DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Lovforanstaltninger i Anledning af Krigen. Pris 50 Øre. I Kommission hos C. Ferslew S. Co. København K

4 VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK o O tv, ifn if,^

5 Lovforanstaltninger i Anledning af Krigen med nogle Bemærkninger til Moratorieloven ved Kai Nielsen Cand. juris, Fm. v. Frederiksberg Birk. I Kommission hos C. Ferslew &. Co. København K

6

7 jdrf har forekommet undertegnede uhensigtsmæssigt, at de Love og administrative Bestemmelser, som den europæiske Krig for Danmarks Vedkommende har givet Anledning til, og som, saalænge denne Tilstand vedvarer, griber ind i alle Borgeres Forhold, kun foreligger bekendtgjorte i Lovtidende, hvor et ikke juridisk Publikum har Vanskelighed ved at finde dem. Derfor fremkommer dette lille Hæfte, i hvilket er søgt samlet alle hidtil trufne danske Lovforanstaltninger i Anledning af Krigen. 1. October Kai Nielsen.

8

9 5 Kongeligt Budskab udstedt 1ste August Under de alvorlige Forhold, som er fremkomne for vort Fædreland ved de sidste Dages skæbnesvangre Begivenheder, føler vi Trang til at udtale følgende overfor vort Folk. Ingensinde paakaldtes stærkere end nn Ansvarsfølelsen baade hos den enkelte og hos Nationen i dens Helhed. Vort Land staar i venligt Forhold til alle Nationer. Vi tør nære tryg Forventning om, at den strænge og til alle Sider ensartede Neutralitet, som altid har været hævdet som vort Lands Udenrigspolitik, og som ogsaa nn uvægerligt vil blive fulgt, vil blive agtet af alle. Men naar dette er Regeringens og alle ansvarlige og besindige Mænds fælles Opfattelse, saa maa vi ogsaa stole paa, at ingen ved utidig Stemningsytring, ved ubesindig Demonstration eller paa lignende Vis gør Brud paa den Værdighed og Ro, der er saa afgørende for at skabe Tillid til vort Fædrelands Holdning. Enhver har nu sit Ansvar og sin Pligt. Vi føler os overbeviste om, at Stundens Alvor vil præge alle danske Mænds og Kvinders Handlinger. Gud bevare vort Fædreland. Christian R. Zahle. 2

10

11 7 Neutralitet. Lov Nr. 149 af 2. August 1914, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter. 1. Med Fængsel eller under særlig formildende Omstændigheder med Bøde straffes, for saa vidt højere Straf ikke er forskyldt, den, der i Tilfælde af Krig, i hvilken den danske Stat er neutral, indenfor dansk Territorium begaar nogen af de nedennævnte Handlinger: 1) offentlig opfordrer til at indtræde i de krigsførende Magters Krigsmagt til Lands eller til Vands eller til paa anden Maade at yde dem Krigshjælp samt, naar Regeringen har udstedt særligt Forbud derimod, offentligt indbyder til at deltage i Statslaan til nogen af de krigsførende Magter; 2) i det Omfang, hvori Regeringen har udstedt særligt Forbud mod saadanne Handlinger, i nogen som helst Egenskab tager Tjeneste i de krigsførende Magters Hær eller om Bord i deres Regeringsskibe, derunder indbefattet at lodse deres Krigs- eller Transportskibe eller udenfor Tilfælde af Søfare at yde dem Hjælp til Sejladsen, 3) bygger eller ombygger, sælger eller paa anden Maade overdrager, umiddelbart eller middelbart, til nogen af de krigsførende Magter Skibe, som vides eller formodes at være bestemte til Krigsbrug, saavel som paa nogen Maade medvirker til saadanne Skibes Udrustning eller Indretning til Krigsforetagender; 4) understøtter nogen af de krigsførende Magter i deres Krigsforetagender, saasom ved at forsyne deres Krigsskibe med militære Forraad eller Udrustning, ved at forsyne disse med Proviant eller Brændsel udover, hvad der ved kgl. Anordning tilstedes, ved at udbedre saadanne Skibe udover, hvad der maa anses for uomgængelig nødvendigt for Sejladsens Sikkerhed, eller iøvrigt ved at træffe nogen Foranstaltning, der tilsigter at give saadanne Skibe større Styrke eller Bevægelighed til Krig; 5) medvirker til Neutralitetskrænkelser mod den danske Stat fra nogen af de krigsførende Magters Side. 2*

12 8 2. Paa Delagtighed og Forsøg kommer de almindelige gældende strafferetlige Regler til Anvendelse. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Bekendtgørelse Nr. 169 af 11. August 1914 angaaende danske Undersaatters Forhold overfor krigsførende Magters Regeringsskibe. Under Straf efter Lov af 2. August 1914, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter, forbydes det herved danske Undersaatter i nogensomhelst Egenskab at tage Tjeneste i de krigsførende Magters Regeringsskibe, derunder indbefattet at lodse deres Krigseller Transportskibe eller udenfor Tilfælde af Søfare at yde dem Hjælp til Sejladsen. Dog skal de danske statsautoriserede Lodser i Overensstemmelse med de gældende Neutralitetsbestemmelser indenfor deres respektive Lodsningsomraade lodse de krigsførende Magters Krigsskibe ved Indsejling til og Udsejling fra danske Havne og Rede. Under saadan Lodsning vil de danske Sundheds-, Lodnings-, Told-, Havne- og Politiforskrifter være at iagttage og overholde. Lov Nr. 150 af 2. August 1914 om Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar Den, der foretager noget, hvorved fremmed militært Efteretningsvæsen sættes i Stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke indenfor den danske Stats Omraade, straffes, for saa vidt højere Straf ikke er forskyldt, med Bøde, Fængsel eller under skærpende Omstændigheder med Strafarbejde indtil 2 Aar. 2. Paatale af de ommeldte Handlinger finder kun Sted efter Justitsministerens Befaling. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Lov Nr. 151 af 2. August 1914 om Ændring i 13 i Lov af 15. Maj 1875 om Tilsynet med Fremmede og Rejsende m. m. Som 2det Punktum i 13 indsættes: Fremdeles skal Justitsministeren kunne udvise Personer, som begaar de i Lov af Dags Dato om Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af

13 9 10. Februar 1866 nævnte Handlinger, for saa vidt de ikke er i Besiddelse af Indfødsret. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Lov Nr. 200 af 9. September 1914 om Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar Med Bøde eller simpelt Fængsel eller under særdeles skærpende Omstændigheder med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i indtil 6 Maaneder straffes, for saa vidt højere Straf ikke er forskyldt, den, som forsætligt eller uagtsomt a) uden behørig Bemyndigelse beskriver eller afbilder danske militære Forsvarsanlæg eller mangfoldiggør eller offentliggør saadanne Beskrivelser eller Afbildninger, b) overtræder Bestemmelser eller Forbud, som af civile "eller militære Myndigheder er givne i Anledning af Statens Neutralitets-Foranstaltninger. Denne Lov træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Sejlads. Anordning Nr. 161 af 6. August 1914 angaaende de Regler, der bor iagttages til Betryggelse af den danske Handel og Søfart under en Krig mellem fremmede Magter. 1. Naar dansk Handelsskib i aaben Sø eller paa en krigsførende Magts Søterritorium prajes af noget de krigsførende Magter tilhørende, armeret Skib, har det paa Chefens Begæring uvægerlig at forevise Skibspapirerne, nemlig Nationalitets- og Registrerings-Certifikat (eller i Mangel af saadant et af dansk Konsul udstedt Interims-Nationalitets-Certifikat), Skibsbemandingslisten, Udklareringsbeviset og Ladningspapirerne. Hverken før Visitationen eller medens denne staar paa, maa Papirer vedrørende Skibet eller Ladningen skjules, kastes overbord eller tilintetgøres. Intet dansk Skib maa være forsynet med dobbelte Skibspapirer eller føre andet Flag end det danske. Uden dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet Tilladelse fra Udenrigsministeriet bliver intet Interims-Nationalitets-Certifikat at udfærdige for noget Skib, der under Krigen eller i de sidste seks Maaneder før dens Udbrud har sejlet under nogen af de krigsførende Staters Flag.

14 10 2. Skulde det, medens et dansk Fartøj befinder sig i Udlandet, være nødvendigt dér at antage fremmede Sømænd, bør fortrinsvis neutrale Staters Undersaatter forhyres. Enhver Forandring, som sker med Mandskabet, bør tilligemed Grunden dertil paa behørig Maade angives i Skibsbemandingslisten, som derefter skal forelægges vedkommende danske Konsul til Paategning 0111 den stedfundne Paamønstring. 1 Tilfælde af, at dansk Konsul ikke findes paa Stedet, skal Paamønstringen søges attesteret af vedkommende Øvrighed, Notarius publicus eller anden Myndighed, som efter Stedets Ret nyder offentlig Troværdighed. 3. Ingen Skibsforer maa sejle til nogen Havn, som er blokerel af en af de krigsførende Magter. Han har saa vidt muligt at skaffe sig Oplysning om, hvorvidt Adgangen er fri til den Havn, hvortil han agter sig. Dersom han ved Indsejlingen til en Havn, hvis Blokade var ham ubekendt, prajes af et Skib under vedkommende krigsførende Magts Orlogsflag, og det tilkendegives ham af den kommanderende, at Havnen er blokeret, har han ufortøvet at fjerne sig derfra uden at søge hemmelig at indsnige sig i Havnen. Ved en blokeret Havn forstaas en saadan, som er blokeret effektivt, d. v. s. af en Styrke, der er tilstrækkelig til faktisk at afskære Adgangen til den blokerede Kyst. 4. Som ubetinget Krigskontrabande, der vil kunne konfiskeres af en krigsførende Magt, naar Varerne ad direkte eller indirekte Vej befordres til den anden af de krigsførende Magters Territorium eller til noget af den besat Territorium eller til dens Stridskræfter, anses: 1. Vaaben af enhver Art, derundei indbefattet Jagtvaaben, samt enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne, 2. Projektiler, Karduser og Patroner af enhver Art, samt enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne, 3. Krudt og Sprængstoffer, der særlig er bestemie til Krigsbrug, 4. Lavetter, Amunitionsvogne, Forstillinger, Trænvogne, Feltesser og enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne, 5. Militære Beklædnings- og Udrustningsgenstande, der er kendelige som saadanne, 6. Militære Seletøjsgenstande af enhver Art, der er kendelige som saadanne, 7. Ride-, Træk- og Lastdyr brugelige i Krig, 8. Lejrmateriel og enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne, 9. Panserplader, 10. Krigsskibe og -fartøjer og Dele dertil, naar de efter deres Natur kendelig kun kan anvendes paa et Krigsskib, 11. Instrumenter og Apparater, som udelukkende er forfærdigede til Fabrikation af Krigsammunition, til Fabrikation eller Reparation af Vaaben og Materiel til Land- eller Søkrig.

