Ovennævnte merforbrug på driften på 4,4 mio. kr.

Transkript

1 1. Lemvig Kommunes økonomi i perioden fra Resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Resultatopgørelse for Lemvig Kommune for Resultatopgørelse for Indtægter Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Pris- og lønregulering A-dagpenge Tekniske/demog. ændring.: Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg Resultat efter anlæg Lån Afdrag Nye lån Lån og afdrag i alt Res. af det skattefinansierede område Forsyningsvirksomhed: Finansforskydninger Forbrug(+) af kassen Økonomien for 2013 Der er følgende forudsætninger for nøgletallene: Resultat af den ordinære drift Der forventes et overskud på den ordinære drift på 20,4 mio. kr. i Hvilket svarer til et merforbrug på ca. 4,4 mio. kr. i forhold til budgetlægningen for 2013, som overvejende skyldes: Indtægter: Der er mindre indtægter i forbindelse med generelle tilskud og momsudligning på 13,8 mio. kr. Hvilket hovedsageligt skyldes en regulering af beskæftigelsestilskuddet på ca. 14 mio. kr. 3

2 Servicerammen: Der er givet samlede negative tillægsbevillinger på 13,4 mio. kr. som følge af, at der er mindre udgifter til Tryghedshotel på 0,6 mio. kr., mindre udgifter til skoleområdet på 5,5 mio. kr. som følge af lærelockouten, og mindre lønudgifter som følge af at lønstigningerne for 2013 forventes at blive 0,9 % mindre, end forventet i økonomiaftalen for Aftaleenheder m.v. på Social og Sundhedsområdet anvender 6,9 mio. kr. af overførslerne fra 2012 til forbrug i Det betyder, at der forventes overført 6,9 mio. kr. mindre fra 2013 til 2014, end der blev overført fra 2012 til Den mindre overførsel (forbrug af overførslerne) påvirker ligeledes servicerammen. Overførselsudgifter: I forhold til budget 2013 er der samlede mindre udgifter på overførselsrammen på ca. 8,4 mio. kr. Anlæg: Resultatet efter anlæg forventes at blive 24,5 mio. kr. mindre end i budgettet for Det skyldes: Ovennævnte merforbrug på driften på 4,4 mio. kr. Et merforbrug på anlægsbudgettet på 20 mio. kr. som hænger sammen med, at der forventes anvendt 12,9 mio. kr. af anlægsoverførslerne fra 2012 til 2013 og der er givet samlede tillægsbevillinger i løbet af 2013 på 6,4 mio. kr. heraf 2,5 mio. kr. til Lemvig Havn Underskuddet på det skattefinansierede område forventes, at blive 35,8 mio. kr. større end i budgettet for Det kan begrundes med et merforbrug på drift og anlæg på 24,5 mio. kr. og mindre låneoptagelse på ca. 11 mio. kr. 2. Budget I budget 2014 forventes der et overskud på den ordinære drift på ca. 15,5 mio. kr., mens det forventede underskud på det skattefinansierede område er på ca. 11,8 mio. kr. Endelig er der forventning om et kasseforbrug på ca. 6,7 mio. kr. i Forudsætningen for driftsbudgettet i 2014: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 er anvendt til beregning af skat, tilskud og udligning. Skattegrundlaget ligger 6,5 % under forventningerne i oktober måned 2012, svarende til 48 mio. kr. I forbindelse med 2. behandling af budget vil det blive analyseret, om det kan betale sig at anvende det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2014, som grundlag for beregningen. Der er indregnet følgende i resultatopgørelsen fra økonomiaftalen for 2014 (se også afsnit 5): Forventningerne til størrelsen af beskæftigelsestilskuddet er faldet med 9,3 i Der forventes samtidig et fald i Lemvig Kommunes udgifterne til A- dagpenge på 8,0 mio. kr., hvilket kan begrundes med en lavere forventet ledighed i 2013, og et mere positivt skøn for økonomien i Disse beløb er 4

