Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Transkript

1 Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft af professionelle i arbejdet med de udsatte børn og unge gennem regeringens kvalitetsreform, og dette førte til igangsætning af projekt Faglig Vejledning forhold til 60 daginstitutioner i Aalborg Kommune. Da vi i løbet af 2008 fik mulighed for at deltage i Samarbejdsprojektet Bikubenfonden og KL om udsatte børn i dagtilbud, valgte vi at indgå i dette projekt med det formål at få opkvalificeret de resterende ca, 100 daginstitutioner, dagplejepædagogerne, familiegrupperne, de tværfaglige teams, sundhedsplejen, tandplejen, støttekorpset og vores hjemmehosser. Hensigten var at give de 100 institutioner den samme teoretiske opkvalificering, som de allerede deltagende institutioner havde fået. Herudover ønskede vi at planlægge den fremadrettede proces overfor de resterende medarbejdere på 0-6 års området, så vi via kvalificerede tværfaglige samarbejder, fælles forståelse og indsigt skabte sammenhæng i indsatserne over for de udsatte børn i kommune. Baggrunden for projektet var således et ønske om 1. at styrke det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle på 0-6 års området. 2. at skabe bedre muligheder for kompetenceudvikling med fokus på tidlig opsporing og indsats, ligesom vi ønskede en højere grad af lærings- og implementeringseffekt hos medarbejderne. Formålet med projektet var at 1. sikre en opkvalificering i forhold til emnet udsatte børn blandt personalet i kommunens dagtilbud og andre professionelle på 0-6 års området. 2. skabe bedre forudsætninger for det tværfaglige samarbejde vedr. udsatte børn. 3. sikre et bedre fagligt fundament for en tidlig forebyggende indsats, herunder at skabe ensartethed i forhold til, hvornår den professionelle griber til handling. 4. sikre et bedre fagligt fundament for at bryde negativ social arv. 5. sikre en fælles faglig referenceramme i kommunen i forhold til tidlig opsporing og indsatser overfor udsatte børn Alle professionelle på 0-6 års området taler samme faglige sprog, ligesom de har forståelse og indsigt i hinandens praksisfelt og forudsætninger for handling. 1. Hvad var løsningen på problemet? Hvad gjorde vi? Al pædagogisk personale i kommunens 160 daginstitutioner samt alle dagplejepædagoger vil i løbet af projektperioden deltage i fælles temadage, hvor vi med afsæt i den nyeste forskning præsenterer et fælles fagligt fundament for den tidlige opsporing og indsats, samt for det tværfaglige samarbejde om de udsatte børn. Herudover vil der i foråret 2010 blive afholdt temadage for alle de øvrige professionelle på 0-6- års området eks. sundhedsplejersker, tværfaglige teams, tandplejen, børneergo- og fysioterapeuter, fritidscentrene, støttekorpset, det to-kulturelle team og familiegrupperne.

2 Det har i udgangspunktet været særligt vigtigt at skabe bedre forudsætninger for samarbejdet om de udsatte børn, hvorfor der således gennem afholdelse af temadage for alle professionelle på 0-6 års området arbejdes på at skabe en fælles faglig referenceramme, hvor de professionelle taler samme faglige sprog, og hvor der skabes indsigt og forståelse for hinandens praksisfelt og forudsætninger for handling. Vi har undervejs i projektets forløb udarbejdet en håndbog - På tværs for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune. Håndbogen har et kvalificerende sigte, så fagpersonerne indenfor børne- og ungeområdet får den nødvendige viden til at agere, og dette på baggrund af de nyeste nationale forskningsresultater. I håndbogen er der udarbejdet konkrete retningslinjer og handlevejledninger for tidlig opsporing og indsats, og for det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Omdrejningspunktet for håndbogen har været at skabe sammenhæng mellem alle kommunale indsatser og sikre samspillet mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og indsatsen for børn og unge med særlige behov, og bygger på samme faglige fundament som Projekt Faglig Vejledning. Håndbogen er desuden udarbejdet i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og skal således også sikre sammenhæng såvel på tværs af faggrupper som på tværs af forvaltninger. Håndbogen vil derfor udgøre en vigtig del af omsætningen af Aalborg Kommunes Børne- og ungepolitik. På dagtilbudsområdet tager proceskonsulenten med afsæt i temadagene sammen med institutionens personale udgangspunkt i institutionens dagligdag og praksis, og der aftales, hvilke temaer og problemstillinger den enkelte institution ønsker at arbejde med i et forløb, der sammen med proceskonsulenten samlet set strækker sig over 10 x 3 timer med deltagelse af hele personalet i institutionen. Efter afslutning af processen tilbydes der en opfølgning med proceskonsulenten vedrørende de konkrete aftaler, der er indgået i forløbet. På dagplejeområdet deltager proceskonsulenten i møder med dagplejedistriktets pædagoger og ledere 5 gange 3 timer samt et opfølgende møde 2-3 mdr. efter projektets ophør i dagplejedistriktet. Derved forbedres vilkårene for en lokal forankring af projektets formål gennem en udarbejdet handleplan for opsporing og indsats. Hvad fik vi ud af det? Hvilke resultater har vi set? Det tværfaglige samarbejde og udbytte Der er skabt fokus på tidlig opsporing af udsatte børn, og dette drøftes ud fra den daglige praksis Hele personalet deltager i projektet, således at der skabes fælles viden og fælles praksis for handling. Man har fået fælles metoder og arbejdsredskaber til arbejdet med udsatte børn Man er blevet hurtigere til at tage konsekvenser af observationer og analyser. Der er kommet mere fokus på ressourcer og muligheder hos barnet og i familien. Man er blevet bedre til at inddrage forældrene på et tidligt tidspunkt, og dermed være fælles i bestræbelserne på at ændre vilkårene for barnet. Håndbogen På Tværs og medfølgende dialogspil er udarbejdet for at understøtte personalets handlemuligheder.