15 11 5. Som betinget Krigskontrabande, der vil kunne konfiskeres af en krigsførende Magt, naar Varerne befordres til Brug for den anden af de krigsførende Staters væbnede Magt eller Administration, i sidste Tilfælde medmindre Genstandene faktisk ikke kan benyttes under den stedfindende Krig, anses: 1. Levnedsmidler, 2. Foderstoffer og Korn, der er egnet til Kvægfoder, 3. Beklædningsgenstande, vævede Stoffer dertil og Fodtøj, som er egnet til militært Brug, 4. Guld og Sølv, møntet eller i Barrer, Pengesedler, 5. Befordringsmidler af enhver Art, som kan bruges i Krig, saavel som Dele dertil, 6. Skibe, Baade og Fartøjer af enhver Art, Flydedokke, Indretninger til Tørdokke saavel som Dele dertil, 7. Fast eller rullende Jerbanemateriel, Materiel til Telegrafer, Radiotelegrafer og Telefoner, 8. Luftskibe og Flyvemaskiner, Dele dertil, der er kendelige som saadanne, samt Tilbehor, Genstande og Materialer, der kendelig skal Ijene til Luftsejlads eller Flyvning, 9. Brændselsstoffer og Smørestoffer, 10. Krudt og Sprængstoffer, som ikke særlig er bestemt for Krigsbrug, 11. Pigtraad samt Redskaber, bestemte til at fastgøre eller overklippe samme, 12. Hestesko og Materialer til Skoning af Heste, 13. Seletøjs- og Sadelgenstande, 14. Kikkerter, Teleskoper, Kronometre og alle Slags nautiske Instrumenter. Den i Slutningen af første Stykke nævnte Begrænsning gælder ikke for de nnder 4 nævnte Genstande. For det Tilfælde, at Forandringer eller Tillægsbestemmelser med Hensyn til Krigskontrabande skulde blive nødvendige, bekendtgør Udenrigsministeriet efter derom indhentet nærmere allerhøjeste Resolution det videre fornødne. 6. Det er danske Skibe forbudt, 1. at sejle med det specielle Formaal at transportere enkelte Personer, som er indlemmede i en af de krigsførende Parters væbnede Magt, eller for at befordre Efterretninger i nogen af de krigsførende Magters Interesse, 2. at transportere en de krigsførende Magter tilhørende Militærafdeling eller Personer, som under Rejsen yder direkte Bistand til en af de krigsførende Magters Operationer, 3. at tage Del i Fjendtlighederne, 4. at staa under Kommando eller Kontrol af en Agent, der er sat ombord af en af de krigsførende Magter, 5. at lade sig tidsbefragte eller paa anden Maade som Helhed befragte af en af de krigsførende Magter til Benyttelse under Krigen,

16 12 6. med Magt at yde Modstand mod en beføjet Udøvelse af Retten til Standsning, Eftersøgning eller Beslaglæggelse ved en af de krigsførende Magters armerede Skibe. 7. Det er forbudt paa dansk Omraade at ekvipere eller udruste noget Skib, som er bestemt til at krydse eller til at medvirke ved fjendtlige Operationer imod en af de krigsførende Magter. 8. Det er forbudt danske Undersaatter at ekvipere eller udruste noget Fartøj, der skal benyttes til Kaperi mod nogen af de krigsførende Magter, deres Undersaatter eller Ejendom, eller deltage i et saadant Fartøjs Udrustning eller Ekvipering. Ej heller maa dansk Undersaat tage Tjeneste om Bord paa noget Kaperfartøj. 9. Skulde et dansk Skib blive opbragt, skal dets Fører i den Havn, hvortil Skibet bringes, til den derværende danske Konsul, hvis en saadan findes, men i modsat Fald til den nærmeste danske Konsul, afgive en fuldstændig og behørig bekræftet Fremstilling af alle Omstændigheder ved samt Forløbet af den skete Opbringeise. For saa vidt nogen Skibsfører anser sig for berettiget til at beklage sig over den Behandling, han har mødt af nogen af de krigsførendes armerede Skibe, har han snarest mulig at fremkomme med sin Reklamation til Udenrigsministeriet eller til et kongeligt Gesandtskab eller Konsulat. io. Denne Anordning træder straks i Kraft. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Lodsvæsen. Lov Nr. 178 af 19. August 1914 om midlertidige Foranstaltninger vedrorende Lodsvæsenet. I- Naar Forholdere nødvendiggør saadanne Neutralitetsforanstaltninger i danske Farvande, at Skibe ikke uden Lodsvejledning kan færdes i disse, samt naar det af Hensyn til Landets Neutralitet maa anses for nødvendigt, at der paalægges Lodstvang ved Besejling af Havne, er den Minister, under hvem Lodsvæsenet henhører, bemyndiget til at paabyde Lodstvang ved Sejlads i de paagældende Farvande og Havne.

17 13 2. Ministeren fastsætter i saa Tilfælde nærmere Bestemmelser for, i hvilken Udstrækning der skal paalægges Skibe Lodstvang, og hvilke For holdsregler der i den Anledning vil være at iagttage, herunder midlertidig Oprettelse af nye Lodsstationer, Overførelse af Lodspersonel og Materiel fra andre Lodserier m. v. 3. Naar de trufne Forholdregler medfører, at de gældende Bestemmelser om indkomne Lodspenges Indbetaling i vedkommende Lodseriers Kasse samt om deres Fordeling m. v. ( 41 og 42 i Lov om Lodsvæsenet af 13. Juni 1879, saaledes som den fra 1. Juli 1912 at regne er ændret ved Lov af 8. Juni 1912 om Ændring i nævnte Lov m. v.) ikke er egnede til Anvendelse, kan der afviges fra disse Bestemmelser. Ministeren kan under saadanne Omstændigheder midlertidig lønne enkelte Lodser af Statskassen, mod at denne oppebærer Indtægten af Lodsningerne. 4. Ministeren fastsætter Takster for saadanne Tvangslodsninger og bestemmer efter Omstændighederne, om Udgifterne ved disse Tvangslodsninger helt eller delvis skal bæres af Statskassen eller paalægges Skibsfarten, samt i hvilket Omfang de Udgifter, nærværende Lov iøvrigt medfører, skal afholdes af Statskassen. 5. Denne Lov træder straks i Kraft. Samtidig ophæves Lov Nr. 152 af 2. August 1914 om Lodstvang ved Sejlads til og fra Kobenhavn. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Militærbevilling. Lov Nr. 163 af 7. August 1914 om ekstraordinær Bevilling til militære Formaal. 1. Forsvarsministeren bemyndiges til ekstraordinært at anvende et Beløb af 10 Millioner Kr. 2. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

18 14 Reservefonden. Lov Nr. 155 af 2. August 1914 om Reservefonden. 1. Finansministeren bemyndiges til indtil videre at overføre Reservefondens samtlige Midler til Kassebeholdningen. 2. Denne Lov træder straks i Kraft, men dens Bortfald kan fastsættes og offentliggøres ved kgl. Anordning. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Rentebærende Statsbeviser. Lov Nr. 154 af 2. August 1914 om Udstedelse af rentebærende Statsbeviser. I- Finansministeren bemyndiges til at udstede rentebærende Statsbeviser til et Beløb af 25 Millioner Kroner. 2. Satsbeviserne indfries Aarsdagen efter deres Udfærdigelsesdatum med deres fulde paalydende Beløb samt et Rentetillæg af 5 pct. 3. Efter Overenskomst med Nationalbanken modtages Statsbeviserne ved alle Kongelige Kasser i Betaling for deres fulde paalydende Beløb. 4. Finansministeren fastsætter ved offentlig Bekendtgørelse de nærmere Regler for Statsbevisernes Størrelse, Form og Indfrielse. 5. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

19 15 Hjælpekassebevilling. Midlertidig Lov Nr. 162 af 7. August 1914 om Statstilskud til de kommunale Hjælpekasser. Saafremt en Kommune gennem Tilskud til den kommunale Hjælpekasse eller - for Københavns Vedkommende de i 15 i Lov Nr. 101 af 29. April 1913 ommeldte velgørende Foreninger yder Understøttelser i Anledning af Trang, opstaaet ved ekstraordinære Indkaldelser til Hæren eller Søværnet i Aaret 1914, er vedkommende Kommune berettiget til at kræve to Trediedele af det Belob, som Hjælpekassen har udredet i nævnte Øjemed, erstattet af Statskassen. 2. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Om Statstilskud til de kommunale Hjælpekasser i Anledning af den ved de overordentlige Forhold fremkaldte Arbejdsløshed se Side 37. Prisregulering. Midlertidig Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer Nr. 164 af 7. August. 1. Indenrigsministeren bemyndiges til indtil videre at træffe Foranstaltninger lil Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer, derunder mod fuld Erstatning at lade Staten overtage saadanne Levnedsmidler og Varer, som det er af Betydning for Samfundet at have Raadighed over. Købesummen for Varer, som Staten maatte overtage, fastsættes af Kommissioner, hvis Virksomhedsomraade og Sammensætning bestemmes ved kgl. Anordning. 2. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Anordning Nr. 173 af 8. August om Nedsættelse af en overordentlig Kommission i Henhold til midlertidig Lov af 7. Aug om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer. Der nedsættes under Indenrigsministeriet en Kommission, der under de forhaandenværende overordentlige Forhold vil kunne træffe Foranstalt

