Har patienter med vestibularis neurit problemer med svimmelhed i hverdagen efter endt behandling?

Transkript

1 Har patienter med vestibularis neurit problemer med svimmelhed i hverdagen efter endt behandling? - En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af 33 patienter med vestibulær neurit Do patients with Vestibular neuritis have problems with dizziness in everyday life after treatment? - A questionnaire study of 33 patients with vestibular neuritis VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Århus Bachelorprojekt Januar 2014 Forfattere: Frederik Hestehave Kristensen, Thomas Christensen og Erik Hausted Larsson Vejleder: Fysioterapeut og Cand.scient.san, stud. ph.d Nanna Rolving Rasmussen Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/5 1961".

2 Resume Baggrund: Svimmelhed er stort problem som har både store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Vestibulær svimmelhed er især et stort problem da symptomerne er mere voldsomme og oftest foregår over længere tid. Der er svagt belyst hvorvidt eller i hvilken grad patienter med vestibularis neurit har gener efter endt behandling. Formål: Formålet med undersøgelsen er at afdække hvorvidt patienter med vestibularis neurit stadig har gener i hverdagen. Yderligere vil det undersøges i hvilken grad vestibulær rehabilitering bliver tilbudt disse patienter og om det vil mindske eventuelle gener i hverdagen. Materiale og metode: Projektet blev opsat som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Dizziness Handicap Inventory (DHI) og et supplerende spørgeskema blev sendt med post til 43 informanter. 33 informanter diagnosticeret af ØNH- læge med vestibularis neurit og blev inkluderet i undersøgelsen. Resultater: Den gennemsnitlige DHI score var 28. Undersøgelsen fandt at 39,4 % (n=13) af informanterne havde moderat eller alvorlig symptomer 1-6 måneder efter stillet diagnose. 45,5 % (n=15) af informanterne modtog ikke et tilbud om rehabilitering. Medianen af DHI score for gruppen som havde modtaget VR(n=22) var 32, mens at gruppen som ikke havde modtaget VR havde en median på 20 (n=11) i DHI score. Konklusion: Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes at patienter med VN stadigvæk har gener i hverdagen i for af svimmelhed efter endt behandling. Dog eksistere der mange fejlkilder og resultaterne er ikke pålidelige. Ligeledes kan der konkluderes at 45,5 % ikke har modtaget tilbud om VR i forbindelse med deres behandling. Perspektivering: Denne opgave har sat yderligere fokus på en mindre belyst sygdom og patientgruppe samt forhåbentlig medvirker til en forbedret behandling af patienter med vestibularis neurit. Derudover kan der med øget fokus på VR blive klarlagt, hvad fysioterapeuter kan bidrage med til denne gruppe. Sidst vil det være relevant at opfordre lægerne at være mere stringente i behandling af patienter med Vestibularis neurit ved altid at inkludere vestibulær rehabilitering. Nøgleord: Vestibularis Neurit, Svimmelhed, Dizziness Handicap Inventory (DHI), Vestibulær rehabilitering og Fysioterapi. 1

3 Abstract Title: Do patients suffering from Vestibular neuritis have problems with dizziness in everyday life after treatment. Background: Dizziness has consequences both individually and for the society. Vestibular dizziness is especially a problem because of the affecting symptoms and long lasting affection. There is little knowledge about if or how much patients are affected by Vestibular neuritis after treatment. Objective: The purpose of this study was to uncover if people with Vestibular neuritis still where affected in everyday life. Furthermore the degree of vestibular rehabilitation being offered too patients was investigated and whether the group had less discomfort in everyday life. Material and methods: The project is created as a quantitative study through a questionnaire. Dizziness Handicap Inventory (DHI) and an additional questionnaire were sent by mail to 43 informants. All informants have been diagnosed with Vestibular neuritis by a doctor in Otorhinolaryngology. 33 informants were included in this study. Results: The average DHI score was 28. The study found that 39, 4 % (n=13) of the informants had moderate to severe symptoms 1-6 months after diagnosis. 45, 5 % (n=15) of the informants did not receive an offer of Vestibular rehabilitation. The median score for the group who did receive vestibular rehabilitation (n=22) was 32, while the group who didn t receive had a median score of 20 (n=11). Conclusion: Vestibular neuritis still affects patients 1-6 months after treatment. Though there are too many errors in this study to find the results reliable. It is also concluded that 45, 5 % of the informants have not received an offer of vestibular rehabilitation while treated at the doctor. Perspective: It s our hope that this study will contribute to a better treatment in the future for these patients. Additionally it will hopefully increase focus on what physiotherapist can contribute with in treatment of people with vestibularis neuritis. It is relevant to encourage health personal to always include vestibular rehabilitation into the treatment of vestibular neuritis. Keywords: Vestibular neuritis, Dizziness, Dizziness Handicap Inventory (DHI), Vestibular rehabilitation and Physiotherapy. 2

4 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Abstract Indledning/Baggrund Problembaggrund Projektets formål Problemformulering Arbejdshypoteser Begrebsdefinitioner Forkortelser Litteratursøgning Søgestrategi Databaser Litteraturgennemgang Teoretisk referenceramme Ørets anatomi Svimmelhed Vestibularis Neurit Behandlingsprocedurer af vestibularis neurit Vestibulær Rehabilitering DHI Metode Videnskabsteoretisk tilgang Undersøgelse design / studiedesign Spørgeskemaerne DHI Supplerende spørgeskema Dataindsamling Informanter Inklusion/eksklusion Etiske overvejelser Databearbejdning fra spørgeskemaer Resultater Svarprocent Præsentation Arbejdshypoteser

5 7.3.1 Svar på hypotese Svar på hypotese Svar på hypotese Diskussion Metode Undersøgelse design Spørgeskemaet DHI Pilottest Inklusion og eksklusion kriterier Etiske overvejelser Dataindsamling Litteratursøgning Resultater Influerende faktorer Resultat på arbejdshypoteser Konklusion Perspektivering Overførbarhed Ansvarsfordeling Referenceliste Bilag Bilagsliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

