Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID

Transkript

1 Indblik og udsyn NYESTE TID Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog

2 Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden elevbog og nettjeneste. Forfatter: Thomas Meloni Rønn, Malene Mygind & Lars Allan Haakonsen Redaktør: Malene Mygind Pædagogisk konsulent: Henning Brinckmann Kort: Thomas Meloni Rønn Lay-out og DTP: DamstedBerg ApS Foto: Thomas Meloni Rønn: Forside, side 19, 72 og 73 US Library of Congress: Forside, side 20, 29, 40, 41, 55, 56 og 57 Anne Marie Boye: Side 39 Museum Sønderborg: Side 23 Polfoto: Side 25, 65, 66 og 67 Wikimedia Commons: Side 54 Frihedsmuseet/Nationalmuseet: Side 28, 32, 33, 37, 38, 43 og 44 Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark udgave, 1. Oplag ISBN: Forlaget Meloni Wichmandsgade 11, 1. sal 5000 Odense C post@meloni INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

3 Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Kildeanalyseskema...13 Billedanalyseskema Mellemkrigstiden Verdenskrig...32 Den kolde Krig...50 Efter Muren...61 Værd at se...72 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

4 OM SYSTEMET Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i klassetrin i grundskolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet Indblik og udsyn. Navnet er så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan ved vi det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn historie for 9. klasse I grundbogen til 9. klasse arbejdes der med følgende temaer: Mellemkrigstiden Den 2. verdenskrig Den kolde krig Efter muren Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om specielt den politiske udvikling 2 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

5 OM SYSTEMET i det 20.århundrede. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne. Vægten er derfor lagt på: poltiske udvikling i Europa. den politiske udvikling i det moderne Europa. til hvilke styreformer, der har været fremherskende i perioden. udvikling af internationale fællesskaber. den interkulturelle udveksling, der til stadighed finder sted. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 9. klasse er begrænset. Grundideen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der bringer eleverne igennem det 20. århundredes historie startende med fredsslutningen i Versailles til klimatopmødet i København En kort fremstilling af denne periode som denne bog må naturligvis gå på kompromis visse steder. I forbindelse med de enkelte temaer er der her i Lærerens håndbog forklaret, hvilken vinkel vi har valgt og hvorfor. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark, kildegrupper og andre elementer, som findes i Lærerens Håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af Lærerens håndbog Lærerens håndbog udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer. Det samme er Lærerens håndbog, der er opdelt i de samme temaer som grundbogen. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, evt. baggrundsviden, kildegrupper og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et et afsnit med faglig baggrundsviden til den udvalgte kildegruppe. Her kan læreren finde supplerende historisk viden, der er nødvendig for arbejdet med temaet. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Kildegrupper Til hvert tema er der en række kilder. Kilderne understøtter centrale emner i grundbogen. Kildegrupperne er forsynet med en introduktion til både lærer og elev. Eleverne skal til prøven i historie arbejde med kilder. Kildegrupperne er derfor tænkt som både træning til prøven, og et element, der kan inddrage eleverne i undervisningen og får dem til at forstå, at de selv er historieskabende og fortolkende ved at analysere kilderne. Det er ikke meningen at kilderne skal stå alene, men supplerer oplysningerne i grundbogen. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. Det er tanken, at alle aktivitetsark INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 3

6 OM SYSTEMET på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen. Det er lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skulle have kendskab til historisk metode. Metodeværkstedet rummer arbejdsredskaber som analysemodeller og skemaer, der gerne skulle klæde dem fornuftigt på i forhold til prøven ved at give dem metodiske redskaber. Netdelen Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelser. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Murens fald. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på de før omtalte Interactive White Boards. Lydbøger På Den digitale Historiebog kan man også finde grundbøgerne indtalt som hjælp til svage læsere. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer Bøgerne er opdelt i temaer. Dette er gjort for bedre at kunne disponere undervisningen. Temaopdelingen går igen i Lærerens håndbog, hvor opgaver etc. er rettet mod det enkelte tema. Grundtekst Der er i elevbogen en sammenhængende grundtekst. Der er indsat enkelte mindre temaer, der bryder grundteksten. Disse indgår i teksten, hvor de kronologisk passer ind. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Kildetekster Der er i elevbogen mange kildetekster. Kilderne er placeret, så de naturligt supplerer og perspektiverer grundteksten. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. At arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med mellemkrigstiden. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Andre materialer Indblik og udsyn tilgodeser ønsket om også at kunne inddrage andre materialer i undervisningen. Dette kan ses ved fx at undlade at gennemføre alle aktivitetsarkene og i stedet bruge emnebøger om fx Absalon eller Columbus som udgangspunkt for undervisningen i kortere eller længere perioder, hvorefter man kan vende tilbage til grundbogen. Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. Logbog & Evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne enkeltvis eller i grupper fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. 4 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

7 OM SYSTEMET Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. om? gør? til, hvorvidt de nås? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. cessen? mangler vi? mindre godt? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. ud bytte af undervisningen? under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? ventningerne? mindre godt? Perspektivering/ opfølgning/nye mål bruges til? bliver brugt til? videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab på fx opslagstavlen. Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Specielt for de yngste årgange er, at undervisningen også omfatter historiekanon. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Ved at følge Indblik og udsyn vil man opfylde såvel trin- og slutmålene. På følgende side er først slutmålene, derefter trinmålene for 9. klasse gengivet. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 5

8 FÆLLES MÅL Udvikling- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relatio til omverdenens historie. at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler. menhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder. kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. vilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene. odes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer. typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider. tiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter, de giver den enkelte. tidsaldres former formagtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser. betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk. ge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i. dringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. af historie fra alle perioder. te historiske begreber og anvende kildekritik. og temaer og indgå i dialog herom. mål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag. lige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger. løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. riske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. lige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. blemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 6 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

9 HISTORIEKANON Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 7

10 METODEVÆRKSTEDET Metodeværkstedet Hvad er historie? Engang svarede en række amerikanere på, hvad de mente om fortiden og om historie. Noget overraskende viste det sig, at de interesserede sig for fortiden, men ikke for historie. Hvordan hænger det sammen? Er historie og fortiden ikke det samme? Både og! Fortiden er alle de ting, der er sket før vores tid, mens historie handler om at undersøge og fortælle om de ting, der er sket i fortiden. De to begreber er altså bundet sammen. Uden fortid ingen historie. Men det gælder kun den ene vej. For der vil stadig være en fortid, selv om der ikke er nogen, der har fortalt historien om den. Hvis amerikanerne i undersøgelsen havde kendt til forbindelsen mellem fortid og historie, havde de sikkert svaret, at de interesserede sig for både fortiden og historie de kan jo ikke få noget at vide om fortiden, hvis de ikke undersøger og læser historierne om den! Men for at gøre det endnu mere indviklet, så kan historie forstås på flere måder. For det første arbejder historikerne især med den del af fortiden, hvortil der findes skriftlige kilder altså tekster, der er skrevet på samme tid eller kort efter fortidens begivenheder. Det betyder, at historikerne ikke undersøger og fortæller om fx Danmarks oldtid, da oldtidsmenneskene ikke kunne skrive. Den del af fortiden undersøges og fortælles af arkæologerne ud fra de fund fx stenøkser - de graver frem. For det andet kan både historikerne og arkæologerne være meget uenige om, hvad der skete i fortiden. Arkæologerne kan tolke fundene på forskellige måder, og historikerne kan læse teksterne helt forskelligt og de kan lægge vægt på vidt forskellige ting. Det er med andre ord arkæologernes og historikernes opfattelse af, hvad der skete i fortiden, der bliver til historie. For at undgå, at fortiden kan blive til hvad som helst, har arkæologerne og historikerne udviklet nogle metoder, som de bruger for at komme så tæt som muligt på den sande historie om fortiden. Fx kan arkæologerne på forskellige måder finde ud af, hvor gamle deres fund er. Og historikerne bruger en metode, der kaldes kildekritik, til at komme tættere på sandheden om fortiden. I praksis er grænserne mellem arkæologernes og historikernes arbejde dog flydende. Arkæologerne læser også tekster, og historikerne anvender også fund i deres undersøgelser af fortiden. Kilder til fortiden De tekster, der er bevaret fra fortiden, kaldes skriftlige kilder. Det er blandt andet disse kilder, som historikerne bruger, når de skal undersøge og fortælle om fortiden. Til nogle begivenheder i fortiden er der bevaret mange skriftlige kilder og til andre færre. Fx er der ikke ret mange skriftlige kilder bevaret om Romerriget i forhold til Murens fald i Berlin i Men uanset om der findes mange eller få kilder til de begivenheder i fortiden, som man ønsker at undersøge og fortælle om, er det vigtigt at vide, hvordan kilderne kan bruges. Det er altså nødvendigt at kende til den kildekritiske metode. Og her er det vigtigt at slå fast, at kilder ikke kun er tekster. Det kan også være billeder, keramik og andre ting, der på en eller anden måde siger noget om en begivenhed. Hvis man fx tænker på de plakater af rockstjerner, som mange unge har hængende på værelset, står der sjældent noget på plakaten. Alligevel kan plakaterne være gode kilder til at vise, hvilke rockstjerner, der er populære på et givet tidspunkt. Kildekritik Kildekritik er som sagt en metode, der bruges, når fortiden skal undersøges. Metoden går ud på at bruge kilderne på en bestemt måde for at komme så tæt som muligt på sandheden om fortiden. Som nævnt kan alle ting fra fortiden bruges som kilder. Men for at få et overblik over, hvordan de forskellige kildetyper kan bruges, har historikerne delt kilderne op i to typer; levn og beretninger. Levn og beretning Levn Alle historiske kilder kan bruges som levn. Levn er nemlig en del af fortiden. Hvis man fx har fundet en stenøkse fra stenalderen - og hvis man er helt sikker på, at det virkelig er en stenøkse fra stenalderen - står man så at sige med en del af fortiden i hånden. Nu kan man uden videre studere øksen og dermed sige noget om, hvordan en økse var lavet og så ud i stenalderen. Det samme gælder, hvis man har fundet en krukke, en gravhøj eller andre ting fra fortiden. Alle disse kilder kan bruges om levn. 8 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

11 METODEVÆRKSTEDET Beretning Når man bruger en kilde som beretning, læser eller hører man om det, som mennesker har skrevet eller fortalt om begivenheder i fortiden. Det kan fx være en skriftlig kilde, hvor en opdagelsesrejsende fortæller om de lande, han har besøgt. Eller det kan være en soldat, der i sin dagbog har noteret, hvordan et slag fandt sted. Sådanne kilder er altså ikke en del af fortiden - de er fortællinger om fortiden. Når vi vil have noget at vide om fortiden ud fra beretninger, er det vigtigt at finde ud af, om beretningerne taler sandt. Det gøres ved, i første omgang, at udnytte de skriftlige kilder som levn - altså som en del af fortiden. Det kan man gøre ved at se på, hvordan papirkvaliteten var på det tidspunkt, kilden blev skrevet. Man kan også se på håndskriften eller på, hvilken type blæk, der blev brugt til at skrive med. Men nok så vigtigt; i mange skriftlige kilder findes der også ord og sætninger, der fortæller noget om den person, som har skrevet kilden. Hvis soldaten fx skriver, at han hader fjenden, siger det jo ikke noget om slaget. Men det siger noget om de holdninger, som soldaten havde, da han skrev beretningen. Disse holdninger er altså en del af den fortidige virkelighed, og kan således udnyttes som levn. Hvad betyder soldatens holdning for sandheden i hans beretning om det slag, vi gerne vil vide noget om? Måske betyder det, at soldaten har en tendens til at overdrive fjendernes grusomme handlinger i slaget, netop fordi han ikke kan lide dem. Arbejdes der med skriftlige kilder, hvor forfatteren tydeligt viser en tendens for eller imod tingene, skal man være ekstra forsigtig, hvis kilden bruges som beretning om en begivenhed i fortiden. Men under alle omstændigheder skal de skriftlige kilder underkastes en nærmere undersøgelse. Blandt andet er det vigtigt at finde ud af, hvor tæt forfatteren til den skriftlige kilde er på den begivenhed, han eller hun fortæller om. Førstehåndskilder Det er klart, at en person, der har set en kamp mellem FC København og Brøndby, er bedre til at fortælle om kampen, end den person, der kun har hørt om kampen fra andre. Kilder, der er skrevet af personer, som selv har set begivenheden, kaldes førstehåndskilder. En førstehåndskilde er dog ikke nødvendigvis sand eller troværdig. Der kan fx være stor forskel på, hvordan en Brøndby-fan og en FC København-fan har oplevet den samme kamp. Andenhåndskilder Andenhåndskilder er skrevet af personer, der ikke selv har oplevet den begivenhed, de skriver om. Her skal nævnes et eksempel fra en begivenhed i Romerriget, hvor Plinius beretter om sin onkels død under vulkanudbruddet, der i 79 e.v.t. begravede byen Pompeii. Under vulkanudbruddet opholdt Plinius sig på et skib langt fra Pompeii. Men alligevel fortæller han om, hvad der skete i byen under udbruddet. Hvor ved Plinius det fra? Han har måske fået det at vide af en anden, der har set det. Han er med andre ord en andenhåndskilde. Allerede her begynder det at blive vanskeligt. For har den person, som har fortalt Plinius om udbruddet, fortalt sandheden? Har han fortalt det hele, og kan han huske præcist, hvad der skete? Og har Plinius hørt ordentlig efter, da han fik fortalt historien. Eller endnu værre: Har Plinius bare opdigtet det hele? I det hele taget er der mange muligheder for at få sandheden fordrejet, jo længere væk den skriftlige kilde er fra den begivenhed, som den fortæller om. Det handler det næste også om. Primære og sekundære kilder I dag er det meget almindeligt, at forskellige eksamensopgaver lægges ud på en opgavecentral på internettet. Det er også almindeligt, at nogle elever vælger at skrive af fra opgaver, som andre har skrevet. Sådan er det også med skriftlige kilder, der fortæller om begivenheder i fortiden. Tit og ofte er disse kilder blevet skrevet af. Men lige som en eksamensopgave ikke bliver bedre ved at blive skrevet af, bliver en historisk kilde det heller ikke. Tværtimod sker det ofte, at den oprindelige kilde bliver skrevet forkert af. Den oprindelige kilde kaldes for den primære kilde, og alle afskrifterne kaldes for sekundære kilder. Akkurat som det gælder om at finde de eksamensopgaver, der er skrevet af fra andre og så kassere dem så handler det om at finde de sekundære kilder og kassere dem. De kan nemlig heller ikke bruges til noget. Hvordan finder man så de sekundære kilder? Det gør man på samme måde, som man finder de ugyldige eksamensopgaver. Hvis ordlyden og opbygningen af teksten er den samme i de to kilder, tyder det på, at den kilde, der er skrevet sidst, er en afskrift og dermed en sekundær kilde. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 9

12 METODEVÆRKSTEDET Ægthed Når disse mere formelle ting er slået fast, er det vigtigt at undersøge, om kilden er ægte. Det vil sige, om kilden er det, den giver sig ud for at være. Her kan man fx se på, hvornår kilden er dateret. Er der ting i teksten, der gør, at teksten ikke kan være ægte? Det er fx usandsynligt, at en tekst, der udgiver sig for at være fra middelalderen, virkelig er fra middelalderen, hvis der står noget om biler eller fjernsyn i teksten. Det samme gælder, hvis fx Christian den 4. møder H.C. Andersen i en tekst. Christian den 4. døde i 1648, og H.C. Andersen blev født i De to personer kan altså ikke have mødt hinanden. Når det er afgjort, at teksten er ægte - altså er det, den giver sig ud for at være - kan man arbejde videre med den. Det næste spørgsmål bliver, hvor tæt teksten er på den begivenhed, som den fortæller om. Samtidighed Hvornår er kilden nedskrevet? Er den blevet nedskrevet umiddelbart efter, at begivenheden fandt sted? Eller gik der mange år efter begivenheden, inden den blev skrevet ned? Selv folk, der har oplevet begivenheden, men ikke straks får den skrevet ned, kan ændre opfattelse af begivenheden, som årene går. De glemmer måske nogle detaljer, eller de husker helt forkert. Især hvis man arbejder med meget gamle begivenheder, er det vigtigt at undersøge, hvornår kilden er skrevet. Der kan nogle gange være flere hundrede år mellem tidspunktet for begivenheden og nedskrivningen. I det hele taget handler det om at finde kilder, der er så tæt som muligt på den begivenhed, som de fortæller om. Således er førstehåndskilder bedre end andenhåndskilder, og primære kilder er naturligvis bedre end sekundære kilder de sekundære kilder kan jo slet ikke bruges. Men det er ikke nok at se på, hvor tæt kilden er på den begivenhed, som den fortæller om. Man skal også se på hvem, der har skrevet kilden. Det kan jo være, at forfatteren hverken kunne eller ville skrive sandheden. Forfatterens evne og vilje til at skrive sandheden Her må man spørge: Hvorfor har forfatteren skrevet kilden ned? Hvilke motiver kan forfatteren have haft? Det er selvfølgelig bedst, hvis forfatteren forsøger at forholde sig neutralt til begivenheden, men det kan man ikke altid forvente. Her er bare et par eksempler: Da Harald Blåtand lod sig døbe, var der konkurrence mellem kristendommen og vikingernes asetro. Derfor kan de kristne forfattere have haft et formål med at skrive, at Harald blev en meget kristen konge. Men måske var Harald ikke nær så kristen, som kirken gerne ville have ham til at være. Det er altså altid vigtigt at undersøge, hvilke motiver forfatteren havde med at skrive kilden. Men én ting er, at forfatteren måske ikke ønskede at fortælle sandheden. Noget andet er, at han måske slet ikke kunne. Måske havde han slet ikke forstand på de ting, han skrev om. Måske misforstod han det, der skete. Det er altså også vigtigt at se på forfatterens evne til at skrive om en begivenhed. Det bedste er, hvis man kan finde forskellige kilder, der fortæller om den samme begivenhed vel at mærke, hvis alle kilderne er primære og således ikke afskrevet fra tidligere kilder. Flere uafhængige kilder Hvis man vil vide noget om en begivenhed, er det altså godt, hvis man kan finde flere primære kilder, der fortæller om begivenheden. Eller med andre ord: Man skal altid prøve at få kilden bekræftet via andre kilder. Det handler altså om at kunne kontrollere kilderne. Kontrol Man kan også kontrollere en kilde ud fra den måde, den er blevet til på. Er kilden fx et referat fra et møde, må man antage, at referatet er troværdigt, hvis alle mødedeltagerne har skrevet under på det. Det samme må gælde, hvis kilden bliver offentligt tilgængelig straks, den er skrevet. I sådanne tilfælde kan man nemlig forvente, at de folk, der læser den og som har forstand på det, kilden handler om vil modsige kilden, hvis den ikke taler sandt. Når det handler om kontrol, udgør kilderne på internettet et specielt problem. Her kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvem der overhovedet har skrevet kilden. Derfor er det vigtigt kun at bruge kilder, som man med sikkerhed ved, hvor stammer fra. 10 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