20 16 ninger til Landets Forsyning med de nødvendige Forbrugsartikler (derunder Kul, Kokes og andre Brændselsstoffer, udenlandske Fødevarer samt Foderstoffer) og disses hensigtsmæssige Fordeling, og som bemyndiges til, hvor det maatte findes fornødent, at indvirke regulerende paa Handelen med og Priserne paa Levnedsmidler og Varer, naar uforholdsmæssig Prisstigning som Følge af Spekulationsforretninger eller af anden Aarsag er indtraadt eller kan befrygtes at ville indtræde. Kommissionen skal kunne kræve alle for sin Virksomhed fornødne Oplysninger meddelte mundtlig og skriftlig saavel af alle statslige og kommunale Myndigheder som af Private, derunder ogsaa Oplysning om, hvilke Beholdninger der maatte forefindes. Den gør Indstilling til Indenrigsministeriet om de Foranstaltninger, der findes nødvendige, derunder Forslag til 1. Landets Forsyning med de ovenfor angivne Levnedsmidler og Varer. 2. Statens Overtagelse mod fuld Erstatning af saadanne Levnedsmidler og Varer, som det er af Betydning for Samfundet at have Raadighed over; i saa Fald vælger den af sin Midte enkelte~medlemmer til i Forbindelse med særlige, af Indenrigsministeriet efter Kommissionens Forslag beskikkede Sagkyndige at fastsætte Købesummen for disse Varer. 3. Fastsættelse af Maksimalpriser en gros og en detail for saadanne Levnedsmidler og Varer, som falder ind under Loven. Den gør endvidere Indstilling til Justitministeriet om Benyttelse af den i Lov af 6. August 1914 givne Bemyndigelse til at udstede Forbud mod Udførsel af visse Varer. 1 Kommissionen tager følgende Herrer Sæde: Som Formand: Grosserer, forhenværende Finansmister Chr. Hage. Som Sekretær: Kontorchef i Indenrigsministeriet Martensen-Larsen. Som Medlemmer: Raadmand, Forvalter ved Arbejdernes Fællesbageri Fr. Andersen, Professor ved Universitetet, Dr. polit. L. V. Birck, Ingeniør, Formand for Industriraadet Alex. Foss, Generalintendant C. F. V. Franck, Husmand, Formand for de sjællandske Flusmandsforeniriger Niels Frederiksen, Direktør, Medlem af Grosserersocietetets Komité H. Heilbuth, Borgmester i København J. Jensen, Skibsreder i Esbjerg, Konsul D Lauritzen og Gaardejer, Hypothekbankdirektør P. Th. Nielsen, hvorhos Vor Indenrigsminister bemyndiges til at udnævne et i Korn- og Melbranchen kyndigt Medlem af Kommissionen. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Anordning Nr. 187 af 21. August om Tilvejebringelse af Heste til Hæren i Henhold til midlertidig Lov af 7. August Indenrigsministel en bemyndiges til efter Begæring af Forsvarsministeren at lade de i Lov Nr. 70 af 8de April 1913 ommeldte Vurderingskommissioner udtage det til Brug for Hæren fornødne Antal Heste blandt de i Henhold til nævnte Lovs 3 udpegede og fastsætte Købesummerne for disse, hvorved bliver at iagttage, at der skal ydes Ejerne fuld Erstatning, saaledes

21 17 at de i Følge nævnte Lov aftalte eller fastsatte Priser kunne overskrides, hvor der maatte være tilstrækkelig Grund dertil. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Bekendtgørelse Nr. 190 af 28. August angaaende Statens Overtagelse af Hvedebeholdningen i Kjobenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn. I Henhold til den Indenrigsministeren ved Lov af 7. August 1914 om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer 1, 1ste Stykke, tillagte Bemyndigelse overtager Staten mod fuld Erstatning de Dags Dato i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn værende Hvedebeholdninger, saaledes at disse efter Overtagelsen ikke maa flyttes uden Politiets Tilladelse. Ved Overtagelsen skal Ejeren eller hans Repræsentant være pligtig at meddele alle fornødne Oplysninger til Konstatering af de foreliggende Beholdninger. For saa vidt en Del af de paagældende Beholdninger bevislig maatte være afhændet til Formaling for samme eller en lavere Betaling end den, som maatte blive fastsat af en i Henhold til fornævnte Lovs 1, 2det Stykke nedsat Kommission, kan Ejeren efter dertil indhentet Tilladelse fra Justitsministeriet erholde den ham tilkommende Del udleveret. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse staks træder i Kraft. Anordning Nr. 191 af 29. August angaaende Nedsættelse af en Vurderingskommission i Henhold til midlertidig Lov af 7. Aug om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer. Der nedsættes en Kommission til at fastsætte Købesummerne for de af Staten i Følge Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 28. August 1914 overtagne Hvedebeholdninger. Det overdrages Generaldirektør for Skattevæsenet A. M. Koefoed, Varemægler, Borgerrepræsentant Just Cohen og Grosserer L. H. F. de Fine Olivarius at tage Sæde i Kommissionen, førstnævnte som Formand i denne. Denne Anordning træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

22 18 Anordning Nr. 192 af 29. August om Nedsættelse af kommunale Kommissioner i Henhold iil midlertidig Lov af 7. August 1914 om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer. Der nedsættes i liver af L.andets By- og Landkommuner en Kommission, hvormed saavel Statsmyndigheder som den i Henhold til ovennævnte Lov og kongelig Anordning af 8. August 1914 nedsatte overordentlige Kommission i fornødent Fald kan træde i Forbindelse vedrorende Sporgsmaal om Landets Forsyning med Levnedsmidler og Varer, Regulering af Prisen paa saadanne m. m. Kommissionen bestaar af 3 Medlemmer, hvoraf i Købstæderne (herunder Handelspladserne) Indenrigsministeren, Kommunalbestyrelsen og Byfogden (Birkedommeren eller Herredsfogden) vælger hvert et Medlem, medens paa Landet Kommissionen bestaar af Sognefogden - i Kommuner, hvor der er flere Sognefogder, den af disse, der har størst Anciennitet, - samt af et af Indenrigsmininisteren og et af Kommunalbestyrelsen valgt Medlem; det af Kommunalbestyrelsen valgte Medlem er i alle Tilfælde Formand i Kommissionen. 1 Kjøbenhavn vælger Indenrigsministeren, Borgerrepræsentationen og Magistraten hvert et Kommissionsmedlem, saaledes at det af Borgerrepræsentationen valgte Medlem er Formand i Kommissionen. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Tillægsbekendtgorelse Nr. 193 af 31. August angaaende Statens Overtagelse af Hvedebeholdninger i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn. 1 Forbindelse med Bekendtgørelse af 28. d. M. bestemmer Indenrigsministeren herved i Henhold til 1, 1ste Stykke i Lov af 7. August d. A. om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer, at Indehavere af Slutsedler, Kontrakter eller andre Salgsdokumenter vedrørende saadanne Partier af Hvede, som senest d. 28. ds. maatte være indkobt af Handlende eller Møllere i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn paa Levering dersteds eller frit ombord i Provinshavnene, ufortøvet vil have at indsende de paagældende Dokumenter til Indenrigsministeret. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft.

23 19 Bekendtgørelse Nr. 194 af 1. September angaaende Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune af de af Staten (jfr. Bekendtgørelse af 28. Augnst 1914) overtagne Hvedebeholdninger i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn. Efter derom forte mundtlige Forhandliger med Kjøbenhavns Magistrat har Indenrigsministereriet under Dags Dato overdraget Kjøbenhavns Kommune de den 28. August d. A. af Staten overtagne Hvedebeholdninger i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn, saaledes at Kjøbenhavns Kommune overtager dem for den Kobesum, som maatte blive fastsat af den i Henhold til kgl. Anordning af 29. August d. A. nedsatte Vurderingskommission med Tillæg af paaløbne Udgifter. Den i Bekendtgørelse af 28. August d. A. fastsatte Bestemmelse, om at de af Staten overtagne Hvedebeholdninger ikke maa flyttes uden Politiets Tilladelse ændres saaledes, at Spørgsmaal desangaaende bliver at afgøre af Kjøbenhavns Magistrat. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Bekendtgørelse Nr. 195 af 4. September angaaende Forpligtelse til Meddelelse af Oplysninger til Brug ved Gennemførelsen af Lov af 6. August 1914 om Forbud mod Udførsel af visse Varer. I Henhold til den Indenrigsministeren ved midlertidig Lov Nr. 164 af 7. August 1914 om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer givne Bemyndigelse paalægges det alle statslige og kommunale Myndigheder saa vel som private paa Forlangende, mundtlig eller skriftlig, at meddele Justitsministeriet Oplysning om, hvilke Varebeholdninger de maatte ligge inde med, i det Omfang, hvori Justitsministeriet maatte ansé det for fornødent af Hensyn til Gennemførelsen af Lov Nr. 159 af 6. August 1914 om Forbud mod Udførsel af visse Varer. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Udførselsforbud. Lov Nr. 159 af 6. August om Forbud mod Udførsel af visse Varer. i Justitsministeren bemyndiges til midlertidig at forbyde Udførsel af Varer, tilhørende følgende Grupper:

24 20 1. Levnedsmidler, Korn- og Foderstoffer, 2. Bræudselsstoffer og Olier, 3. Træ, Staal og Jern, 4. Gnid og Sølv, 5. Ride-, Træk- og Lastdyr, 6. Motorkøretøjer, 7. Krigsmateriel og andre Krigsfornødenheder. 2. Den, der i Strid med et i Henhold til denne Lov udstedt Forbud udfører eller søger at udføre Varer, straffes med Bøde fra 500 Kr. til 10,000 Kr. eller Fængsel, jfr. almindelig borgerlig Straffelov 25, hvorhos Varerne konfiskeres. Bøden tilfalder Statskassen. Sagen behandles som offentlig Politisag. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Bekendtgørelse Nr. 160 af 6. August om Udførselsforbud. I Henhold til Lov af 6. August 1914 forbydes det indtil videre at udføre følgende Varer her fra Landet: 1. Foderstoffer, Korn, Kartofler, Mel og Gryn, 2. Guld og Sølv, møntet eller i Barrer, 3. Kul, Kokes, Petroleum, Benzin og andre Brændselsstoffer samt Smørestoffer, 4. Vaaben af enhver Art, derunder indbefattet jagtvaaben, samt enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne, 5. Ammunition af enhver Art, samt enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne, 6. Krudt og Sprængstoffer, der særlig er bestemt til Krigsbrug, 7. Elektriske Kabler, 8. Motorkøretøjer, 9. Instrumenter og Apparater, som udelukkende er forfærdigede til Fabrikation af Krigsammunition, til Fabrikation eller Reparation af Vaaben og Materiel til Land- eller Søkrig, 10. Raamateriale til Bygning eller Reparation af Jern-eller Staalskibe samt til Fremstilling af Vaaben eller Ammunition, 11. Træ i Blokke, Planker og Brædder. I Henhold til fornævnte Lovs 2 straffes den, der i Strid med dette Forbud udfører ejler søger at udføre Vårer, med Bøde fra 500 Kr. til 10,000 Kr. eller Fængsel, hvorhos Varerne konfiskeres. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft.