3 indregnet på både indtægts- og udgiftssiden i resultatopgørelsen. Kommunernes samlede ramme for serviceudgifter sænkes med 2,6 mia. kr. i forhold til aftalen for 2013, og den samlede anlægsramme løftes tilsvarende 2,6 mia. kr. Konsekvenserne for Lemvig Kommune er indregnet i resultatopgørelsen. Det er aftalt, at der skal realiseres effektiviseringsgevinster på befordringsområdet på 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. pr. år i perioden , svarende til kr. i 2014 stigende til 1,6 mio. kr. årligt for Lemvig Kommune. De er indarbejdet i resultatopgørelsen i Der er aftalt, at i 2014 prioriteres de frigjorte midler til sundhed. På sundhedsområdet blev der givet et løft til den patientrettede forebyggelse på 300 mio. kr., svarende til 1,1 mio. kr. for Lemvig Kommune som indgår i bloktilskuddet i resultatopgørelsen. Der er ikke indregnet merudgifter til den patientrettede forebyggelse. Der blev aftalt en finansiering af skolereform på 200 mio. kr. i 2014 og årligt 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Det giver Lemvig Kommune en merindtægt på kr. i 2014, stigende til årligt 1,6 mio. kr. pr. år i 2015 og frem. Merindtægterne er med i tilskuds- og udligningsbeløbet i resultatopgørelsen. Der er, som i økonomiaftalen for 2013, aftalt et finansieringstilskud i 2014 på 3 mia. kr., svarende til 11, 4 mio. kr. for Lemvig Kommune. Finansieringstilskuddet indgår i tilskuds- og udligningsbeløbet i resultatopgørelsen. Der er forslag til følgende ændringer til basisbudgettet for 2013: Der er indregnet merudgifter som følge af tekniske og demografiske ændringer, samt lov- og cirkulæreprogrammet på 4,4 mio. kr. i 2014 i resultatopgørelsen. Der er ikke indregnet et tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Lemvig Kommune fik fra puljen i årene 2007 til Kommunen søgte, men modtog ikke et tilskud fra puljen i 2012 og Lemvig Kommune har søgt om midler fra puljen i Forudsætninger for anlægsbudgettet i : Der er indarbejdet et samlet anlægsbeløb på 10,2 mio. kr. i 2014, som vedrører anlægsaktiviteter, som allerede er politisk prioriterede, eller hvor der er indgået en bindende aftale med en anden aktør jf. nedenstående tabel 2. 5

4 Tabel 2: Anlægsinvesteringer mio. kr Kystsikring Områdefor. Bækmarksbro Områdefor. Bøvling Områdef. Nr. Nissum Gadelys, renovering for energibesparelse (lån 100%) Politisk prioriterede Pulje til prioritering I alt anlæg Hvis der skal skabes råderum til yderligere anlægsinvesteringer og samtidig skabes balance i økonomien for 2014 skal der således effektiviseres for mere end 6,7 mio. kr. Fagudvalgene har fremsendt anlægsforslag for 44,5 mio. kr. i 2014, under forudsætning af at man vælger den billigste løsning på 10,2 mio. kr. for ny ydermole. Den dyreste løsning er på 48 mio. kr. Samtidig er det eks. evt. anlægsudgifter til Lemvig Handelsskole jf. tabel 14. afsnit Udviklingen i kassebeholdningen i perioden Med ovenstående forudsætninger for økonomien i 2013 og 2014 er der følgende likviditet ved udgangen af Tabel 3: Kassebeholdning i 2014 mio. kr. Kassebeholdning pr. 31. december ,1 Forbrug i budget ,4 Kassebeholdning pr. 31. december ,7 Finansforskydninger -19,7 Konsekvenser af udbetaling Danmark -27,1 Kassebeholdning pr. 31. december 2013 inkl. overførsler 58,9 Forbrug i budget ,7 Lån pr. 31. marts ,8 Kassebeholdning pr. 31. december 2014 inkl. overførsler 70,0 Overførsler drift -34,1 Overførsler anlæg -16,4 Kassebeholdning pr. 31. december 2014 ekskl. overførsler 19,5 Ældreboliger m.v. -41,3 Kassebeholdning ekskl. ældreboliger -21,8 (+=overskud og mindre forbrug -=underskud og merforbrug) Det bemærkes, at kassebeholdningen på 70,0 mio. kr. ved udgangen af 2014 er under forudsætning af hensættelser på 41,3 mio. kr., som i de kommende år skal anvendes til renovering af ældreboliger og til miljøsikring af deponiet i Rom. Samtidig er det under forudsætning af en samlet overførsel af drifts- og anlægsmidler på 50,5 mio. kr. fra 2013 til Korrigeres der for hensættelser til ældreboliger og deponiet i Rom, samt for den 6