13 METODEVÆRKSTEDET Kildeanalyseskema Når der arbejdes med kildekritik, skal følgende spørgsmål overvejes: Hvad handler kilden om? Hvilken begivenhed handler kilden om? Hvilken slags kilde er det? Er det en bog, plakat, avis eller noget helt fjerde? Hvem har skrevet kilden? Ved vi, hvem forfatteren er? Specielt gamle tekster er til tider overleveret uden forfatter. Det samme gælder tekster på internet. Hvis der ikke er nogen forfatter, skal grunden hertil overvejes. Er det måske, fordi forfatteren ikke ønsker at stå til regnskab for det, han skriver? Hvad ved du om forfatteren? Hvilke oplysninger har vi om forfatteren? Hvad hedder han? Har han skrevet andre ting? Hvad er hans erhverv? Hvad er hans relation til det skete? Har han en interesse i det skete? Er han konge, journalist eller bondemand, og i hvilket omfang havde/har han indflydelse på det, han skriver om? Hvorfor har forfatteren skrevet kilden? Hvilke motiver har forfatteren til at skrive, som han gør? Har han en interesse i at fremstille sagen på en bestemt måde, eller ønsker han blot at fortælle en god historie? Hvad vil forfatteren opnå? Ønsker forfatteren at påvirke læseren? På hvilken måde gør han det? Det kan fx være ved at fremstille en person meget positivt. Under 2. verdenskrig fremstillede de tyske nazister fx Hitler som en landsfader, der tænkte på sit folk nat og dag. Fra engelsk side var billedet af Hitler noget anderledes. Her ønskede man at fremstille Hitler som en kynisk, krigsgal og samvittighedsløs person. Hvem er modtageren? Hvem er kilden rettet mod? I Bibelen er Paulus breve fx rettet mod kristne menigheder rundt omkring i Romerriget. Hvis fx politiet sætter en plakat op, er den ofte rettet mod hele befolkningen. Måden, man skriver på, afhænger tit af modtageren. Hvornår er kilden skrevet? Hvornår har forfatteren skrevet sin beretning? Har han gjort det lige efter begivenheden fandt sted, eller gik der mange år, før han nedskrev beretningen? Hvis der er gået mange år, er der en stor sandsynlighed for, at man husker forkert eller har glemt nogle ting. Er der andre kilder, der beskriver samme begivenhed? Og fortæller disse kilder det samme om begivenheden? Hvor er kilden skrevet? Har forfatteren været tæt på begivenheden, eller befandt han sig langt væk fra den begivenhed, han fortæller om? Det kan være svært at beskrive en begivenhed, som man ikke selv har set, da man i sådanne tilfælde jo bliver afhængig af andres beskrivelser af begivenheden. Hvad er forfatterens kendskab til begivenheden? Hvad ved forfatteren om det skete? Er han ekspert på området, eller ved han intet om det, han skriver om? Er kilden underlagt censur? Ytringsfrihed er historisk set en forholdsvis ny ting. I Danmark blev den indført med Grundloven i Men mange steder rundt om i verden er der stadig censur. Dette har selvfølgelig stor betydning for, hvad der skrives, og hvordan en begivenhed fremstilles. Hvordan er kilden overleveret? Dette er specielt vigtigt med gamle kilder. Disse er tit overleveret gennem afskrift. Det betyder, at der ofte er flere versioner, der hver især er forskellige. Hver gang der finder en afskrift sted, er der en vis risiko for, at der opstår fejl i afskriften. Er kilden underlagt kontrol? Er der nogle, der har kontrolleret kilden? Hvis det fx drejer sig om et referat af en folketingsdebat, kan man være rimelig sikker på, at referatet er kontrolleret, før det bliver sendt ud. Det behøver ikke være tilfældet, hvis en tilfældig person skriver en artikel om et eller andet. Kilder, der er underlagt kontrol, er at foretrække medmindre der er tale om kilder, der er underlagt censur. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 11

14 METODEVÆRKSTEDET Billedanalyseskema Det er ikke kun tekster, som kan bruges som kilder til fortiden. Fotos, tegninger og malerier kan også bruges. Det gælder for dem, ligesom med tekster, at den kildekritiske metode skal bruges. Den metodiske tilgang kan deles i fire hovedafsnit: Billedbeskrivelse, billeddata, billedsprog og tolkning. Billedbeskrivelse Først og fremmest skal man selvfølgelig se på, hvad billedet forestiller. Hvem er det, man ser på billedet? Er der tale om en realistisk fremstilling eller er fremstillingen mere symbolsk? Hvad fortæller billedet om de materielle kår som fx huse, våben og redskaber. Hvordan er personerne på billedet klædt? Kan man ud fra personernes kropssprog og placering i billedet fortælle noget om dem? Det kan fx være en konge, der er placeret centralt i billedet som det berømte billede af Christian den 4. på skibet Trefoldigheden. Fortæller billedet noget om forholdet mellem mænd/kvinder, fattig/ rig eller ven/fjende? Billeddata I dette afsnit skal de kigge på billedets faktiske data. Det er fx hvilket slags billede, der er tale om (foto, stik, skulptur eller maleri osv.)? Det er også vigtigt at kigge på, hvem der har fremstillet billedet og hvornår. Hvem er afsender og modtager? Hvilken baggrund har afsenderen? Er billedet samtidig med begivenheden eller senere. Hvilken indflydelse kan det have, hvis billedet er lavet efter begivenheden, fx er mange historiske billeder først malet mange år efter, begivenheden fandt sted? Hvordan kan man se, at billedet skal forestille en bestemt periode? Billedsprog Herefter skal der kigges på, hvordan billedet er opbygget. Hvem er placeret i for-, bag- og mellemgrund? Hvorfor er personerne/objekterne placeret, som de er? Er billedscenen naturlig eller konstrueret? Hvad vil afsenderen fortælle, og hvordan gør han det? Bruger han specielle effekter som ansigtsudtryk, bevægelser, lyseffekter, metaforer, eller formidler han via billedperspektivet frø, fugle eller normalperspektiv? Tolkning Endelig skal billedet tolkes. Hvilke holdninger og værdier giver billedet udtryk for? Er det en speciel menneske- eller samfundsopfattelse, som kommer til udtryk i billedet? Er billedet et resultat af en bestemt tid, gruppe eller værdiopfattelse? 12 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

15 KILDEANALYSESKEMA Kildeanalyseskema Hvad handler kilden om? Hvilken slags kilde er det? Hvem har skrevet kilden? Hvad ved du om forfatteren? Hvorfor har forfatteren skrevet kilden? Hvad vil forfatteren opnå? Hvem er modtageren? Hvornår er kilden skrevet? Hvor er kilden skrevet? Hvad er forfatterens kendskab til begivenheden? Er kilden underlagt censur? Hvordan er kilden overleveret? Er kilden underlagt kontrol? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 13

16 BILLEDANALYSESKEMA Billedanalyseskema Billedbeskrivelse Billeddata Billedsprog Tolkning 14 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

17 TEMA - MELLEMKRIGSTIDEN Tips og ideer til arbejdet med temaet Mellemkrigstiden Mellemkrigstiden Elevbogen side 4-29 Mellemkrigstiden er en særdeles interessant periode i historien. Tyskernes nederlag i 1. verdenskrig og den efterfølgende fredsaftale ændrede Europa markant. Gamle riger forsvandt, nye lande opstod og grænserne ændres og der er mange måder, man kan beskæftige sig med perioden på. I elevbogens 25 sider om denne tid gives der et overblik for perioden. Man kan naturligvis lade eleverne arbejde med arbejds- og evalueringsarkene, samt den opfattende kildesamling, men man kan også lade eleverne fordybe sig i mere selvstændige arbejdsopgaver. Fx kan eleverne sammen med samfundsfag undersøge 1930 ernes ismer, som vinder frem rundt om i Europa Sovjetunionens kommunisme, Italien og Spaniens fascisme, samt naturligvis tyskernes nazisme. En anden tværfaglig vinkel kunne være et forløb sammen med dansk omkring reklamer og propaganda. Her kunne der arbejdes med de nazistiske propagandaplakater. Mange af disse kan findes på Internettet og kan bruges til at vise, hvilke virkemidler nazismen brugte til bl.a. at fremhæve jøderne som syndebukke og glorificere nazismen. En tredje mulighed er, at man sammen med samfundsfag kunne se nærmere på den økonomiske krise, som krakket på Wall Street udløste i 1930 erne. Ved at sammenligne 30 ernes store depression med nutidens økonomiske kriser, ville man få perspektiveret 30 ernes krise op til i dag. Nogle af trinmålene i samfundsfag hedder bl.a., at eleverne skal kunne redegøre for økonomisk globalisering og redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i markedsøkonomi. Trinmål som en undervisning i 1930 ernes krise fint kan bruges til at dække. Kanonpunkter Læringsmål Temaet om mellemkrigstiden skal give eleverne en fornemmelse for tiden fra fredsslutningen i Versailles, som afsluttede 1. Verdenskrig, til udbruddet af 2. Verdenskrig. Temaet begynder med selve fredsslutningen og de nye idéer om en ny global verdensorden med Folkeforbundet som den centrale spiller. Meningen er, at give eleverne en idé om, hvorfor Folkeforbundet aldrig fik den succes, som det var tiltænkt, samt hvad fredstraktaten betød for Europa efter krigen. Herunder de nye tanker om folkenes selvbestemmelse, der betød, at dansksindede i Slesvig fik mulighed for at stemme om deres fremtidige tilhørsforhold til enten Danmark eller Tyskland. Der sættes i en kildegruppe fokus på afstemningen, og ikke mindst forløbet op til afstemningen og de argumenter, der blev fremført for det ene eller andet synspunkt. Dernæst sættes der fokus på krisen i 30 erne. Årsagerne til krisen beskrives, hvorigennem at eleverne gerne skulle få en idé om, at landenes økonomi ikke længere kunne stå alene, men var bundet sammen i et globalt netværk, hvor enkelte landes dispositioner kunne få konsekvenser for andre lande herunder børskrakket i USA, og hvordan den økonomiske krise forplantede sig til hele Verden og dermed også skabte grundlaget for nazisternes magtovertagelse i Tyskland. I temaet behandles det danske partisystem desuden, og hvordan partierne traditionelt tiltrak vælgere fra forskellige hverv. Endelig er målet, at eleverne skal få en idé om de ting, der skete forud for 2. Verdenskrig. Herunder Hitlers vej til magten, og hvordan de demokratiske lande i Europa gav efter for Hitler i et forsøg på at imødekomme Hitlers Tyskland og på den måde afværge en gentagelse af katastrofen med 1. Verdenskrig. Faglig baggrundsviden om kildegruppen til læreren Genforeningen Baggrund I november 1918 var 1. Verdenskrigs afslutning en realitet. Tyskland havde bedt om våbenhvile og fredsforhandlingerne eller nærmere fredsbetingelserne kunne begynde at tage form. Tyskland og Rusland blev ikke indbudt til at deltage, men adskillige andre nationer sendte delegationer med hver deres dagorden. De tre hovedpersoner i forhandlingerne var imidlertid den britiske premierminister David Lloyd George, den amerikanske præsident Woodrow Wilson og den franske premierminister Georges Clemenceau. De ønskede alle at forhindre en krig som denne i nogensinde at ske igen, men de var ikke enige om, hvordan det skulle gøres og forventede forskellige ting af freden. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 15

18 TEMA - MELLEMKRIGSTIDEN Fra danske side var det især spørgsmålet om genforeningen, der fyldte dagsordenen. Bevidstheden om nederlaget til Tyskland i 1864 levede stadig stærkt i den danske befolkning, og fredsforhandlingernes ide om nationale mindretals selvbestemmelsesret gav Danmark udsigt til at kunne få en del af de tabte besiddelser ved Slesvig og Holstein tilbage. Striden om Slesvig Slesvig havde været genstand for stridigheder mellem Tyskland og Danmark siden første halvdel af 1800-tallet. Man kunne ikke enes om, hvorvidt området kunne kaldes tysk eller dansk, og sprogligt set var det også blandet. En deling af Slesvig havde allerede dengang været bragt på banen, men det blev aldrig til noget, fordi både den danske og tyske bevægelse i Slesvig afviste forslaget. Ved afslutningen af 1. verdenskrig i november 1918 tilbød den sidste tyske regering en afståelse af Haderslev Amt for at håndtere grænseproblemet, men den danske regering afslog. Man ville afvente fredsaftalen, som måske ville bibringe en større afståelse. I forlængelse heraf lovede revolutionsregeringens nye udenrigsminister, at det nordsleviske spørgsmål skulle løses på grundlag af befolkningens selvbestemmelsesret. Som en del af Versaillestraktaten i 1919 blev det bestemt, at man skulle afgøre grænsespørgsmålet gennem en folkeafstemning i Slesvig over to omgange. Slesvig blev delt op i to zoner, hvor den nordlige del skulle stemme samlet og flertallet ville afgøre det statslige tilhørsforhold. Zone 2 skulle stemme sogn for sogn, således at eventuelle tilgrænsende sogn med dansk flertal kunne komme under dansk flag. Folkeafstemning Løftet om en afstemning affødte en voldsom reaktion. Både tyskere og danskere kastede sig passioneret ud i valgkampen, der blev kendetegnet ved skarpe modsætninger. Der blev trykt hundredvis af valgplakater, flyveblade, løbesedler og nødpenge, der agiterede for den ene eller den anden tilslutning som det helt rigtige. Tidsskrifter, aviser, sange og karikaturer var ingen undtagelse. Overalt blev der formidlet identitetsskabende symboler og rakket ned på den nationale modstander. Både tysk og dansk propaganda appellerede til fædrelandsfølelsen, den historiske bevidsthed, til materielle interesser eller det sociale ansvar. Den 10. februar 1920 stemte zone 1, og resultatet blev et dansk flertal på 75%. Den påfølgende afstemning i marts gav derimod stort set et tysk flertal overalt. Nederlaget var sønderslående, men det vakte navnlig skuffelse, at der i Flensborg kun var 25% danske stemmer. Især fra den folkelige bevægelse, Flensborgbevægelsen, blev der agiteret heftigt for alligevel at trække grænsen syd om byen, og det vandt genklang blandt De Konservative og Venstre, og bragte røre helt ind i regeringen, hvis parlamentariske grundlag man stillede spørgsmålstegn ved. Trods regeringsskifte og Påskekrisen blev resultatet dog, at kun Nordslesvig kom til Danmark. Grænsen blev trukket, hvor den ligger i dag. Slesvig indlemmes Den formelle overdragelse skete den 15. juni Dagen faldt sammen med Valdemarsdag med henvisning til legenden om Dannebrog, der faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs felttog ved Lyndanisse. Kong Christian 10. stadfæstede indlemmelsesloven den 9. juli 1920, og dagen efter markerede han Genforeningen ved at ride over den gamle grænse på landevejen ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld. Den følgende dag, 11. juli, samledes hen ved mennesker til Genforeningsfest på Dybbøl Banke, hvor det danske nederlag i 1865 havde udspillet sig. Her udtalte statsminister Niels Neergaard sine berømte ord: De skal ikke blive glemt. Der ligger en stor symbolværdi i festugen, hvor Danmark fejrede Slesvigs indlemmelse. Genforeningen fik et næsten mytologisk skær, der kun understreger de dybe spor, begivenheden har sat i både tysk og dansk historie. Selv billedet af den danske konge på sin hvide ganger er sidenhen blevet et stærkt symbol på Genforeningen. Slesvig fik stor betydning for begge nationers opbyggelse, og de tilbagevendende konflikter har skabt en mængde erindringssteder, som stadig er vigtige for både dansk og tysk selvforståelse. Her knyttes fortid, nutid og fremtid sammen på helt særlig vis, netop fordi de fortsat udsættes for debat om indhold og fortolkning. Endnu mere interessant er det, at mange af erindringsstederne er fælles for danskerne og tyskerne. Mellemkrigstiden Baggrund Den glædesrus, der fyldte Europa umiddelbart efter afslutningen på 1. Verdenskrig, blev kortvarig. Ganske vist havde man vundet krigen mod Tyskland, men de menneskelige og materielle tab havde fået fremtidsoptimismen til at vakle. Krigens meningsløse grusomheder og europakortets store forandrin- 16 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