6 1. Indledning/Baggrund 1.1 Problembaggrund Svimmelhed har store personlige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabte arbejdsdage og udgifter til behandling (Neuhauser H. K. et al., 2009). Man skelner mellem vestibulær og ikke vestibulær svimmelhed. En tysk undersøgelse gennemført på næsten 5000 voksne mellem 18 og 79 år viser at næsten 23 % havde oplevet generel svimmelhed indenfor 12 måneder. Den vestibulære svimmelhed var diagnosticeret ved 4,8 % af deltagerne. De deltagere med vestibulær svimmelhed var oftere ved læge, sygemeldt fra arbejde og følte sig mere forhindret i hverdagsaktiviteter, end personer uden vestibulær svimmelhed (Neuhauser H. K. et al., 2009). De hyppigste former for vestibulær svimmelhed er den godartede positionssvimmelhed (BPPV), vestibularis neurit (VN), fobisk postural svimmelhed og morbus Meniére (MM). Disse er alle perifere vestibulære lidelser med forskellige ætiologi og den efterfølgende sygdomsfase derfor meget varierende. BPPV har et kort sygdomsforløb med korte anfald (5 min) af svimmelhed og en kendt succesfuld behandlingsmetode i form af Epley s manøvre (Schulze & Schroeder, 2010). MM har et langt, kompliceret og uforudsigeligt forløb med længere anfald (op til 20 min) af svimmelhed, ofte er der også psykologiske faktorer involveret (Schulze & Schroeder, 2010). Fobisk postural svimmelhed har også kortvarige anfald af svimmelhed og er et følge af en anden vestibulær lidelse. VN har et relativt langt sygdomsforløb med svimmelheds anfald som varer i minutter og op til flere timer (Schulze & Schroeder, 2010). I forhold til fysioterapi er VN interessant da det kan påvirkes af en fysioterapeutisk intervention i form af vestibulær rehabilitering (VR). Litteratur og forskning viser at der er god evidens for at VR har en positiv effekt i behandlingen af patienter med perifere vestibulære lidelser, herunder VN (Herdman, 2013) (Hillier & McDonnell, 2011). Der er tidligere lavet to bachelorprojekter i Danmark vedrørende VR (Rasmussen, M et. al, 2003) (Søndergaard, 2007). Da begge er flere år gamle og kun omhandler vestibulær svimmelhed og ikke VN specifikt, eksisterer der et 5

7 yderligere behov for viden om VN og rehabilitering af patienter med VN specifikt (Hillier & McDonnell, 2011). Projektidéen udspringer fra fysioterapeuter Malene Brink Rasmussen og Anne Junker som er tilknyttet den neurologiske gruppe ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Århus Universitetshospital Nørrebrogade. På baggrund af erfaringer fra praksis, havde Malene og Anne en påstand og mistanke om at patienterne med VN stadig oplevede gener flere måneder efter endt behandling. I forbindelse med et møde udtrykte Malene interesse i at få undersøgt dette nærmere vha. et bachelorprojekt. I forbindelse med mødet antydede Malene bl.a. også at behandlingen ikke altid inkluderede VR, selvom midlerne og hensigten var til stede. Efter mødet blev det valgt at undersøge Malenes problemstilling. Efter refleksioner valgte gruppen endvidere at udvide problemstillingen ved også at undersøge i hvilken grad patienter med VN blev tilbudt VR. Malene havde allerede igangsat en spørgeskemaundersøgelse hvilket blev overtaget af de fysioterapeutstuderende og modificeret for at få mulighed for at indsamle de data som vil være relevante for at kunne belyse den udvidet problemstilling. 1.2 Projektets formål På baggrund af overstående problembaggrund er formålet med projektet at undersøge omfanget af gener i hverdagen, i form af svimmelhed, hos patienter med VN. Endvidere er formålet at undersøge hvorvidt denne patientgruppe bliver tilbudt rehabilitering i forbindelse med behandlingen. 1.3 Problemformulering I hvilket omfang oplever patienter med vestibularis neurit gener i hverdagen i form af svimmelhed efter endt behandling? I hvilket omfang tilbydes patienter med vestibularis neurit vestibulær rehabilitering? 6

8 1.4 Arbejdshypoteser 1 At patienter med vestibularis neurit stadig har gener i hverdagen i form af svimmelhed efter endt behandling. 2. At patienter med vestibularis neurit ikke altid modtager et tilbud om VR. 3 At patienter der har modtaget vestibulær rehabilitering vil have en bedre score på DHI spørgeskemaet. 2. Begrebsdefinitioner I dette afsnit vil begreber anvendt i bacheloropgaven defineres. Det har til formål at give en entydig forståelse af opgaves begreber. Svimmelhed og vertigo To betegnelser for fænomenet svimmelhed. Endt behandling Herved menes efter lægens behandling er afsluttet. Vestibulær rehabilitering Ved det menes øvelser og aktivitet hvor patienten selv er aktiv med det formål at reducere symptomer af en given vestibulær perifer lidelse. Gener i hverdagen Herved menes ADL funktioner ud fra DHI spørgeskemaet. Aktiviteter i dagligdagen som f.eks. at vende sig i sengen, forværringer ved at kigge op, problemer med at færde sig i hjemmet og i det offentlige rum, samt udfører fysiske aktiviteter mm. DHI spørgeskemaet Dizziness Handicap Inventory. Et spørgeskema der har til formål at udrede en persons selvopfattet funktionsniveau af en given vestibulær sygdom. Spørgeskemaerne Ved det menes DHI og det tilhørende supplerende spørgeskema med uddybende spørgsmål bestående af 8 spørgsmål omhandlende baggrund og VR. Informanter Menes de personer i projektet som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Lægerne Menes speciallæger i Øre, Næse og Hals sygdomme, enten privatpraktiserende eller tilknyttet et lægehus eller læger på sygehuse i Jylland. 7

9 Sygehuse Menes Øre, Næse og Hals afdelinger på sygehusene i Jylland Projektet Menes bachelorprojekt omhandlende personer med Vestibularis neurit, udfærdiget af fysioterapeut-studerende Thomas Christensen, Erik Larsson og Frederik Hestehave Kristensen Nystagmus Her menes ufrivillige rytmiske øjenbevægelser som bl.a. kan skyldes perifer vestibulær dysfunktion. 3. Forkortelser VN Vestibularis Neurit VR Vestibulær rehabilitering BPPV godartet positionssvimmelhed (Benign paroxysmal positionel vertigo) MM Morbus Menieré ØNH Øre-, næse- og halslæge DHI Dizziness Handicap Inventory 4. Litteratursøgning 4.1 Søgestrategi Formålet med litteratursøgning er at undersøge hvilken evidensbaseret viden der foreligger for vestibulær rehabilitering samt at finde relevant teori bag vestibularis neurit. Litteratursøgning er foretaget i databaserne PubMed, CINAHL, PEDro og Cochrane. Der blev primært brugt emneord, MESH termer i PubMed og HEADINGS i CINAHL. Emneordene blev sammensat med de boolske termer, OR, AND og NOT. Emneordene blev fundet i henholdsvis PubMed s MESH bibliotek og i CINAHL s HEADING s. For at udvide søgningen blev der også brugt fritekstsøgning. Ved at bruge både emneord og fritekst opvejes ulemperne ved at bruge kun den ene. En ulempe ved at kun lave en emneordsøgning er at man er afhængig af at artiklerne blevet indekseret korrekt. Der blev også lavet en søgning med en kombination af emneord og fritekstsøgning for også at fange de artikler der måske ikke er blevet indekseret eller indekseret korrekt. Ved kun at bruge en fri- 8