5 forventede overførsel på drift og anlæg fra 2013 til 2014, vil der være en negativ kassebeholdning på -21,8 mio. kr. ved udgangen af Krav og løsninger i økonomien for Med et anlægsforbrug på 10,2 mio. kr., svarende til det allerede prioriterede anlægsforbrug for 2014, er der en ubalance i økonomien for 2014 på ca. 6,7 mio. kr. Nye drifts- og anlægsaktiviteter vil medføre et yderligere kasseforbrug. På den baggrund er der nedstående forslag til, hvordan der kan skabes balance i økonomien for 2014 jf. nedenstående tabel 4: Tabel 4: Krav og løsningsmuligheder i 2014 Løsningsmuligheder i budget 2014 Kasseforbrug* 6,7 Nye drifts- og anlægsaktiviteter (Ingen specielle krav i forhold til kvalitetsfondsmidler jf. afsnit 5.)? Kasseforbrug med nye drifts- og anlægsaktiviteter Lånefinansiering? Budgetkatalog -25,0 Besparelser mere effektiv indkøb/prisfremskrivning -2,8 Pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner? Skattestigning? Effektiviseringsbidrag serviceudgifter 5,0 Kasseforbrug i 2014? *Under forudsætning af at udgifterne til skolereformen holdes inden for Familie og Kulturudvalgets samlede ramme Lånefinansiering: Der blev aftalt en samlet låneramme for 1,2 mia. kr. i økonomiaftalen for Lemvig Kommune har ansøgt om andel i lånerammen til kvalitetsfondsområdet i rammen til investeringer med effektiviseringspotentiale, samt fra den ordinære låneramme jf. afsnit 5. Lånerammerne målrettes primært kommuner, som er i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation, det er derfor tvivlsomt om Lemvig Kommune får andel i lånerammen i Der er fuld låneadgang til investeringer på Lemvig Havn og til energibesparende foranstaltninger. Budgetkataloget: Der er udarbejdet et administrativt budgetkatalog med besparelsesforslag for 25 mio. kr. Besparelser mere effektivt indkøb: Besparelsen på 2,8 mio. kr. svare til den samlede prisfremskrivning på alle kommunale driftsaktiviteter, som ikke er bundet af kontraktlige forpligtigelser. Pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner: Lemvig Kommune fik fra puljen i årene 2007 til Kommunen søgte men modtog ikke et tilskud fra puljen i 2012 og Lemvig Kommune har søgt om midler fra puljen i 2014, men Lemvig Kommune forventes ikke at kunne leve op til de kriterier, der kræves for at modtage tilskud fra puljen. 7

6 Skattestigning: Lemvig Kommune har et samlet beskatningsniveau (samlet skattetryk) på 25,27 % medens sammenlignelige kommuner med det samme ressourcegrundlag og udgiftsbehov har et beskatningsniveau på 25,49 %. Begrundelsen for at opkræve et generelt effektiviseringsbidrag fra alle aftaleenheder i 2014 til 2017 er, at der i alle årene fra 2007 til 2012 har været en positiv udvikling i den ordinære drift jf. tabel 5. Tabel 5: Udviklingen i overskuddet på den ordinære drift i perioden Budget Regnskab Afvigelse = mindreforbrug/merindtægt; + = merforbrug/mindre indtægt Aftaleenhederne har samtidig haft meget store overførsler i hele perioden jf. nedenstående tabel 6. Aftaleenhederne forventes derfor at have en solid økonomi, som kan begrunde, at der generelt indhentes et årligt effektiviseringsbidrag på samlet 5,0 mio. kr. Tabel 6: Overførsler fra vedr. aftaleenheder og puljer Udvalg 2008 til 2009 til 2010 til 2011 til kr til 2013 Økonomi & Erhverv Arbejdsmarked & Integration Social & Sundhed Teknik & Miljø Familie & Kultur I alt Økonomiaftalen for 2014 Økonomiaftalen for 2014 indeholdt følgende hovedelementer: Fastsættelse af rammer for service- og anlægsudgifter og for det samlede kommunale skattetryk. Fastsættelse af lånerammer. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Fastsættelse af rammer for økonomien i den nye skolereform. Fastlæggelse af beskæftigelsestilskuddet for Besparelser på befordringsområdet. Løft til den patientrettede forebyggelse. 8