25 21 Bekendtgørelse Nr. 168 af 8. August vedrørende Udførselsforbud. Med Hensyn til Gennemførelsen af det i Bekendtgørelse af 6. d. M. under Nr. 2 ommeldte Forbud mod Udførsel af Guld og Sølv, møntet eller i Barrer, træffes herved den nærmere Bestemmelse, at det tillades Rejsende at medføre indtil 200 Kr. i møntet Guld eller Sølv. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. Bekendtgørelse Nr. 176 af 15. August om Udførselsforbud. I Henhold til Lov af 6. August 1914 udvides det i Justitsministeriets Bekendtgørelse af s. D. indeholdte Udførselsforbud til ogsaa at omfatte Udførsel af Tvistaffald (Pudsetvist) og Forbindsstoffer. Det i Justitsministeriets fornævnte Bekendtgørelse indeholdte Forbud mod Udførsel af Malt og Maltbyg ophæves. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Bekendtgørelse Nr. 185 af 20. August om Udførselsforbud. I Henhold til Lov af 6. August 1914 udvides det i Justitsministeriets Bekendtgørelse af s. D. indeholdte Udførselsforbud til ogsaa at omfatte Udførsel af vegetabilske Olier til Anvendelse i Margarinefabrikationen samt Medicinalvarer. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Bekendtgørelse Nr. 188 af 24. A ugast om Udførselsforbud. I Henhold til Lov af 6. August 1914 forbydes indtil videre Udførsel her fra Landet af alt Byg, derunder Maltbyg. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Bekendtgørelse Nr. 199 af 5. September om Udførselsforbud. I Henhold til Lov af 6. August 1914 forbydes indtil videre Udførsel her fra Landet af Heste, der Dags Dato var udpegede i Medfør af Lov af 8. April 1913, samt af Heste, der efter Overenskomst mellem Ejerne og Afdelinger af Hæren under visse Omstændigheder skal afgives til denne.

26 22 I Tilfælde af at en af de ovenomtalte Heste sælges, skal Koberen underrettes om Hestens Udpegning eller om den trufne Overenskomst, ligesom Udskrivningsbevis eller det Overenskomsten med Militærvæsenet vedkommende Dokument skal følge med Hesten. Inden 24 Timer efter at en udpeget Hest eller en Hest, der efter Overenskomst eventuelt skal afgives til Hæren, er solgt, skal Sælgeren sende Meddelelse om Salget til den Afdeling, til hvilken Hesten skulde afgives med Angivelse af Koberens Navn, Bopæl og nærmeste Jernbanestation. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Bekendtgørelse Nr. 211 af 12. September om Udførselsforbud. 1 Henhold til Lov af 6. August 1914 forbydes indtil videre Udførsel her fra Larfdet af Uld. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Om senere Udførselsforbud se Side 39. Nationalbanken. Lov Nr. 153 af 2. August om midlertidig Ændring i den gældende Regel for Indløseligheden af Nationalbankens Sedler. Der tilstaas Nationalbanken den Lempelse i den gældende Regel for Indløseligheden af dens Sedler, at disse, uanset det paa Sedlerne givne Tilsagn, indtil 1. Oktober 1914 ikke behøver at udløses med Guld paa Anfordring. Sedlernes Indløselighed overlades i dette Tidsrum til Nationalbankens egen Afgørelse. Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Forlænget ved Lov Nr. 223 af 25. Sptember se Side 37. Lov Nr. 174 af 15. Aug. om Udstedelse af 1- og 2-Kronesedler. Nationalbanken bemyndiges til at udstede Sedler, lydende paa 1 Krone og paa 2 Kroner. Retten hertil ophører dog, naar de ved Lovene af 2. August og 6. August 1914 fastsatte Undtagelsesbestemmelser med Hensyn til Fritagelse for Indløsning af Bankens Sedler med Guld og Forbud mod Udførsel af ædle Metaller bortfalder. De indtil da udstedte

27 23 1- og 2-Kronesedler skal ligesom Nationalbankens øvrige Sedler være gyldigt Betalingsmiddel Mand og Mand imellem og over for de offentlige Kasser, indtil Sedlerne inddrages. Ingen skal være pligtig til i een Betaling at modtage et hojere Belob end 20 Kr. i 1- og 2-Kronesedler. Denne Lov træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Kundgørelse Nr. 175 af 15. August angaaende 1- og 2-Kronesedler, som af Nationalbanken sættes i Omlob. l. Nationalbanken i Kjøbenhavn skal være bemyndiget til at udstede 1- og 2-Kronesedler, indrettede i Overensstemmelse med de af Bankens Direktion til Vor Justitsminister indsendte Prøvetryk, og skulle disse Sedler gaa og gælde som lovligt Betalingsmiddel for de paalydende Beløb, saavel ved de offentlige Kasser som imellem Mand og Mand lige med de øvrige af bemeldte Bank udgivne Sedler. En-Krone-Sedlen er trykt med sort Farve paa rødbrunt Papir. Paa Sedlen findes, omgivet af Ornamenter, følgende Tekst: 1 Krone Udstedt af Nationalbanken. Gælder ifølge Loven som en Krone i Sølv. Nationalbanken i Kjøbenhavn og herunder to Navne samt Sedlens Nummer. To-Kt'one-Sedlen trykkes med sort Farve paa mørkegrønt Papir. Paa Sedlen findes, omgivet af Ornamenter, følgende Tekst: 2 Kroner Udstedt af Nationalbanken. Gælder ifølge Loven som to Kroner i Sølv. Nationalbanken i Kjøbenhavn og herunder to Navne samt Sedlens Nummer. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Om Ophævelse af den dansk-vestindiske Nationalbanks Forpligtelse til at veksle Bankens Sedler med Guld se side 37.

28 24 Indlaan og Sparekassemidler. Midlertidig Lov Nr. 156 af 2. August om Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler. 1. Handelsministeeen er bemyndiget til, saa længe den forhaandenværende økonomiske Situation gør det ønskeligt, at fastsætte, at der paa enhver af en Bank eller Sparekasse udstedt Kontrabog eller Indlaansbevis, uanset de i samme fastsatte Udbetalingsvilkaar, ikke kan fordres udbetalt mere end tre Hundrede Kroner om Ugen, medmindre Udbetalingen sker under Form af Overførsel til Kontrabog eller Indlaansbevis i det samme eller el andet Pengeinstitut eller under Form af Checks, udstedte til offentlige Kasser. 2. Denne Lov saavel som de i Medfør af samme udstedte Bekendtgørelser træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Bekendtgørelse Nr. 157 af 2. August angaaende Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler. I Medfør af den Handelsministeren ved midlertidig Lov af D. D. om Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler givne Bemyndigelse fastsættes herved, at der indtil videre paa enhver af en Bank eller Sparekasse udstedt Kontrabog eller Indlaansbevis, uanset de i samme fastsatte Udbetalingsvilkaar, ikke kan fordres udbetalt mere end 300 Kr. om Ugen, med mindre Udbetalingen sker under Form af Overførsel til Kontrabog eller Indlaansbevis i det samme eller et andet Pengeinstitut eller under Form af Checks, udstedte til offentlige Kasser. Foranstaaende Bestemmelser træder i Kraft straks. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

29 25 Moratorium. Lov Nr. 179 af 20. August 1914 om Adgang til Betalingshenstand. l- 1 ) Hvis en Skyldner, der i første Instans 2 ) sagsøges 8 ) for en før den 1. Angust 1914 stiftet Gæld, bevisliggør, 4 ) at han paa Grnnd af de foreliggende overordentlige Forhold ikke kan betale, er Domstolen indtil den 10. Oktober 1914 bemyndiget 5 ) til at indrømme ham en Betalingshenstand i det Omfang, 6 ) hvori Gælden anerkendes, ved for denne Gælds Vedkommende at udsætte Sagens videre Forfølgning 7 ) i saa lang Tid, som den skønner, at Betalingshenstand er begrundet, dog ikke ud over 3 Maaneder. Henstanden kan gøres afhængig af en efter Rettens frie Skøn fastsat Sikkerhedsstillelse, ligesom Retten kan nægte Henstanden, hvis den vil medføre uforholdsmæssig Skade for Sagsøgeren. Om Skyldnerens Paastand, der skal nedlægges i det første Retsmøde, hvori Sagen foretages efter denne Lov Ikrafttræden, kan tages til Følge, afgøres ved en særlig Kendelse, der ikke kan indankes for højere Ret. Kendelsen skal afsiges snarest, saa vidt muligt i samme Retsmøde, hvori Paastanden fremsættes. Med Hensyn til den ikke anerkendte Del af Gælden kan Sagens Forfølgning fortsættes uanset den indrømmede Henstand. Foranstaaende Regel kommer ikke til Anvendelse, hvor Sogsmaalet angaar Renter eller Afdrag paa Prioritetsgæld, Renter af Obligationer, Lønninger, Pensioner, Aftægtsydelser, Forsikringssummer og Forsikringspræmier, Husleje, Forpagtnings- og Fæste- Afgifter, Skatter og Afgifter til det offentlige eller Fordringer paa Banker og Sparekasser. Med Hensyn til de sidstnævnte Fordringer forbliver Bestemmelserne i Lov Nr. 156 af 2. August 1914 i Kraft. 8 ) 1 ) 1 angaar efter sit Indhold al Slags Gæld saavel til indenlandsk Kreditor som til Udlandet. Imidlertid kan den formentlig ikke komme til Anvendelse paa den Gæld. der stiftet inden 1. August 1914 i eller til Udlandet bar sin Oprindelse fra saavel første Fordringshavers som Skyldnerens Næringsdrift og som saadan omfattes af 2. 2 ) Loveus Udsættelse af Sagens Forfølgning i en vis af Dommeren fastsat Tid vil herefter ikke kunne gives under Proces for en Appeldomstol. 3 ) Lovens Udsættelse vil ikke af Fogden kunne gives den Skyldner, overfor lvilken Kreditor har opnaaet exigibel Dom eller Forlig og i Henhold dertil skrider til at gøre Execution, selvom Gælden, der omfattes af paagældende Dom eller Forlig, er stiftet før den 1. August ) Loven udtaler ikke,'hvilke Fordiinger Dommeren skal stille til Skyldnerens Bevis for, at han paa Grund af de foreliggende overordentlige Forhold ikke kan betale, men en Erklæring i saa Henseende fra en statsautoriset Revisor, som har undersøgt Skyldnerens Forhold, vil formentlig altid anses som tilstrækkeligt Bevis. 5) Skyldneren, der opfylder Lovens Betingelser for at opnaa Udsættelse, kan herefter ikke kræve denne som en Bet, idet Benyt'elsen af Lovens 1 er overladt til Dommerens frie Skøn. 6 ) Da Skyldnerens Paastand paa Udsættelse skal nedlægges i det første Retsmøde, hvori Sagen foretages, maa Gælden eller den Del af denne, for hvis Vedkommende Udsættelsen ønskes, straks anerkendes af Skyldneren. ') Det er kun Retssagens videre Forfølgning, der af Domnieren kan udsættes. De Virkninger, som Skyldnerens Undladelse af at betale kontraktmæssigt maatte have, udsættes ikke derved. Saaledes kan en med Forbehold af Ejendomsret solgt Ting af Sælgeren ved Fogeden tages tilbage fra Køberen, som ikke betaler Købesummen rettidigt, selvom Køberen iøvrigt opfylder Betingelserne for under en Retssag til Købesummens Inddrivelse at opnaa Udsættelse af denne Sags Forfølgning. s ) Med Hensyn til Fordringer jiaa Banker og Sparekasser giver Lov Nr. 156 af 2. August 1914 (dette Hefte foregaaende Side) en Regel, hvorefter de nævnte Pengeinstitutter kun behøve at udbetale visse Beløb pr. Uge af Indlaan. Under Søgsmaal i Anledning af Fordringer paa Banker og Sparekasser, som iøvrigt ikke ere sandsynlige, vil der ifølge l's næstidste Punktum ikke kunne gives den i Loven omhandlede Udsættelse af Sagen.

