2014-interkalibreringen, ikke umiddelbart kan elimineres, fokuserede workshoppen i november 2017 på andre fejlkilder og begrænsninger ved anvendelsen af DKI i en bredere sammenhæng (beskrevet ovenfor). På denne baggrund har det faglige koordinationsudvalg rekvireret dette notat, der giver en kort opsummering af problemstillinger og anbefalinger, som workshoppen ledte frem til. 3
4 Udfordringer omkring DKI-beregning ved aggregering af data fra Haps-prøver Ifølge TA M19 aggregeres data fra Haps-prøver fra et område med blødbundsfauna (typisk 42 prøvetagningspositioner med hver en enkel delprøve) i puljer fra 5-7 prøver forud for beregningen af DKI. Den historiske begrundelsen for denne aggregering af data er, at DKI blev udviklet parallelt med tilsvarende miljøkvalitetsindeks i de øvrige nordiske lande. For at kunne sammenligne og anvende fælles datasæt landene imellem var det først og fremmest nødvendigt med et prøvetagningsareal på samme størrelse: 0,1 m 2, og derfor blev der oprindeligt forud for beregningen af DKI foretaget en aggregering af 7 Haps-prøver hver med et overfladeareal på 0,0143 m 2. Disse Haps-prøver var taget som replikater, altså punktstationer hvor hver prøve refererede til en og samme position, DKI (Josefson m.fl. 2009). I forbindelse med overvågningen af vandområderne blev DKI-beregningsproceduren imidlertid overført til det bundfaunaprøvetagningsprogram, som blev indført med NOVA-programmet i 1998, hvor der tages én prøve på individuelle positioner (dvs. beregning af DKI-indekset sker ud fra puljer af prøver der stammer fra forskellige prøvetagningspositioner). Den oprindelige anbefaling for NOVA-programmet var, at prøvetagningsområderne blev lagt indenfor mindre og homogene områder (Jensen 1998), men med tiden er der blevet indsamlet blødbundsfaunaprøver over meget forskellige arealer for det enkelte prøvetagningsområde, og prøvetagningen sker i mere eller mindre homogene områder. For eksempel tages enkeltprøverne i Odense Fjord og Ringkøbing Fjord over hele fjordarealet, mens prøvetagningsarealet kun dækker et lille område i f.eks. Vejle Fjord og Aarhus Bugt. Størrelse på prøvetagningsarealet får derfor ofte også betydning for, hvor heterogen bunden er og dermed, hvor forskelligartet bundfaunasamfundet kan forventes at være. Udfordringen med aggregering af data ved beregningen af DKI er, at Shannon-diversiteten, der indgår i DKI-beregningen, kommer til at afhænge af den måde, hvorpå data fra de mange enkeltprøver aggregeres. Jo mere forskelligartet bundfaunaen er indenfor et prøvetagningsområde, desto større betydning har aggregeringsmetoden for resultatet (altså hvordan man vælger at pulje prøverne). Der vil altid være forskel i artssammensætning mellem de enkelte prøver indenfor et prøvetagningsområde. Man betegner denne forskel som beta-diversiteten, som betyder, at det samlede artsantal stiger jo flere prøver, der puljes (dvs. data, som aggregeres). Dette fremgår af de klassiske art-areal kurver (Figur 1). Jo mere forskelligartede prøverne er, desto mere stiger artsrigdommen med antallet af prøver. Forskellen mellem artsrigdommen i enkeltprøverne afhænger derfor af, hvor heterogen havbunden er indenfor prøvetagningsområdet (det samme gælder for alle andre miljøforhold, der har betydning for blødbundsfaunaen). Alt andet lige betyder det, at jo større et prøvetagningsområde er, desto flere forskellige bundtyper og bundfaunasamfund forventes repræsenteret i samling af prøver. Når data efterfølgende aggregeres fra 7 oparbejdede bundfaunaprøver bliver Shannon-diversiteten højest i de aggregeringer, der repræsenterer de mest forskellige prøver. Dermed er der en risiko for, at måden, hvorpå data aggregeres, influerer på Shannondiversiteten og dermed på den beregnede værdi af DKI, hvilket er kritisk i forhold til objektiviteten af miljøkvalitetsindekset. M-FDC har tidligere påpeget denne problematik, hvor blødbundsfaunastationer er udlagt i områder med store gradienter i de fysiske forhold (dvs. udpræget heterogene områder). Derfor har M-FDC også anbefalet, at data fra enkeltprøver så vidt muligt aggregeres efter mest sammenlignelige fysiske forhold, hvilket dog oftest er 4