10 tekstsøgning kan det blive svært at afgrænse, til at får et forsvarligt antal artikler, således blev der kun brugt en kombination af de to i søgningen. (Lindahl & Juhl, 2010). Søgningerne i CINAHL og PubMed er lavet som en struktureret blok søgning ud fra PICO- modellen, som indeholder komponenterne: Patient, intervention, comparison og outcome. Da projektidéen ikke tager udgangspunkt i at sammenligne interventioner er comparison udeladt. (Andersen & Matzen, 2010). I de mindre databaser PEDro og Cochrane er der søgt efter vestibular rehabilitation. Søgestrategi i PubMed: Figur 1 Søgeord population MESH: vestibular diseases OR MESH: vestibular neuronitis OR vestibularis neurit* OR unilateral vestibular dysfunction OR unilateral vestibular hypofunction NOT meniere* AND Søgeord intervention MESH: physical therapy modalties OR MESH: rehabilitation OR MESH: disease managment OR vestibular rehabilitation NOT Epley* AND Søgeord outcome MESH: postural balance OR MESH: dizziness OR MESH: vertigo Limits: Max 10 år gamle. Abstract tilgængelig. Artikler publicerede på engelsk, svensk, dansk og norsk. For at yderligere målrette søgningen blev NOT brugt for at udelukke interventioner (Epley s) og andre diagnoser (Menierés). (Bilag 1) 9

11 Søgestrategi CINAHL: Figur 2 Søgeord population HEADING: diseases+ OR vestibular vestibularis neurit* OR unilateral vestibular dysfunction OR unilateral vestibular hypofunction AND Søgeord intervention HEADING: physichal therapy+ OR HEADING: disease managment OR HEADING: Rehabilitation+ OR Vestibular rehabilitation AND Søgeord outcome HEADING: postural OR HEADING: vertigo OR balance, HEADING: dizziness Limits: Publiceret mellem 2003 og Abstract tilgængelig. Artikler publicerede på engelsk, dansk, svensk og norsk. (Bilag 2) Der blev ikke brugt den boolske term NOT da resultaterne var få nok til at sortere i dem manuelt. Søgningerne i PubMed og CINAHL gav henholdsvis 339 og 121 resultater. Det antal artikler fundet i PubMed var lidt flere end anbefalet (Andersen & Matzen, 2010), men da yderligere indskrænkning af søgningen ikke var mulig, blev artikler sorteret fra ud efter titel og herefter abstrakt. Med tre personer i gruppen blev arbejdsbelastningen ikke for stor. Resultatet efter søgningen i PEDro gav 68 resultater hvoraf 31 allerede var fundet i PubMed eller CINAHL. Søgningen i Cochrane gav 2 resultater hvoraf det ene var et systematisk review fra Reviewet indeholder 27 studier og 1668 patienter som sammenligner vestibulær rehabilitering med en kontrolgruppe eller andre former for intervention (Hillier & McDonnell, 2011). Til sidst blev der lavet en kædesøgning af relevante artikler som der blev refereret til i de artikler som blev brugt i opgaven, og som ikke blev fundet i den oprindelige søgning. Det gav yderligere 3 resultater (Andersen & Matzen, 2010). Der er desuden brugt litteratur fra pensumlisten fra de tidligere moduler. 10

12 4.2 Databaser De to primære databaser der er blevet søgt i, PubMed og CINAHL, er de to af de største sundhedsfaglige databaser (Andersen & Matzen, 2010). PubMed indeholder over 23 millioner artikler (PubMed.gov, 2013) bland andet fra den sundhedsfaglige database MEDLINE. CINAHL indeholder primært artikler vedrørende sygepleje, den indeholder dog også artikler der vedrører beslægtede fag, herunder fysioterapi (Andersen & Matzen, 2010). PEDro er en fagspecifik database som kun indeholder artikler vedrørende fysioterapeutiske behandlingsmetoder og evidensen for disse (Andersen & Matzen, 2010). Der blev først søgt i PubMed, herefter CINAHL og til sidst PEDro og Cochrane. Tabellen neden viser hvor mange artikler der blev inkluderet i opgaven og i hvilken database de er fundet i. Tabel 1 Database Hits Nye hits Efter titel Efter abstrakt Inkluderede PubMed CINAHL PEDro Cochrane Kædesøgning Litteraturgennemgang De artikler der er blevet udvalgt læses og vurderes ud fra nedenstående overvejelser. - Hvilken type studie omfatter artiklen? - Hvor befinder studiet sig i evidenshierarkiet? - Er studiet velafgrænset og findes der en relevant klinisk problemstilling? - Er der redegjort for inklusion- og eksklusion kriterier? - Er der blevet foretaget blinding og randomisering, hvis relevant? - Hvor mange deltagere har studiet? - Er forskellige bias blevet identificeret? - Hvilke målemetoder er anvendt? - Er resultaterne signifikante? 11

13 - Omhandler konklusionen den undersøgte problemstilling? Overvejelserne er udformet ud fra relevant litteratur (Andersen & Matzen, 2010). (sundhedsstyrelsen.dk, 2012) Med disse overvejelser er det muligt at vurdere enkelte artiklers kvalitet i forhold til om indholdet kan anvendes i opgaven. 5. Teoretisk referenceramme I dette afsnit vil projektets teoretiske referenceramme blive beskrevet. Faglig argumentation skal præsenteres for at understøtte de arbejdshypoteser som der arbejdes med i opgaven. I afsnittet vil der kun præsenteres teori som er relevant for opgaven. Ørets anatomi, svimmelhed, VN, behandling for VN, VR og teori om DHI spørgeskemaet vil blive beskrevet i afsnittet. 5.1 Ørets anatomi Øret er inddel i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. I det indre øre er der sanseorganer for både ligevægt og hørelse. De udgør således et sammenhængende ligevægtshøreorgan som hedder organum vestibulochleare (Rostgaard, J. et. al, 2011). Det ydre øre dannes af øremuslingen og den ydre øregang, som strækker sig til trommehinden. På den anden side begynder mellemøret som består af trommehulen med tre øreknogler. Disse knogler overfører trommehindens svingninger til det indre øre (Rostgaard, J. et. al, 2011). Det indre øre, som kaldes "labyrinten" i tindingebenet, indeholder receptororganerne for henholdsvis høre- og ligevægtssansen. Det indre består af en membranøs og ossøs del. Den ossøse del består af vestibulum, de ossøse buegange og sneglen. Vestibulum er "forgården" til de ossøse buegange og har en særlig betydning for ligevægtsorganet sammen med den tilhørende n. vestibularis. Ligevægtsorganet kaldes også for vestibulærapparatet. Det indre øre innerveres af n. vestibulocochlearis som består at to forskellige komponenter henholdsvis n. vestibularis som er knyttet til ligevægtssansen og n. cochlearis til hørenerven (Rostgaard, J. et. al, 2011). N. vestibularis er derefter opdelt op i 3 grene. En superior, inferior og posterior gren. Alle 3 grene forløber igennem foramen vesti- 12