19 TEMA - MELLEMKRIGSTIDEN ger efterlod en følelse af en verden i opløsning. Selv i Danmark, hvor krigen ikke havde haft de samme konsekvenser, som i de krigsførende lande, blev starten af 20 erne kendetegnet ved økonomisk krise, arbejdsløshed og omfattende strejker. Fredstraktatens storstilede ideer viste sig svære at opretholde, og Tyskland var blevet svækket i en sådan grad, at det kunne mærkes i resten af Europa. Verdens centrum flyttes Før 1. Verdenskrig herskede der stor optimisme, når det kom til den økonomiske udvikling. Den vestlige verden var blevet industrialiseret, og med England og dets verdensomspændende imperium til at stå i spidsen, var udviklingen fremadgående. Tyskland var ligeledes højtindustrialiseret, men uden tilstrækkelige afsætningsmuligheder trods sin fordelagtige placering i Europa. Krigen var derfor et forsøg på at fremme sine økonomiske interesser gennem verdensdominans. Uden held. Som bekendt efterlod 1. Verdenskrig Europa i knæ. Krigsførelsen havde kostet umådelige summer, og dem havde man for en stor del lånt i USA, der først trådte ind i krigen i 1917 og derfor ikke oplevede den samme udmatning erne var derfor præget af stigende protektionisme og således begrænset samhandel. Mod slutningen af årtiet så det imidlertid ud til, at de værste økonomiske problemer var overstået, og tingene begyndte at gå fremad igen. Markedet begyndte at afsætte varer, tjene penge og snart steg produktionen. Europa oplevede ligefrem et kulturelt og materielt opsving, hvor tekniske fremskridt tog fart og hverdag, livsstil og byernes udseende forandrede sig markant. Men det finansielle centrum var blevet forskubbet til USA, der på grund af sin dominans blev frontfigur for hele verdensøkonomien. Den sorte Torsdag Torsdag den 24. oktober 1929 faldt aktierne på børsen pludselig drastisk fra morgenstunden. På få minutter var formuer forvandlet til værdiløst papir. Børsfolkene reagerede med panik og solgte ud af aktierne for at redde, hvad reddes kunne. Flere store banker opkøbte dog aktier for at forhindre et katastrofalt fald, og da børsen lukkede, var kursen tilbage på samme niveau som dagen før. Men rygtet havde spredt sig, og amerikanerne begyndte i stort antal at sælge ud af deres aktier. Tilliden til den evige vækst var væk. Krisen bredte sig som ringe i vandet til hele det amerikanske samfund, og bankerne begyndte at kræve udlånene til de europæiske lande betalt tilbage. Mange mennesker var gået konkurs på et øjeblik, og det satte dybe spor i forbrugskulturen. Både små og store virksomheder måtte lukke som følge af faldet i aktiernes værdi, og flere og flere mennesker kom til at stå uden arbejde. Dermed svandt købekraften voldsomt ind, hvilket igen medførte virksomhedsfallitter og endnu flere arbejdsløse. For Europa betød det, at man mistede den amerikanske kapital, som man var afhængig af. Desuden betød nedgangen i importen, at man ikke længere kunne afsætte sine varer. De europæiske lande reagerede ved at beskytte deres hjemmemarkeder med toldmure, importkontrol og valutakursændringer, hvilket medførte yderligere arbejdsløshed og faldende produktion uden for USA. Verdenshandlen gik næsten helt i stå. Krise i Danmark Verdenskrisen ramte ikke Danmark med det samme, da råvarepriserne faldt mere end prisen på de danske eksportvarer. Derfor blev danskerne først for alvor ramt af krisen i 1931, og da 80% af den danske eksport bestod af landbrugsvarer, blev det landbrugssektoren, der blev ramt først og hårdest af de faldende priser. Det førte til flere tvangsauktioner på landet, hvilket indskrænkede købekraften voldsomt. Alene fra 1930 til 1931 steg antallet af tvangsauktioner eksplosivt, og det fik krisen til at brede sig til det øvrige samfund. Mange fabrikker og virksomheder måtte lukke. Arbejdsløsheden eksploderede som følge deraf, og den toppede i 1932 med 32%. Konsekvenser Som konsekvens af den økonomiske krise oplevede mange lande en stigende social elendighed. Hver dag så man endeløse rækker af arbejdsløse foran arbejdsanvisningskontorerne i byerne. Der var ikke meget arbejde at få, men de arbejdsløse måtte vise deres arbejdsvillighed for at være berettiget til økonomisk understøttelse (hvilket blev indført med Kanslergadeforliget). Understøttelsen var beskeden, men den var bedre end at modtage fattighjælp, der ofte betød et tab af rettigheder, derunder stemmeretten. Samtidigt voksede køerne foran folkekøkkenerne, der serverede varm med til billige penge. I det hele taget afslørede bybilledet et folk i nød, og et voksende antal mennesker måtte leve på gaden. Det medførte en politisk polarisering, hvor især de arbejdsløse i desperation vendte sig mod yderfløjene, hvor kommunister og nazister gav håb om forandring. Heri ligger også en stor del af forklaringen på nazi- INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 17

20 TEMA - MELLEMKRIGSTIDEN sternes stigende indflydelse i Tyskland og magtovertagelsen i Historien viser desuden, at det for så vidt også lykkedes nazisterne at forbedre vilkårene, men på bekostning af befolkningens frihed og selvbestemmelsesret og på længere sigt med 2. Verdenskrig som resultat. Aktivitetsark og evalueringsopgaver Udover en opfattende kildesamling, som kan bruges til kildekritisk arbejde, findes der til hvert tema forskellige arktivitetsark og evalueringsopgaver. Aktivitetsark 1 Spor efter Kanslergadeforliget Kanslergadeforliget er ét af de i alt 29 kanonpunkter. Derfor er det oplagt, at eleverne arbejder med dette forlig. De to første spørgsmål er af beskrivende karakter, hvor eleven skal inddrage sin viden fra historieundervisningen. Tredje spørgsmål tvinger eleven til at tænke. Hvad var der sket, hvis der ikke var indgået et forlig i Kanslergade? Denne kontrafaktiske opgave kan give et indblik i, om eleverne forstår sammenhængen mellem måden man løste udfordringen med økonomien/ arbejdsløshed, og den manglende tilslutning til de nazistiske ideer. Ellers er tanken med denne arbejdsopgave også at få et lokalhistorisk præg på Kanslergadeforliget. Ideen med undersøg selv er, at eleverne skal få øjnene op for, at mange af disse offentlige investeringer stadig kan ses i Danmark. Laver man en simpel Google-søgning på broer i Danmark, finder man flere sider om broer. Her kan man finde oplysninger om flere broer bl.a. om Limfjordsbro, som var én af Danmarks første betalingsbroer. De to første år måtte bilister af med 35 øre pr. køretøj, mens folk til hest slap med 15 øre, hvis man ville over Limfjorden. Havde man levende dyr med i bagagen var taksten 5 øre pr. dyr oveni prisen... Aktivitetsark 2 Nazismen i Danmark Nazismen slog aldrig for alvor igennem i Danmark i hvert fald ikke når man aflæser valgresultaterne fra 1930 erne og valget i Et af trinmålene for historiefaget er, at eleverne skal kunne indsamle historiske oplysninger. Desuden skal eleverne reflektere over, hvorfor nazismen aldrig vandt frem i Danmark. Her ville det være fint, hvis de kan gennemskue sammenhængen mellem Kanslergadeforliget og netop den ringe tilslutning til nazismen. Sidst skal de tage stilling til, om nazismen skal forbydes i dag og argumentere for deres holdning. Aktivitetsark 3 Hitler manden bag krigen Kunstmaleren fra Wien er nærmest blevet synonym med ondskab. Men hvem var denne mand? Dette skal eleverne undersøge. Dels skal de bruge bogens sider, men de skal også søge oplysninger om Hitlers liv under 2. verdenskrig. Denne opgave kan også bruges som en form for evaluering, da man kan se, om eleverne har de væsentligste ting med i deres portræt af manden. Aktivitetsark 4 Diktaturer i Europa I 30'erne var der flere diktaturer rundt omkringi Europa. Den stærke mand var efterspurgt som oprydder i krisetiderne i 30'erne. Også i Danmark var der flere, som så med beundring på Hitlers Tyskland, der udviste handlekraft og fik tingene gjort. Men nazismen/ fascismen fik aldrig for alvor fat i danskerne. Denne opgave sætter fokus på fordele/ulemper ved demokrati/diktaur. Med udgangspunkt i 30'ernes diktaturer skal eleverne diskutere gode og dårlige ting ved de to styreformer. Aktivitetsark 5 Evalueringsopgave Evalueringsopgaven er tænkt som en skriftlig aflevering, men kan naturligvis også bruges i en mundtlig gennemgang i klassen. Ideen med evalueringsopgaven er, at du som lærer får et indblik i, hvad eleverne har forstået, og eventuelt opdage fejlforståelser eller usikkerheder omkring det læste afsnit. 18 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

21 TEMA - MELLEMKRIGSTIDEN Ismerne i 1930'erne Nationalsocialisme (nazisme) Fascisme Racisme Politisk strømning og ideologi, som dannede grundlag for nazistpartiet i Tyskland i erne. Den byggede på tanken om et stærkt fællesskab inden for det samme land, folk eller race og blev i Tyskland måden, hvorpå man søgte at udelukke alle, der ikke var af arisk blod fra det nationale fællesskab. Den ariske stamme var nordeuropæere som tyskere, hollændere og skandinaver. Det var/er en form for fascisme. Nazismen var hårdere, mere aggressiv og langt mere yderliggående i sin rasediskriminering end fascismen. Nazi-styret i Tyskland under Hitlers ledelse var ikke det eneste nazistisk/fascistisk inspirerede styre i 30 erene. Flere stater i Østeuropa havde diktaturstater, der hentede deres ideologiske grundlag i Italien og Tyskland. Spanien blev også styret af en diktator, efter den demokratiske valgte regering tabte borgerkrigen ( ) mod general Franco. Franco forblev diktator til sin død i Fasces = Våben, som var symbol for magthaverne i det gamle romerrige. Fascismen er totalitær, antidemokratisk og antisocialistisk. Den er imod blødhed og den demokratiske proces, som den betragter som langsommelig og ineffektiv. Fascismen mener, at nogle mennesker er bedre og dygtigere end andre. Derfor skal de dygtige/stærke også have lov til at bestemme (i modsætning til en demokrat, som jo i princippet kan være med til at vælge en tåbe som leder ). En fører og en udvalgt elite samler og styrer den fascistiske nation, og de sørger for, at ting bliver gjort og problemer løst. Facismen blev grundlagt i Italien, hvor dens leder var Benito Mussolini. Teori om, at menneskeracerne bør holdes adskilt fra hinanden eller være uligeberettigede (altså nogle har flere rettigheder end andre). Racismens praktiske udslag er racediskrimination. Jødeforfølgelserne var en slags racisme på trods af, at de ikke var baseret på race, men på religion. Nazisterne forsøgte, forgæves, at føre videnskabelig bevist for, at jøden var en selvstændig race. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 19

22 ELEVTEKST - GENFORENINGEN Genforeningen I november 1918 var 1. Verdenskrigs afslutning en realitet. Tyskland havde bedt om våbenhvile og fredsforhandlingerne eller nærmere fredsbetingelserne kunne begynde at tage form. Fra dansk side var det især spørgsmålet om genforeningen, der fyldte dagsordenen. Danmark havde tabt hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland i 1864, og det svigende nederlag plagede stadig den danske selvbevidsthed. Krigens afslutning gav Danmark udsigt til at kunne få en del af de tabte besiddelser tilbage, og derfor affødte løftet om en folkeafstemning en voldsom reaktion. Afstemningen skulle på demokratisk vis afgøre striden, men det afholdte ikke både tyskere og danskere fra at kaste sig ud i en passioneret valgkamp med hundredvis af propagandaplakater og lignende materialer på gaden. Overalt blev der formidlet identitetsskabende symboler og rakket ned på den nationale modstander. Afstemningen skete over to omgange, da området blev delt op i to zoner. Resultatet blev, at den nuværende del af Sønderjylland blev indlemmet i Danmark, men følelserne var meget blandede, da man modtog resultaterne. På den ene side var danskerne lykkelige for, at have fået den nordlige del af Slesvig tilbage med et flot flertal på 75% - men modsat var man også skuffede over, at zone 2 ikke fik Dybbøl Banke med møllen, hvor Danmark havde lidt nederlag til Preussen og Østrig i 1864, blev hurtigt et nationalt symbol for både nederlaget og den efterfølgende genforening. et nævneværdigt resultat set ud fra et dansk synspunkt. Overdragelsen fandt sted i juni 1920, og landsdelen indlemmedes under store festligheder. Hele Genforeningen fik et næsten mytologisk skær, og det afslører de dybe spor, begivenheden har sat i både tysk og dansk historie. Fortid, nutid og fremtid kædes her sammen på helt særlig vis. Derfor var det også vigtigt at tage afsked med det danske mindretal i den tyske landsdel med ordene: I vil ikke blive glemt, og man kunne begynde at se fremad. 20 FORLAGET MELONI - ELEVTEKST TIL KOPIERING

23 KILDETEKST 1 - GENFORENINGEN Tyskeren Eduard Thorn om genforeningsaftenen set med tyske øjne Tyskeren Eduard Thorn fortæller i sin bog Die erste Teilung Schleswigs om afstemningsaftenen den 14. marts 1920, hvor sognene i zone 2 skulle stemme om deres nationale tilhørsforhold. Her får man en beretning om Genforeningen set med tyske øjne, om de følelser, der findes i bybilledet og den spænding, som man afventer resultatet med. Allerede kort før kl. 20 kommer de første resultater. Goting på Föhr har stemt dansk. Man noterer det stiltiende. Men snart efter meddeles det, som ventet: Niehus har stemt tysk. Stemningen bliver livlig. Fra gaden høres larm. Kl. 21 foreligger resultatet fra List. Vi springer op, råber bravo og hurra. List er en af de mest udsatte poster. Nu er hele øen reddet. Og nu følger resultaterne slag i slag. Kommune efter kommune stemmer tysk. Og vi har endda ikke kunne love vælgerne noget slaraffenland, sådan som danskerne har gjort. Ved 22-tiden ved vi, at truslen mod Flensborg er afværget. Byen har stemt tysk. Vi rejser os og synger Deutschland, Deutschland über alles. Også fra gaden høres sang. Sejrsbudskaberne bliver hilst med hurraråb. Kvinder græder af glæde; også mændene har svært ved at skjule deres bevægelse. Selv efter det sidste resultat er indløbet, bliver mængden stående og synger Slesvig-Holsten-sangen. Da midnatstimen slår, begynder kirkeklokkerne at ringe, og der bliver tændt bål på bakkerne uden for byen. Den nat forsvinder Dannebrog fra husene, og de fester, som danskerne havde planlagt, bl.a. på Bahnhofshotel, blev aflyst. De mange danskere, der var kommet til byen for at overvære afstemningen, vendte hjem. Næste morgen er himlen grå, men i vore hjerter er der sol. (Lars Lindeberg: De så det ske. Forlaget Union, 1966) FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 21

24 KILDETEKST 2 - GENFORENINGEN Propagandaplakater fra tysk og dansk side Følgende plakater stammer fra afstemningstiden omkring 1920, hvor grænsen ved Flensborg blev trukket. De fleste fandtes både på tysk og dansk, hvilket illustrerer, at det ikke kun var sproget, der var afgørende for tilhørsforholdet. I Danmark var der ikke tradition for krigsplakater, men afstemningen medførte en eksplosiv fremkomst af propaganda, hvor mange kunstnere engageredes til formålet. Med plakaten Nu kalder Danmark paa sine Børn Farvel for evigt du tyske Ørn omformulerede Thor Bøgelund det gamle Mor Danmark motiv, fædrelandssymbolet, til en rødklædt, statuarisk skjoldmø. Omkranset af en lysende aura i guld står hun foran den skyggemørke, heraldisk forenklede, tyske ørn, hvis store vingefang opfylder hele baggrunden. I stedet for et sværd, har Bøgelund udstyret kvinden med en gylden palmegren, symbolet på fred. I plakaten Vaagn og Stem for Danmark forener Rasmus Christiansen nordisk mytologi, natur og historie. Bronzealderens lurblæser er Heimdal, der vendt mod nord, hvorfra også lyset bryder frem, opvækker folket til en ny dag med sit gjallerhorn. Lurblæseren står på en bro over Kongeåen, hvor den dansk-tyske grænse befandt sig efter Figuren Heimdal associeres samtidig til det danske blad Heimdal i Åbenrå, det nationale arbejdes samlende kraft. Sædemanden var en af de mest populære tyske plakater, skabt af Paul Haase. Her møder man en hvidskægget gammel bonde, der stiller sine tyske landsmænd spørgsmålet, om Danmark skal høste frugten af det tyske arbejde med Slesvig? Hans beslutsomme, strenge blik efterlader ingen tvivl: han giver ikke sin hjemstavns jord fra sig frivilligt. 22 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

25 KILDETEKST 4 - GENFORENINGEN De som ikke skulle glemmes Dagen efter Genforeningsfesten blev kongefamilien i det sønderjyske. Kong Christian 10. tog med sin familie på biltur gennem en lang række byer og mødte ved den anledning de skuffede sydslesvigere, som ikke kom med i Genforeningen. Det tyske mindretal blev ved den anledning lovet sproglig, politisk og kulturel frihed inden for den danske lovgivnings rammer, og kong Christian 10. talte gentog statsministerens ord, nu i direkte form: I skal ikke blive glemt. Det var en festlig og dog sørgmodig afslutning. Spørgsmål til Genforeningens kilder Hvad er Eduard Thorns syn på Genforeningen? Hvilke virkemidler trækker plakaterne på? Hvorfor? Hvad handler den om? Hvordan beskrives forholdet mellem Danmark og Tyskland? Hvad siger kilderne om stemningen ved valget? 24 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

26 ELEVTEKST - MELLEMKRIGSTIDEN Billede fra en af Nazipartiets store partidage i Nürnberg. Partidagene var møder med tusinde af deltagere, der var iscenesat ned til mindste detalje. En af partidagenes højdepunkter var Hitlers ankomst. Mellemkrigstiden I november 1918 var 1. Verdenskrigs afslutning en realitet. Glædesrusen over krigens afslutning blev dog kortvarig. Ganske vist havde man vundet 1. Verdenskrig, men krigens meningsløse grusomheder og europakortets store forandringer havde ændret menneskeheden helt ind i sjælen. Fremtidsoptimismen var begyndt at vakle. Selv i Danmark, hvor krigen ikke havde haft de samme konsekvenser, som i de krigsførende lande, blev starten af 20 erne kendetegnet ved økonomisk krise, arbejdsløshed og omfattende strejker. Før 1. Verdenskrig havde der hersket stor optimisme, når det kom til den økonomiske udvikling. Den vestlige verden var blevet industrialiseret, og med England og dets verdensomspændende imperium til at stå i spidsen, var udviklingen fremadgående. 1. Verdenskrig havde efterladt et Europa i knæ. Krigsførelsen havde kostet umådelige summer, og dem havde man for en stor del lånt i USA, der først trådte ind i krigen i 1917 og derfor ikke oplevede den samme udmatning. Derfor forskubbedes det finansielle centrum til USA, der på grund af sin dominans blev frontfigur for hele verdensøkonomien. Mod slutningen af årtiet så det imidlertid ud til, at de værste økonomiske problemer var overstået, og tingene begyndte at gå fremad igen. Markedet begyndte at afsætte varer, tjene penge og snart steg produktionen. Europa oplevede ligefrem et kulturelt og materielt opsving, hvor tekniske fremskridt tog fart og hverdag, livsstil og byernes udseende forandrede sig markant. Men alting skulle vise at ændre sig. Torsdag den 24. oktober 1929 faldt aktierne på den amerikanske børs pludselig drastisk. På få minutter var formuer forvandlet til værdiløst papir. Børsfolkene reagerede med panik og solgte ud af aktierne for at redde, hvad reddes kunne. Flere store banker opkøbte dog aktier for at forhindre et katastrofalt fald, og da børsen lukkede, var kursen tilbage på samme niveau som dagen før. Men rygtet havde spredt sig, og amerikanerne begyndte i stort antal at sælge ud af deres aktier. Tilliden til den evige vækst var væk. Krisen bredte sig som ringe i vandet til hele det amerikanske samfund, og på kort tid havde krisen også nået resten af verden. Mange mennesker var gået konkurs på et øjeblik, og det satte dybe spor i forbrugskulturen. Både små og store virksomheder måtte lukke, og arbejdsløsheden eksploderede. Som konsekvens af den økonomiske krise oplevede mange lande en stigende social elendighed. Hver dag så man endeløse rækker af arbejdsløse foran arbejdsanvisningskontorerne i byerne. Samtidigt voksede køerne foran folkekøkkenerne, der serverede varm med til billige penge, da et voksende antal mennesker måtte leve på gaden. Det medførte en politisk polarisering, og især de arbejdsløse i desperation vendte sig mod yderfløjene hvor kommunister og nazister gav håb om forandring. Heri ligger også en stor del af forklaringen på nazisternes stigende indflydelse i Tyskland og magtovertagelsen i 1933 på længere sigt med 2. Verdenskrig som resultat. FORLAGET MELONI - ELEVTEKST TIL KOPIERING 25