30 26? Indtil 10. Oktober 1914 kan der ikke 9 ) indledes Retsforfølgning ved danske Domstole eller foretages eksekutive Skridt derunder Realisation af Pant for nogen før den 1. August 1914 stiftet Gæld i eller til Udlandet, for saa vidt denne har sin Oprindelse fra saavel første Fordringshavers som Skyldnerens Næringsdrift. Ej heller kan i dette Tidsrum her i Landet beroende Sikkerhed, der er stillet for saadan Gæld, forlanges udleveret. 3. Skyldneren er i de i 1 og 2 omhandlede Tilfælde pligtig til efter Forfaldstid at forrente Gælden, for saa vidt højere Rente ikke er aftalt, med den til enhver Tid gældende Nationalbankdiskonto, dog ikke med mindre end 6 pct. om Aaret. Denne Lov træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Forsikring. Midlertidig Lov Nr. 202 af 10. September 1914 om danske Skibes Forsikring mod Krigsfare. Til Forsikring af danske Skibe imod Krigsfare dannes et gensidigt Forsikringsinstitut med Støtte af Staten og under Medvirkning af saadanne danske Forsikringsselskaber, med hvilke Staten derom afslutter Overenskomst. Pligtige til at indtræde i Forsikringsinstitutet og til at bære de med Forsikringen forbundne Tab og Omkostninger, saaledes som i denne Lov bestemt, er med de i Loven nævnte Undtagelser samtlige registreringspligtige danske Skibe. For ethvert registreringspligtigt Skib er Rederen pligtig inden 14 Dage efter denne Lovs Ikrafttræden til Institutet at indgive Anmeldelse angaaende Skibets Optagelse i Forsikringsinstitutet. 2. Instituttet, der benævnes»krigsforsikringen for danske Skibe" og har Sæde i København, forestaas af en Bestyrelse paa 6 Medlemmer, hvoraf 3, deriblandt Formanden, udnævnes af Kongen, 2 vælges af Dansk Dampskibsrederiforening, og 1 vælges af Dansk Sejlskibsrederiforening. 9 ) Det udtales ikke i Loven, om Regelen i 2 at Domstolen ellel Fogeden skal iagttages exofficio eller kun efter Skyldnerens Paastand. Formuleringen kan der ikke indledes eller foretages", synes dog nærmest at tyde paa, at Regelen skal udelukke do i en omhandlede Gældskrav fra Indbringelse for Domstol og Foged, saa at saadan Indbringelse end ikke skal kunne ske med Skyldnerens Samtykke. At Regelen formentlig er given paa Grund af de udenlandske Moratorier bestyrker sidstanførte Fortolkning.

31 27 Kongen fastsætter Statutterne samt Lønninger for Bestyrelsens Medlemmer. I øvrigt bestemmer Bestyrelsen selv sin Arbejdsordning og ansætter den fornødne Medhjælp. Halvdelen af Udgifterne til Bestyrelsens Lønning udredes af Staten. 3. Ethvert forsikringspligtigt Skib forsikres for den Værdi, der som Takst er fastsat for dets Kaskoforsikring. Saafremt Rederiet maatte ønske Skibet forsikret for en anden Værdi end denne, maa Anmodning herom fremsættes for Bestyrelsen, der i saa Tilfælde fastsætter Værdien i Overensstemmelse med Statutterne. Intet Skib kan forsikres for et højere Beløb end Kr. Forsikringstageren har Adgang til selv at overtage Risikoen for indtil 25 pct. af Forsikringsværdien, liaar han derom afgiver Erklæring til Bestyrelsen inden en af denne fastsat Frist. Til Dækning af Krigsforsikringens Udgifter udreder enhver Forsikringstager en Præmie, der under Flensyn til de til enhver Tid bestaaende Tiistande fastsættes af Bestyrelsen for hver enkelt Rejse eller, hvor Omstændighederne maatte tale derfor, som Aarspræmie. Dog vil denne til enhver Tid under Hensyn til forandrede Forhold kunne ændres for den tilbagestaaende Del af Forsikringstiden. Til Sikkerhed for Præmien, der kan inddrives ved Udpantning, har Instituttet Panteret i det forsikrede Skib med Prioritet som for offentlige Afgifter bestemt. Samme Sikkerhedsret haves i Erstatningskravet i Henhold til sædvanlig Kaskoforsikring. Panteretten kan frafaldes, saafremt Rederen stiller anden, af Bestyrelsen godkendt Sikkeihed. 5 pct. af Præmiebeløbet tilfalder Staten og 15 pct. de i 1 nævnte Forsikringsselskaber, jfr. dog Fritagne for Forsikring efter denne Lov er Skibe: a) som Staten ejer eller sikrer imod Krigsfare; b) som ved nærværende Lovs Ikrafttræden allerede er forsikrede imod Krigsfare ved særskilt Police, dog kun saalænge denne Forsikring vedvarer; c) hvis Forsikringsværdi, jfr. 3, overstiger Kr., og om hvilke det godtgøres, at de er forsikrede mod Krigsfare for fuld Værdi ved særskilt Police, dog kun saa længe saadan Forsikring vedvarer; d) som gaar i Kystfart, jfr. Bekendtgørelse Nr. 131 af 29. April ; e) som ikke er kaskoforsikrede; f) som er oplagte i sikker Havn, for saa vidt Rederen skriftlig begærer det. Bestyrelsen afgør, hvad der bliver at regne for Oplæggelse og for sikker Havn; g) Fiskefartøjer, jfr. 10. De fra Forsikringspligten saaledes undtagne samt andre her i Riget hjemmehørende, ikke forsikringspligtige Skibe kan dog optages i Krigsforsikringen, hvis vedkommende Reder inden en af Bestyrelsen fastsat Frist efter Lovens Ikrafttræden skriftligt begærer det. Udmeldelse kan ikke senere finde Sted. For de under Litra e) nævnte Fartøjer fastsættes Værdien af Bestyrelsen.

32 28 5. For ethvert i Krigsforsikringen optaget Skib skal, forinden hver Rejses Paabegyndelse, til Instituttet indgives Anmeldelse om Rejsen. 6. Forsikring i Henhold til denne Lov dækker: 1. Al Skade, som godtgøres at være en Følge af Krig eller af Statsmagters Forholdsregler i Anledning af Krig, og som ikke omfattes af Kaskoforsikring. 2. Tab, som forvoldes ved, at et Skib for en Tid unddrages Rederens Disposition ved Opbringeise, Beslaglæggelse eller lignende direkte Indgriben fra krigsførende Magters Side. Saadant Tab erstattes med de ved Unddragelsen foraarsagede direkte og bevislige Omkostningei samt desuden med en Afsavnsgodtgørelse af 6 pct. aarlig af den forsikrede Værdi for den Tid, hvormed Afsavnstiden overstiger 30 Dage. Forsikringen omfatter ikke Skade eller Tab, a) indtraadt under Rejse, som ikke er anmeldt for og godkendt af Bestyrelsen, eller b) forvoldt ved Overtrædelse af kgl. Anordning af 6. August 1914 angaaende de Regler, der bør iagttages til Betryggelse af den danske Handel og Søfart under en Krig mellem fremmede Magter. 7. Erstatningskrav i Henhold til denne Lov udredes under Statens Garanti af Institutet med 85 pct. og af de i 1 nævnte Forsikringsselskaber med 15 pct. Beløb, der i Medfør af denne Garanti forskudsvis er udredede af Staten, forrentes af Instituttet med en Rente lig Nationalbankens til enhver Tid fastsatte laveste Diskonto. Det Overskud eller Underskud, som den endelige Opgørelse efter Krigsforsikringens Ophør udviser, udlignes paa de forsikrede Skibe i Forhold til de erlagte Præmier, dog saaledes, at 35 pct. af det eventuelle Underskud udredes af Staten og 15 pct. af de ovennævnte Forsikringsselskaber indenfor den Grænse, der maatte blive fastsat ved Overenskomsten med Selskaberne. Statens Andel i Præmiebeløbet, jfr. 3, tilbagebetales Instituttet, for saa vidt den ikke maatte være medgaaet til Dækning af Underskud, som det i Medfør af foranstaaende Bestemmelse paahviler Staten at udrede. Udlignet Underskud forrentes med den i første Stykke nævnte Rente, indtil Betaling sker. Betalingen fordeles over et eller flere Aar efter Kongens Bestemmelse. Paa udlignet Underskud faar Reglerne i 3, tredie Stykke, tilsvarende Anvendelse. 8. Kommer Danmark i Krig, ophører Forsikringen fra det 1 idspunkt, paa hvilket Krigstilstand er indtraadt. Et Skib, som paa det Tidspunkt er til Søs, skal dog være forsikret indtil dets Ankomst til ikke fjendtlig Havn, saafremt Skibsføreren, naar