14 bularis Den superior gren ender i utriculus og i ampulla ved canalis semicircularislateralis. Den inferiore gren ender i sacculus hvor den posteriore og ender og forsyner ampulla ved canalis simicircularis posterior. Den membranøse del af det indre øre består af to sække, utriculus og sacculus, tre buegange og den hindede snegl. Disse sække og buegange tilhører vestibulærapparatet og innerveres af n. vestibularis. Ud fra disse to sække hviler et sanseeepitel som indeholder de sensoriske celler som registrerer lineære rotatoriske de- og accelerationer og tyngdekraftens retning. Hvis disse celler bliver påvirket kan det forårsage svimmelhed. Figur 3 (Rostgaard, J. et. al, 2011) 5.2 Svimmelhed Svimmelhed eller vertigo defineres som enhver fornemmelse af desorientering i rummet med eller uden bevægeillusion. Man skelner normalt mellem vestibulær og ikke vestibulær svimmelhed. De fire hyppigste former for vestibulær svimmelhed er BPPV, vestibularis neurit, fobisk postural svimmelhed og MM. Svimmelhed kan også skyldes andre årsager end dysfunktioner i det vestibulære apparat. Problemer med muskler i nakken kan give cervikal vertigo. Centrale årsager til svimmelhed kan være multipel sklerose, tumor eller cerebrovaskulær sygdom i fossa posterior. Andre årsager til svimmelhed kan være ubehand- 13

15 let hypotension eller bivirkning til behandling af hypertension (Schulze & Schroeder, 2010). Den vestibulært betingede svimmelhed opdeles i en perifer form (årsag i det indre øre eller n. vestibularis) og en central form (årsag i de vestibulære kerner i hjernen eller centrale forbindelser). Den perifere vestibulære svimmelhed er den langt hyppigste (Schulze & Schroeder, 2010). Balancen opretholdes hovedsagelig gennem et samarbejde mellem tre forskellige sansesystemer: - ligevægtsorganet i det indre øre (vestibulær information) - det perifere syn (visuel information) - stillings- og trykreceptorer i bevægeapparatet (proprioceptiv information) Forstyrrelser i et eller flere af disse sansesystemer påvirker ligevægtsfunktionen, hvor der efterfølgende kan opstå svimmelhedssymptomer (Schulze & Schroeder, 2010). Svimmelhed forårsaget af vestibulær dysfunktion er et almindeligt forekommende problem. Et stort studie udført i Tyskland med 4869 voksne mellem 18 og 79 år, viser at næsten 23 % af informanterne havde oplevet generel svimmelhed indenfor de sidste 12 måneder. 4.8 % af informanterne havde oplevet svimmelhed der skyldes vestibulær vertigo (Neuhauser H. K. et al., 2009). Et andet studie gennemført i England med deltagere i alderen har mere end en ud af fem af informanterne oplevet svimmelhed indenfor den sidste måned. Halvdelen af dem der havde oplevet svimmelhed havde desuden oplevet angst og/eller fear avoidance adfærd (Yardley L. et al., 1998). 5.3 Vestibularis Neurit Symptomet svimmelhed kan skyldes en lang række sygdomme. I nogle tilfælde er svimmelheden otogen, hvilket betyder at ligevægtsorganet i det indre øre er afficeret. Dette organ er en del af det perifere vestibulære apparat, som består af buegangene, sacculus og utriculus. 14

16 Figur 4 (Lerche-Barlach, 2011) Vestibulær betinget svimmelhed er ofte ganske voldsom eftersom der foreligger en decideret bevægelsesillusion, selvom patienten er i hvile. Vestibulær svimmelhed kan både være rotatorisk og gyratorisk og følges ofte af vegetative reaktioner, som kvalme og opkast. Patienter med vestibulær svimmelhed vil som regel have nystagmus, som dog ikke altid kan ses med det blotte øje. Den hyppigst forekommende otologiske sygdom er BPPV efterfulgt af VN (Hansen, 2008). VN er en relativt sjælden sygdom og incidensen i Danmark er omkring 3.5 per personer per år (Sekitani, T et al, 1993). VN rammer oftest voksne mellem år og der er ikke nogen kønsvariation. I sjældne tilfælde kan børn også rammes af VN, hyppigst drenge (Hansen, 2008). Omkring 7 % af alle patienter som behandles for vertigo ved speciallæge er eller bliver diagnosticeret med VN (Strupp & Thomas, 2009). VN er tidligere blevet beskrevet, som enten en inflammation af den vestibulære nerve eller labyrintær iskæmi (Hansen, 2008). Nyere forskning mener at den årstid relaterede forekomst af VN, hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner og et lille antal post mortem studier, skyldes en viral ætiologi selvom evidensen ikke er fuldstændig (Strupp & Thomas, 2009). Undersøgelser har vist at det typisk er n. vestibularis superior der rammes af VN, hvorfor der i det typiske kliniske forløb ikke er tale om en total vestibulær 15

17 parese, uden en partiel unilateral vestibulær defekt (Fetter & Dichgans, 1996). Flere studier, underbygger argumentet for at det er n. vestibularis superior der afficeres ved VN, idet patienter samtidigt kan have VN og posterior buegangs BPPV (Zapala, DA. et al., 2006). N. vestibularis superior løber i en knoglekanal, som er længere og har tættere relation til knoglen end den inferiore sidegren. Derved er den mere udsat for kompression og tryk under selve inflammationsprocessen. En akut unilateral skade af det perifere vestibulære organ ændrer den neurale impulstonicitet ipsilateralt. Der skabes en ubalance mellem de to vestibulære organers fyringsrate og der vil opstå spontan nystagmus. Grunden til den spontane nystagmus er at den integrerede information signalere at hovedet undergår en kontinuerlig rotation mod den raske side. Den vestibulookulære refleks (VOR) orienterer den langsomme nystagmusfase mod den afficerede side (den mindst fyrende side) og en centralt kompenserende hurtig nystagmusfase mod den raske side (Hansen, 2008). Patienten vil derfor opleve symptomer som svær vertigo, kvalme og eventuelt opkastninger, der forværres ved bevægelse. Statiske symptomer, som er til stede i hvile, forsvinder indenfor få dage (Hansen, 2008). 5.4 Behandlingsprocedurer af vestibularis neurit Medicinsk behandling af VN består af to medicingrupper, antihistaminer og kortikosteroider (Hansen, 2008). Amtihistaminer gives i den akutte fase(1-3 dage) mod opkast og kvalme, men skal dog afsluttes så snart opkast ophører, da medicinen hæmmer central kompensation og herved forlænger sygdomsforløbet (Hansen, 2008). Kortikosteroider anbefales indenfor 3 dage fra symptomdebut (Hansen, 2008). Dette præparatvirker antiinflamatorik og formodes derfor at formindske ødemet og derved nedsætte det mekaniske pres på n. vestibularis superior. Endvidere har forsøg på rotter påvist at den centrale kompensation øges ved behandling med kortikosteriod (Hansen, 2008). 16