7 5.1 Rammer for service og anlægsudgifter og for det kommunale skattetryk Servicerammen for 2014 sænkes med 2,6 mia. kr. i forhold til aftalen for 2013, svarende til en mindre indtægt på ca. 10 mio. kr. for Lemvig Kommune. Anlægsrammen løftes tilsvarende med 2,6 mia. kr. Svarende til en større indtægt for Lemvig Kommune på 10 mio. kr. i Dette er indregnet i resultatopgørelsen i tabel 1, side 1. Reglerne på kvalitetsfondsområdet er ændret fra 2014 og frem. Der er ikke længere krav om en kommunal medfinansiering på 50 % af udgifterne til kvalitetsfondsområdet. Staten finansierer dog fortsat området med 2 mia. kr. over bloktilskuddet, svarende til 8 mio. kr. for Lemvig Kommune, og der er fastsat et samlet måltal for investeringer på området på i alt 7,4 mia. kr. i Det betyder, at alle deponerede midler for 2013 på ca. 2,3 mio. for Lemvig Kommune frigives. Der er afsat en ramme til, at kommunerne kan hæve indkomstskatten, grundskylden og dækningsafgifter af forretningsejendomme med 250 mio. kr. samtidig med, at andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende, således at det kommunale skattetryk under ét ikke hæves. Der er samtidig afsat en bloktilskudspulje på 250 mio. kr. til de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet udgør 75 pct. af det mistede skatteprovenu i 2014, 50 pct. af det mistede skatteprovenu i 2015 og 2016, og endelig 25 pct. af det mistede skatteprovenu i Puljen finansieres af Staten. Lemvig Kommune bliver straffet økonomisk, hvis kommunen sætter skatten op i 2014, og der ikke er andre kommuner, som sætter skatten tilsvarende ned. Hvis Lemvig Kommune eksempelvis sætter skatten op med 0,3 % svarende til et skatteprovenu på ca. 10 mio. kr., vil Lemvig Kommune miste 75 % af skatteprovenuet i det første år, 50 % i de efterfølgende to år, og endelig 25 procent af skatteprovenuet i det 4. år. I det 5. år vil Lemvig Kommune, opnå det fulde provenu af skattestigningen. Det betyder, at Lemvig Kommune vil få et provenu på 2,5 mio. kr. i det første år, 5 mio. kr. i de næste to år, 7,5 mio. kr. i det 4. år og endelig 10 mio. kr. i det 5. år jf. tabel 7. Tabel 7: Konsekvenser af skattesanktion Konsekvenser af skattesanktion 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 75/25 50/50 50/50 25/75 Lemvig Kommunes provenu -2, ,5-10 9

8 5.2 Fastsættelse af lånerammer Der er afsat lånerammer for i alt på 1,2 mia. kr. i 2014 jf. tabel 8. Tabel 8: Lånerammer i aftalen for 2014 Mio. kr. Kvalitetsfondsområdet 650 Investering med effektiviseringspotentiale 200 Den ordinære låneramme 200 Låne- og deponeringsfritagelsesramme på 150 mio. kr. til fremme af OPP-projekter 150 Lånerammer i alt Lemvig Kommune har søgt om lånerammer for i alt 30,7 mio. kr. i 2014, heraf 20 mio. kr. fra rammen til kvalitetsfondsområdet, 7,4 mio. kr. fra lånerammen til investeringer med effektiviseringspotentiale, og 3,3 mio. kr. fra den ordinære låneramme. Den ordinære låneramme og lånrammen til kvalitetsfondsområdet målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Det er derfor ikke sandsynligt, at Lemvig Kommune kan komme i betragtninger til lån fra de to lånerammer. Der er fri låneadgang til anlægsinvesteringer i kommunens havne og til energibesparende foranstaltninger. 5.3 Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er ekstraordinært forhøjet til 400 mio. kr. i 2013 og 2014, mens den nye aftale om tilskud og udligningssystemet indfases. Puljen kan som hidtil søges af kommuner med store økonomiske udfordringer, men det er især kommuner, som har fået et tab ved den nye justeringen af tilskud- og udligningssystemet, som kommer i betragtning til tilskud fra puljen. Ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt vægt på bl.a.: Demografiske udfordringer. Aktuelle økonomiske udfordringer. Vedvarende økonomiske udfordringer. Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder (dagpasnings-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Lemvig Kommune har ansøgt om tilskud fra puljen, men med udgangspunkt i ovenstående kriterier forventes det ikke, at Lemvig Kommune får tilskud fra puljen. 5.4 Fastsættelse af rammer for økonomien i den nye skolereform Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. Skolereformen betyder, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Kommunerne er forpligtiget til som minimum at tilbyde et gennemsnitligt timetal på 30 timer for 0-3 klasse, 33 timer for 4-6 klasse og 35 timer for 7-9 klasse. I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem Regeringen og KL, at realisering af det øgede timekrav skal ske gennem: 10