27 KILDETEKST 1 - MELLEMKRIGSTIDEN Krisen i 30 erne Krakket på Wall Street i USA var startskuddet til en depression, der bredte sig ud over hele verden, og som i dag betragtes som en af de mest betydningsfulde historiske begivenheder. Fabrikker lukkede, og folk blev arbejdsløse. Landmændene kunne ikke sælge deres produkter, da købekraften var minimal, hvilket gjorde, at de ikke kunne betale deres gæld og gik konkurs. Denne krise bredte sig fra USA til resten af verden, og arbejdsløsheden og fattigdommen eksploderede. Erhvervsfordelingen for den erhvervsaktive befolkning i procent Landbrug 41% 38% 29% Industri og håndværk 32% 33% 38% Handel 13% 15% 16% Transport 7% 7% 7% Offentlig ansatte 7% 7% 9% Kilde 3: Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen: Sociale brydninger Dansk socialhistorie, bind 6. Gyldendal Den økonomiske udvikling i 30 ernes Danmark blev i høj grad præget af den økonomiske verdenskrise, som startede med krakket på Wall Street i USA De første tegn på krisen var, at landbrugspriserne faldt. Landmændene svarede igen ved at sætte produktionen op, hvilket fik priserne til at falde yderligere. Man kunne ganske enkelt ikke afsætte de danske varer, og snart bredte landbrugets krise sig ind til byerne. Antal tvangsauktioner indenfor landbruget. Arbejdsløsheden i England, USA og Tyskland i perioden i procent. År USA England Tyskland ,8 3,9 1, ,6 11,4 1, ,1 7,2 0, ,6 3,0 4, ,8 5,3 5, ,4 3,8 3, ,1 1,9 8, ,5 3,9 3, ,1 4,3 3, ,9 3,1 5, ,3 8,7 9, ,6 15,8 13, ,1 23,5 17, ,7 24,7 14, ,9 21,6 8, ,2 20,0 6, ,9 16,8 4, ,7 14,2 2,7 Kilde 1: Michael Klos: Tyskland Gyldendal År Antal Kilde 3: Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen: Sociale brydninger Dansk socialhistorie, bind 6. Gyldendal FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

28 AKTIVITETSARK 1. ELEVBOG SIDE 4-29 Spor efter Kanslergadeforliget Kanslergadeforliget kort fortalt: Den 30. januar 1933 blev der i statsminister Staunings lejlighed i Kanslergade, København, indgået et bredt politisk forlig. Det var partierne Venstre, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, der havde sat sig det mål at sikre den danske befolkning mod følgerne af den økonomiske krise, som havde spredt sig fra USA til resten af verden, siden krakket på Wall Street i oktober Spørgsmål 1. Hvilke tre hovedområder indeholdte dette forlig? 2. Forklar hvorfor det hjalp at lave store offentlige investeringer i krisetiden? 3. Hvad tror du, der var sket, hvis man ikke havde lavet forliget i Kanslergade? Undersøg selv I din by er der måske stadig spor efter dette Kanslergadeforlig? Staten satte en lang række store byggerier i gang, bl.a. broerne Limfjordsbroen og Storstrømsbroen. Men også en langt række mindre jernbanebroer står stadig rundt omkring i landet. Undersøg om der er offentlige bygninger/broer i din by, som er bygget i tiden omkring Kanslergadeforliget. Hvis der ikke er nogen bygninger eller broer, kan du undersøge den nærmeste bro og undersøge hvornår denne er bygget brug eventuelt internettet. FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 27

29 AKTIVITETSARK 2. ELEVBOG SIDE 4-29 Nazismen i Danmark Selvom nazismen syd for grænsen vandt mere og mere frem i 1930erne, fik nazismen aldrig for alvor fodfæste i Danmark. Og det til trods for, at partiet DNSAP, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, blev stiftet i samme periode. Undersøg selv Fire gange stillede DNSAP op til det danske folketing. Der var ved folketingsvalgene i 1932, 1935, 1939 og Folketingsvalg: Antal stemmer Pct. af stemmetal 16. november oktober april marts 1943 Undersøg hvor mange stemmer partiet fik? Hvorfor tror du, at nazisterne ikke fik flere stemmer ved disse valg? Nazisme er senere blevet forbudt ved lov i Tyskland, men ikke i Danmark. Hvad synes du? Skal nazisme forbydes i Danmark i dag? Begrund dit svar. Mandater i Folketinget 28 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

30 AKTIVITETSARK 3. ELEVBOG SIDE 4-29 Adolf Hitler manden bag krigen Navnet Hitler er for altid indskrevet i alverdens historiebøger, men hvem var egentlig denne mand? Lav et portræt af manden bag 2. Verdenskrig. Brug oplysningerne i bogen og undersøg også selv, hvad der skete med ham i løbet af krigen. Adolf Hitler blev født 20. april 1889 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 29

31 AKTIVITETSARK 4. ELEVBOG SIDE 4-29 Diktaturer i Europa Tyskland var ikke det eneste land i Europa, der i 1930'erne smed demokratiet på porten og blev et diktatur. På kortet kan du se de lande, der var diktaturer i 30'erne. De lyse stater var demokratier. Hvorfor tror du, at folk støttede et diktatur? Hvad er godt ved et diktatur? Hvad er der dårligt? Hvad er godt ved demokrati? Hvad er dårligt? 30 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

32 AKTIVITETSARK 5. ELEVBOG SIDE 4-29 Evalueringsopgave til Mellemkrigstiden Du har nu arbejdet med tiden fra 1918 frem til Denne periode kaldes også for Mellemkrigstiden. Du har læst side 4-29, og som en afslutning på dette, skal du nu besvare disse spørgsmål. 1. Hvad er en gullasch-baron? 2. Hvordan fik Danmark Sønderjylland tilbage? 3. Beskriv hvordan partiet Det radikale venstre opstod. 4. Hvad var Folkeforbundet? 5. Hvad skete der 29. oktober 1929 i USA? 6. Hvornår fik Danmarks deres første socialdemokratiske regering og hvem var statsministeren? 7. Hvordan udviklede arbejdsløsheden i Danmark sig igennem 1930 erne? 8. Hvad var Kanslergadeforliget? 9. Hvorfor blev der sat så mange offentlige anlægsarbejder i gang i Danmark i 1930 erne? 10. Beskriv hvordan kom Hitler til magten i Tyskland? 11. Hvordan ændre Hitler det tyske samfund, da han kom til magten i 1933? FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 31

33 TEMA - DEN ANDEN VERDENSKRIG Tips og ideer til arbejdet med temaet Den anden Verdenskrig Den anden Verdenskrig Elevbogen side Næppe noget andet historisk emne er så veldokumenteret som Den anden Verdenskrig. Der kommer stadig en lind strøm af nyudgivelser omkring disse år, hvor store dele af Europa og verden stod i flammer. Derfor er det naturligvis også uhyre svært at vælge, hvad der skal med i en historiebog til folkeskolens ældste klasse. Det betyder også, at der er mange andre indgangsvinkler, som eleverne selvstændigt kan undersøge. Et af disse emner er den danske modstandsbevægelse. Her kan eleverne undersøge, hvordan modstandsbevægelsen aktioner sidenhen er blevet brugt i historien. Den britiske feltmarskal Montgomery udtalte kort tid efter krigen, at den danske modstandsbevægelse var second to none. I forbindelse med denne udtalelse kunne man se på, hvor mange sabotageaktioner, der rent faktisk blev lavet i Danmark og ikke mindst, hvornår disse aktioner skete. Et andet mere tværfagligt emnearbejde, med fx kristendomskundskab, kunne være at se nærmere på den uhyggelige dehumanisering, som Holocaust var. Et overordnet arbejdsspørgsmål kunne være: hvordan kan mennesker være så onde?. Her kan filmen Theresienstadt - danske børn i nazistisk fangenskab med fordel inddrages. Denne kan ses gratis på Tværfagligheden kunne komme i spil, hvis man så nærmere på forskellige bibelske fortællinger om ondskab, fx Syndefaldet og Jesu fristelse i ørkenen. Udover kildesamlingen her i lærervejledningen findes også fire skriftlige kilder i elevbogen. Disse kilder er naturligvis oplagte til at øve kildekritik. Kanonpunkter Jødeaktionen 1943 Læringsmål Temaet om 2. Verdenskrig er opbygget af tre dele. Først en generel beskrivelse af Danmark under 2. Verdenskrig, og dernæst to temaer, der først redegør for forløbet af krigen på verdensplan og endelig et større afsnit om jødeforfølgelserne. Vi har i den første del valgt at fokusere på livet i Danmark under besættelsen. Hvad gjorde danskerne i årerne under besættelsen? En besættelse, der skete stort set uden sværdslag, hvilket historikere efterfølgende har været enighed om, nok var det mest fornuftige, om end ikke det mest glorværdige. Det er vores mål med afsnittet, at eleverne får en fornemmelse af, hvordan det var at leve under besættelsen. Herunder manglen på almindelige dagligvarer, en regering, der fungerede på trods af, at landet var besat, og hvordan man kan udtrykke sin modstand passivt i et land, hvor landskabet ikke er egnet til aktiv modstand. Det er desuden målet, at eleverne får en fornemmelse for, at der også var danskere, der havde sympati for den tyske sag og gik i tysk tjeneste med den danske regerings accept. Anden del af temaet handler om krigens gang fra Tysklands overfald til atombomberne over Hiroshima og Nakasaki, og Japans kapitulation kort efter. Afsnittet skal give eleverne en idé om krigens omfang. For første gang var der tale om en verdensomspændende krig, hvor der blev kæmpet på fron- Resterne af Riffelsyndikatet. Sprængningen af Riffelsyndikatet, der lavede våben til tyskerne, var en af de største sabotageaktioner under krigen. 32 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

34 TEMA - DEN ANDEN VERDENSKRIG De danske aviser var under krigen underlagt tysk censur. Der opstod derfor flere illegale blade som oftest blev fremstillet under primitive forhold. Her ses en bladproduktion i Horsens. ter i flere verdensdele. 1. Verdenskrig havde primært fundet sted i Europa, men denne gang var krigshandlingerne langt mere omfattende. Hovedvægten i afsnittet er dog lagt på krigen i Europa. Sidste del af temaet omhandler Holocaust. Det er meningen, at eleverne via den historiske redegørelse skal opnå en forståelse for, at jødeforfølgelser på ingen måde var en ting, som Hitler opfandt. Der er en lang tradition for forfølgelser af jøder, som ofte historisk set er blevet udpeget som syndebukke for forskellige ulykker. Hovedvægten er dog lagt på jødeforfølgelserne, Holocaust, under krigen. Afsnittets mål er at bibringe eleverne en fornemmelse for, at jagten på jøderne gradvist blev intensiveret af nazisterne for til sidst at munde ud i Endlösnung, der skulle udrydde alle jøder. Måden, hvorpå grebet gradvist blev strammet om jøderne, gør det også svært at tro, at den menige tysker på en eller anden måde ikke har kendskab til, hvad der skete med jøderne. Der er i afsnittet mange kilder for at gøre forfølgelserne levende for eleverne. Nogle af kilderne og fotosiden kan synes barske, men det har været vigtigere at fortælle historien om Holocaust end at holde igen med mindre skrappe fotos. Det har generelt været et ønske fra de overlevende, at eftertiden skulle fortælle historien om Holocaust. Der er næppe nogen tvivl om, at Holocaust er den mest frygtelige forbrydelse mod menneskeheden, som der er blevet begået, og det har været målet at give eleverne et ucensureret indblik i grusomhederne. Til sidst er fortællingen om den danske jødeaktion, som ganske vist var lille, men ikke desto mindre en aktion, der tjener den danske befolkning til stor ære, da det derved lykkedes for hovedparten af de danske jøder at undslippe samme skæbne, som adskillige millioner af deres trosfæller måtte lide i Auschwitz og andre udryddelseslejre. Faglig baggrundsviden om kildegruppen til læreren Augustoprøret og jødeaktionen Baggrund Krigens vendepunkt kom i løbet af vinteren Her led Tyskland et stort militært nederlag ved Stalingrad, men de stadigt voksende tyske krav i Danmark havde også fået utilfredsheden til at brede sig i befolkningen, der begyndte at organisere sig. Ønsket om at bekæmpe besættelsesmagten vågnede som en sovende kæmpe, og illegale blade og løbesedler cirkulerede i store mængder. I Odense forekom de første egentlige sabotageaktioner i efteråret 1942, og fra foråret 1943 fik den lokale modstandsbevægelse gennem kontakt til England leverancer af sprængstof og håndvåben. Den første politiske strejke blev på et stålskibsværft i Odense den 28. juli, hvor tyskerne havde sat tyske sabotagevagter ind. Derefter fulgte andre provinsbyer i Jylland og på Fyn trop med strejker, demonstrationer og gadeoprør. Folkestrejkerne havde vist det danske folk, at man kunne sætte sig op mod besættelsesmagten. I slutningen af måneden havde uroen fået et så stort omfang, at den var ude af myndighedernes kontrol. De tyske soldater blev mere og mere pirrelige, og omvendt styrkede de tyske krigsnederlag moralen hos de danske soldater og byens ungdom. Man begyndte at tro på, at krigen var ved at vende. Flere uroligheder brød ud i Svendborg og Odense, og spændingerne blev kun skærpet af, at tyskerne sendte tropper ud i byerne for at slå uroen ned. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 33

35 TEMA - DEN ANDEN VERDENSKRIG Strejke! Onsdag den 18. august gennemførte byens virksomheder en generalstrejke. Agitatorerne var primært kommunister til trods for, at det ikke lå nogen kommunistisk agenda bag. De overtalte kollegaerne til at nedlægge arbejdet, og ved middagstid var strejken en realitet. Flertallet af byens handlende lukkede også forretningerne, og uroen udviklede sig til et åbent opgør med de tyske myndigheder og det officielle Danmark, der forsøgte at mane til ro og få befolkningen tilbage til arbejdet. Sidst på formiddagen begyndte ødelæggelsen af butikker, der havde handlet med værnemagten eller tilhørte nazister, og jagten på tyskerpigerne de såkaldte feltmadrasser gik ind. Situationen eskalerede hurtigt og de tyske patruljers griben til våben dæmpede på ingen måde oprøret. Det var uden for myndighedernes kontrol. Oprøret kulminerede næste dag, hvor 56 butikker og lejligheder blev ødelagt, heraf blev 23 totalt raseret. Udgangsforbuddet, som var blevet indført dagen før og ophævet igen torsdag morgen, måtte genindføres efter at demonstranterne havde væltet en politibil. Men forbuddet blev på ingen måde respekteret, og politiet havde ikke held med at slå uroen ned til trods for udenbys forstærkninger. Der var færre skudepisoder end den foregående dag, men SS foretog til gengæld mange arrestationer og udsatte også anholdte for tortur på kasernen, hvor de tyske soldater befandt sig. Stemningen mellem politiet og den danske befolkning var mildest talt trykket, men i løbet af strejkedagene voksede forståelsen for politiets klemme mellem samarbejdspolitikken og folkestemningen. De var ikke upåvirkede af udviklingen af verdenskrigen, men var stadig repræsentanter for de officielle Danmarks samarbejde med besættelsesmagten. Forsøg på afvikling Socialdemokratiske fagforeningsfolk, byrådet og den tyske besættelsesmagt forsøgte uden held at stoppe strejkerne ved at gå i forhandling, og man nåede også til enighed fredag. Men flyvebladene fik en meget negativ modtagelse i befolkningen og urolighederne fortsatte. Det stod hurtigt klart, at arbejdet ikke ville blive genoptaget om lørdagen. Det rungende nej til forhandlingsresultatet var en klar underkendelse af samarbejdspolitikken, og det blev bakket op af, at de fleste arbejdsgivere bekendtgjorde, at de ville udbetale fuld løn til arbejderne under strejken. Efter den massive afvisning af det første forhandlingsresultat tog regeringen Scavenius og den tyske gesandt Werner Best over. I den forbindelse imødekom tyskerne de strejkendes hovedkrav, og de tyske soldater skulle derefter blive på kasernen om aftenen. Indrømmelserne skulle udgives på tryk, men dog uden tysk underskrift. De socialdemokratiske fagforeninger opfordrede derefter arbejderne til at genoptage arbejdet fra tirsdag den 24. august, og kommunisterne valgte at respektere denne beslutning. Strejken var nu officielt slut. Ultimatum Selvom krisen syntes at være afværget, så affødte uroens store omfang, at der fra Berlin kom besked om, at man skulle stramme grebet om det danske folk. Enten blev der genoprettet ro eller også ville værnemagten tage affære. Der blev stillet krav om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotagehandlinger. Det var imidlertid et ultimatum, som den danske regering ikke kunne acceptere, og den blev mod sit ønske tvunget til at gå af 29. august Samme morgen var der blevet indført militær undtagelsestilstand og samarbejdspolitikken var hermed brudt sammen. Kilden om Scaveniues tjener til en diskussion af bevæggrunde for den danske regerings håndtering af besættelsen. For Scavenius, der siden har forsvaret den førte politik, var det altafgørende, at Danmark undgik krigens rædsler, og at demokratiet overlevede. Kilden åbner op for et andet syn på besættelsestiden, særligt fordi modstand og oprør sidenhen er blevet hyldet med heltestatus. For dansk eftertid har det været vigtigt at etablere en bevidsthed om, at Danmark gjorde modstand. Samarbejdet generer fortsat den danske selvforståelse, og når samtaleemner falder på 2. Verdenskrig, beretter man hellere om Modstandsbevægelsen og redningsaktionen af de danske jøder. Ifølge Fogh Rasmussen reddede Danmark sit internationale omdømme og egen ære ved langt om længe at tage stilling til krigen. Læresætningen er, fortsatte han, at hvis man mener noget med danskhed, danske værdier, frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må man også tage ansvar og bidrage aktivt. Danmark og Holocaust I Danmark havde man ikke særlige love, der adskilte jøderne fra resten af befolkningen. Derfor havde samarbejdspolitikken under den tyske besæt- 34 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