3 Udsagn: Vi har haft stor nytte af, at have tiden til at snakke om fælles forståelse. Rigtig godt at vi fik fælles oplæg. Vi har haft stort udbytte af, at vi kunne fordybe os i nogle enkelte børn, som vi måske ikke i den travle hverdag ville have fokus på. Her tænkes især på de stille børn. Procesforløbet var det der rykkede. Fantastisk at få tid og rum til fordybelse i den relevante nærværende problemstilling og få fælles fodslaw via børnelinealen. Vi har høstet stor glæde af vores samarbejde med proceskonsulenten, som fik os til at forstå, at vi slukkede mange ildebrande. Vi er blevet meget bedre til at handle og få sat rammer og struktur. De forskellige tiltag havde vi også før kurset, men klarheden og systematikken er blevet mere synlig, og dermed er vi blevet bevidste, og alle medarbejdere har samme hammel at trække på input fra medhjælpere er større nu. At vi ser på barnet og sagen med mange øjne nu, og får dermed et bedre helhedsbillede. Jeg tror ikke, at vores syn på forældrene er ændret, men jeg mener at have lært at tale mere frit med forældrene, og få sagt tingene på en god måde. Super projekt der gav nogle virkelig gode redskaber for at kunne arbejde videre med børnene. Fra bekymring til handling Nedenstående er udpluk fra spørgeskemaresultaterne fra 2009 og 2010 Der er sket en lille stigning i forhold til, Hvordan den enkelte medarbejder ved, hvordan hun skal handle, hvis hun bliver bekymret, men set i forhold til at 99 % erklærer sig meget enig eller delvis enige må resultatet anses for rigtig godt, selvom vi selvfølgelig kunne ønske os, at endnu flere var meget enige. Når vi ser på denne besvarelse set i forhold til spørgsmålene: I institutionen er vi hurtige til at handle ud fra vores bekymring for et barn og I institutionen er vi enige om hvordan vi arbejder med udsatte børn I institutionen har vi et fælles fagsprog for, hvordan vi taler om udsatte børn kan vi se, at det fortsat er vigtigt at have fokus også på handledelen, således at det sikres, at medarbejderne får handlet tidligt og i overensstemmelse med vores praksis og de fælles retningslinjer for tidlig indsats og tværfagligt samarbejde. Der skal også fortsat fokuseres på, at der i den enkelte institution arbejdes videre med at skabe et fælles fagsprog og fælles afsæt for handling. Til spørgsmålet om Har kommunen udarbejdet en beskrivelse af, hvad I skal lægge mærke til hos børnene, for at I så tidligt som muligt kan sætte ind med den nødvendige indsats, er der sket en stigning fra 42 % i 2009 til, at der i 2010 er 73 %, der svarer ja hertil. Stigningen er primært sket fra gruppen, der tidligere har svaret nej eller ved ikke. Denne store stigning må primært tilskrives Håndbogen På Tværs, som er udarbejdet undervejs i forløbet med projekt Udsatte børn i dagtilbud, og som vi er i gang med at omsætte i vores institutioner og på hele 0-6 års området. At arbejde inkluderende Der er sket en stigning i antallet af institutioner, der arbejder målrettet med at skabe inkluderende miljøer over for de udsatte børn, og der er 98 % der svarer, at de helt eller delvist selv tager initiativ