9 Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud Afbureaukratisering DUT-kompensation Regeringen og KL er enige om, at der med reformen omprioriteres således, at lærerne, inden for den almindelige arbejdstid, i gennemsnit underviser ca. 2 klokketimer mere om ugen. Det svarer til 80 undervisningstimer mere om året. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Lærerne skal varetage undervisningen i fagene, mens den understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Ressourceforbrug og personaleanvendelsen besluttes lokalt i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler. Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsordninger eller klubtilbud. Personaleressourcer vil derfor skulle flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides. Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af reduceret pasningsbehov. Det er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Der gennemføres en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Bl.a. lempes reglerne for brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene, pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen gøres mere fleksibel, bestemmelsen om klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel, der skabes udvidede muligheder for fælles ledelse m.v. Reformen vil betyde en væsentlig styringsmæssig omstilling i den enkelte kommune. De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes derfor med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio.kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt. Den enkelte kommunes udgangspunkt i denne omstillingsproces er forskellig. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles derfor på baggrund af objektive kriterier for kommuner med de største økonomiske udfordringer. De faktorer som har betydning for kommunernes udgangspunkt er angivet i tabel 9 nedenfor. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder relevante kriterier med henblik på at foretage en udmelding medio august. 11

10 Tabel 9: Faktorer som har betydning for kommunernes udgangspunkt Antal Jo flere timer kommunen giver i undervisningstimer i dag, desto lettere vil det være at dag opfylde det nye timekrav Fritidstilbud i dag Klassekvotient skolestruktur Lærernes undervisningsandel Forældrebetaling i fritidstilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud De frigjorte ressourcer på fritidstilbud er dog tilsvarende mindre for de skoler, som giver mange undervisningstimer Jo højere klassekvotienten er, desto mindre vil udgiften til at levere de ekstra timer være. Erfaringsmæssigt er der en tæt sammenhæng mellem små skoler og lav klassekvotient. Jo færre timer lærerne underviser i kommunen i dag, desto flere nye timer må de forventes at kunne undervise i fremadrettet Jo højere en forældrebetaling kommunen har i fritidstilbud desto færre af de frigjorte ressourcer vil tilfalde kommunen, da forældrene får en andel af besparelsen Jo færre elever som benytter SFO, fritidshjem og klubtilbud, desto færre ressourcer kan frigøres som følge af den længere skoledag Lemvig Kommune giver timer svarende til det vejledende timetal og giver 851 undervisningstimer pr klasse i undervisningsåret imod 797 timer i Holstebro, 804 i Ringkøbing- Skjern og 796 timer i Struer Gennemsnitlig klassekvotient på landsplan er 20,9 elever pr. klasse. I Lemvig Kommune er der en gennemsnitlig klassekvotient på 20,4 Lemvig Kommune har et gennemsnit på 644 timer om året pr. lærer i skoleåret 2011/2012 imod 682 i Holstebro, 656 i Ringkøbing- Skjern kommune og endelig 648 i Struer kommune. Lærernes undervisningsandel er hævet til 675 timer i undervisningsåret 2012/2013 Den gennemsnitlige forældrebetalingsandel korrigeret for søskenderabat, fripladser samt pædagogernes timer i indskolingen er pct. for SFO, fritidshjem og klubtilbud set under et Den gennemsnitlige dækningsgrad for fritidstilbuddene er 87 pct. for aldersgruppen fra klasse. og 40 pct. for klasse Normering i SFO og klubtilbud Jo højere normering desto flere ressourcer frigøres ved et mindre behov for fritidstilbud Den gennemsnitlige normering for SFO er 13,9 børn pr. pædagog og for klubtilbud er ca. 27 børn pr. pædagog 12