36 TEMA - DEN ANDEN VERDENSKRIG telse betydet, at man kunne beskytte jøderne mod deportation. Det ændrede sig, da regeringen valgte at træde tilbage. Det danske riges love og borgerrettigheder var dermed sat ud af kraft på ubestemt tid. For danskerne betød det i praksis, at der blev indført forsamlingsforbud, dvs. mere end 5 mennesker ad gangen måtte ikke forsamles offentligt såvel som privat. Der blev indført spærretid, pressecensur og forbud mod at anvende post, telegraf eller telefon. Strejker og demonstrationer blev forbudt med mulighed for at straffe med dødsstraf. Samtidigt betød det, at de danske politikere ikke længere havde magt til at beskytte de danske jøder Aktionen var imidlertid blevet lækket fra tysk hold, og derfor adskiller den danske historie om Holocaust sig fra, hvad der skete i resten af Europa. Det lykkedes nemlig at redde størstedelen de ca jøder i Danmark til Sverige, hvis neutralitet i krigen gav sikkerhed fra forfølgelserne. De følgende uger arresterede de tyske soldater og danske håndlangere dog flere mennesker, mens de forsøgte at flygte til Sverige. De blev deporteret med fire såkaldte jødetransporter og sendt til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Deres virkelighed blev frygt, sult, sygdomme, afsavn og død. Hver tiende af de danske fanger døde i Theresienstadt. Redningsaktionen i Danmark betragtes som exceptionel på grund af den brede opbakning og deltagelse af danskere fra alle samfundets lag. Det var både intellektuelle, fiskere, præster, politimænd, læger og arbejdere, der gik i kamp for at redde jøderne. Det var en national afstandtagen fra Nazityskland og en bekræftelse af demokratiske og humanitære værdier. Derfor finder man taknemmelighedstavler ikke blot til Danmark som nation, men til den danske konge, det danske folk og den danske modstandsbevægelse. Aktivitetsark og evalueringsopgaver- Udover en opfattende kildesamling, som kan bruges til kildekritisk arbejde, findes der til hvert tema forskellige aktivitetsark og evalueringsopgaver. Aktivitetsark 6 Benægtelsen af Holocaust Internettets mange sider kan være en jungle af informationer, som ikke alle er lige sande. Elevernes kildekritiske sans skal trænes, så de kan gennemskue og vurdere kildernes troværdighed. Dette er netop udgangspunktet i denne arbejdsopgave. Eleverne skal arbejde med to sider, men da links kan ændre sig, bør man tjekke, om disse links stadige er aktive. Skulle disse sider ikke være aktive, kan der ved simple søgning på Holocaustbenægtelse findes mange sider. Bl.a. har DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, lavet en side, holocaust-uddannelse.dk, hvor der er mange undervisningsrelevante links og kilder. Aktivitetsark 7 Livet under besættelsen I denne opgave skal eleverne via deres fantasi og de faktiske oplysninger i grundbogen skrive et blad i deres dagbog. Opgaven skal få eleverne til at reflektere over hverdagslivets muligheder og specielt begrænsninger under besættelsen. Aktivitetsark 8 Det store overblik Eleverne skal med denne opgave erhverve sig et overblik over krigens gang. Ideen er, at eleverne udfylder de tomme rum. Disse datoer er alle nævnt i de sider, som eleverne har læst i elevbogen. Når skemaet er udfyldt, har eleverne et overblik over 2. verdenskrigs vigtigste begivenheder. Aktivitetsark 9 Evalueringsopgave Denne evalueringsopgave skal eleverne ikke have udleveret. I modsætning til de øvrige evalueringsopgaver, er dette tiltænkt som en quiz, som på en lidt sjovere måde kan evaluere, om eleverne har fået den ønskede viden fra bogens sider. Quizzen er den klassiske Jeopardy, hvor eleverne får svaret, og selv skal formulere spørgsmålene. Del eventuelt klassen op, så der spilles drengene mod pigerne. Reglerne er enkle. Holdet vælger en kategori og et spørgsmål. Svare de rigtigt, får de points, svare de forkert mister de dem. Undlader de at svare, får modstanderholdet mulighed for at svare på spørgsmålet. Sidste spørgsmål er et finalespørgsmål. Her kan holdene selv bestemme, hvor mange af deres point, de vil satse. Svarer de rigtig, får de disse point. Svarer de ikke eller forkert, mister de det satsede antal point. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 35

37 ELEVTEKST - DEN ANDEN VERDENSKRIG Augustoprøret og jødeauktionen Krigens vendepunkt kom i løbet af vinteren Her led Tyskland et stort militært nederlag ved Stalingrad, og hjemme i Danmark var befolkningen ved at være træt af de stadigt voksende tyske krav. Ønsket om at bekæmpe besættelsesmagten voksede, og en større organisering begyndte at finde sted. I Odense forekom de første egentlige sabotageaktioner i efteråret 1942, og fra foråret 1943 fik den lokale modstandsbevægelse gennem kontakt til England leverancer af sprængstof og håndvåben. Den første politiske strejke blev på et stålskibsværft i Odense den 28. juli, hvor tyskerne havde sat tyske sabotagevagter ind. Derefter fulgte andre provinsbyer i Jylland og på Fyn trop med strejker, demonstrationer og gadeoprør. I slutningen af måneden havde uroen fået et så stort omfang, at den var ude af myndighedernes kontrol. Man begyndte at tro på, at krigen var ved at vende. Onsdag den 18. august gennemførte byens virksomheder en generalstrejke. Arbejderne nedlagde arbejdet og flertallet af byens handlende lukkede også forretningerne. Uroen udviklede sig hurtigt til et åbent opgør med de tyske myndigheder og det officielle Danmark, der forsøgte at mane til ro. Sidst på formiddagen begyndte ødelæggelsen af butikker, der havde handlet med værnemagten eller tilhørte nazister, og jagten på tyskerpigerne de såkaldte feltmadrasser gik ind. Situationen eskalerede hurtigt og de tyske patruljers griben til våben dæmpede på ingen måde oprøret. Oprøret kulminerede næste dag, hvor 56 butikker og lejligheder blev ødelagt, nogle totalt raseret. Udgangsforbuddet, som var blevet indført dagen før og ophævet igen torsdag morgen, måtte genindføres efter at demonstranterne havde væltet en politibil. Men forbuddet blev på ingen måde respekteret, og politiet havde ikke held med at slå uroen ned til trods for udenbys forstærkninger. Socialdemokratiske fagforeningsfolk, byrådet og den tyske besættelsesmagt forsøgte uden held at stoppe strejkerne ved at gå i forhandling, og man nåede også til enighed fredag. Men flyvebladene fik en meget negativ modtagelse i befolkningen og urolighederne fortsatte. Efter den massive afvisning af det første forhandlingsresultat tog regeringen Scavenius og den tyske gesandt Werner Best over. De gik i forhandling med besættelsesmagten, og tyskerne gik med til at imødekomme de strejkendes hovedkrav. De socialdemokratiske fagforeninger opfordrede derefter arbejderne til at genoptage arbejdet fra tirsdag den 24. august, hvilket blev imødekommet. Strejken var nu officielt slut. Selvom krisen syntes at være afværget, så affødte uroens store omfang, at der fra Berlin kom besked om, at man skulle stramme grebet om det danske folk. Enten blev der genoprettet ro eller også ville værnemagten tage affære. Der blev stillet krav om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotagehandlinger. Det var imidlertid et ultimatum, som den danske regering ikke kunne acceptere, og den blev mod sit ønske tvunget til at gå af 29. august Samme morgen var der blevet indført militær undtagelsestilstand og samarbejdspolitikken var hermed brudt sammen. Det var en alvorlig skærpelse af besættelsessituationen i Danmark, og det indikerede på det kraftigste, at Danmark nu var underlagt besættelsestilstande, der svarede til andre landes forhold. Det danske riges love og borgerrettigheder var dermed sat ud af kraft på ubestemt tid, hvilket fik afgørende betydning for de danske jøder, som ikke længere var beskyttet. Tyskerne iværksatte også straks den såkaldte Jødeaktion, hvor alle de danske jøder skulle arresteres og deporteres. En storstilet dansk redningsaktion lod sig imidlertid gøre, takket være lækningen af de tyske planer, og størstedelen af de ca jøder nåede i sikkerhed i Sverige. For 472 jødiske mænd, kvinder og børn blev virkeligheden dog en anden, og hver tiende overlevede ikke Theresienstadt. 36 FORLAGET MELONI - ELEVTEKST TIL KOPIERING

38 KILDETEKST 1 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Erik om samarbejdspolitiken Hvad nåede vi ved den under Besættelsen førte forhand- lingspolitk? Svaret kan ikke gives kortere og klarere end med de ord, som Kong Christian rettede til mig, da jeg den 5. maj 1945 blev modtaget i afskedsaudiens: - Vi opnåede da, at København ikke blev bombarderet, og landet ikke blev ødelagt. Erik Scavenius, stats- og udenrigsminister. Både under og efter 2. Verdenskrig har den danske regerings samarbejdspolitik fået skarp kritik for i bedste fald at være et udtryk for en svag moral, hvor kujoner valgte at samarbejde i stedet for at kæmpe. Det er siden blevet et alment begreb for det politiske systems samarbejde med besættelsesmagten. I samtiden anvendte man imidlertid også begrebet forhandlingspolitik, der gav en helt anden vinkel på tingene. Her dominerede opfattelsen af det dansk-tyske forhold som en forhandling, hvor begge parter stillede krav og måtte give indrømmelser. FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 37

39 KILDETEKST 2 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Da Danmarks ære blev reddet. Augustoprøret var utvivlsomt et vendepunkt i den dansk-tyske relation under 2. Verdenskrig. Samarbejdet ophørte officielt, og Danmark blev underlagt tysk herredømme. På 60års dagen fra den danske regerings fratræden holdt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en tale på Søværnets Officerskole. Her talte han om Danmarks ære, der blev reddet ved ophøret af den passive tilpasningspolitik. Samtidig står dagen også som en mærkedag i det danske søværns historie, fordi man samme morgen sænkede flåden, så den ikke faldt i tyske hænder. Uddrag af Anders Fogh Rasmussens på Søværnets Officerskole Den 29. august 1943 er en dato, vi bør huske - og være stolte af. Den dag blev Danmarks ære reddet. Den danske regering stoppede langt om længe samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og gik af. Efter godt tre års samarbejde med tyskerne blev der endelig rene linjer. Det var heller ikke en dag for tidligt. Datoen den 29. august 1943 er også en stolt mærkedag i Søværnets histo- rie. Den dag angreb tyske enheder alle danske militære installationer. Kl om morgenen ankom de tyske enheder her til Holmen. De danske søofficerer vidste, at der var risiko for at tyskerne ville forsøge at tage kontrollen med flåden. De havde forinden besluttet, at de i så fald skulle søge neutralt svensk territorium eller, hvis dette var umuligt, sænke skibene, så de ikke faldt i tyske hænder. Det lykkedes at få sænket langt hovedparten af den danske flåde, og nogle af de enheder, der befandt sig til søs, nåede til Sverige. Begivenhederne i Danmark blev bemærket hos de allierede. Der er ingen tvivl om, at sænkningen af flåden bidrog til at forbedre Dan- marks omdømme mme hos dem ved sin tiltrædelse som udenrigsminister i 1940 erklærede Erik Scavenius at de store tyske sejre havde slået verden med for- bavselse og beundring. Han fandt, at Danmark nu skulle finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med tyskerne. Ikke nok med at Danmarks politiske ledelse besluttede at følge en passiv tilpasningspolitik til tyskerne. Den daværende regering valgte bevidst og åbenlyst en aktiv politik overfor besættelsesmagten i det håb, at noget af suveræniteten ville blive respekteret i kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt. Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred. Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger. Lad os ære vore landsmænds indsats i modstandsbevægelsen og Forsvaret for frihed og demokrati. 38 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

40 KILDETEKST 3 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Fotografier fra Yad Vashem, Jerusalem. Foto: Anne Marie Boye Yad Vashem er Israels officielle mindested for Holocausts jødiske ofre. Det blev etableret i 1953, og har til formål at ære ikke-jøder, der satte liv og frihed på spil for at redde jøder under Holocaustforfølgelserne. Ideen blev fremført allerede i 1942 som en reaktion på reporterne om de nazi-besatte landes massemord på jøder, men der blev først taget handling på forespørgslerne fra I Israels hovedstad, Jerusalem, er der på holocaustmindestedet Yad Vashem en stor mindelund fyldt med stenblokke. På disse stenblokke findes navnene på de byer, hvor jøderne under 2. verdenskrig blev forfulgt. Byernes navn står på engelsk og hebraisk. Eneste undtagelse er København, som også er skrevet på dansk. Der har været stor uenighed om, om København overhovedet skulle med, når jødeaktionen reddede langt de fleste jøder i Danmark. Derfor står der på et skilt ved siden af: I en vovet redningsaktion af det danske folk, blev den jødiske befolkningsgruppe i Danmark, på aftenen for deres deportation til døds- lejrene i oktober 1943, smuglet væk til sikkerhed i Sverige. Udover stenblokken findes der også taknemlighedstavler til den danske konge, den danske modstandsbevægelse og det danske folk. FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 39

41 KILDETEKST 4 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Interview med en overlevet jøde I alt blev 742 jøder deporteret fra Danmark til Theresienstadt, størstedelen mens de forsøgte at flygte til Sverige. De blev deporteret med fire såkaldte jødetransporter og sendt til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet, hvor hverdagen bød på frygt, sult, sygdomme, afsavn og død. Jerry Katz (født 1936) er en dansk jøde, som sammen med sin familie endte e i koncentrationslejren Theresienstadt. Jeg legede meget med min fætter og med nogle tjekkiske børn i Theresienstadt. Der var et børnehjem lige, hvor vi boede. En dag stod børnene på gaden i lange rækker. Første gang det skete, var jeg oppe for at spørge, hvad der foregik. Vi gik hen til et vindue og vinkede, men de kunne ikke se os. Vi var klar over, at vi aldrig så dem mere. Jerry Katzs søster, Joan, havde en tjekkisk veninde, som de nogle gange besøgte. En dag kom vi op og skulle hente hende, og det eneste, der var tilbage i rummet, var en lille dukke, hvor der stod Farvel til Joan. Så var vi klar over, at hun også var væk. Børnene skulle ikke arbejde under opholdet i Theresien- stadt. Dog blev mange af dem udkommanderet til arbejde en enkelt gang. Nazisterne havde samlet æsker med aske fra kremerede lig. Da krigen nærmede sig sin afslutning, og beviserne skulle fjernes, blev børnene sat til at tømme lagrene og hælde asken i en flod. Der stod navne på æskerne. Plud- selig faldt ham, der stod ved siden af mig, om. Det var navnet på hans forældre. Jeg kendte ham godt og så også navnet. Jeg gav æsken videre, mens andre tog sig af ham. Og så arbejdede vi bare videre. Kilde: Mads Greve: Man kan ikke engang græde. Forlaget Ajour FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

42 KILDETEKST 4 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Lejren i Theresienstadt blev af nazisterne brugt til propaganda. Dansk Røde Kors blev således inviteret til lejren for at se, hvor godt fangerne havde det. Det øverste billede viser, hvordan nazisterne fremstillede lejren overfor Røde Kors. I virkeligheden var lejren ligeså så trist og rå som alle andre lejre. FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 41

43 KILDETEKST 5 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Tysk bekendtgørelse om militær undtagelsestilstand Den tyske reaktion på den danske afvisning af deres krav var indførelsen af militær undtagelsestilstand med anvendelse af de forholdsregler, som regeringen havde afvist. Det var en alvorlig skærpelse af besættelsessituationen i Danmark, og det indikerede på det kraftigste, at Danmark nu var underlagt besættelsestilstande, der svarede til andre landes forhold. Kl Morgen udsendte gennem Ritzaus Bureau følgende Bekendtgørelse: De sidste Begivenheder har vist, at den danske Regering ikke mere er i Stand til at opretholde Ro og Orden i Danmark. De af fjendtlige Agenter fremkaldte Uroligheder retter sig umiddelbart mod den tyske Værnemagt. Jeg proklamerer derfor i Henhold til Artiklerne i Haager Landkrigsordningen den militære Undtagelsestilstand i hele Danmark. Med øjeblikkelig Varsel anordner jeg følgende: 1 Embedsmænd og Funktionærer ved de offentlige Myndigheder og Institutioner skal loyalt fortsætte med at opfylde deres Embedspligter. De skal efterkomme de Anvisninger, som bliver givet af de indsatte tyske Myndigheder. 2 Sammenstimlen og Ansamlinger af mere end fem Personer paa Gaden og paa offentlige Steder er forbudt, ligesom alle forsamlinger, ogsaa de ikke-offentlige er forbudt. 3 Lukketiden fastsættes til Mørkets Frembrud. Fra dette Tidspunkt er ogsaa enhver Trafik paa Gaden forbudt. 4 Enhver Afbenyttelse af Post, Telegraf og Telefon er indtil videre forbudt. 5 Enhver Strejke er forbudt. Opfordring til Strejke til Skade for den tyske Værnemagt fremmer Fjenden og straffes i Reglen med Døden. Overtrædelse af overstaaende Bestemmelser vil blive straffet ved de tyske Standretter. Mod Voldshandlinger, Sammenstimlen o.s.v. vil der hensynsløst blive gjort Brug af Vaaben. Enhver Borger i Danmark, som efterkommer denne paa folkeretligt Grundlag hvilende Krigslov tilsikres Personens og Ejendommens Beskyttelse i Henhold til Lovene. Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark. I Fortsættelse af Meddelelsen fra den tyske Øverstkommanderende angaaende Undtagelsestilstand meddeles det Ritzaus Bureau: For at undgaa a Misforstaaelser meddeles det fra kompetent Side, at de normale Gudstjenester ikke falder ind under Forsamlingsforbudet. Derimod er alle Sportsforanstaltninger forbudt. Kilde: Politikens Ekstra-Udgave, ave, søndag den 29. August INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

44 KILDETEKST 6 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Augustoprøret i Odense I august 1943 udbrød der flere steder i Danmark uroligheder som følge af utilfredshed med den tyske besættelse. Et af stederne var Odense, hvor nedenstående billeder stammer fra. Nogle politifolk forlod deres bil under en demonstration og blev et let bytte. Tililende væltede bilen i vrede over politiets aggressive fremfærd. Situationen spidsede hurtigt til. Her ses en tysk soldat, der skyder efter danske demonstranter. FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 43

45 KILDETEKST 6 - DEN ANDEN VERDENSKRIG Flere steder kom det til håndgemæng mellem ordensmagten og demonstranter. Billede af en af de arresterede efter at have været i "forhør" hos tyskerne på Odense Kaserne. 44 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

46 AKTIVITETSARK 6. ELEVBOG SIDE Benægtelsen af Holocaust Rædslerne i Auschwitz og andre udryddelseslejre står som et af de mørkeste kapitler i menneskets historie. Men alligevel tvivler en række mennesker på, at disse modbydeligheder nogensinde er fundet sted. Disse folk kaldes for Holocaustbenægtere. Du skal arbejde med to meget forskellige internetsider, for til sidst at vurdere disse siders troværdighed. Holocaust Uddannelse auschwitz-birkenau.asp Hvem står bag denne side? Hvilken af disse sider mener du er mest troværdig? Begrund dit svar. The Institute of Historical Review Hvem står bag denne side? 7 spørgsmål om denne side. 7 spørgsmål om denne side. Hvad var formålet med Auschwitz? Hvor mange jøder døde i Auschwitz? Hvilke andre mennesker blev dræbt i denne lejr? Hvornår begyndte den egentlige gasning af jøder? Hvor mange gas- og krematoriumanlæg fandtes i Auschwitz-Birkenau? Hvad skete der med disse anlæg i slutningen af 1945? Beskriv hvad der skete med Anne Frank. Er der bevis for, at der fandtes gaskamre i Auschwitz? Hvad var Auschwitz sande formål? Hvor mange jøder døde der i koncentrationslejrene (kz-lejre)? Hvordan døde disse jøder i kz-lejre? Hvorfor var der krematorieovne i nogle kzlejre? Hvad døde Anne Frank af? Læs svaret på spørgsmål 57 hvad synes du om dette? FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 45