33 29 han bliver vidende om Krigen, snarest muligt søger ind til nærmeste, ikke fjendtlig Havn. Ogsaa Skib i fjendtlig Havn kommer ind under denne Bestemmelse, for saa vidt det afgaar til nærmeste, ikke fjendtlig Havn inden 24 Timer efter Krigstilstandens Indtræden eller inden anden Frist, som fastsættes for danske Skibes fri Afgang fra vedkommende fjendtlige Havn. 9. De Dokumenter vedrorende Forsikringen, som maatte oprettes mellem Instituttet og de forsikrede samt mellem Staten og Forsikringsselskaberne, er stempelfri. io. Ved registreringspligtige Skibe" forstaas i denne Lov saadanne, der i Henhold til Lov Nr. 57 om danske Skibes Registrering m. m. af L April 1892 er undergivne Registreringspligt. Ved Fiskerfartøj" forstaas et Fartøj, der er forsynet med Fiskericertificat i Henhold til Lov om Saltvandsfiskeri af 4. Maj li- Overtrædelse af den i 1, sidste Punktum, og i 5 foreskrevne Anmeldelsespligt straffes med Bøder fra 50 Øre til 1 Kr. pr. Brutto- Register-Ton af hvert Skib, Overtrædelsen omfatter, dog ikke under 20 Kr. Bøderne tilfalder Statskassen. Sager angaaende Overtrædelse af denne Lov behandles som offentlige Polititager. 12. Denne Lov træder i Kraft helt eller delvis til de Tidspunkter, Kongen bestemmer, og gælder, indtil Kongen helt eller delvis ophæver den. Regler for Krigsforsikringens Afvikling og de nødvendige Overgangsbestemmelser fastsættes af Kongen. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Bekendtgørelse Nr. 203 af 12. September 1914 angaaende Tidspunktet for Ikrafttrædelsen af midlertidig Lov Nr. 202 af 10. September 1914 om danske Skibes Forsikring mod Krigsfare. Ved kongelig Resolution af 11. og 12. d. M. er Tidspunktet for Ikrafttrædelsen af Bestemmelsen i 2 i midlertidig Lov Nr. 202 af 10. September 1914 og for Ikrafttrædelsen af Loven i dens Helhed fastsat til henholdsvis den 11. og den 12. d. M. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

34 30 Anordning Nr. 204 af 12. September 1914 om Fastsættelse af Statutter for,, Krigsfor sikr ingen for danske Skibe". Statuter for Krigsforsikringen for danske Skibe. Almindelige Bestemmelser. Navn, Formaal og Hjemsted.»Krigsforsikringen for danske Skibe" er et gensidigt Forsikrings- Institut, dannet i Henhold til Lov Nr. 202 af 10. September 1914 om danske Skibes Forsikring mod Krigsfare herefter kaldet Loven" og paa Grundlag af de i nævnte Lov indeholdte Bestemmelser. Institutet, hvis Sæde og Værneting er Kjøbenhavn, har til Formaal at overtage Kaskoforsikring af danske Skibe imod Krigsfare paa de i Statuterne nærmere angivne Betingelser. Medlemmer. 2. Medlemmer af Krigsforsikringen for danske Skibe" er dels samtlige de Rederier, der ejer de ifølge Loven forsikringspligtige danske Skibe, forsaavidt angaar saadanne, dels Rederier, der benytter sig af den i Loven hjemlede Adgang til at indmelde deres Skibe til Forsikring, alt fra den Dag at regne, da Anmeldelse er afgivet til Institutets Bestyrelse, jfr. Lovens 1. Ledelse. 3. Institutet ledes af en Bestyrelse, bestaaende af 6 Medlemmer, hvoraf 3 udnævnes af Kongen, medens 2 vælges af Dansk Dampskibsrederiforening og en vælges af Dansk Sejlskibsrederiforening, alle tor Institutets hele Virketid. Hvervet som Bestyrelsesmedlem er lønnet. Størrelsen af Lønningerne, af hvis samlede Beløb den ene Halvdel udredes af Statskassen, den anden af Institutets Midler, fastsættes af Kongen. 4. Bestyrelsens Formand udnævnes af Kongen. Bestyrelsen vælger blandt de ovennævnte kongevalgte Medlemmer en Næstformand, der, naar Formanden er forhindret, træder i dennes Sted.

35 31 Bestyrelsesmoder afholdes saa ofte, Formanden bestemmer det, eller mindst to af Bestyrelsens øvrige Medlemmer forlanger det. Over Forhandlingerne føres en Protokol, som efter hvert Møde underskrives af samtlige i Mødet deltagende Bestyrelsesmedlemmer. Sagerne afgøres i Møderne ved simpel Stemmeflerhed, saaledes at i Tilfælde af Stemmelighed Formandens (Næstformandens) Stemme gor Udslaget. Til gyldig Vedtagelse af en for Institntet forbindende Beslutning, særlig Fastsættelse af Præmier og Vilkaar for en enkelt Forsikring eller af en General-Tarif udkræves, at foruden Formanden (Næstformanden) mindst tre af de øvrige Medlemmer er til Stede. 5. Bestyrelsen har den fuldstændige Ledelse af Institntet. Den fastsætter Policeformnlarer og Præmien for hver enkelt Risiko og mulige særlige Betingelser samt fører Tilsyn med de daglige Forretningers Udførelse. Bestyrelsen antager og afskediger en Forretningsfører og det øvrige fornødne Personale, opretter Kontrakt med dem og fastsætter deres Lønninger og Reglerne for deres Virksomhed. 6. Til at tegne Institutet udkræves Underskrift af Formanden eller Næstformanden i Forbindelse med et af de øvrige Bestyrelsesmedlemmer. Dog kan Bestyrelsen bemyndige et eller flere af de øvrige Bestyrelsesmedlemmer samt Forretningsføreren til indenfor nærmere angivne Grænser ved deres Underskrift at forpligte Institutet. Fastsættelse af Præmier, For s ikrings værd i og Forsikringssum. 7. De af Bestyrelsen fastsatte Præmier beregnes enten for hver enkelt Rejse eller som Aarspræmier. Disse sidste kan til enhver Tid af Bestyrelsen ændres for den tilbagestaaende Del af Forsikringstiden, for saa vidt Resikoforholdene efter Bestyrelsens Skon forandrer sig. 8. Forsikringssummen fastsættes af Bestyrelsen svarende til den Værdi, der som Takst er fastsat for det paagældende Skibs ordinære Kaskoforsikring, hvorom Rederiet er pligtig at meddele Bestyrelsen fornøden Oplysning. Saafremt vedkommende Rederi fremlægger Bevis for, at Interesseforsikring er tegnet for det paagældende Skib, er det berettiget til at faa den ordinære Kasko-Takst forhøjet med et Beløb svarende til højst 15 pct. af denne, dog ikke med et højere Beløb end, hvad der er tegnet som Interesse forsikring Forsikringssummen kan ikke overstige Kr.

36 32 Saafremt den ordinære Kasko-Takst nedsættes, er vedkommende Rederi pligtig til uopholdelig at give Institutets Bestyrelse Meddelelse herom, og denne bestemmer da, om, og i hvilket Omfang, Forsikringssummen skal nedsættes. Forvaltning. 9. Over Institutets Indtægter og Udgifter fores Regnskab efter Bestyrelsens Bestemmelse. Den Kassebeholdning, som Institutet til enhver Tid maatte have, skal anbringes paa den Maade, som Bestyrelsen bestemmer. Hvad der midlertidig maatte mangle til Udredelse af Institutets Udgifter, kan tilvejebringes ved Laan. Kun de Laan forpligter Institutet, som er optaget med Bestyrelsens til Forhandlingsprotokollen meddelte Sanktion. Regnskabet revideres af Revisions-og Forvaltningsinstitutet i Kjobenhavn. 10. Af de af Institutet indkasserede Præmier afgives 5 pct. til Statskassen som Vederlag for den af denne i Henhold tfl Loven overtagne Garanti. Derhos udredes af Præmiebeløbet 15 pct. til de Forsikringsselskaber, hvormed der træffes Aftale om Overtagelse af en tilsvarende Procentdel af Institutets Risiko. Afvikling. 11. Ved Krigsforsikringens Ophor afvikles Institutets Forhold efter de af Kongen fastsatte Bestemmelser. Et eventuelt Overskud fordeles mellem Medlemmerne i Forhold til de af hvert Skib erlagte Præmier. Af et muligt Underskud udreder Statskassen 35 pct., de Forsikringsselskaber, med hvem der er afsluttet Overenskomst, 15 pct., indtil det i Overenskomsten med Forsikringsselskaberne fastsatte Maksimum, medens Resten fordeles paa de forsikrede Skibe i Forhold til de erlagte Præmier. II. Forsikringsbetingelser. 12. For Forsikringen gælder for saa vidt de i Følge Krigsforsikringens Natur og under Hensyn til de i Statuterne indeholdte Bestemmelser kan finde Anvendelse de almindelige Regler i Konventionen af 2. April 1850, de kjøbenhavnske Police-Betingelser og de Principper for Skadesopgørelse, der knytter sig hertil.

37 33 Præmiens Betaling. Risikoens Begyndelse. 13. Præmien betales kontant mod Udleveing af Police, og Forsikringen faar først Gyldighed, naar Policen med Paategning om Præmiens Betaling er udleveret. For Aarsforsikringers Vedkommende erlægges Præmien kvartalsvis fortid. Dog kan Bestyrelsen, naar særlige Forhold foreligger, tillade Betaling i maanedlige Rater. Risikoens Omfang. 14. Forsikringen dækker: 1. Al Skade, som godtgøres at være en Følge af Krig eller af Statsmagters Forholdsregler i Anledning af Krig, og som ikke omfattes af Kaskoforsikring. 2. Tab, som forvoldes ved, at et Skib for en Tid unddrages Rederens Disposition ved Opbringeise, Beslaglæggelse eller lignende direkte Indgriben fra krigsførende Magters Side. Saadant Tab erstattes med de ved Unddragelsen foraarsagede direkte og bevislige Omkostninger samt desuden med en Afsavnsgodtgørelse af 6 pct. aarlig af den forsikrede Værdi for den Tid, hvormed Afsavnstiden overstiger 30 Dage. Forsikringen omfatter ikke Skade eller Tab, a) indtraadt under Rejse, som ikke er anmeldt for og godkendt af Bestyrelsen, eller b) forvoldt ved Skibets Overtrædelse af kgl. Anordning af 6. August 1914 angaaende de Regler, der bør iagttages til Betryggelse af den danske Handel og Søfart under en Krig mellem fremmede Magter. Erstatning. 15. Erstatningskrav opgøres af Bestyrelsen, eller saafremt Bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, eller Forsikringstageren begærer det, af en dansk Dispachor. 16. I Tilfælde af partikulært Havari, der falder indenfor denne Polices Omraade, gælder Bestemmelserne i Sølovens Erstatninger, godkendte af Bestyrelsen, anvises af denn-e til Udbetaling senest 1 Maaned efter, at Godkendelse har fundet Sted. Hvis Omstændighederne maatte tale derfor, er Bestyrelsen berettiget til at udbetale Forskud paa Erstatning. Bestyrelsen afgør, om Forsikringstageren af saadanne Forskud skal svare Rente, der i saa Fald beregnes efter 6 pct. p. a.