5 udfordret, fordi de nødvendige fysiske data ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at kunne foretage en sådan objektiv aggregering. Tabel 1 og 2 viser et eksempel på betydningen af prøvetagningsarealet i Nordsøen for beregningen af bl.a. artsantal og DKI. Tabel 1 viser det fundne artsantal ved at aggregere data fra 7 Haps-prøver fra samme område (A-G) og 7 Haps-prøver fra 7 forskellige områder (prøvenummer 1-7). De data, der er aggregeret fra prøver med samme prøvenummer fra områderne A-G, repræsenterer 7 forskellige områder (hele Nordsøen) og giver et næsten dobbelt så stort artsantal, en højere Shannon-diversitet og en højere værdi for DKI sammenlignet med gennemsnittet for de 7 Haps-prøver, hvis data er aggregeret for samme prøvetagningsområde (A, Tabel 2). Tabel 3 viser et lignende eksempel fra stationsområdet 169 ved Store Middelgrund, hvor der relativt tilfældig blev indsamlet 42 enkeltprøver i samme område. Artsantal, Shannondiversiteten, DKI og andre parametre blev herefter beregnet ud fra 7 Haps-- prøver enten ved at aggregere data fra de 7 Haps--prøver med laveste prøvetagningsnummer (1-7) eller sorteret efter prøvetagningsdybde, hvor data fra de 7 laveste dybder blev aggregeret. Her ses, at Shannon-diversiteten og DKI bliver højest, når prøver fra forskellige tilfældige dybder blandes. I begge (ekstreme!) tilfælde fås der forskellige værdier for DKI selvom, der er tale om det samme prøvemateriale, som blot aggregeres forskelligt forud for beregningen af DKI og diversitetsindeks. Ikke alene aggregeringen af data kan fører til usikkerheder omkring resultaterne af blødbundsfaunaanalyserne. Data, der aggregeres på baggrund af flere analyserer fortaget af forskellige analytikere, kan på tilsvarende vis give en lidt højere Shannon-diversitet end gennemsnittet for hver enkelt analytiker. Dette forklares ved, at analytikerne registrerer nogle af arterne forskelligt eller i forskelligt omfang overser dyr. Figur 1. Antal arter mod kumuleret prøveantal (antal Haps--prøver) fra bundfaunaprøvetagningsområder samplet i Højre figur viser et eksempel på hvor forskelligt kurveforløbet kan være (fra havrapport 2017, Hansen m. fl. 2018). Bemærk at antallet af arter i de kystnære områder (rød kurve) er mindre end i åbne vandområder (blå kurve) og derfor kan det sande antal arter i kystnære områder beregnes ved et færre antal Haps-prøver. For at undgå at beregningen af DKI kommer til at afhænge, hvordan data fra 7 Haps-prøver aggregeres og af stationspositioner, hvis prøvetagningsprogrammet i fremtiden revides, anbefaler M-FDC, at DKI fremadrettet beregnes for hver enkelt Haps-prøve, og at dette beskrives i de tekniske anvisninger ved en revision af beregningsmetoden for DKI. Fordele og ulemper ved denne procedureændring er: 5
6 Ulemper: Beregning af DKI på en enkelt prøve vil give en anden værdi end en tilsvarende værdi beregnet for aggregerede data fra fx 7 Haps-prøver. Det er nødvendigt at ændre grænserne for de forskellige klassifikationer af miljøets tilstand og genberegne DKI for et stort antal prøvetagninger for på den måde at kalibrere de to beregningsmetoder. Det er ikke undersøgt, hvilken rolle prøvetagningsarealet på 0,0143 m 2 vs. 0,1 m 2 har (se 1.4 nedenfor) Fordele: Det er kun data, der aggregeres og ikke blødbundsfaunaprøver). Derfor kan begge beregningsmetoder bruges således, at fx tidsserier kan fortsættes. Det vil være muligt at beholde dele af tidsserier, hvis f.eks. nogle prøvetagningspositionerne i et prøvetagningsområde flyttes. Der opnås bedre sammenligningsgrundlag på tværs af prøvetagningsområder, idet DKI ikke er influeret prøvetagningsarealet, da data ikke aggregeres. Den nye beregningsmetode vil i højere grad ligne de metoder, der anvendes i Danmarks nabolande, hvor miljøkvalitetsindeks bliver beregnet på enkeltprøver om end prøvetagningsarealet ikke er sammenligneligt. Ved brug af den nye beregningsmetode vil konsekvenserne ved at flytte en eller flere stationer indenfor et område være begrænsede. Hvis en station i et prøvetagningsområde fx flyttes, vil bl.a. DKI alene bero på forskellene mellem de(t) tidligere og nuværende prøvetagningssted(er) og ikke af, om prøvetagningen, samlet set, er blevet mere eller mindre spredt indenfor området. Den nye beregningsmetode vil forhindre det artefakt, at DKI kan blive højere, hvis data aggregeres fra prøver bestemt af flere analytikere i modsætning til blødbundsfaunaprøver, der er oparbejdet af én analytiker. 6