47 AKTIVITETSARK 7. ELEVBOG SIDE Livet under besættelsen Nu skal du ud fra oplysningerne i din bog prøve at forestille dig, hvordan det var at leve under besættelsen i Danmark. Du skal beskrive en dag i det besatte Danmark. Du vælge selv, hvilken person du vil være. Du kan fx være en husmor, der skal sørge for at holde hus, en skoleelev, politiker eller måske sabotør. 46 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

48 AKTIVITETSARK 8. ELEVBOG SIDE Det store overblik Der er mange begivenheder, at holde styr på og hvornår var det nu, det var? Udfyld de tomme kasser, og så har du det store overblik over krigens gang september april juni Frankrig, Holland og Belgien 7. december 1942 Januar Wannsee-konferencen februar Sommeren ved El Alamain Sommeren 29. august juni april maj 6.- og 9. august FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 47

49 AKTIVITETSARK 9. ELEVBOG SIDE Evalueringsopgave til Den anden Verdenskrig Hvad skete der Svaret Spørgsmålet april 1940 Danmark blev besat af tyskerne september 1939 Tyske soldater invaderer Polen. 2. Verdenskrig er i gang august 1943 Den dansk-tyske samarbejdspolitik bryder sammen april 1945 Hitler begår selvmord august 1945 Den første atombombe smides over byen Hiroshima. Krigens gang Svaret Navnet på den store militære opration hvor tyske tropper angreb Sovjetunionen. Alfabetisk navn for dagen hvor de allierede soldater gik i land på strandene i Normandiet. Amerikansk flådestationen på Hawaii som 7. december 1941 blev angrebet japanske fly. By i Sovjetunionen hvor krigslykken vendte, og feltmarskal Paulus måtte overgive sig. Navnet på det gamle italienske kloster, hvor de allierede i mange måneder kæmpede mod tyskerne. Hvem var hvem? Svaret Spørgsmålet Barbarossa D-dag Pearl Harbour Stalingrad Monte Casino Spørgsmålet 100 Tysklands leder som startede som kunstmaler og endte som Fører. Adolf Hitler 200 Sovjetunionens leder som fik tilnavnet Stålmanden. Stalin 300 Italiens leder som endte med at blive hængt. Mussolini Englands leder som også gav navn til en af de første danske modstandsgrupper. USA's præsident som på mødet på Jalta mødtes med lederne fra Sovjetunionen og England. Churchill Roosevelt 48 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

50 AKTIVITETSARK 9. ELEVBOG SIDE Evalueringsopgave til Den anden Verdenskrig Geografi Svaret Spørgsmålet 100 Land hvor de uhyggelige udryddelseslejre lå. Polen Svaret 100 Langt de fleste danske jøder nåede at komme i sikkerhed i dette land. Sverige Det græske ord for fuldstændig forbrænding, som blev brugt om nazisternes forfølgelse af jøderne. Navnet for den enhed af danskere, som meldte sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig. Spørgsmålet Holocaust Frikorps Danmark 400 Alliancen mellem bl.a. Tyskland, Italien og Rumænien fik dette navn. Aksemagterne 500 Dansk by hvis lufthavn lå perfekt i forhold til tyskernes planer om, at erobre Norge. Den internationale militærdomstol, hvor de ledende nazister blev dømt, lå i denne tyske by. Koncentrationslejren Theresienstadt ligger tæt på denne østeuropæiske hovedstad. Hitlers begreb for den idé om, at tyskerne havde ret til landområder på bekostning af andre folkeslag. Aalborg Nürnberg Lebensraum Prag 500 Afrikansk land som italienerne med visse vanskeligheder erobrede. Etiopien Kan du huske? Finalespørgsmål Svaret Navnet på natten mellem 9. og 10. november 1938, hvor jødiske forretninger og synagoger i Tyskland blev smadret. Spørgsmålet Krystalnatten FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 49

51 TEMA - DEN KOLDE KRIG Tips og ideer til arbejdet med temaet Den kolde Krig Den kolde Krig Elevbogen side Den kolde Krig er et af de mest højspændte og modsætningsfyldte perioder i verdenshistorien. Derfor er der også meget mere at arbejde med, end siderne i bogen og kildesamlingen her i lærervejledningen afdækker. Fx kunne man starte med at se nærmere på Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som er ét af de 29 punkter på historiekanonen i folkeskolen. På side 66 i elevbogen findes et udvalg af disse artikler. Her kunne eleverne sammenligne erklæringen med bl.a. Magna Carta fra 1215, Den amerikanske Uafhængighedserklæring, Menneskerettighedserklæringen af 1789 og den danske Grundlov. Ved en nærlæsning af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, ville man kunne debattere, hvorvidt erklæringen holder, når mennesker rundt omkring i verden igen og igen udsættes for forhold, hvor artiklerne overtrædes, fx artikel 5 omkring tortur. Man kunne bede eleverne reflektere over forskellige historiske emner, hvor artikel 2 er blevet overtrådt, for på den måde at få eleverne til at inddrage deres historiske viden i samtaleform. Ellers kunne inddragelse af nyere erklæringer, fx Konvention om Barnets Rettigheder fra 1993, også være interessant. Den kolde Krig bliver ganske varm et par gange i perioden. Superstormagterne USA og Sovjetunionen roder sig ind i uheldige konflikter i henholdsvis Vietnam og Afghanistan. Eleverne kunne arbejde med disse konflikter og bl.a. se på, hvordan mediernes rolle er med til at påvirke krigens gang Udover kildesamlingen her i lærervejledningen, findes også et par skriftlige kilder i elevbogen. Disse kilder er naturligvis oplagte til at øve kildekritik. Eller kan eleverne også arbejde med nedenstående arbejds- og evalueringsopgaver. Kanonpunkter om Menneskerettighedernr Læringsmål Afsnittet om Den kolde Krig skal give eleverne en fornemmelse af verdensbilledet efter 2. Verdenskrig. Det har her været vigtigt at vise det øgede internationale samarbejde, men i høj grad også konflikten mellem øst og vest. Vi har valgt at sætte fokus på konflikten mellem Sovjetunionen og østblokken kontra USA og vestblokken via Berlin-blokaden og Cuba-krisen. Cuba-krisen er valgt frem for konflikten i Vietnam, da det måske er det tætteste verden endnu har været på at komme i en reel atomkrig. Desuden kan der lægges en dansk vinkel på, da de sovjetiske skibe, der fragtede raketterne til Cuba, faktisk blev observeret første gang i dansk farvand. Endelig kan det anføres, at det var en konflikt, som blev løst via direkte kontakt mellem USA og Sovjetunionen, hvor Sovjetunionens involvering i Vietnam-krigen var mere indirekte. Det er håbet, at eleverne via de forskellige konflikter mellem øst og vest får en fornemmelse for livet under den kolde krig og ikke mindst den latente trussel om krig, som det medførte. I den anden del af temaet fokuseres på de voldsomme ændringer som specielt Vesteuropa gennemgik efter, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet og 68-oprøret. Men også på den stigende afhængighed af olie, som bl.a. resulterede i, at Danmark startede en storstilet olieeftersøgning, der gjorde, at Danmark i en lang periode har været selvforsynet. Målet med denne del har været at give eleverne en idé om, hvordan Danmark ændrede sig, ikke blot hjemme i parcelhuset, hvor mor ikke længere var hjemme, men også politisk, hvor Glistrups entré i Folketinget ændrede det politiske landskab for altid, samt give eleverne en fornemmelse af, at Danmark var en del af en større verdensorden, hvor fx oliepriser og internationalt samarbejde påvirkede dagligdagen i Danmark. Faglig baggrunds - viden om kildegruppen til læreren Den kolde Krig Baggrund Den kolde Krig er betegnelsen for det spændte forhold som opstod efter 2. verdenskrig mellem landene i NATO og Warszawapagten, særligt USA og Sovjetunionen. Den adskiller sig fra andre perioder med spændinger mellem stormagter ved, at det aldrig kom til væbnede sammenstød til trods for episoder, hvor situationen spidsede til. Tre eksempler på dette er Berlinblokaden i 1948, Koreakrigens første fase i 1950 og Cubakrisen i oktober Det er desuden specielt ved netop denne krise, at den inter- 50 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

52 TEMA - DEN KOLDE KRIG nationale politik blev domineret af kun to stormagter, samt at udviklingen af masseødelæggelsesvåben fik et helt nyt omfang igennem produktionen af atom- og brintbomber. Den kolde Krig kan anses som afsluttet efter Cubakrisen i efteråret 1962, men man kan også argumentere for den fortsatte eksistens helt frem til murens fald i 1989 eller Sovjetunionens sammenbrud i De involverede nationer fortsatte i denne periode med at opruste og illegalt overvåge mennesker, der kunne mistænkes for at tænke anderledes. Den kolde Krig blev først officielt erklæret afsluttet af George W. Bush den 28. januar Situationen efter 1945 Forholdet mellem USA og Sovjetunionen havde vaklet siden mellemkrigstiden. Det betød dog ikke det store i en politisk forstand, da begge nationer holdt sig uden for de internationale konfliktspørgsmål. Det ændrede sig drastisk under og efter 2. Verdenskrig, da både USA og Sovjetunionen trådte ud af deres isolationisme og tog del i international politik. USA fik nu politiske, økonomiske og militære interesser over størstedelen af kloden, mens Sovjetunionens interesser lå i nærområderne, særligt Østeuropa. Og da freden skulle udformes mellem de sejrende stormagter, meldte uoverensstemmelserne sig hurtigt på banen. Moskva var parat til store indrømmelser over for vestmagterne mod at få kontrollen over det ønskede område, men det var USA og Storbritannien ikke villige til at afstå. Derimod vakte de sovjetiske hensigter mistillid, og den førte sovjetiske politik i Østeuropa udviskede i løbet af kort tid det positive billede af Sovjetunionen, som forbundet under 2. verdenskrig havde skabt. Jerntæppet Modsætningerne omkring Østeuropa forplantede sig til holdningen over for Tyskland, der kom til at spille en hovedrolle i Den kolde Krig. Stormagterne var især uenige om de erstatninger, som Tyskland skulle tilbagebetale, og sammen med det tilbagevendende franske krav om et svækket Tyskland førte det til, at det fælles besættelsessystem faldt sammen. Tyskland blev følgelig delt i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk, og lagde dermed en skillelinje ned gennem Europa, som senere blev kaldt Jerntæppet. I vest satsede de tre vestlige zoner på demokrati og markedsøkonomi, mens man i øst tilstræbte et samfundssystem med Sovjetunionen som forbillede. Berlin lå som en enklave i den sovjetiske zone og blev opdelt på samme måde med tre vestlige sektorer og en østlig. USA verdens vogter Den kolde Krig bredte sig hurtigt fra Østeuropa og Tyskland til resten af Vesteuropa. Belært af 1. Verdenskrig havde USA allerede i givet betydelige lån til flere lande i Vesteuropa, mens Østeuropa og særligt Sovjetunionen modtog ingen eller kun ringe bistand. Denne politik blev optrappet med Truman-doktrinen fra marts 1947, og den kom til at udstikke de overordnede retningslinjer for USA s bestræbelser på at inddæmme kommunismen. Doktrinens direkte foranledning var Den græske Borgerkrig og et voksende sovjetisk pres mod Tyrkiet. Og da Storbritannien kort forinden havde erklæret sig ude af stand til at bidrage med militær og økonomisk bistand til de vaklende regimer, måtte USA træde til som verdens antikommunistiske vogter. Truman-doktrinen ændrede dermed rammerne for USA s udenrigspolitik ved at bryde med den tidligere isolationistiske tilgang til verdenspolitikken. Konflikter i alle dele af verden blev fastslået som potentielle trusler mod USA s sikkerhed og kunne dermed føre til amerikansk intervention. Politikken blev ført videre med Marshallplanen fra juni 1947 og oprettelsen af det militære samarbejde, NATO, i Samtidig bekæmpede Nordamerika radikale og kommunistiske bevægelser overalt i verden, hvilket samlet set bidrog til en mere offensiv politik fra kommunistisk side. Afspænding Selvom Den kolde Krig kan siges at være fortsat helt frem til 1990 erne, så markerede Cubakrisen i efteråret 1962 på sin vis krigens afslutning. Perioden var fortsat præget af spændinger og rivalisering helt frem til Sovjetunionens sammenbrud, men forholdet mellem de to stormagter var langt mindre spændt efter Cubakrisen. Verden havde stået på randen af atomkrig, og det fik USA og Sovjetunionen til at udvide kontakten mellem de to blokke, så man kunne samarbejde igen. Ingen ønskede en atomkrig. Cubakrisen var dog ikke noget absolut vendepunkt i Den kolde Krig. Afspændingen var en proces, der var begyndt længe før INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 51

53 TEMA - DEN KOLDE KRIG krisen og også fortsatte efter. I var der alligevel sket store ændringer. Blokkene slog sprækker, og Vesteuropa var flere steder begyndt at føre en mere uafhængig politik over for USA. Situationen blev i det hele taget langt mere stabil i kraft af øget forståelse mellem stormagterne, og i 70 erne var man begyndt at etablere tættere økonomiske og politiske forbindelse med lande, som man for et årti siden havde set som sin fjende. Aktivitetsark og evalueringsopgaver Udover en opfattende kildesamling, som kan bruges til kildekritisk arbejde, findes der til hvert tema forskellige aktivitetsark og evalueringsopgaver. Aktivitetsark 10 Hold et mundtligt oplæg Afgangsprøven i 9. klasse er mundtlig, så derfor er det naturligt, at eleverne holder forskellige mundtlige oplæg. Med udgangspunkt i ét af disse seks emneforslag, skal eleverne holde et 5-10 minutters oplæg. Tanken med denne aktivitet er, at eleverne søger oplysninger i forskellige medier. Herefter skal de kunne formidle denne viden til klassens andre elever. De første fire emner er beskrevet grundigt i elevbogen, og er derfor oplagte for de fagligt svageste elever, mens de to sidste kræver et mere selvstændigt arbejde. De seks emner er: Berlinmurens opførelse, Cubakrisen, Rumkapløbet, Ungdoms/ studenteroprøret, Prags korte forår og Vietnamkrigen. Der findes naturligvis et utal af Internetsider, som kan hjælpe eleverne, Aktivitetsark 11 Energi Energikrisen i 1973 er et af de 29 historiekanonpunkter. Energikrisen påvirkede mange lande, og satte for alvor gang i tankerne om alternative energikilder. I denne arbejdsopgave tvinges eleverne til at tænke tværfagligt. I et af slutmålene for fysik/kemi står der bl.a., at eleverne skal kunne gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning, ligesom der i geografifaghæftet står, at eleverne skal vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget. Tanken med denne opgave er, at eleverne bruger denne tværfaglige viden til at forstå fordele og ulemper ved de forskellige energikilder. Inddragelse af fx Tjernobyl-ulykken i 1986 og klimaudfordringerne (elevbogen side 121) er oplagte. Aktivitetsark 12 Evalueringsopgaven Denne evalueringsopgave tager udgangspunkt i cooperative learning. Idéen er, at eleverne sammen evaluerer og repeterer emnet omkring Den kolde Krig, hvor de skiftes til at være lærer og elev. Man skal arbejde to-og-to sammen. De 16 emnebrikker klippes ud. Eleverne aftaler, hvem der først er læreren, og hvem der er eleven. Herefter får læreren alle 16 emnebrikker. Læreren tager den første brik og viser eleven brikken. beskrive begrebet/personen/ begivenheden nærmere. Læreren spørger ind til dette. Hvis læreren synes forklaringen er tilfredsstillende, får eleven kortet. Næste kort trækkes. Til sidst tælles op, hvor mange emnebrikker eleven fik, og de emnebrikker, som læren stadig har, noteres, så de to sammen kan undersøge dette nærmere. Herefter kan man bytte roller, så læreren bliver elev. 52 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

54 ELEVTEKST - DEN KOLDE KRIG Den kolde Krig Den kolde Krig er betegnelsen for det spændte forhold som opstod efter 2. verdenskrig mellem landene i NATO og Warszawapagten, særligt USA og Sovjetunionen. Den adskiller sig fra andre perioder med spændinger mellem stormagter ved, at det aldrig kom til væbnede sammenstød. Tre eksempler på disse sammenstød er Berlinblokaden i 1948, Koreakrigens første fase i 1950 og Cubakrisen i oktober Det er desuden specielt ved netop denne krise, at den internationale politik blev domineret af kun to stormagter, samt at udviklingen af masseødelæggelsesvåben fik et helt nyt omfang igennem produktionen af atom- og brintbomber. Forholdet mellem USA og Sovjetunionen havde ændret sig drastisk under og især efter 2. Verdenskrig, da den internationale situation fik dem til at bryde med den førte isolationistiske politi. USA fik nu politiske, økonomiske og militære interesser over størstedelen af kloden, mens Sovjetunionens interesser lå i nærområderne, særligt Østeuropa. Og da freden skulle udformes mellem de sejrende stormagter, meldte uoverensstemmelserne sig hurtigt på banen. Moskva var parat til store indrømmelser over for vestmagterne mod at få kontrollen over det ønskede område, men det var USA og Storbritannien ikke villige til at afstå. Derimod vakte de sovjetiske hensigter mistillid, og den førte sovjetiske politik i Østeuropa udviskede i løbet af kort tid det positive billede af Sovjetunionen, som forbundet under 2. verdenskrig havde skabt. Modsætningerne omkring Østeuropa forplantede sig til holdningen over for Tyskland, der kom til at spille en hovedrolle i Den kolde Krig. Stormagterne var især uenige om de erstatninger, som Tyskland skulle tilbagebetale, og sammen med det tilbagevendende franske krav om et svækket Tyskland førte det til, at det fælles besættelsessystem faldt sammen. Tyskland blev følgelig delt i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk, og lagde dermed en skillelinje ned gennem Europa, som senere blev kaldt Jerntæppet. I vest satsede de tre vestlige zoner på demokrati og markedsøkonomi, mens man i øst tilstræbte et samfundssystem med Sovjetunionen som forbillede. Berlin lå som en enklave i den sovjetiske zone og blev opdelt på samme måde med tre vestlige sektorer og en østlig. Den kolde Krig bredte sig hurtigt fra Østeuropa og Tyskland til resten af Vesteuropa. Belært af 1. Verdenskrig havde USA allerede i givet betydelige lån til flere lande i Vesteuropa, mens Østeuropa og særligt Sovjetunionen modtog ingen eller kun ringe bistand. Denne politik blev optrappet med Trumandoktrinen fra marts 1947, og den kom til at udstikke de overordnede retningslinjer for USA s bestræbelser på at inddæmme kommunismen. Konflikter i alle dele af verden blev fastslået som potentielle trusler mod USA s sikkerhed og kunne dermed føre til amerikansk intervention. Politikken blev ført videre med Marshallplanen fra juni 1947 og oprettelsen af det militære samarbejde, NATO, i Selvom Den kolde Krig kan siges at være fortsat helt frem til 1990 erne, så markerede Cubakrisen i efteråret 1962 på sin vis krigens afslutning. Perioden var fortsat præget af spændinger og rivalisering helt frem til Sovjetunionens sammenbrud, men forholdet mellem de to stormagter var langt mindre spændt efter Cubakrisen. Verden havde stået på randen af atomkrig, og det fik USA og Sovjetunionen til at udvide kontakten mellem de to blokke, så man kunne samarbejde igen. Ingen ønskede en atomkrig. Cubakrisen var dog ikke noget absolut vendepunkt i Den kolde Krig. Afspændingen var en proces, der var begyndt længe før krisen og også fortsatte efter. I var der alligevel sket store ændringer. Blokkene slog sprækker, og Vesteuropa var flere steder begyndt at føre en mere uafhængig politik over for USA. Situationen blev i det hele taget langt mere stabil i kraft af øget forståelse mellem stormagterne, og i 70 erne var man begyndt at etablere tættere økonomiske og politiske forbindelse med lande, som man for et årti siden havde set som sin fjende. FORLAGET MELONI - ELEVTEKST TIL KOPIERING 53