11 To af de faktorer som har den største betydning for kommunernes mulighed for at finansiere den nye skolereform, er lærernes undervisningsandel og den gennemsnitlige timetal for elever. I nedenstående figur er angivet de 98 kommuners placering på en skala med lærernes undervisningsandel, og en anden skala med elevernes undervisningstimetal for skoleåret 2011/2012. Lemvig Kommunes placering er angivet i den grønne cirkel og er blandt de 20 kommuner, som har den laveste undervisningsandel pr. lærer, og blandt de 15 kommuner som har det højeste gennemsnitlige timetal pr. klasse. Kravet til lærernes undervisningsandel i Lemvig Kommune er dog hævet til 675 timer i ressourcetildelingsmodellen i skoleåret for 2012/2013 (angivet med rød cirkel). Det er ikke muligt at få oplyst lærernes gennemsnitlige undervisningsandel i de øvrige kommuner for 2012/2013, men med de seneste års krav til økonomistyringen i kommunerne forventes det, at undervisningsandelen er hævet. 13

12 Med ovenstående udgangspunkt vil der blive gennemgået en foreløbig beregning af udgifterne til skoleområdet ved budgetkonferencen torsdag den 22. august. 5.5 Fastlæggelse af beskæftigelsestilskuddet for 2014 Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsestilskuddet i 2014 er faldet med 9,3 mio. kr. Der forventes et fald i udgifterne til A-dagpenge på 8,0 mio. kr., hvilket skyldes en lavere forventet ledighed i 2013, og et mere positivt skøn for økonomien i Besparelser på befordringsområdet Det er aftalt at der skal realiseres effektiviseringsgevinster for 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. pr. år i perioden , svarende til kr. i 2014 stigende til 1,6 mio. kr. årligt for Lemvig Kommune. De er indarbejdet i resultatopgørelsen i I 2014 prioriteres de frigjorte midler til sundhed. 5.7 Løft til den patientrettede forebyggelse I økonomiaftalen for 2014 aftalte Regeringen og KL at styrke den patientrettede forebyggelse. Rammen for serviceudgifter hæves derfor samlet set med 300 mio. kr., som finansieres over bloktilskuddet. Det svarer til 1,1 mio. kr. for Lemvig Kommune, hvor indsatsområderne er følgende: Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser: Sygepleje, akuttilbud, fælles samarbejdsløsninger med sygehus, træning/rehabilitering af kronikere Styrkelse af indflydelse på/sammenhæng med almen praksis 6. CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare 21,7 mia. kr. CEPOS har i en ny analyse set på, hvor meget kommunerne kan spare, hvis kommunernes driftsudgifter til bl.a. skoler, børnehaver og andre kommunale opgaver blev holdt på et niveau, som de af landets kommuner, der er bedst til at begrænse deres udgifter i forhold til deres beregnede udgiftsbehov. Ved at sammenligne med økonomi- og indenrigsministeriets beregnede udgiftsbehov tages der højde for den socioøkonomiske- og aldersmæssige sammensætning af borgerne i en kommune. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 2013 kunne have sparet ca. 21,7 mia. kr. i forhold til de afholdte driftsudgifter. I top-10 af de kommuner, som ifølge opgørelsen er bedst til at begrænse deres udgifter i forhold til deres udgiftsbehov er Vejle, Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Vejen, Lemvig, Struer, Rebild, Greve og Slagelse. Selvom Lemvig Kommune indtager en placering i top-10, så anslår analysen, at Lemvig Kommune i 2013 kunne nedsætte skatten med 0,7 % og give en LO-familie med 2 børn i børnehave og SFO en årlig besparelsen på kr. ved at tilpasse udgifterne med niveauet i Vejle Kommune. Men er det korrekt, at Lemvig Kommune er god til at tilpasse udgifterne i forhold til udgiftsbehovet? 14