18 Et norsk ekspertudvalg har opsat disse 10 kriterier for hvornår kortikosteroider er indiceret (Brantberg K. et al, 2008). Kriterier som også Lægehåndbogen i Danmark henviser til (Lægehåndbogen, 2010). Figur 5 (Brantberg K. et al, 2008) 5.5 Vestibulær Rehabilitering VR er øvelser hvor patienten selv er aktiv og har som formål at reducere gener i form af svimmelhed og vertigo. VR er også med til at forbedre den funktionelle posturale stabilitet og forbedre den generelle fysiske tilstand samt at øge individets aktivitetsniveau (Herdman, 2013). Cawthorne og Cooksey var i 1944 de første til at udforme et systematisk rehabiliteringsprogram for patienter med vestibulære lidelser. De fleste former af VR der anvendes i dag er baserede på dette program eller inkluderer delelementer derfra (Corna, S. et al., 2003). De tre vigtigste elementer i disse træningsprogramer er: Habituation øvelser Anvendes til at mindske symptomer ved at systematisk fremprovokere symptomer. Øvelserne består af tilvænning til symptomfremkaldende stimuli, ved gentagne eksponeringer for disse. Intensiteten af eksponeringen for symptomerne øges gradvist. 17

19 Adaption Anvendes for at tilpasse ændringerne i det neurale respons fra det vestibulære apparat. Målet er at mindske den visuelle sløring ved hovedbevægelser. Øvelserne består typisk af gentagne hovedbevægelser, imens synet er fikseret. Sværhedsgraden øges gradvist. Substitution Anvendes for at finde alternative strategier for at delvis eller helt erstatte mistede funktioner i det vestibulære apparat. Målet er at forbedre stabilitet i synet ved hovedbevægelse. Øvelserne kan bestå af at skifte blikket mellem to punkter samtidigt som der sker hovedbevægelse. De fleste vestibulære træningsprogrammer inkluderer desuden balance og gangøvelser, især gang med udførsel af andre aktiviteter samtidig (Herdman, 2013). Et Cochrane review fra 2011 (Hillier & McDonnell, 2011) omhandlende VR, inkluderer 27 studier med totalt 1668 patienter med unilaterale perifere lidelser. Øvelser i samtlige disse studier inkluderer habituation, adaption og substitution. Studierne sammenligende VR med simuleret behandling eller ikke nogen behandling. Patienterne i studiet var alle ældre mennesker som var community dwelling eller havde været det inden indlæggelse (Herdman, 2013). Studierne konkluderede at: 1. Der er moderat til stærk evidens for at VR er både tolereret og effektivt for patienter med perifere unilaterale vestibulære lidelser. 2. Der er moderat evidens for at VR er effektivt i den akutte fase af VN og efter resektion efter vestibulært schwanom. 3. Forbedringer er blevet vist i; svimmelhed, gang og balance, ADL, syn ved hovedbevægelse og ved quality of life. 4. Der er moderat evidens for at disse forbedringer er vedholdende i flere måneder efter at rehabiliteringsprocessen er afsluttet (Herdman, 2013). Tiden mellem diagnosen bliver stillet og opstart af VR er ikke afgørende for resultatet af forløbet, at man har nået et stadie af kronocitet inden VR påbegyndes har heller ikke betydning for resultatet af (Herdman, 2013). Andre 18

20 komorbide tilstande har heller ikke betydning for resultatet af VR, med undtagelse af depression og angst (Herdman, 2013). Den pjece (Bilag 3) som de fleste af de kontaktede læge har udleveret til sine patienter er udviklet af professor Måns Magnusson ved Lund Universitet. Pjecen er oversat til dansk og primært basert på øvelser fra Cawthorne-Cooksey s oprindelinge træningsprogram. 5.6 DHI DHI spørgeskemaet(bilag 4)er udviklet i 1989 af Ph.d. Gary P. Jacobson og Ph.d. Craig W. Newman i USA. Skemaet er designet med det formål at give behandleren et kvantificeret målbart effektmål af patientens selvopfattede funktionsniveau af en given vestibulær sygdom (Jacobson & Newman, 1990). Spørgeskemaet blev i 2008 oversat til dansk af Gry Hallgren og Louise B. Bockhoff i forbindelse med deres bachelorprojekt The dizziness handicap inventory en oversættelse fra engelsk til dansk. Skemaet blev efterfølgende lagt på fysio.dk under måleredskaber (Hallgren & Bockhoff, 2008). I forbindelse med udarbejdningen af skemaet blev DHI spørgeskemaet testet for sammenhæng mellem DHI og antal af svimmelhedsepisoder. Resultaterne påviste at DHI scoren steg med antallet af svimmelhedsepisoder målt på frekvens af episoder. Endvidere blev sammenhængen imellem alder og DHI spørgeskemaet score testet og det blev påvist at der ingen sammenhæng var mellem disse to. Dog blev det ikke påvist en sammenhæng mellem DHI score og vestibulær funktion målt vha. en test i kalorisk asymmetri. DHI spørgeskemaet har en høj test re-test reliabilitet (r = 0,92 til 0,97) og en høj total internal consistency på 0,89 beregnet ud fra Chronbach a coefficent (a = 0,72 til 0,85) (Hallgren & Bockhoff, 2008). Skemaet er bl.a. testet på populationer med vestibulær dysfunktion, BPPV, patienter i geriatri og med svimmelhed (Yorke, A. M. et al., 2013). 19