55 KILDETEKST 1. DEN KOLDE KRIG Jerntæppet Premierminister Winston Churchill holdt sin verdenskendte tale på Westminster College, Fulton, Missouri, USA, den 5. marts Med sine karakteristiske veltalenhed introducerede han her begrebet Iron Curtain, hvorfor talen også kaldes Jerntæppe-talen. Han brugte begrebet til at beskrive delingen af Europa mellem Øst og Vest, og talen kom siden til at markere begyndelsen på Den kolde Krig. Churchill anerkender i sin tale USA som verdensmagt og giver en barsk vurdering af den kommunistiske trussel, der kommer fra Sovjetunionen. Talen affødte en heftig reaktion fra den sovjetiske leder Joseph Stalin, der gav et modsvar gennem et interview med den sovjetiske avis Pravda. Winston Churchills tale på Westminster College, Fulton, Missouri, USA den 5. marts 1946 (uddrag) en skygge er faldet hen over de skuepladser, som så nylig blev oplyst af den allierede sejr. Ingen ved, hvad Sovjet- Rusland... har til hensigt at gøre i den nærmeste fremtid, eller hvor grænserne er om der er nogen for deres eks- pansive omvendelsestendenser. Jeg nærer stor beundring for det tapre russiske folk og min krigskammerat marskal Stalin Vi forstår det russiske behov for at sikre sine vestlige græn- ser ved at fjerne enhver mulighed for tysk aggression. Vi by- der Rusland velkommen til at indtage sin berettigede plads blandt verdens ledende nationer Men det er min pligt at sige tingene, som jeg ser dem. Fra Stettin i det baltiske til Triest i det adriatiske område har et jerntæppe sænket sig gennem kontinentet. Bag denne linje ligger hovedstæderne i alle Central- og Østeuropas gamle stater. Warszawa, Berlin, Prag, Wien, Budapest og Sofia, alle disse berømte byer og folkene rundt om dem ligger i, hvad jeg må kalde Sovjetsfæren, og alle er de under en eller anden form underkastet ikke blot sovjetindflydelse, men et meget højt og i mange tilfælde voksende mål af kontrol fra Moskva. (Svend Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og Vestmagterne Gyldendal, 1972) 54 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

56 KILDETEKST 2. DEN KOLDE KRIG Josef Stalins svar til Churchill I et interview med en korrespondent fra den sovjetiske avis Pravda svarer den sovjetiske leder Joseph Stalin på Winston Churchills tale den 5. marts 1946 på Westminster College. Han kritiserer vredt Jerntæppe-talen og tilbageviser premierministerens karakteristik af den russiske politisk i Europa. Han går så vidt som at sammenligne vestmagterne med Hitler og hans venner, og beskylder dem for krigsmageri. Med henvisning til Sovjetunionens store tab af menneskelig og ressourcer under krigen henvises til behovet for sikkerhed og stabilitet i Europa, hvorfor kommunismens fremstød får karakter af en naturlig, ønsket udvikling set i lyset af krigens mørke år. Interview med den sovjetiske leder Josef Stalin den 16. marts 1946 i den sovjetiske avis Pravda (uddrag) I virkeligheden står Churchill nu som krigsmager. Og Churchill står ikke alene. Han har ikke kun venner i England, men også i Amerika. I denne henseende minder det påfaldende meget om Hitler og hans venner Som resultat af den tyske invasion har Sovjetunionen i kampe med tyskerne mistet omkring mennesker. Med andre ord, Sovjetunionens tabstal er flere gange større end Englands og Amerikas tilsammen. Det er muligt, at visse kredse prøver at skubbe det sovjetiske folks ofre, som sikrede befrielsen af Europa fra Hitlers åg, ud i glemslen. Men Sovjetunionen kan ikke glemme dem. Man kan derfor spørge, hvad overraskende der kan være i, at Sovjetunionen i et ønske om at garantere sin sikkerhed i fremtiden prøver at opnå, at disse lande i Østeuropa har regeringer, der er loyale imod Sovjetunionen. Hvordan kan man, uden at have mistet sin sunde fornuft, betegne disse fredelige tendenser fra Sovjetunionens side som ekspansive tendenser? Mr. Churchill omgår sandheden, når han taler om de kommunistiske partiers tiltagende indflydelse i Østeuropa. Kommunisternes indflydelse voksede (nemlig), fordi kommunisterne i de hårde år under fascistisk herredømme i Europa viste sig at være pålidelige, dristige og selvopofrende forkæmpere for folkenes frihed. (Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime, 2009) FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 55

57 KILDETEKST 3. DEN KOLDE KRIG Truman-doktrinen Den 12. marts 1947 bekendtgjorde den amerikanske præsident Harry Truman den såkaldte Truman-doktrin i en tale til USA s kongres. Den var et vendepunkt i stormagtens udenrigspolitik og markerede et brud med isolationspolitikken og den samarbejdspolitik, som var blevet ført over for Sovjetunionen. Sidestillet med Churchills tale den 5. marts 1946 kan Trumans tale også betragtes som starten på Den kolde Krig, idet doktrinen repræsenterede cementeringen af den antikommunistiske, verdensomspændende udenrigspolitik. Tale af den amerikanske præsident Harry Truman i marts 1947 (uddrag) I dette øjeblik af verdenshistorien må næsten enhver nation vælge mellem to forskellige måder at leve på. Valget er alt for ofte ikke frit. Den ene livsform er baseret på flertallets vilje og er karakteriseret af frie institutioner, repræsentativt styre, frie valg, garantier for den personlige frihed, tale- og religionsfrihed og frihed for politisk tryk. Den anden livsform hviler på en minoritets vilje med magt over flertallet. Den hviler på terror og undertrykkelse, en kontrolleret presse, forudbestemte valg og undertrykkelse af den personlige frihed De frie folk i verden ser hen til os om hjælp til at fastholde deres frihed. Hvis vi vakler i vor ledelse, bringer vi verdensfreden i fare, og vi vil sikkert bringe vor egen nations velfærd i fare (Henning Brinckmann og Jens Aage Poulsen: Vejen mod Europa. Gyldendal, 2001) 56 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

58 KILDETEKST 4. DEN KOLDE KRIG Cubakrisen Cubakrisen var Den kolde Krigs mest alvorlige konfrontation mellem stormagterne USA og Sovjetunionen, der med sin kulmination oktober 1962 bragte verden tættere på en atomkrig end nogensinde før. Den afslutning betød dog på mange måder en afspænding af den internationale situation, og i 1963 etablerede man endda en direkte telefonlinje mellem Moskva og Washington, den såkaldte røde linje, der skulle forhindre fremtidig fejlinformering i kritiske situationer. Man ville undgå nogensinde at stå i en lignende situation med truslen om atomkrig lige inden for rækkevidde. Ted Sorensen skriver i bogen Kennedy fra 1965 om Cubakrisen (uddrag) Den russiske erklæring af 11. september 1962 gik ud på, at enhver amerikansk militær aktion mod Cuba ville udløse en krig med kernevåben. Hvad ville Khrusjtjov gøre, hvis vi bombede raketbaserne eller blokerede øen eller foretog en invasion? Hvad ville vi derefter gøre, og hvad ville atter hans reaktion blive? Det var disse spørgsmål, vi stillede i denne uge. Blandt de steder, der var opført som mulige mål for russisk gengældelse, var Vestberlin Tyrkiet Iran Pakistan Skandinavien og Italien. Den værste mulighed af alle var, at russerne kunne drage den slutning, at en total krig var uundgåelig, og derefter ville foretage et præventivt kernevåbenangreb mod De forenede Stater for at sikre sig, at de ramte os først (Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime, 2009) FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 57

59 AKTIVITETSARK 10. ELEVBOG SIDE Hold et mundtlig oplæg Du skal forberede et lille mundtligt oplæg omkring ét af disse seks emner. Du skal: Beskrive dit emne. Hvad skete der? Finde ud af hvordan begivenheden ændrede verden. Give din mening om begivenheden. I skemaet kan du notere dine stikord til fremlæggelsen. Mit emne: Emnebeskrivelse Hvad skete der? Hvordan påvirkede begivenheden verden? Hvad mener du om begivenheden? 58 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

60 AKTIVITETSARK 11. ELEVBOG SIDE Energi Energikrisen i 1973 ændrede den opfattelse, som man i den vestlige verden havde af energikilderne. Olie blev det sorte guld, mens man også begyndte at overveje andre energikilder. Du skal nu arbejde med de forskellige energikilder. Brug din viden fra fysik/kemi, geografi og naturligvis historie til at udfylde dette skema. Energiform Fordele Ulemper Atomkraft Kul Olie Alternativ energi fx vindmøller Hvilken energiform synes du er den rigtige? Begrund dit svar. FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 59

61 AKTIVITETSARK 12. ELEVBOG SIDE Evalueringsopgave til Den kolde Krig Du har læst mange sider om tiden efter 2. verdenskrig frem til Denne tid kalder man også for Den kolde Krig. Nu er spørgsmålet så bare, hvor meget du kan huske omkring denne periode. I skal arbejde to og to sammen. 1 Klip de 16 emnebrikker ud. 2 Aftal hvem der først er læreren, og hvem der er eleven. Herefter får læreren alle 16 emnebrikker. 3 Læreren tager den første brik og viser eleven brikken. 4 Nu skal eleven så forklare, hvad emnebrikken betyder. 5 Hvis læreren synes forklaringen er tilfredsstillende, får eleven brikken. 6 Næste kort trækkes. 7 Til sidst tælles op, hvor mange emnebrikker eleven fik. 8 Sammen undersøger I, hvad de emnebrikker, som læreren har tilbage, betyder. 9 Byt roller. Josef Stalin Cubakrisen NATO Gæstearbejdere Warszawapagten Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Berlinmuren Summer of Love Månen 0% i skat EF Jordskredsvalget Oliekrise The Beatles John F. Kennedy Den danske olie 60 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

62 TEMA - EFTER MUREN Tips og ideer til arbejdet med temaet Efter Muren Efter Muren Elevbogen side Da Muren faldt, kunne man forestille sig, at hele verden ville nærmere sig en paradisisk tilstand. Det skete dog på ingen måde. Den uhyggelige borgerkrig på Balkan, terrorangreb og etniske udrensninger på det afrikanske kontinent har været et af resultaterne af murens fald. Derfor er der også en hav af muligheder for at arbejdere videre med forskellige emner. Et af disse emner kunne være at se nærmere på folkemordet i Rwanda. I løbet af kort tid blev over tutsier dræbt. De blev dræbt med macheter og håndgranater, og tusindvis af kvinder blev voldtaget. Der kan på mange måder drages paralleller til Holocaust. Denne konflikt står også som et sort kapitel for FN s rolle, da deres indsats må siges at være mere end mangelfuld. Et andet oplagt emne for eleverne er at arbejde med mediernes rolle i et tværfagligt emnearbejde med dansk- og samfundsfag. Her kunne man bl.a. arbejde med, hvordan de forskellige aviser og medier dækkede Irak-krigen, samt den danske indsats i Afghanistan. Kanonpunkter Faglig baggrundsviden om kildegruppen til læreren 11. september og krigen mod terror Baggrund Tirsdag morgen den 11. september 2001 kaprede muslimske terrorister fire amerikanske passagerfly og brugte dem som selvmordsmissiler i en terroraktion, der fandt sted i USA, men ramte hele den vestlige verden. Det var en situation uden for tilfælde, og 11. september blev med det samme et symbol på krigen mod den højteknologiske, globaliserede verden. Angrebene Det første fly, der blev kapret, lettede fra Boston kl med kurs mod Los Angeles. Ca. 30 minutter senere ændrede flyet kurs mod syd. Kl bragede det med en hastighed på 605 km/t ind i den nordlige side af det nordlige tvillingetårn, North Tower. Flyet skar sig gennem skyskraberen på under et sekund og en voldsom eksplosion fulgte. Alle trapper og elevatorer på de ramte etager blev ødelagt, og ingen, der opholdt sig over 94. etage, overlevede. Temperaturerne fra den voldsomme eksplosion og den følgende brand var så høje, og røgen så kvælende, at folk gik i panik. Rundt om i verden kunne man sidde og følge med på tv-skærmen, mens desperate mennesker sprang ud af vinduerne og i døden. Verden var endnu vaklende: Var det en ulykke eller hvad foregik der? 18 minutter senere styrede endnu et fly ind i South Tower og efterlod ingen tvivl. Der var tale om en koordineret terroraktion. Det andet fly var ligeledes lettet fra Boston samme morgen og havde kurs mod Los Angeles. I minutterne inden det ramte, herskede der forvirring i det sydlige tårn. I højtalerne var det blevet forkyndt, at der var brand i North Tower, men at man kunne vende tilbage til arbejdet. Mange fulgte opfordringen, men flere besluttede sig for at forlade bygningen. Da flyet kort tid efter styrede skråt ind i South Tower fulgte en voldsom eksplosion. En evakuering påbegyndtes, og tusindvis af mennesker strømmede ud af de to skyskrabere, mens brandfolk og redningspersonale løb ind for at hjælpe til. Mere end 300 af dem omkom, og deres indsats er siden blev hædret med heltestatus. Kun 18, der opholdt sig over 78. etage kom ned i live. Tvillingetårnene var konstrueret til at kunne modstå et flystyrt, men de kunne ikke bære varmen fra eksplosionen og den omfattende brand. Kl sank South Tower sammen i en gigantisk røg- og støvsky, og fulgte North Tower efter. Omkring 20 min før det første fly ramte World Trade Center, lettede et tredje fly fra Washington med kurs mod Los Angeles. Det blev kapret kl. 9 og satte derefter kurs mod den amerikanske hovedstad. Ca. en halv time senere ramte det ned i Pentagon og ødelagte den ene INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 61

63 TEMA - EFTER MUREN side af den femkantede bygning. Herefter evakuerede store dele af USA offentlige bygninger og skyskrabere. Luftrummet blev lukket for civile fly, og man sendte sværme af jagerfly i luften. Østkysten blev afpatruljeret af flåden. Det sidste fly, der blev kapret, lettede fra Newark i New Jersey kl med kurs mod San Francisco. Det nåede dog aldrig sit mål, men styrtede kl ned på en mark i det vestlige Pennsylvania. Øjenvidner beretter, at flyet zigzaggede voldsomt hen over himlen i minutterne før nedstyrtningen, og det har senere vist sig, at en håndfuld passagerer havde taget kampen op med kaprerne. Alle 44 passagerer blev dræbt. Tabstal Tilsammen arbejdede omkring mennesker dagligt i tvillingetårnene, og man frygtede umiddelbart efter sammenstyrtningen, at op mod var blevet dræbt. Tabstallene var dog betydeligt mindre, fordi mange endnu ikke var mødt på arbejde om morgenen. I to uger søgte man efter overlevende i ruinerne, der på grund af det gigantiske krater, som sammenstyrtningen efterlod, fik betegnelsen Ground Zero. Man fandt næsten ingen i live til trods for, at oprydningsarbejdet foregik i døgndrift og varede frem til midten af maj Helt frem til de sidste oprydningsdage kunne man finde ligrester, men da man samme måned opgjorde tabstallene til 2823 døde, havde det kun været muligt at identificere personer. I Pentagon var ansatte mødt på arbejde, og her blev tabstallet 253, inklusiv flypassagerer og flypersonale. I alt havde terroraktionen altså kostet over mennesker livet. Samtidig skønnes det, at der blev ødelagt for mere end 100 mia. dollar, og arbejdspladser forsvandt i det sydlige Manhattan. Spændinger mellem Vesten og islam Ugerne efter 11. september var præget af frygt for nye terrorangreb. Både i Vesten og i USA blev sikkerheden i lufthavne og offentlige bygninger stærkt forøget, og i mange storbyer i USA var svært bevæbnede soldater pludselig en del af gadebilledet. 20. september oprettede præsident Bush en ny regerings myndighed, Office of Homeland Security, og i juni 2002 fremkom Bush med et lovforslag om et helt nyt ministerium til bekæmpelse af terror, Department of Homeland Security. Det skulle koordinere efterretningsarbejdet mellem det amerikanske forbundspoliti, FBI, det amerikanske efterretningsvæsen, CIA, og immigrationsmyndighederne, INS, og desuden udvikle strategier til bekæmpelse af terror i USA. De terrorister, der kaprede og fløj flyene, var medlemmer af det internationale terrornetværk al-qaeda. Det blev grundlagt i starten af 1990 erne af den saudiarabiske forretningsmand Osama bin Laden, og selvom han angiveligt ikke selv havde været med til at planlægge angrebene den 11. september, så blev han symbolet på den verdensomspændende kamp mod terror. Fordi angrebene udsprang af militante muslimers had til Vesten og hele dens værdigrundlag, var det Vesten som helhed, der følte sig truet af nye terrorangreb. Krigen mod terror I Europa følte man sig udsat pga. det store antal muslimske indvandrere. Det medførte en større skepsis over for indvandrere og i særdeleshed muslimer efter 11. september. Terrorbekæmpelsen kom på den politiske dagsorden og blev et højt prioriteret politisk spørgsmål. Præsident Buch erklærede kort efter angrebene, at USA ville indlede et korstog mod terroristerne, men fordi begrebets religiøse undertoner ledte tanken hen på fortidens kampe mellem kristendommen og islam, mødte han voldsom kritik. Han endte med at måtte undskylde og omformulere sig. Den 7. oktober 2001 gik USA sammen med Storbritannien i krig mod Talebanstyret i Afghanistan, der gav ly for Osama bin Laden og hans folk. Den begyndte med voldsomme missilangreb og luftbombardementer af byer og området med store koncentrationer af Talebanstyrker, og små 14 dage senere satte man også elitestyrker ind i landet. Samtidig opmuntrede man sine alliancer til at bidrage, hvorfor også Danmark sendte soldater til området. Det skønnes, at krigen i Afghanistan i 2002 kostede ca afghanere livet, herunder mange civile, der mistede livet under de heftige bombardementer. Krigen menes desuden at have ødelagt en tredjedel af al-qaeda-netværket, men det lykkedes Osama bin Laden at undslippe til trods for Talebansregimets overgivelse. 62 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

