Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Transkript

1 BASIS: Klassen består af 20 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog og materialer: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil vi også benytte andre relevante materialer. Trinmål for faget matematik efter 3. klasse Matematiske kompetencer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence) opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence) ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at: kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer i arbejdet med geometri at: tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. med brug af it og konkrete materialer arbejde med sammenhænge mellem tal og geometri ved hjælp af tallinjen forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer og konkrete materialer

2 i arbejdet med statistik og sandsynlighed at: indsamle, ordne og behandle data opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil. Matematik i anvendelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge matematik i relevante hverdagssituationer vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel. Matematiske arbejdsmåder: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. konkrete materialer og illustrationer arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger ogmatematiske opgaver indgå i dialog om matematik, hvor elevernes forskellige ideer inddrages. ARBEJDSFORMER: Eleverne skal lære forskellige arbejdsformer, derfor skal de arbejde både individuelt, parvis og i grupper, dels for at fremme deres selvstændige kunnen men ligeledes for at øge evnen til at indgå i et arbejdsfællesskab. Undervisningen vil variere mellem teoretisk og praktisk arbejde for at eleverne får mulighed for, at opleve matematikkens relevans. Endvidere vil vi arbejde med en fast procedure for hjælp. Eleverne skal som udgangspunkt prøve selv, derefter spørge kammerater (primært side-/gruppekammerat) og derefter henvende sig til læreren. Dette er med til at udvikle elevernes evne til at anvende et matematisk sprog, der udvikler deres faglige formåen. Endvidere lægger denne arbejdsgang vægt på, at selv om eleverne skal udvikles individuelt, så skal det ske med fællesskabet som base. Eleverne skal lære at række hånden op og respektere talerækken. De skal gennem parvis- og gruppearbejde lære at respektere andre elevers ideer og arbejdsmetoder. Under arbejdet med matematik i praksis skal eleverne lære at færdes hensynsfuldt i forhold til de øvrige. PENALHUSET: Jeg lægger stor vægt på, at eleverne har orden i sine ting, således der i undervisningen er ro til selve matematikken. Et penalhus hvori der er: mindst 3 spidse blyanter viskelæder lineal skal derfor medbringes hver dag. På klassen vil der være æsker med farveblyanter, centicubes og geobrikker, som eleverne kan låne i undervisningen.

3 OM MATEMATRIX 1A OG 1B: Systemet inddrager lege, spil og undersøgelser som en naturlig del af den daglige undervisning. Systemet bygger videre på indskolingselevernes behov for at lære grundlæggende matematiske begreber at kende. Samtidig udvikles elevernes intuitive matematikforståelse i strukturerede forløb med klare faglige pointer. Hvert afsnit afsluttes med to evalueringssider - første side evaluerer begrebsforståelsen og anden side evaluerer færdigheder. Inspireret af porteføljetankegangen er det meningen, at evalueringssiderne klippes ud og gemmes i særlig mappe. Kommentarer til TRIX-elevbøgerne: Forældresider: En stor del af læring sker, når børnene aktivt inddrages i hverdagsoplevelser. Bagerst i TRIX-elevbøgerne er der nogle forældresider, som beskriver tips og ideer til, hvad forældre kan gøre sammen med sit barn for at støtte barnets matematikindlæring. På elevbøgerne er der en flap på omslaget. Flappen kan bruges til fx at lægge konkrete tælleting de rigtige steder 1 ere og 10 ere. Der er henholdsvis en talslange, der kan anvendes, når eleverne tæller, plusser og øver talnavne, og en positionstavle, der kan anvendes, når tælleting veksles mellem 1 ere og 10 ere. Da flappen skal bruges af eleverne, skal engangsbøgerne ikke bindes ind. Nederst til venstre på hver side i elevbogen står kort, hvad siden går ud på hvilke matematiske områder der arbejdes med. Nederst til højre på hver side i elevbogen er et kommunikationsfelt (to stiplede felter), som vi f.eks. kan bruge til at tilkendegive, hvilke sider eleverne må arbejde med. Kommunikationsfelterne kan også bruges elevernes evaluering af egen indsats med f.eks. en smily. På denne måde involveres eleverne yderligere i læringsprocessen. Når man forholder sig til sit eget arbejde, står der lidt mere på spil. Der er nogle gennemgående figurer: Trix, Felix og Hjælplingerne, som præsenteres hurtigst muligt. Trix optræder i forbindelse med præsentation af noget nyt stof. Felix er lidt drillesyg, så han udfordrer eleverne. Hjælplingerne viser, hvordan tingene skal laves. Hver elev får en TRIX-elevbog 1A (efteråret) og 1B (foråret) som ikke skal bindes ind. Derudover får de udleveret en kopimappe (123-mappen) til hvert af de to hæfter. 123-mappen vil blive brugt både som lektie og som træningsmappe. Eleverne får også en vikarmappe, der fast står inde i klassen, hvori der bl.a. er REMA (træningsopgaver). Vikarmappen kan bruges som ekstramateriale eller tages i brug, hvis jeg en dag skulle være fraværende. LEKTIER: Eleverne vil jævnligt få hjemmearbejde for, hvorigennem de får mulighed for selvstændigt at arbejde med træning af det faglige stof. Jeg vil forsøge at få skrevet evt. lektier ind i den online lektiebog i ForældreIntra, men ellers kan elevernes lektier ses på deres lektieseddel. Lektierne retter vi enten i fællesskab på tavlen i klassen eller ved at jeg går rundt og tjekker hver enkelt elevs lektieside.