21 6. Metode Afsnittet har som mål at beskrive den videnskabsteoretiske tilgang. Ydermere vil undersøgelsesdesign, etiske overvejelser, indsamling af data samt databearbejdning blive beskrevet. 6.1 Videnskabsteoretisk tilgang Videnskab er de hypoteser og teorier, som man kommer frem til gennem forskning. Der er tre videnskabelige hovedområder. Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Naturvidenskaben er kroppens anatomi og fysiologiske processer, det som naturen har skabt. Humanvidenskab er krop og psyke, hvilket er menneskeskabt. Samfundsvidenskab er dialog og noget som kulturen har skabt. Dette projekt er en kvantitativ undersøgelse med positivistiske elementer, hvor man gør menneskers sygdom og gener målbare. Positivisme bygger på naturvidenskab, hvor alt kan forklares objektivt og som udgangspunkt er alt målbart. Alt hvad der bliver undersøgt i projektet skal altså kunne kvantificeres, dvs. tælles, måles osv. (Lund, 2010). 6.2 Undersøgelse design / studiedesign I dette projekt er der valgt at belyse problemstillingen ud fra evt. talmæssige sammenhænge med en kvantitativ metode, hvilket kan give et bredt billede af sygdommens sammenhænge (Lund, 2010). Man kan med mange kvantificerbare data, formulere problemerne på en mere generaliserende måde og dermed også konkludere mere generelt (Rienecker & Jørgensen, 2005). I dette projekt forsøges at se bort fra individuelle sammenhænge og undersøge den brede sammenhæng. Grunden til at vælge kvantitativ undersøgelse af informanterne, er for at undersøge generelle sammenhænge ud fra disse informanters forhold. For at opnå en generel undersøgelse er det vigtigt at bruge faste svarkategorier for at gøre det sammenligneligt med de andre informanter i populationen. Det gøres f. eks. i forbindelse med alder, køn og stilet diagnose. Derudover er det vigtigt at formuleringen af spørgsmålene er lavet således at de er forstået ens af alle informanter (Koch & Vallgårda, 2012). Med en kvantitativ undersøgelse be- eller afkræfter man de opstillede hypoteser og samtidig også i hvor høj grad. Det bliver gjort ved at oplyse procentvise størrelser, p-værdier og overordnede fund i resultaterne (Lindahl & Juhl, 2010). 20

22 Det er valgt at undersøge ved hjælp af en tværsnitsundersøgelse hvor data indsamles via en spørgeskemaundersøgelse. En tværsnitsundersøgelse er oftest den hurtigste og billigste at gennemføre og man udspørger et specifikt udvalg af befolkningen på et bestemt tidspunkt. Det blev gjort i dette projekt ved at spørge patienter med VN indenfor 1 til 6 måneder efter stillet diagnose. (Koch & Vallgårda, 2012). Projektets ide udsprang fra to fysioterapeuter tilknyttet den neurologiske gruppe ved Århus Universitetshospital. De ønskede at afdække hvorvidt patienter, der har været i behandling for VN, var begrænsede i hverdagen efter endt behandling. Projektet var indledningsvis startet op som en spørgeskemaundersøgelse i Århus med omegn. Da de studerende gik ind i projektet blev problemstillingen udvidet til også at afdække i hvilken grad patienter med VN bliver tilbudt VR. Undersøgelsen udvidedes til at inkludere patienter med VN fra hele Jylland. Årsagen til dette er at prævalensen i Danmark ikke er stor og at Århus ville have været for lille et område til at kunne finde patienter nok til en kvantitativ undersøgelse. Projektet er lavet i samarbejde med Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen ved Århus Universitetshospital som allerede havde startet op projektet ved at udsende et DHI spørgeskema sammen med tre baggrundsspørgsmål. Derefter overtog de studerende projektet og der blev udfærdiget et supplerende spørgeskema for at kunne besvare den nye udvidede problemstilling. 6.3 Spørgeskemaerne Der er anvendt to spørgeskemaer i denne undersøgelse. Et DHI spørgeskema og et uddybende supplerende spørgeskema. (Bilag 4 og 5) DHI DHI spørgeskemaet (Bilag 4)består af 25 spørgsmål fordelt i 3 undergrupper, 9 funktionelle, 9 emotionelle og 7 fysiske spørgsmål. Hvert eneste spørgsmål har angivet hvilken undergruppe det tilhører. Der gives tre svarmuligheder: Ja, Af og til og nej. 4 point gives for ja, 2 point for Af og til og 0 for nej. Pointene adderes først i de forskellige undergrupper og derefter i en samlet score og informanten får derved en score imellem 0-100, som indiker personens totale selvopfattede vestibulære handicap (Jacobson & Newman, 1990). Scoren 0-30 point vurderes til milde symptomer, er moderate symptomer og 61+ in- 21

23 dikere alvorlige symptomer. En score højere end 16 indikerer at patienten er begrænset i sin hverdag af sine symptomer. Spørgeskemaet tager ca. 10 minutter at udfylde, kræver ingen øvelse eller indgående instruktioner og er frit tilgængelig på internettet (Yorke, A. M. et al., 2013) Supplerende spørgeskema Den oprindelige spørgeskemaundersøgelse bestod af DHI spørgeskemaet sammen med tre baggrundsspørgsmål: Spørgsmål 1: "Køn?" Spørgsmål 2: "Alder?" Spørgsmål 3: "Hvornår blev diagnosen stillet?" Besvares med "dato, måned og år" De oprindelige baggrundsspørgsmål blev brugt som base i udviklingen af projektets supplerende spørgeskema. Det supplerende spørgeskema (Bilag 5) indeholder 9 spørgsmål og blev udfærdiget, på baggrund af projektbeskrivelsen (Bilag 6) og de opstillede arbejdshypoteser. Der blev derudover førnævnte spørgsmål tilføjet følgende 6 spørgsmål: Spørgsmål 4: "Hvornår er din medicinske behandling afsluttet?" Besvares med "dato, måned og år". Efterfulgt med en mulighed for at afkrydse i "har ikke fået medicinsk behandling". Spørgsmål 5: "Har du i forbindelse med din behandling fået tilbudt øvelser for din svimmelhed?" Besvares med "ja" eller "nej". Hvis det blev besvaret med nej gik man videre til spørgsmål 6. Hvis der blev besvaret med "ja skulle der besvares hvorledes, med disse svarmuligheder: Pjece med øvelser udleveret?, "Instruktion ved fysioterapeut eller læge?" eller "Træningsforløb ved fysioterapeut?" og til sidst: "Har du udført øvelserne som foreskrevet?" som besvares med "ja", "nej" eller "delvist". Spørgsmål 6: "Har på eget initiativ fundet øvelser mod svimmelhed og udført disse?" Besvares med" ja" og "nej". Spørgsmål 7: "Har du tidligere haft problemer med svimmelhed eller nedsat 22