13 Ifølge analysen fra CEPOS er Lemvig Kommune en af de 10 bedste til at tilpasse driftsudgifterne til kommunes udgiftsbehov. I nedenstående tabeller sammenlignes Lemvig Kommune med ECO s sammenligningskommuner sammensat ud fra kommunernes indtægtsgrundlag og udgiftsbehov samt nabokommunerne Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Herning. I analysen sammenligner CEPOS kommunernes serviceniveau med deres beregnede udgiftsbehov. Serviceniveauet er et udtryk for forholdet mellem kommunes nettodriftsudgifter og udgiftsbehovet. Hvis serviceniveauet er over 1, betyder det, at kommunens udgifter overstiger det beregnede udgiftsbehov. Hvis serviceniveauet er under 1, betyder det, at kommunens anvender færre udgifter end det beregnede behov for kommunen. Tabel 10: Sammenligning af udgiftsbehov og serviceniveau i 2012: Udgiftsbehov pr. indbygger Serviceniveau "Friværdi pr. indbygger" ifht. Udgiftsbehovet Lemvig , Smnl. Komm.* , Region Midtjylland , Hele landet ,00 0 Struer , Ringk. Skjern , Holstebro , Herning , *Sorø, Kerteminde, Struer, Morsø og Rebild Udgiftsbehovet findes ud fra et socioøkonomisk udgiftsbehov og et aldersbestemt udgiftsbehov. Udgiftsbehovet i Lemvig Kommune er kr. pr. indbygger. Som det ses af ovenstående tabel, har Lemvig Kommune det næst højeste udgiftsbehov pr. indbygger, kun overgået af Struer Kommune. Til gengæld har Lemvig og Struer Kommune også det laveste serviceniveau. Lemvig Kommune har et serviceniveau på 0,95, hvilket betyder, at Lemvig Kommunes nettodriftsudgifter er 5 % lavere end det beregnede udgiftsbehov. Lemvig Kommunes nettodriftsudgifter skal stige med kr. pr. indbygger svarende til ca. 64 mio. kr. for at nå op på det beregnede udgiftsbehov. Serviceniveauet beregnes som sagt ud fra kommunens nettodriftsbudget, dvs. at det dækker over både serviceudgifter og overførselsudgifter. Det er derfor relevant, at se hvordan Lemvig Kommune klarer sig i forhold til de øvrige kommuner mht. serviceniveau og overførselsudgifter. 15

14 Tabel 11: Sammenligning af serviceudgifter pr. indbygger i 2012 Serviceudgifter pr. indbygger Lemvig Forskel i serviceudgifter ifht. Lemvig Antal indbygger i Lemvig Samlet forskel ifht. Lemvig Smnl. Komm.* Region Midtjylland Hele landet Struer Ringk. - Skjern Holstebro Herning *Sorø, Kerteminde, Struer, Morsø og Rebild Lemvig Kommune har serviceudgifter svarende til kr. pr. indbygger, hvilket er højere end både ECO-sammenligningskommunerne, Region Midtjylland og nabokommunerne. Hvis Lemvig Kommune var på niveau med sammenligningskommunerne skulle Lemvig Kommune reducere serviceudgifterne med ca. 8 mio. kr. Tabel 12: Sammenligning af bruttodriftsudg. til overførsler pr. indbygger i 2012: Bruttodriftsudgift til overførsler pr. indbygger Forskel i bruttodriftsudgifter ifht. Lemvig Antal indbygger i Lemvig Samlet forskel ifht. Lemvig Lemvig Smnl. Komm.* Region Midtjylland Hele landet Struer Ringk. - Skjern Holstebro Herning *Sorø, Kerteminde, Struer, Morsø og Rebild Ovenstående tabel viser, at Lemvig Kommune har den lavest bruttodriftsudgift til overførsler pr. indbygger i forhold til de sammenlignede. Bruttodriftsudgiften til overførsler i Lemvig Kommune var i kr. pr. indbygger. Hvis udgiften sammenlignes med sammenligningskommunerne, skulle Lemvig Kommune anvende ca. 43 mio. kr. mere på overførsler. Ovenstående viser, at det ikke er en tilpasning af serviceudgifterne til udgiftsbehovet, som giver Lemvig Kommune en placering i top-10. Men en lav bruttodriftsudgift til overførsler, 16