4 IT: IT integreres i undervisningen, hvor det er naturligt og muligt. EVALUERING: Der evalueres gennem klassesamtale, evalueringssiderne i TRIX-elevbøgerne, og ved daglig observation. Der evalueres desuden individuelt i forhold til det daglige arbejde ved elevsamtaler og ved MG1-prøven (foråret).

5 Aktivitetsplan Uge Emne Indhold Jubii Addition Geometriske figurer - får repeteret, hvad de kan om at tælle et mindre antal genstande. - udvikler deres forståelse af og færdighed i at skrive talsymbolerne for de hele tal fra udvikler deres forståelse af rækkefølgen af hele positive tal. - lærer, hvad det vil sige at lægge to tal sammen. - udvikler deres færdighed i at gøre dette med encifrede tal. - lærer betydningen af symbolerne + samt = og gør sig erfaringer med deres funktion. - lærer at genkende, navngive og tegne polygoner og cirkler. - lærer at arbejde med konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. - lærer at tegne med lineal. 42 Efterårsferie Positionssystemet Spejling Spejling Jul 52-1 Juleferie - forstår princippet bag grupperinger, specielt 10 er grupper. - udvider deres talbegreb til tallene mellem arbejder med addition i hele talområdet opnår kendskab til og udvikler sig til kompetente brugere af positionssystemet. - bliver bevidste om deres evne til at identificere spejlingssymmetrier i givne ting. - lærer at skabe spejlingssymmetrier på baggrund af givne simple figurer og tilhørende spejlingsakser. - bliver bevidste om deres evne til at identificere spejlingssymmetrier i givne ting. - lærer at skabe spejlingssymmetrier på baggrund af givne simple figurer og tilhørende spejlingsakser. - får repeteret, hvad de ved og kan inden for de faglige stofområder, som de indtil videre har arbejdet med i dette skoleår. - bruger deres viden, kompetencer og færdigheder i forskellige - typer opgaver, som de tidligere er blevet præsenteret for. - i størst muligt omfang får en oplevelse af, at de egenhændigt kan løse de stillede opgaver.

6 2-7 Subtraktion Måling - lærer, vad det vil sige at trække et tal fra et andet, og hvad denne proces har at gøre med det at lægge to tal sammen. - udvikler deres færdighed i at trække fra uden tierovergang. - lærer betydningen af minussymbolet i sammenhæng med talsymbolerne (8 5 = 3), og gør sig erfaringer med disse symbolers funktion. - udvikler en bred forståelse for begrebet længde og længdemål. - udvikler deres færdighed i at måle længder med lineal. - opnår fortrolighed med brug af måleenheden centimeter. 8 Vinterferie 9-13 Mere om addition 14 Påskeferie Byg og tegn Mere om subtraktion Det var så 1. klasse - bliver fortrolige med addition af hele tal inden for talområdet 0-99, herunder additionsnotation. - bruger deres viden om positionssystemet, når der opstår en 10 er-overgang som følge af additionen. - bliver fortrolige med at bruge positionspladen til at udføre og forstå addition af tocifrede tal. - skal kunne bygge simple centicubefigurer efter fotos og arbejdstegninger. - skal kunne tegne konkrete og enkle centicubefigurer på isometrisk papir. - lærer rummelige udtryk som: bagved, foran, højre, venstre, side, kant, ovenpå, nedenunder. - bliver fortrolige med subtraktion af hele tal indenfor talområdet bruger deres viden om titalsystemet, når der som led i en subtraktion opstår en 10 er-overgang. - bliver fortrolige med at håndtere vekslesituationer med forskellige hjælpemidler (positionsplade, tallinje og taltavle). - får repeteret og gentaget det indlærte stof. 27- Sommerferie