24 balance?" Besvares med "ja" og "nej". Spørgsmål 8: "Har du fået stillet andre diagnoser såsom sukkersyge, forhøjet blodtryk, tidligere blodprop, hjerneblødning eller lign.?" Hvis ja, hvilken eller hvilke? Spørgsmål 9: "Dato for udfyldelse af spørgeskema?" Besvares med "dato, måned og år" Formålet med at lave det supplerende spørgeskema er at belyse projektets problemformuleringer og det gøres med henblik på at besvare de opstillede arbejdshypoteser. Der bliver desuden spurgt i spørgeskemaet til hvornår medicinsk behandling er afsluttet, eventuelle komorbide tilstand samt hvornår spørgeskemaet er udfyldt for at belyse de forhold. De to spørgeskemaerne er opbygget forskelligt. DHI spørgeskemaet er konstrueret på baggrund af en lukket teori. Det supplerende spørgeskema er konstrueret på baggrund af en teori men dog brugt til at belyse en problemstilling som ligger ud over denne teori. Dette spørgeskema er konstrueret for at undersøge dybere ned i problemstillingen (Figur 6) (Glasdam, 2013) Figur 6 (Glasdam, 2013) Begge spørgeskemaer indeholder primært lukkede spørgsmål. Grunden til ikke at bruge åbne spørgsmål i det supplerende spørgeskemaet er, at svarene sandsynligvis vil være meget forskellige og svære at bruge i en kvantitativ undersøgelse (Koch & Vallgårda, 2012). 23

25 Der er valgt at udsende spørgeskemaerne med post, sammen med et frankeret svarkuvert. Dette er gjort for at mindske ulejligheden for informanten (Glasdam, 2013). 6.4 Dataindsamling Informanter til projektet er indsamlet via ØNH læger på henholdsvis lægehuse og sygehus. Først omfattede dette lægehuse og sygehuse i Aarhus, derefter blev lægehuse og sygehuse i hele Jylland inkluderet. Kun de sygehuse som havde en ØNH afdeling er blevet kontaktet. Størstedelen af kontakten til læger blev tidligt i forløbet uddelegeret til en person. Dette blev gjort med henblik på at sikre gode personlige relationer og en ensartede kontakt til lægerne. Figur 7 Kontakt til læger Første kontakt til læger og sygehuse blev initieret omkring 7. oktober via et informationsbrev sendt per post hvori projektet blev beskrevet kortfattet (Bilag 8). Herefter blev lægen kontaktet per telefon eller ved at en af de studerende mødte fysisk op på lægehuset ca. 5 dage efter. Sygehusene blev kontaktet per 24

26 telefon og rettet henvendelse til beslutningstageren på øre-, næse og hals afdelinger, som oftest den ledende overlæge. Såfremt der blev vist interesse i projektet, blev projektbeskrivelsen (Bilag 6) sendt via post, mail eller ved fysisk udlevering. Derefter blev lægerne igen kontaktet for muligheden om samarbejde. Indvilligede lægen, blev der sendt et vejledende brev med praktisk info(bilag 7) samt evt. informationsbreve (Bilag 9) til eventuelle informanter. Projektet har endvidere haft god erfaring med at følge op på lægerne efter at samarbejdet er etableret, da lægerne som oftest er meget ophængte. Da projektet havde sat en deadline for nye informanter den 16. december, blev alle læger kontaktet denne dato og informeret om projektets stop. Havde lægen eller sygehuset indvilliget i at sende patienter, blev der tilsendt kontaktoplysninger(navn og telefonnummer) på informanterne per mail, over telefonen eller ved at møde personligt op lægehuset, afhængig af hvad den enkelte læge fandt passende Informanter Da projektet blev initieret 7. oktober, havde fysioterapeut Malene Rasmussen i samarbejde med en ØNH-læge i Århus allerede rekvireret de første 12 informanter. Disse var indhentet i løbet af sommeren 2013 og havde allerede fået tilsendt det oprindelige baggrundsskema samt et DHI spørgeskema. Af de 12 informanter havde 4 undladt at returnere spørgeskemaet og i dialog med Malene blev det tolket, som at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. De 8 informanter som havde sendt spørgeskemaet tilbage, blev kontaktet per telefon og det nye supplerede spørgeskema blev udfyldt telefonisk. En af disse var dog ikke kontaktbar. Udover ovenstående blev der indsamlet kontaktoplysninger på 41 informanter. Disse informanter blev kontaktet telefonisk for mundtligt samtykke, rekvirering af adresse, information om anonymitet og projektet generelt. Såfremt informanten havde givet samtykke, blev spørgeskemaet tilsendt per post sammen med tilhørende svarkuvert. Var skemaerne ikke tilbage 7 dage inden deadline blev informanterne kontaktet igen for opfølgning. 25

27 6.4.2 Inklusion/eksklusion De inklusion- og eksklusionskriterier som er valgt til at afgrænse undersøgelsen er: Inklusionskriterie: - Diagnosticeret med VN, indenfor 1-6 måneder før tidspunktet for udfyldelse af spørgeskema. Eksklusionskriterie: - Andre perifere vestibulære lidelser, herunder BPPV og MM. For at blive inkluderet i projektet skal informanten være diagnosticeret med VN fra en øre, næse og hals læge. De skal have gået minimum en måned siden diagnosen blevet stillet. Dette for at sikre at de akutte symptomer er aftaget og at informanten har haft mulighed for at gennemføre eventuel VR. Den maksimale tidsgrænse efter diagnose er sat til 6 måneder, dette på baggrund af at svimmelhedssymptomer efter VN kan i nogle tilfælde aftage med tiden. Har informanten haft andre perifere vestibulære lidelser, før eller efter diagnosen VN, er de blevet ekskluderet. Dette var for at mindske risikoen for eventuelle fejlkilder. 6.5 Etiske overvejelser De etiske overvejelser har hovedsagligt omhandlet at beskytte informanternes integritet og at bevare deres anonymitet. Patienterne oplyses i deltagerinformationen vedlagt spørgeskemaet om, at deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen er frivillig, samt at de til enhver tid har ret til at trække deres deltagelse tilbage. I henhold til Videnskabsetisk Komités lov om indberetningspligt af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, er der jf. komitélovens 14, stk. 2 ikke pligt til at indberette dette projekt, da interviewundersøgelser sidestilles med spørgeskemaundersøgelser og der ikke indgår biologisk materiale (Den Nationale Videnskabsetiske Komité, 2012). Ligeledes er der ikke anmeldelsespligt til Datatilsynet, da projektet udføres som en del af et uddannelsesprojekt ved en professionsuddannelse. Alle data anonymiseres og data behandles som anvist i loven om tavshedspligt (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011). 26