38 34 Ophør. Ristorno. 18. Udmeldelse af Institutet kan, hvad enten det drejer sig om pligtig eller frivillig Forsikring, ikke finde Sted. 19. Kommer Danmark i Krig, ophører Forsikringen fra det Tidspunkt, paa hvilket Krigstilstand er indtraadt. Et Skib, som paa det Tidspunkt er til Søs, skal dog være forsikret indtil dets Ankomst til ikke fjendtlig Havn, saafremt Skibsføreren, naar han bliver vidende om Krigen, snarest muligt søger ind til nærmeste, ikke fjendtlig Havn. Ogsaa Skib i fjendtlig Havn kommer ind under denne Bestemmelse, forsaavidt det afgaar til nærmeste, ikke fjendtlig Havn inden 24 Timer efter Krigstilstandens Indtræden eller inden anden Frist, som fastsættes for danske Skibes fri Afgang fra vedkommende fjendtlige Havn. 20. For Ristorno af erlagte Præmier gælder følgende Regler: a) Hel eller delvis Ristorno kan af Bestyrelsen indrømmes af Præmie fastsat for en enkelt Rejse, naar den anmeldte Rejse enten slet ikke paabegyndes eller ophører tidligere end anmeldt. b) Forsikringstageren har Krav paa Ristorno pro rata temporis, naar i den løbende Forsikringsperiode 1. en af Bestyrelsen godkendt Oplægning i sikker Havn finder Sted af et Skib, der er dækket ved Aarsforsikring, 2. Forsikringssummen nedsættes af Bestyrelsen i Henhold til foranstaaende 8, 3. Forsikringen ophører i Medfør af foranstaaende 19, 4. Loven ophæves. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Midlertidig Lov Nr. 221 af 24. September 1914 om Forsikring af Varer imod Krigsfare til Sos. I- Til Forsikring imod Krigsfare af Varer, der forsendes med danske Skibe, dannes et Forsikringsinstitut med Støtte af Staten og under Medvirken af danske Fonsikringsselskaber samt af et Konsortium, dannet med Overtagelse af ovennævnte Forsikring for Øje. Staten afslutter Overenskomst med Forsikringsselskaberne og Konsortiet angaaende Forsikringens Overtagelse. 2. *) Forsikringsinsituttet, der benævnes»dansk Krigs-Søforsikriug for Varer", forestaas af en Bestyrelse paa 10 Medlemmer, hvoraf 5, deriblandt *) Ved kongelig Resolution af 28. September er denne sat i Kraft fra samme Dag.

39 35 mindst 2 Repræsentanter for Vareejernes Interesser, udnævnes af Kongen, 2 vælges af de i 1 nævnte Forsikringsselskaber, og 3 vælges af Konsortiet. Kongen beskikker Bestyrelsens Formand og Næstformand samt fastsætter Statutterne og Lønninger for Bestyrelsens Medlemmer. I øvrigt bestemmer Bestyrelsen selv sin Arbejdsordning og antager den fornødne Medhjælp. 3. Forsikring i Henhold til denne Lov kan kun finde Sted for Vareforsendelser i Indlandet eller Forsendelser af Varer med Danmark som Bestemmelsessted eller af danske Varer til Udlandet og kun, for saa vidt Varerne forsendes med dansk Skib; dog kan ogsaa Vareforsendelser med andre neutrale Magters Skibe indgaa under Forsikringen, naar særlige Omstændigheder efter Bestyrelsens Skøn taler derfor Ladningen forsikres for den Værdi, der som Takst er fastsat for dens almindelige Søforsikring, dog ikke udover Fakturaværdien med Tillæg af 5 pct. Er Ladningen ikke søforsikret, fastsætter Bestyrelsen Forsikringsværdien indenfor samme Grænse. Forsikringssummen efter denne Lov for en enkelt Skibsladning inaa ingen Sinde overstige et Beløb af 1,000,000 Kr. Forsikringstageren har Adgang til selv at overtage Risikoen for en Del af Ladningen. Præmierne fastsættes af Bestyrelsen for hver enkelt Rejse under Hensyn til de til enhver Tid bestaaende Tilstande. Præmien kan inddrives ved Udpantning. 35 pct. af Præmiebeløbet tilfalder Staten, 20 pct. Forsikringsselskaberne og 45 pct. Konsortiet. 5. Forsikring i Henhold til denne Lov omfatter kun Skade paa Varerne, og kun naar saadan Skade godtgøres at være en Følge af Krig eller af Statsmagters Forholdsregler i Anledning af Krig og ikke omfattes af den almindelige Søforsikring Forsikringen omfatter ikke Skade eller Tab, indtraadt under Rejse, som ikke er anmeldt for og godkendt af Bestyrelsen. 6. Erstatningskrav i Henhold til denne Lov udredes under Statens Garanti af Instituttet. Beløb, der i Medfør af nævnte Garanti forskudsvis er udredede af Staten, forrentes af Instituttet med en Rente lig Nationalbankens til enhver Tid fastsatte laveste Diskonto. Den af Instituttet overtagne Risiko samt Institutets Administrationsudgifter bæres med 35 pct. af Staten, med 20 pct. af Forsikringsselskaberne og med 45 pct. af Konsortiet. 7. Kommer Danmark i Krig, ophører Forsikringen fra det Tidspunkt, Krigstilstand er indtraadt.

40 36 Ladning om Bord i et Skib, som paa det Tidspunkt er til Søs, skal dog være forsikret indtil Skibets Ankomst til ikke fjendtlig Havn, saafremt Skibsføreren, naar han bliver vidende om Krigen, snarest muligt søger ind til nærmeste, ikke fjendtlig Havn. Ogsaa Ladning om Bord i Skib, der befinder sig i fjendtlig Havn, kommer ind under denne Bestemmelse, for saa vidt Skibet afgaar til nærmeste, ikke fjendtlig Havn inden 24 Timer efter Krigstilstandens Indtræden eller inden anden Frist, som fastsættes for danske Skibes fri Afgang fra vedkommende fjendtlige Havn. 8. De Dokumenter vedrørende Forsikringen, som maatte oprettes mellem Instituttet og Forsikringstagerne samt mellem Staten, Forsikringsselskaberne og Konsortiet, er stempelfri. 9. Ved dansk Skib" forstaas i denne Lov et saadant, der opfylder Betingelserne for at fore dansk Flag. 10. Denne Lov træder i Kraft helt eller delvis til de Tidspunkter, Kongen bestemmer, og gælder, indtil Kongen helt eller delvis ophæver den. Regler for Krigsforsikringens Afvikling og de nødvendige Overgangsbestemmelser fastsættes af Kongen. Midlertidig Lov Nr. 222 af 25. September om Bemyndigelse for Regeringen til at yde Tilskud til danske Fiskefartøjers Forsikring mod Krigsfare. Regeringen bemyndiges til af Statskassen at yde et I ilskud paa indtil Halvdelen af det Beløb, der skal erlægges i Præmie for Fiskefartøjer, der indtegnes til Forsikring i det i Henhold til midlertidig Lov Nr. 202 af 10. September 1914 oprettede Forsikringsinstitut Krigsforsikringen for danske Skibe". 1 det Overskud eller Underskud, som efter den ovennævnte Lovs 7, 2det Stykke, maatte blive at udligne paa de forsikrede Fiskefartøjer, er Statskassen Deltager i Forhold til de af den erlagte Præmietilskud.

41 37 Tillæg. Nationalbanken. Lov Nr. 223 af 25. Septbr. otti Forlængelse af Lov af 2. Aug om midlertidig Ændring i den gældende Regel for Indloseligheden af Nationalbankens Sedler. Lov Nr. 153 af 2. August 1914 skal vedblive at have Gyldighed indtil 15. Januar Nærværende Lov træder i Kraft den 1. Oktober Lov om midlertidig Ophævelse af Den dansk vestindiske Nationalbanks Forpligtelse til at veksle Bankens Sedler med Guldmønt. Indtil videre bortfalder den Forpligtelse, som efter Lov af 29. Marts 1904 om en dansk vestindisk Seddelbank paahviler Den dansk vestindiske Nationalbank til at veksle Bankens Sedler med Guldmønt. 2. Denne Lov træder straks i Kraft. Samtidig bortfalder den af Guvernøren for de dansk vestindiske Øer den 3. August 1914 udstedte foreløbige Lov om Bortfald af Den dansk vestindiske Nationalbanks Forpligtelse til ved Bankens Hovedsæde paa St. Thomas at veksle Bankens Sedler med Guldmønt. 3. Denne Lov kan sættes ud af Kraft ved kgl. Anordniug. Hjælpekassebevilling. Lov om midlertidigt Statstilskud til de kommunale Hjælpekasser..! laafremt en Kommune gennem Tilskud til den kommunale Hjælpekasse eller - for Københavns Vedkommende - de i 15 i Lov Nr. 101 af 29. April 1913 ommeldte velgørende Foreninger i Finansaaret yder Llnderstøttelse i Anledning af Arbejdsløshed som Følge af de fore

42 38 liggende overordentlige Forhold, er vedkommende Kommune berettiget til at kræve Halvdelen af det Beløb, som Hjælpekassen har udredet i nævnte Øjemed, erstattet af Statskassen. Understøttelse med Statstilskud efter denne Lov kan i særlige Tilfælde tilstaas som Tillæg til løbende Unkerstøttelse af en anerkendt Arbejdsløshedskasse og til Hjælp af det offentlige uden Fattighjælps Virkning. De nærmere Regler angaaende Formen for Ydelse af Hjælp paa Grnnd af Arbejdsløshed og Kontrol med saadan Hjælp bliver at fastsætte af Indenrigsministeren. 2. Paa Finansloven (Tillægsbevillingsloven) kan der ud over det i 1 fastsatte Tilskud bevilges et yderligere Beløb til Kommuner, hvis Stilling paa Grund af de foreliggende overordentlige Forhold er særlig vanskelig, dog at det samlede Statstilskud til den enkelte Kommune ikke kan overstige to Trediedele af det Hjælpekassen i Henhold til nærværende Lov ydede Kommunetilskud. 3. Denne Lov træder straks i Kraft. Varemærker, Patenter og Mønstre. Midlertidig Lov Nr. 201 af 10. September 1914 om Ændringer i Lov om Beskyttelse af Varemærker Nr. 52 af 11. April 1890, Patentlov Nr. 69 af 13. April 1894 samt Lov om Beskyttelse af Mønstre Nr. 107 af 1. April Handelsministeren er bemyndiget*) til indtil videre at fastsætte Lempelser med Hensyn til de i Lov om Beskyttelse af Varemærker af 11. April 1890 i Patentlov af 13. April 1894, jfr. Lov Nr. 40 af 29. Marts 1901, samt i Lov om Beskyttelse af Mønstre af 1. April 1905 fastsatte Frister. Denne Lov saavel som de i 2. Medfør af samme udstedte Bekendtgørelser træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Den ved denne Lov givne Bemyndigelse er benyttet forsaavidt angaar Varemærker og Mønstre i Bekendtgørelse Nr. 209 af II. September, og for Patenters Nedkommende i Bekendtgørelse Nr. 210 af 11. September.