7 Tabel 1. Artsantallet i 7x7 enkeltprøver fra 7 forskellige prøvetagningsområder i Nordsøen 2016 (A-G). Nederste række (S intern agg.) viser det aggregerede antal arter i 7 prøver fra samme område. Høje søjle (S extern agg. ) viser det samlede antal arter aggregeret fra 7 prøver med samme prøvenummer, men indsamlet i 7 forskellige områder. Det gennemsnitlig antal arter i en enkelt prøve (S) er 9,4. Det gennemsnitlige antal arter i 7 prøver fra samme område (S intern agg. ) er 29,6. Det gennemsnitlige antal arter i 7 prøver fra forskellige områder (S extern agg. ) er 44,3. S intern er højere end S, fordi prøverne indenfor et område er forskellige. S ekstern er højere end S intern fordi områderne er forskellige. Selvom det er det samme antal prøver, som aggregeres (7), så er S ekstern meget højere end S intern, fordi S ekstern beskriver den variation, der er i bundfaunasamfundet i både den store skala (Nordsøen) og den lille skala (prøvetagningsområdet med 42 prøver). Nordsø 2016 A B C D E F G DMU1025 DMU1026 DMU1027 DMU1044 DMU1046 DMU1047 DMU1048 S extern agg S intern agg. (1-7) Tabel. 2. Artsantal, diversitetsindeks, AMBI og DKI beregnet ved aggregerings af data fra puljer af 7 Haps-prøver indsamlet fra samme område (Område A, Tabel 1) og puljer af 7 Haps-prøver hver især bestående af prøver indsamlet fra 7 forskellige områder (f.eks. prøvenummer 1 fra områderne A-G, Tabel 1). Bemærk forskellen for Shannon-diversiteten og DKI mellem de forskellige aggregeringsmetoder. Aggregerede data fra samme områder Standard dev. Aggregerede data fra 7 forskellige områder Standard dev. S artsantal N indivtal Margalefs D 5,35 0,90 7,74 1,22 Eveness E 0,60 0,20 0,62 0,09 ES 10 5,12 1,69 5,47 0,91 Shannon 2 2,85 0,88 3,35 0,55 Lambda 0,67 0,20 0,77 0,08 AMBI 1,38 0,10 1,39 0,10 DKI 0,68 0,09 0,74 0,06 Tabel. 3. Beregnede værdier for artsantal, diversitetsindeks, AMBI og DKI beregnet som gennemsnitsværdier af data fra 7 Haps-prøver for stationsområdet 169 ved Store Middelgrund i Kattegat. Værdierne repræsenterer data, der er aggregeret efter prøvetagningsnummer (1-7, antaget for værende indsamlet tilfældigt!) og sorteret efter dybde, hvor data fra laveste 7 dybder er valgt. Bemærk forskellen for Shannon-diversiteten og DKI mellem de forskellige aggregeringsmetoder. St. 169 Aggregeret kronologisk Standard dev. Aggregeret dybde Standard dev. S artsantal 44, N individtal Margalefs D 8,21 2,87 8,15 3,28 Eveness E 0,79 0,12 0,77 0,07 ES 10 7,21 1,4 6,91 0,84 Shannon 2 4,23 0,88 4,05 0,68 Lambda 0, ,88 0,06 AMBI 0,81 0,8 1,06 0,48 DKI 0,90 0,09 0,87 0,06 7
8 Problemstilling omkring inddragelse af saltholdighedsdata i DKI beregningen Ved den nuværende beregning af DKI (DKI v.2) indgår bundvandets saltholdighed på prøvetagningsstedet. Der bliver dermed grundlæggende taget højde for de naturlige forskelle, der er i biodiversiteten i danske farvande begrundet i varierende saltholdighed. Det øger DKI s generelle anvendelse, og det vurderes som en betydelig styrke i forhold til andre miljøkvalitetsindeks. M-FDC anbefaler derfor, at det præciseres, hvilken værdi der anvendes som standardsalinitet i forbindelse med DKI-beregningen, dvs. om det er middelværdi, median, maksimum, percentil osv.). Dette kunne eksempelvis bestå i en fastværdi (målt eller modelleret), som anføres i ODA sammen med øvrige stationsdata således, at beregninger sker på et helt ensartet grundlag eksempelvis som gjort i Hansen og Blomqvist (2018) (Figur 2). Figur 2. Bundsalinitet modelleret for danske og svenske bundfaunastationer i Kattegat (fra Hansen og Blomkvist 2018). 8
9 Problemstilling omkring sammenligneligheden af prøvetagningsredskaber og forskellige prøvetagningsarealer Artsantallet stiger med antallet af Haps-prøver og prøvearealet (Fig. 1). Det er imidlertid ikke undersøgt, hvilken forskel det gør for artsantallet, om det samme areal opnås ved én stor prøve (fx. 0,1 m 2 van Veen-prøve) eller ved at aggregere 7 mindre Haps-prøver á 0,0143 (i alt 0,100 m 2 ), der er taget på samme sted (punktstation, hvor delprøverne f.eks. er adskilt med <100 meters afstand). Problemstillingen er særlig relevant, når danske bundfaunadata skal sammenlignes (interkalibreres) med bundfaunadata fra vores nabolande, hvor man netop anvender van Veen/Smith McIntyre grab som prøvetagnings redskab. Antagelsen er, at det prøvetagningsareal, som opnås ved at aggregere flere delprøver generelt har den højeste artsrigdom, og at denne forskel øges, jo længere afstand der er mellem enkeltprøverne. Ved at gennemføre disse undersøgelser er det M-FDC s forventning, at det samlet set vil blive betydeligt nemmere og entydigt at sammenligne danske resultater med de øvrige lande omkring Nordsøen og med Sverige (Kattegat og Østersøen) i forbindelse med regionale assessments af de åbne havområder. M-FDC anbefaler derfor, at der gennemføres en sammenligning af prøvetagningsredskaber med et prøvetagningsareal på hhv m 2 (Haps) og 0,01 m 2 (van Veen eller lign.) i Nordsøområdet mht. beregning af DKI og diversitetsmål. Endvidere anbefaler FDC, at der gøres forsøg med en Smith-McIntyre grab, som anvendes med gode resultater i Sverige. Litteratur Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Josefson, A. (2014) Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 93. EU s vandrammedirektiv (2000). Se Hansen, JLS., Josefson, A. B., Lundsteen, S, Norden Andersen, O. G., Fossing, H. & Møller, B. L. (2015): Interkalibrering af NOVANA blødbundsfaunaanalyser Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Hansen, JLS. & Blomqvist, M. (2018). Effekt af bundtrawling på bundfaunasamfund i Kattegat - undersøgt med forskellige bundfaunaindeks baseret på NOVANA-overvågningsdata. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Hansen JLS, Josefson AB (2014) Teknisk anvisning for blødbundsfauna, TA-19. Jensen JN Bundfauna. Kapitel 13, NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning. Kaas og Markager Eds. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser pp Josefson AB, Blomqvist M, Hansen JLS, Rosenberg R, Rygg, B Assessment of marine quality change in gradients of disturbance: Comparison of different Scandinavian multi-metric indices. Mar. Poll. Bull. 58:
10 10 NOVANA Se Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA) (
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereEFFEKT AF BUNDTRAWLING PÅ BUND- FAUNA-SAMFUND I KATTEGAT
EFFEKT AF BUNDTRAWLING PÅ BUND- FAUNA-SAMFUND I KATTEGAT Undersøgt med forskellige bundfaunaindeks baseret på NOVANA-overvågningsdata Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereNotat om effekter af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i de indre danske farvande
Notat om effekter af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i de indre danske farvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. januar 2015 Jørgen L.S. Hansen Institut for
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereVurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger
Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Fødevarestyrelsen har i mail
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereKvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA
Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser
Læs mere0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereOpdatering af iltsvindsmodel
Opdatering af iltsvindsmodel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. september 2017 David Rytter, Jacob Carstensen & Jens Würgler Hansen Institut for Bioscience Antal sider: 13 Faglig
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereKonsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning
Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereKommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 1.1 Kystvande
Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 1.1 Kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Dorte Krause-Jensen (ålegræs), Jacob Carstensen (ålegræs, fytoplankton,
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM
Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM NOTAT Notat om DHI s rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet Bo Riemann Forskningschef Dato: 22. december
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereDNA analyse af mulige odderekskrementer
DNA analyse af mulige odderekskrementer indsamlet på Sjælland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. august 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereModtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Cordula Göke og Ciarán Murray Dato: August 2012
Læs mere. M I L J Ø M I N I S T E R I E T
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Danmarks Miljøundersøgelser Evalueringsnotat til Naturvårdsverket Miljöövervakningsenheten Sammenfatning af revision af marine dataværter i Sveriges nationale overvågningsprogram
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereNotat om udpegningsgrundlag for evt. beskyttede områder i Kattegat
Notat om udpegningsgrundlag for evt. beskyttede områder i Kattegat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. august 2013 Jørgen L. S. Hansen, Karsten Dahl, Alf Josefson, Cordula Göke
Læs mere