28 Kontaktoplysninger til informanten er primært blevet udleveret efter at lægehuset spurgte patienten efter mundtligt samtykke til dette. Ved nogle tilfælde er der sket direkte kontakt mellem de studerende og patienterne, da dette var ønsket af det pågældende lægehus. Ved direkte kontakt til patienter blev der henvist til pågældende lægehus inden projektet præsenteredes. 6.6 Databearbejdning fra spørgeskemaer De data som bliver bearbejdet er indhentet fra de to spørgeskemaer som informanterne har udfyldt, et DHI spørgeskema samt et supplerende spørgeskema. Samtlige data er tastet ind i Excel 2010 og bearbejdet og analyseret med hjælp af tilføjelsesprogrammet Analysis Toolpak For yderligere bearbejdning blev der eksporteret data fra Excel til websiden vassarstats.net (Lowry, 2013). Data blev primært behandlet af en person i gruppen. Dette for at sikre at databearbejdningen blev ens og for at formindske risikoen for tastefejl (Røgind & Lund, 2004) Variable fra spørgeskemaet er fordelt på både ratio/interval-, ordinal- og nominalskala. I resultatdelen præsenteres data på ratio- og ordinalskala med minimum, maksimum, median, middelværdi samt standarddeviation. For variable på nominalskala præsenteres besvarelserne med antal og procentvis fordeling. Ud fra en normal probability plot blev der vurderet, at variablen DHI-score ikke var normalfordelt (Bilag 10). For at beskrive variabler med middelværdi og standardafvigelse skal data være normalfordelt. DHI score præsenteres derfor med median, kvartiler og boksplots. Når data ikke er normalfordelt og der er tale om forholdsvis små populationer, anvendes non-parametriske tests til at analysere data (Røgind & Lund, 2004). Når variabler desuden er uafhængige anvendes tests til uparret data. På baggrund af disse forudsætninger er der anvendt Mann-Whitney test til at belyse forskel i DHI score mellem de to grupper, dem der har modtaget VR og dem der ikke har modtaget VR. tests. De non-parametriske tests undersøger i hvor høj grad, en gruppe adskilles fra en anden, hvilket angives med en p-værdi. 27

29 7. Resultater Her vil spørgeskemaundersøgelsens resultater præsenteres, herunder svarprocent, deskriptive resultater og de 3 arbejdshypoteser. 7.1 Svarprocent Samlet rekvirerede projektet 49 informanter hvoraf 36 fik tilsendt et spørgeskema og 7udfyldtespørgeskemaet ved telefonisk kontakt. 34 af informanterne besvarede og returnerede spørgeskemaet indenfor projektets deadline den 16. december. Dette giver en svarprocent for undersøgelsen på 79,1 %. Af antal modtagne besvarelser, opfyldte 33 inklusion- og eksklusions kriterierne og blev endeligt inkluderet i undersøgelsen. I figur 8 ses flowdiagram over frafald og samlet antal brugbare besvarelser. 28

30 Figur Præsentation Baggrundsinformation om de 33 inkluderede informanter fremgår af tabel 2. I den samlede gruppe er der 66,7 % kvinder og 33, 3 % mænd. Gennemsnitsalderen for informanterne er 54,1 år (±15,1). Dage mellem diagnose og udfyldelse er i gennemsnit 88,9 dage (±41,7).14 (42,4 %) informanter har modtaget medicinsk behandling. 17 (51,5 %) informanter har komorbide tilstande, herunder har 12 (36,4 %) hypertension. 10 (30,3 %) har tidligere oplevet svimmelhed. 29

31 Tabel 2 Antal Gennemsnit Median Antal Mænd 11 (33.3 %) - - Kvinder 22 (66,7 %) - - Alder - 54,1 (±15,1) 54 - Har modtaget VR - 55,6 (±17,1) 54,5 - Har ikke modtaget VR - 50,9 (±10,1) 50 Dage siden diagnose - 88,9 (±41,7) 90 - Har modtaget VR - 88,0 (±38,0) 89 - Har ikke modtaget VR - 90,2 (±50,4) 90 Medicinsk behandling 14 (42,4 %) - - Komorbide tilstand 17 (51,5 %) - - Hypertension 12 (36,4 %) - - Tidligere oplevet svimmelhed 10 (30,3 %) Arbejdshypoteser Svar på hypotese 1 At patienter med vestibularis neurit stadig har gener i hverdagen i form af svimmelhed efter endt behandling. Man kan i tabel 3 få et overblik over DHI scoren ved de inkluderede informanter. Der kan man se at 39,4 % af informanterne har moderate eller alvorlige symptomer. Ud af de 20 informanter der har en score lavere end 31 er der 20 % som har en score på 0. Tabel 3 DHI score Antal Procent 0-30 (milde symptomer) n=20 60,6 % (moderate symptomer) n=10 30,3 % 61+ (alvorlige symptomer) n=3 9,1 % 30

32 Ifølge Jacobsen & Newman er man begrænset af sine gener hvis man har en score på 16 eller mere. Ifølge tabel 4a er 66,7 % af informanterne begrænsede af sine symptomer (Yorke, A. M. et al., 2013). Tabel 4a DHI score Antal Procent >16 (begrænset i hverdagen) n=22 66,7 % Ud fra spørgsmål EM21 i DHI spørgeskemaet, "Føler du dig handicappet på grund af dit problem", svarer 36 % at de til hvis grad føler sig handicappede, tabel 4b. Tabel 4b Føler sig handicappet på grund af sit problem Ja Af og til Nej Informanter n=7 (21 %) n=5 (15 %) n=21 (63,6 %) Svar på hypotese 2 At patienter med vestibularis neurit ikke altid modtager et tilbud om vestibulær rehabilitering. Resultatet for antal patienter som tilbydes VR i forbindelse med deres behandlingsforløb ses i tabel 5. Ifølge tabellen oven har 54,5 % af informanterne modtaget et tilbud om VR i forbindelse med deres behandling. 27,3 % har modtaget VR i form af en pjece med hjemmeøvelser, 24,2 % har modtaget VR i form af instruktion af øvelser af læge eller fysioterapeut og 3,0 % har modtaget et fysioterapeutisk træningsforløb. 12,1 % har selv fundet øvelser som rehabilitering. 31

33 Tabel 5 Antal (%) Alle n=33 (100 %) Har ikke modtaget VR n=15 (45,5 %) - Har selv fundet øvelser som rehabilitering n=4 (12,1 %) Har fået tilbudt VR i forbindelse med behandling n=18 (54,5 %) - Har modtaget pjece med hjemmeøvelser n=9 (27,3 %) - Har modtaget instruktion i hjemmeøvelser n=8 (24,2 %) - Har været i genoptræningsforløb ved fysioterapeut n=1 (3,0 %) Af de 8 som har modtaget instruktion i hjemmeøvelser har 4 samtidigt fået uddelt en pjece med hjemmeøvelser. De 4 som selv har fundet øvelser som rehabilitering er i beregningerne af statistiktaget med i gruppen sammen med dem som er blevet tilbudt VR Svar på hypotese 3 Patienter der har modtaget vestibulær rehabilitering vil have en bedre score på DHI spørgeskemaet. Det fremgår af tabel 6 samt figur 9 at medianen på de informanter som ikke har modtaget VR ligger 12 point lavere end for de informanter der har modtaget VR, målt på DHI-score (p=0,4009). Tabel 6 Total VR Ikke VR Antal besvarelser Median DHI score Gennemsnit DHI score