43 39 Udførselsforbud. Udførselsforbud af 30. September 1914 udfærdiget gennem Justitsministeriet. I Henhold til Lov af 6. August 1914 forbydes indtil videre Udførsel lier fra Landet af Føl og Flage, saaledes at kun de Heste maa udføres, hvis 4 første blivende Fortænder (Indertanden i hver Kæbeside) er voksede helt ud, og som tillige har tabt de næste 4 Mælketænder (Mælketanden i hver Kæbeside). Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. Bekendtgørelse Nr. 216 af 25. September om Udførselsforbud. Uanset det i Justitsministeriets Bekendtgørelse af 6. August d. A. indeholdt Forbud mod Udførsel af Kartofler her fra Landet tillades det herved at udføre Kartofler, der stammer fra Marker, for hvilke der er udstedt Attest i Henhold til 11 i de af Landbrugsmisteriet fastsatte Regler af 3. Juni d. A. vedrørende Udførsel af Kartofler til De forenede Stater i Amerika. Sendingen skal være emballeret i Sække å 75 kg og ledsages af en Attest udstedt af Landbrugsministeriets Tilsyn med smitsomme Plantesygdomme. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at denne Bekendtgørelse, straks træder i Kraft. Forbud mod Fiskeri. Bekendtgørelse Nr. 219 af 18. September angaaende Forbud mod Fiskeri i visse Vande. I Kraft af Lov Nr. 200 af 9. d. M. angaaende Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 og overensteinmende med en fra Marineministeriet derom fremsat Anmodning forbydes det herved at drive Fiskeri i nedennævnte Farvande i det Omfang som nedenfor findes angivet: I Øresund. Det forbydes at udøve enhver Art af Fiskeri 1. i det Farvand, der begrænses mod Nord af en Linie fra Taarbæk Baadehavn til Lys- og Klokketønden paa Taarbæk-Rev og herfra til Lystønden Saltholm-Flak N E.", mod Øst af en Linie Ira sidstnævnte Lys

44 40 tønde til Saltholm nordligste Pynt og herfra af Saltholm Vestkyst indtil Saltholm sydligste Pynt og mod Syd af en Linie fra sidstnævnte Pynt til Drogden Fyrskib, herfra til Sømærket Aflandshage" (rød 2-Kost) og fra dette til Sjællands Kyst i Retning fra sidstnævnte Sømærke mod Vallensbæk Kirke paa Sjælland. 2. i Kalleboerne og 3. i den nordlige Del af Kjøge-Bugt, begrændset mod Øst af Aflandshage Meridian ( ' 0. Lgd.) mod Syd af Kjøge Breddeparallel ( ',2 N. Br) og mod Vest og Nord af Sjællands og Amagers Kyster. / Store-Bælt. Det forbydes at drive Ftskeri med drivende Redskaber i hele Store- Bælt Sønden for en Linie mellem Romsø og Reersø. Ligeledes forbydes det at udøve enhver Art af Fiskeri undtagen Fiskeri med faststaaende Redskaber, der udsættes langs Kysterne i den mellemste Del af Store-Bælt med Agersø-Sund og Omø Sund, begrænset imod Nord af en Linie fra Nordenhuse paa Fyen til 1 Sm. Nord om Leje-Odde paa Halskov, imod Syd af en Linie fra Østrehuse paa Langeland til Omø Sydspids. / Lille-Bælt. Det forbydes at udøve enhver Art af Fiskeri undtagen Kystfiskeri i Lille-Bælt. De Lempelser i foranførte Bestemmelser, der have været givet enkelte Fiskere af vedkommende militære Stationschefer, ere dog gældende indtil videre. Denne Anordning træder straks i Kraft. Hvilket herved bekendtgøres til Efterretning og Iagttagelse for alle vedkommende. Bekendtgørelse Nr. 220 af 18. September angaaende Forbud mod Fiskeri i en Del af Qraadyb. 1 Kraft af Lov Nr. 200 af 9. d. M. om Tillæg til almindelig borgerlig- Straffelov af 10. Februar 1866 og overensstemmende med en fra Marineministeriet derom fremsat Anmodning forbydes det hermed at drive Fiskeri med bundslæbende Redskaber og Aalelystre i Qraadyb paa den Del at Flakket mellem Sædenstrand og Forvfeld Aa, der begrænses mod Nord af Linien Sædenstrand Fyrene overet og m >d Syd af en Linie fra Udløbet af Forvfeld Aa i sydvestlig Retning. Denne Anordning træder straks i Kraft. Hvilket heped bekendtgøres til Efterretning og Iagttagelse for alle vedkommende.

45 41 Prisregulering.") Bekendtgørelse af 25. September 1914 angaaende Forbud mod at anvende af tærsket Rug og Hvede til Fodring eller Spiritusfabrikation. I Henhold til midlertidig Lov Nr. 164 af 7. August 1914 om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer har Indenrigsministeriet efter stedfunden Forhandling med den overordenllige Kommission af 8. August d. A. samt med det kgl. danske Landhusholdningsselskab, de samvirkende Husmandsforeninger og de samvirkende Landboforeninger under D. D. udstedt Forbud mod til Fodring at anvende aftærsket Rug og Hvede, hvorfra dog undtaget saadan Smaasæd og Frarensning, som ikke egner sig til Brødkorn. Saalænge dette Forbud er i Kraft, skal det ligeledes være forbudt i Spiritusfabrikation at anvende indenlandsk Rug og Hvede, dog at der herira vil kunne meddeles Dispensation efter Omstændigheder til Anvendelse af indenlandsk Rug i Brød-Gærfabrikationen. Andragender om saadan Dispensation med Angivelse af hvor store Kvantiteter skal forud indsendes til Inspektoratet for 01- og Spiritusbeskatningen og kan meddeles for hojst en Uge. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende at denne Bekendtgørelse straks træder i Kraft. *) Se Side 15.

46 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Kongeligt Budskab 5 Neutralitet Lov hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter 7 Bekendtgørelse angaaende danske Undersaatters Forhold overfor krigsførende Magters Regeringsskibe 8 Lov om Tillæg til almindelig borgerlig Staffelov af 10. Februar Lov om Ændring i 13 i Lov af 15. Maj 1875 om Tilsynet med Fremmede og Rejsende m. m 8. Lov om Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar Sejlads Anordning angaaende de Regler, der bør iagttages til Betryggelse af den danske Handel og Søfart under en Krig mellem fremmede Magter 9 Lodsvæsen Lov om midlertidige Foranstaltninger vedrørende Lodsvæsenet M ilitærbevilling Lov om ekstraordinær Bevilling til militære Formaal 13 Reservefonden Lov om Reservefonden 14 Rentebærende Statsbeviser Lov om Udstedelse af rentebærende Statsbeviser 14 Hjælpekassebevilling Midlertidig Lov om Statstilskud til de kommunale Hjælpekasser. 15 Lov om midlertidigt Statstilskud til de kommunale Hjælpekasser. 37 Prisregulering Midlertidig Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer 15 Anordning om Nedsættelse af en overordentlig Kommission i Henhold til midlertidig Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer 15 Anordning om Tilvejebringelse af Heste til Hæren i Henhold til midlertidig Lov 16 Bekendtgørelse angaaende Statens Overtagelse af Hvedebeholdningen i Kjøbenhavn og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn 17 Anordning angaaende Nedsættelse af en Vurderingskommission i Henhold til midlertidig Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer 17 Anordning om Nedsættelse af kommunale Kommissioner i Henhold til midlertidig Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer 18 Tillægsbekendtgørelse angaaende Statens Overtagelse af Hvedebeholdninger i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn 18 Bekendtgørelse angaaende Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune

47 Side af de af Staten overtagne Hvedebeholdninger i Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner og i Hellerup Sogn 19 Bekendtgørelse angaaende Forpligtelse til Meddelelse af Oplysninger til Brug ved Gennemførelsen af Lov om Forbud mod Udførsel af visse Varer 19 Bekendtgørelse angaaende Formod mod at anvende aftærsket Rug og Hvede til Fodring eller Spiritusfabrikation 41 Udførselsforbad Lov om Forbud mod visse Varer 19 Bekendtgørelse om Udførselsforbud 20 Bekendtgørelse vedrørende Udførselsforbud 21 Bekendtgørelse om Udførselsforbud 21 Bekendtgørelse om Udførselsforbud 22 Udførselsforbud udfærdiget gennem Justitsministeriet 39 Bekendtgørelse om Udførselsforbud 39 Nationalbanken Lov om midlertidig Ændrig i den gældende Regel for Indløseligheden af Nationalbankens Sedler 22 Lov om Udstedelsen af 1- og 2-Kronesedler 22 Kundgørelse angaaende 1- og 2-Kronesedler, som af Natonalbankens sættes i Omlob 23 Lov om Forlængelse af Lov om midlertidig Ændring i den gældende Regel for Indløseligheden af Nationalbankens Sedler 37 Lov om midlertidig Ophævelse af Den dansk vestindiske Nationalbanks Forpligtelse til at veksle Bankens Sedler med Guldmønt 37 Indlaan og Sparekasssmidler Midlertidig Lov om Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler. 24 Bekendtgørelse angaaende Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler 24 Moratorium Lov om Adgang til Betalingshenstand 25 Forsikring Midlertidig Lov om danske Skibes Forsikring mod Krigsfare Anordning om Fastsættelse af Statutter for Krigsforsikringen for danske Skibe" 30 Midlertidig Lov om Forsikring af Varer imod Krigsfare til Søs.. 34 Midlertidig Lov om Bemyndigelse for Regeringen til at yde Tilskud til danske Fiskefartøjers Forsikring mod Krigsfare 36 Varemærker, Patenter og Monstre Midlertidig Lov om Ændringer i Lov om Beskyttelse af Varemærker, Patentlov samt Lov om Beskyttelse af Mønstre 38 Forbud mod Fiskeri Bekendtgørelse angaaende Forbud mod Fiskeri i visse Vande Bekendtgørelse angaaende Forbud mod Fiskeri i en Del af Graadyb 40

48

49 ;, ' >'.:V ' HK

50