4 til at skabe et inkluderende miljø. Men det er også tydeligt, at der er brug for at arbejde videre med at udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde med inkluderende miljøer, idet der i 2009 var 75 % der var meget enige eller delvis enig i, at de har udviklet de nødvendige kompetencer, hvor tallet i 2010 kun er steget til 78 %. Til spørgsmålet om der er klare kommunale retningslinjer for, hvilke børn institutionen skal rumme, svarer kun 18 % meget enige og 43 % delvist enige. I 2009 var tallene 14 % og 42 %. Disse tal viser os, at der fortsat er behov for at udvikle mere klare kommunale retningslinjer for, hvilke børn institutionerne forventes at kunne rumme. Disse besvarelser står dog i modsætning til, at der til spørgsmålet Har kommunen udarbejdet handlevejledninger til hvordan I i institutionen skal arbejde for at skabe en inkluderende praksis? er sket en stigning fra, at der i 2009 var 27 %, der svarede ja, til at der i 2010 er 54 %, der svarer ja. En formodning kan være, at nogle medarbejdere gennem Håndbogen På Tværs oplever, at de bl.a. i forhold til beskrivelserne af den nyeste forskning fra SFI, har fået øje på institutionernes mulighed for at kunne være en af de beskyttende faktorer i barnets liv. Det tværfaglige samarbejde Til spørgsmålet Har kommunen udarbejdet vejledninger for samarbejdet med de øvrige fagpersoner i kommunen, eksempelvis den/de tværfaglige gruppe i forhold til de udsatte børn? er der sket en stigning fra, at der i 2009 var 51 % der svarede ja, til at der i 2010 er 69 %, der svarer ja hertil. Til gengæld undrer det os, at der til spørgsmålet Det tværfaglige samarbejde gør os bedre i stand til at inkludere børn, er sket et fald fra at der i 2009 var 68 %, der erklærede sig meget enig heri, til at der i 2010 er 55 %, der erklærer sig meget enig heri. Tilsvarende er der til spørgsmålet Gennem det tværfaglige samarbejde udvikles den nødvendige viden til at støtte børn i udsatte positioner sket et fald, idet der i 2009 var 66 % der svarede, at de var meget enige heri, hvor der nu i 2010 er 58 %, der er meget enige. Til gengæld er den procentvise andel af, dem der er delvis enige, steget for begge spørgsmåls vedkommende. I skemaet Beregning af indikatorer vedr. tidlig opsporing (nr. 1) ses der også et fald i antallet af formaliserede kontakter til den tværfaglige gruppe fra 359 i 2008 til 202 kontakter i Umiddelbart kan vi ikke forklare disse ændringer i forhold til det tværfaglige samarbejde. Det fremadrettede arbejde I hjemmeopgaven fra november 2009 beskrev vi de ønsker, vi havde til en positiv udvikling i forhold til de fastsatte mål, og spørgeskemaundersøgelsens resultater har vist os, at vi er rigtig godt på vej med at lykkedes i at få skabt et fælles fagligt fundament for alle medarbejder på 0-6 års området i forhold til at arbejde med de udsatte børn. Den enkelte medarbejder oplever sig i højere grad klædt på til tidligt at opfange de signaler, børnene udsender, og vi har med Håndbogen På Tværs fået givet nogle handlevejledninger og modeller, som kan skabe et fælles afsæt for handling og samarbejde om de udsatte børn og deres familier. Vi havde en forventning om at kunne styrke det tværfaglige samarbejde om børnene og deres familier, og her har vi fortsat nogle udfordringer.

5 Spørgeskemaundersøgelsen har desuden vist os, at der er behov for kompetenceudvikling i forhold til at videreudvikle en inkluderende praksis. Det har været en åbenlys styrke i projektet, at der nu er skabt et fælles fagligt fundament for indsatserne i kommunen, og at der efterfølgende er igangsat en proces i den enkelte institution og det enkelte dagplejedistrikt ved hjælp af proceskonsulenter. Samtidig sikres der hermed et mere ensartet niveau for tidlig opsporing og handling i kommunen. En særlig styrke for projektet har desuden været, at der på daginstitutionsområdet har kunnet bevilges vikardækning for personalets medvirken i projektperioden, hvilket har været en vigtig forudsætning for, at det samlede personale har kunnet deltage i processen. Gode råd: Ledelsesmæssig prioritering af ressourcer og opbakning til et projekt har afgørende betydning for projektets gennemførelse. Det er vigtigt, at der skabes et fælles fagligt fundament og en fælles referenceramme for de medarbejdere, der arbejder med de udsatte børn og unge - på tværs af afdelinger og forvaltninger. Vær opmærksom på vilkårene for at kunne sikre en implementering i den daglige praksis, således at den nye fælles viden og erfaring omsættes direkte i det daglige arbejde med børn og unge. Venlig hilsen Jakob Bruun, Birgit Rytter og Marianne Stokbro