15 som dækker over tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering samt beskæftigelsesordninger. Dette understøttes ligeledes af nedenstående nøgletal Tabel 13: Nøgletal for overførselsområdet. Lemvig Smnl. Komm.* Region Midtjylland Hele landet Ledighed i ,7 6,0 5,3 6,1 Beskæftigelsesfrekvens 2012 i alt 74,6 72,1 73,3 71,3 Beskæftigelsesandel 2012 i procent af den samlede befolkning 48,6 47,0 48,4 47,9 Udgifter til forsørgelse pr årige i regnskab Udgifter til førtidspension pr årige i regnskab Forudsætninger for driftsbudgettet for Baggrunden for den nuværende resultatopgørelse i tabel 1 er basisbudgettet for Lemvig Kommune i Basisbudgettets overslagsår 2016 videreføres på det samme niveau i Hele basisbudgettet fra er efterfølgende pris- og lønfremskrevet til årets priser med udgangspunkt i de seneste pris- og lønskøn fra Kommunernes Landsforening. 7.1 Ændringer til basisbudgettet for Administrationen har udarbejdet en redegørelse med forslag til rettelser til basisbudgettet, som er behandlet i fagudvalgene og i Økonomiudvalget. Rettelserne deles op i en række typer jf. tabel

16 Tabel 14: Oversigt over ændringstyper Type 1: Tekniske ændringer fejl Type 2: Demografiske ændringer Type 3: Konsekvenser af lovændringer I alt type 1-3 samlet I alt type 4 - Prioriterede besparelsesforslag I alt type 4 - Prioriterede udvidelsesforslag I alt type 5 - Prioriterede anlægsønsker I alt type 6 - Resterende budgetkatalog *Typerne 1-3, som er tekniske ændringer til basisbudgettet, er indarbejdet i resultatopgørelsen i tabel 1 på side Skat, tilskud og udligning i perioden Indtægtsgrundlaget for Lemvig Kommune kommer fra skat, statstilskud og udligning mellem kommunerne. Lemvig Kommune kan frit vælge at budgettere disse indtægter på to forskellige måder: 1. Budgetterer indtægterne ud fra kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). 2. At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Kommuner der vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i 2014, får efterreguleret skat, tilskud og udligning i 2017, på basis af den faktiske opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2014 i maj Forudsætningen i denne beregning af indtægter er, at udskrivningsgrundlaget budgetteres på det statsgaranterede niveau. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forventes at udgøre mio. kr. i Lemvig Kommunes udskrivningsprocent for personindkomster er på 25,2 pct., grundskyldspromillen for den almindelige grundskyld er på 28 promille og for landbrug på 7,2 promille i Forudsætningerne vedrørende indkomstskatter og grundskylden fremgår af nedenstående tabel

17 Tabel 15: Skatteforudsætninger mv. Skatteforudsætninger mv. Beløb i mio. kr. (- = indtægt) ) Budgetteret udskrivningsgrundlag ) Udskrivningsprocent 25,20 % 25,20 % 25,20 % 25,20 % 3) Skatteprovenu (1x2) ) Budgetteret grundværdi ex. landbrugsejendomme ) Budgetteret grundskyldspromille 28,00 28,00 28,00 28,00 6) Provenu af grundværdi ex landbrugsejendomme (4x5) ) Budgetteret grundværdi af landbrugsjord ) Budgetteret grundskyldspromille 7,20 7,20 7,20 7,20 9) Provenu af grundværdi landbrugsejendomme (7x8) ) Tilskud vedr. nedsat grundskyld ) Samlet grundskyldsprovenu (6+9+10) Selskabsskatten Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriets seneste opgørelser af selskabsskatten i 2013 forventes Lemvig Kommune at modtage 7,9 mio. kr. i selskabsskat i 2014 samt en udligning af selskabsskatten på 5,2 mio. kr. Der forventes således en samlet selskabsskat på 13,1 mio. kr. i 2014 jf. tabel 16. Tabel 16: Udviklingen i selskabsskatten i perioden Beløb i kr Selskabsskat, kommunens andel Udligning I alt

18 I nedenstående tabel 17 er der en samlet opgørelse af skat tilskud og udligning i Tabel 17: skat, tilskud og udligning i I kr. ( -=indtægt og +=mindreind.) Indkomstskat Regulering Medf. af det skrå skatteloft Selskabsskat Grundskyld Andel af dødsboskat Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Nettoudligning Statstilskud Efterregulering Betinget balancetilskud Tilskud til ugunstigstillede kommuner Udligning af selskabsskat Udl. og tilskud vedr. udlændinge Ældre tilskud (styrket kvalitet) Ældre tilskud (generelt løft) Beskæftigelsestilskud Tilskud bedre dagtilbud Skøn tilskud omstilling folkeskolen Tilskud og udligning i alt ex bidrag Momsudligning Kommunalt udviklingsbidrag Tilskud og udligning i alt Skat, tilskud og udligning