64 TEMA - EFTER MUREN Aktivitetsark og evalueringsopgaver Udover en opfattende kildesamling til afsnittet i elevbogen, som kan bruges til kildekritisk arbejde, findes der til dette tema også forskellige aktivitetsark og evalueringsopgaver. Aktivitetsark 13 De fire danske forbehold I samfundsfags slutmål spiller EU en meget stor rolle. Bl.a. skal eleverne kunne reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv. Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i de fire danske forbehold, som blev indført, så danskerne 18. maj 1993 kunne stemme ja til Maastrichttraktaten. Opgaven har en meget samfundsfagsfaglig vinkel, og kan derfor også med fordel bruges i dette fag. Eleverne skal undersøge, hvad de politiske parter i dag mener om de danske forbehold. Herefter skal de selv på banen og argumentere for/imod disse fire forbehold. Aktivitetsark 14 Hvorfor hader de os? Bombeangrebene i Madrid og London har bevist, at krigen mod terror ikke er hverken vundet eller afsluttet. Men hvad er det vi har gjort? Hvorfor har disse fundamentalister dette had mod den vestlige verden? Eleverne kan med fordel bruge kilden fra al-qaida i elevbogen, men ellers kan man søge på Internettet. Man skal naturligvis gøre eleverne opmærksom på, at det fundamentalistiske al-qaida ikke er lig med alverdens muslimer, ligesom fundamentalismen findes i de fleste religioner. Aktivitetsark 15 Hvad mon vi laver om 15 år? Dette er tænkt som en hyggelig, afsluttende opgave, når eleverne har læst alle bogens sider. Eleverne skal tage fremtidsbrillerne på og prøve at spå om fremtiden. Dette er naturligvis svært, men eleverne kan tage udgangspunkt de fem forslag på arket. Det er oplagt, at eleverne inddrager deres vide fra historieundervisningen til at give et så kvalificeret bud på fremtiden, som overhovedet muligt. Aktivitetsark 16 Evalueringsopgaven Denne evalueringsopgave er en klassisk evalueringsopgave. Eleven skal tage stilling til 12 spørgsmål, hvortil der er tre forskellige svarmuligheder. Denne opgave kan med fordel gennemgås i klassen. Mange af spørgsmålene kan bruges til at indlede en dialog fx kunne man spørge: jamen hvem er så...? Fx er det oplagt at vende, hvem Bresjnev og Kohl er, selvom Honecker er det rigtige svar. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 63

65 ELEVTEKST - EFTER MUREN 11. september og krigen mod terror Baggrund Tirsdag morgen den 11. september 2001 kaprede muslimske terrorister fire amerikanske passagerfly og brugte dem som selvmordsmissiler i en terroraktion, der fandt sted i USA, men ramte hele den vestlige verden. Det var en situation uden for tilfælde, og 11. september blev med det samme et symbol på krigen mod den højteknologiske, globaliserede verden. Amerikanske brandfolk leder efter ofre for terrorangrebet den 11. september i ruinerne efter World Trade Center. Angrebene Det første fly ramte World Trade Centers nordlige tvillingetårn kl Det bragede ind i den nordlige side af tårnet med en hastighed på 605 km/t og skabte en voldsom eksplosion. Alle trapper og elevatorer på de ramte etager blev ødelagt, og ingen, der opholdt sig over 94. etage, overlevede. Temperaturerne fra eksplosionen og den følgende brand var så høje, og røgen så kvælende, at folk gik i panik. Rundt om i verden kunne man sidde og følge med på tv-skærmen, mens desperate mennesker sprang ud af vinduerne og i døden. På denne tidspunkt var verden endnu vaklende: Var det en ulykke eller hvad foregik der? 18 minutter senere styrede endnu et fly ind i South Tower og efterlod ingen tvivl. Der var tale om en koordineret terroraktion. I minutterne inden det andet fly ramte, herskede der forvirring i det sydlige tårn. Over højtalerne var det blevet forkyndt, at det kun var North Tower, der var i brand, og at man derfor kunne vende tilbage til arbejdet. Mange fulgte også opfordringen, men flere besluttede sig for at forlade bygningen. Da flyet kort tid efter styrede skråt ind i South Tower fulgte endnu voldsom eksplosion. En evakuering påbegyndtes, og tusindvis af mennesker strømmede ud af de to skyskrabere, mens brandfolk og redningspersonale løb ind for at hjælpe til. Kun 18, der opholdt sig over 78. etage kom ned i live. Tvillingetårnene var konstrueret til at kunne modstå et flystyrt, men de kunne ikke bære varmen fra eksplosionen og den omfattende brand. Kl sank South Tower sammen i en gigantisk 64 FORLAGET MELONI - ELEVTEKST TIL KOPIERING

66 ELEVTEKST - EFTER MUREN USA har i flere år holdt fan-ger fra krigen i Afghanistan tilbage på deres militærbase Guantanamo på Cuba. For at omgå Geneve-konventionen om krigsfangers rettigheder kaldes de illegale kombetanter. røg- og støvsky, og fulgte North Tower efter. To fly mere blev kaprede den morgen. Det første satte kurs mod den amerikanske hovedstad kl. 9, og ramte ca. 30 min senere Pentagon, hvor det ødelagte den ene side af den femkantede bygning. Herefter evakuerede store dele af USA offentlige bygninger og skyskrabere. Luftrummet blev lukket for civile fly, og man sendte sværme af jagerfly i luften. Østkysten blev afpatruljeret af flåden. Det sidste fly, der blev kapret, nåede aldrig sit mål. Det styrtede kl ned på en mark i det vestlige Pennsylvania, fordi en håndfuld passagerer havde taget kampen op med kaprerne. Alle 44 passagerer blev dræbt. Tabstal I to uger søgte man efter overlevende i ruinerne, der på grund af det gigantiske krater, som sammenstyrtningen efterlod, fik betegnelsen Ground Zero. Man fandt næsten ingen i live til trods for, at oprydningsarbejdet foregik i døgndrift og varede frem til midten af maj Helt frem til de sidste oprydningsdage kunne man finde ligrester, men da man samme måned opgjorde tabstallene til 2823 døde, havde det kun været muligt at identificere personer. I Pentagon var blev tabstallet 253, inklusiv flypassagerer og flypersonale. I alt havde terroraktionen altså kostet over mennesker livet. Samtidig skønnes det, at der blev ødelagt for mere end 100 mia. dollar, og arbejdspladser forsvandt i det sydlige Manhattan. Kampen mod terror Ugerne efter 11. september var præget af frygt for nye terrorangreb. Både i Vesten og i USA blev sikkerheden i lufthavne og offentlige bygninger stærkt forøget, og i mange storbyer i USA var svært bevæbnede soldater pludselig en del af gadebilledet. De terrorister, der kaprede og fløj flyene, var medlemmer af det internationale terrornetværk al- Qaeda, og dem satte man alt ind på at finde og straffe. Al-Queda blev grundlagt i starten af 1990 erne under lederen Osama bin Laden. Han blev med ét symbolet på den verdensomspændende kamp mod terror og verdens mest eftersøgte mand. Fordi angrebene udsprang af militante muslimers had til Vesten og hele dens værdigrundlag, var det Vesten som helhed, der følte sig truet af nye terrorangreb. Europa følte man sig udsat pga. det store antal muslimske indvandrere. Det medførte en større skepsis over for indvandrere og i særdeleshed muslimer efter 11. september. Terrorbekæmpelsen kom på den politiske dagsorden og blev et højt prioriteret politisk spørgsmål. Præsident Buch erklærede kort efter angrebene, at USA ville indlede et korstog mod terroristerne, men fordi begrebets religiøse undertoner ledte tanken hen på fortidens kampe mellem kristendommen og islam, mødte han voldsom kritik. Han endte med at måtte undskylde og omformulere sig. Den 7. oktober 2001 gik USA sammen med Storbritannien i krig mod Talebanstyret i Afghanistan, der gav ly for Osama bin Laden og hans folk. Den begyndte med voldsomme missilangreb og luftbombardementer af byer og området med store koncentrationer af Talebanstyrker, og små 14 dage senere satte man også elitestyrker ind i landet. Samtidig opmuntrede man sine alliancer til at bidrage, hvorfor også Danmark sendte soldater til området. Det skønnes, at krigen i Afghanistan i 2002 kostede ca afghanere livet, herunder mange civile, der mistede livet under de heftige bombardementer. Krigen menes desuden at have ødelagt en tredjedel af al-qaeda-netværket, men det lykkedes Osama bin Laden at undslippe til trods for Talebansregimets overgivelse. FORLAGET MELONI - ELEVTEKST TIL KOPIERING 65

67 KILDETEKST 1. EFTER MUREN Efter 11. september. Vesten og islam Ralf Pittelkow har i sin bog Efter 11. september. Vesten og islam skrevet om reaktionen på 11. september. Her har han analyseret de to kulturer, Vesten og islam, med særligt fokus på deres forhold til hinanden. Hans omdrejningspunkt er, hvordan vi i Vesten (og Danmark) kan håndtere mødet med islam ved at stå fast på egne samfundsværdier og normer, der bygger på oplysningstidens idealer om menneskerettigheder, tolerance og ytringsfrihed. Som kilden antyder, problematiserer han også krigen mod terror som for mange blev krigen mod islam. Ralf Pittelkow skriver således om reaktionen på 11. september 2001 (uddrag) For mig var spørgsmålet: Hvordan sikrer man sig mod galskaben? For det, vi havde set på TV-skærmen, måtte betegnes som gale fanatikeres værk. Den amerikanske præsident og alle andre politiske ledere i Vesten understregede, at der var tale om en lille isoleret skare, og at dette på ingen måde var en konflikt mellem Vesten og islam. Bag disse udsagn lå det rigtige sigte at forhindre, at uskyldige muslimer i vestlige lande blev gjort til syndebukke for nogle terroristers værk. Der lå også et hensyn til de muslimske regeringer, som man havde brug for at få med i alliancen mod terroren. Med god grund imødegik de vestlige ledere altså tanken om, at terroren repræsenterede islam som sådan men det skulle snart vise sig, at 11. september havde perspektiver, der rakte langt videre end til en håndfuld fanatiske, fundamentalistiske terrorister. De fleste muslimer så (nemlig) ikke den krig mod terror, som præsident Bush satte i gang, som deres krig. Tværtimod oplevede de den som en krig mod islam. Man mente, at USA s reelle mål med krigen mod terror var at styrke sin egen magt i verden og trænge islam tilbage. (Ralf Pittelkow: Efter 11. september. Vesten og islam. Lindhardt og Ringhof, 2002) 66 FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING

68 KILDETEKST 2. EFTER MUREN I morgen angriber vi igen Med indsættelsen af de danske soldater i Afghanistan fik det danske forsvar en langt mere aktiv rolle end tidligere. Dansk udenrigspolitik fik en mere offensiv karakter, der nåede et foreløbigt klimaks med den danske bataljons angreb på Taleban den 19. september Kim Hundevadt beretter i sin bog I morgen angriber vi igen om Danmarks krig i Helmand, Afghanistan. I hans forord fremgår det, at det ikke er hans formål at retfærdiggøre Danmarks deltagelse i krigen mod Taleban, og heller ikke at propagandere for det modsatte synspunkt; at man bør trække soldaterne ud af landet hurtigt muligt. Det har derimod været hans ønske at give en ærlig beskrivelse af virkeligheden og desuden levere et realistisk bidrag til debatten om Danmark som krigsførende nation. Med indsættelse af de danske soldater i Afghanistan havde det danske forsvar fået en langt mere aktiv rolle end tidligere. I bogen I morgen angriber vi igen, skrev journalisten Kim Hundevadt bl.a. om de danske soldater i krigszonen (uddrag). Dansk udenrigspolitik havde gradvist fået en mere offensiv karakter, siden korvetten Olfert Fischer blev sendt på patrulje i Hormuzstrædet under Den Første Golfkrig i Men i Anders Fogh Rasmussen fik Danmark i 2001 en statsminister, som blev fast besluttet på, at støtten ikke kun skulle være symbolsk. Han ønskede et historisk opgør med småstatstankegangen og den danske tradition for at sejle under bekvemmelighedsflag, som han senere sagde med henvisning til samarbejdspolitikken under den tyske besættelse og fodnotepolitikken under den kolde krig. Danmark skal være parat til at deltage i forreste række i internationale militære operationer, også selv om prisen kunne være faldne danske soldater. Den 5. december lagde Anders Fogh Rasmussen grunden til VK-regeringens aktivistiske udenrigspolitik, som nåede en foreløbig kulmination med den danske bataljons angreb på Taleban i Upper Gereshk Valley den 19. september (Kim Hundevadt: I morgen angriber vi igen. Jyllands-Postens forlag 2008). FORLAGET MELONI - KILDETEKST TIL KOPIERING 67

69 AKTIVITETSARK 13. ELEVBOG SIDE De fire danske forbehold I 1992 stemte danskerne nej til Maastrichttraktaten. Derfor blev der lavet fire forbehold i traktaten altså områder hvor Danmark ikke skulle deltage. Herefter blev der den 18. maj 1993 en ny folkeafstemning, hvor danskerne stemte ja til traktaten. Hvilke fire forbehold var der tale om? 1. forbehold: 2. forbehold: 3. forbehold: 4. forbehold: Undersøg hvad de politiske partier mener om disse forbehold i dag. Hvad mener du? Skal vi fx bytte den danske krone ud med euroen? Begrund dine svar. 68 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

70 AKTIVITETSARK 14. ELEVBOG SIDE Hvorfor hader de os? Terrorangreb fra islamiske fundamentalister, som al-qaida, har fyldt meget i den vestlige verden siden Men hvorfor er det, at der er nogen, der vil os ondt? Hvad har vi gjort? Undersøg selv: Hvilke argumenter bruger fx al-qaida, som forklaringer på deres kamp mod Vesten. Du må gerne inddrage den nederste kilde på side 118. Hvad mener du om disse argumenter? Kan det retfærdiggøres at dræbe for sin overbevisning? FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 69

71 AKTIVITETSARK 15. ELEVBOG SIDE Hvad mon vi laver om 15 år? I historie har du været vant til at se tilbage på ting, der er sket. Nu skal du se frem, for hvordan ser verden ud om 15 år? En klog mand har engang sagt, at det er svært at spå især om fremtiden. Alligevel skal du nu se frem i tiden. Du skal beskrive, hvordan du tror, verden ser ud om 15 år. Du kan bl.a. se på, - hvad der er sket omkring miljøproblemerne, fx den globale opvarmning? - hvordan det ser ud med den danske velfærdsmodel? - om der stadig er terrortrusler fra forskellige fundamentalistiske grupper? - hvordan verdensøkonomien ser ud? - hvad laver du selv om 15 år? 70 FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING

72 AKTIVITETSARK 16. ELEVBOG SIDE Evalueringsopgave til Efter Murens fald Så er du nået til vejs ende. Du har læst den sidste side i bogen, og ved nu meget om, hvad der skete efter Muren faldt. Spørgsmålet er, om du kan huske det hele? Udfyld tipskuponen, og se om du kan huske det hele Tip en 12ér 1 X 2 Hvad hed DDR s sidste leder? 1) Leonid Bresjnev X) Erich Honecker 2) Helmut Kohl Hvad betyder det russiske ord glasnost? 1) Retfærdighed X) Reformer 2) Åbenhed Hvad hed Moskvas borgmester, som senere endte som præsident? 1) Boris Jeltsin X) Mikael Gorbatjov 2) Vladimir Putin Hvad hed krigsskibet som Danmark sendte til Den persiske Golf? 1) Absalon X) Esbern Snare 2) Olfert Fischer Hvornår blev Kul- og Stålunionen dannet? 1) 1949 X) ) 1955 Hvornår blev Danmark medlem af EF? 1) 1957 X) ) 1973 Hvem sagde If you can t join them, beat them 1) Poul Nyrup Rasmussen X) Uffe Ellemann-Jensen 2) Poul Schlüter Hvad hedder den danske klimakommissær? 1) Lykke Friis X) Ritt Bjerregaard 2) Conni Hedegaard Hvem blev idømt 4 måneders fængsel for ulovligheder i Justitsministeriet? 1) Niels Helveg Pedersen X) Erik Ninn-Hansen 2) Svend Auken Hvad hedder den serbiske by, hvor næsten mænd og drenge blev dræbt? 1) Screbenica X) Sarajevo 2) Beograd 11. Hvad hed den danske avis, som offentliggjorde Mohammed-tegningerne? 1) Politiken X) Jyllands-Posten 2) Berlingske Tidende 12 Hvem fik Nobels Fredspris i 2010? 1) Angela Merkel X) Kofi Annan 2) Barak Obama FORLAGET MELONI - AKTIVITETSARK TIL KOPIERING 71

73 VÆRD AT SE Tips og idéer til arbejdet med temaet Værd at se Nedenstående liste over steder, der kan besøges i forbindelse med historieundervisningen i 9. klasse er langtfra udtømmende. Listen er lavet dels ud fra hvor relevant stederne er i forbindelse med emnerne i undervisningen, dels at der skal være lidt at se. Der findes således flere mindre museer rundt omkring i landet, der fortæller om besættelsen. Langelandsfortet Fortet fik sin egen lille rolle i Cuba-krisen, da det var herfra at de sovjetiske skibe, der fragtede raketter til Cuba blev observeret første gang. Fortet blev nedlagt i 1993 og er siden indrettet til museum. Museet har fokus på Danmark under den kolde krig. Koldkrigsmuseet, Stevnsfort Fortet er anlagt i Stevns Klint i Herfra skulle det holde øje med fjendtlige bevægelser i Østersøen og Øresund. I 2000 blev fortet nedlagt og omdannet til museum. Fortet består af en overjordisk del og en underjordisk. Der er kun adgang til undergrunden via guidede ture. Fiskeri- og søfartsmuseet, Esbjerg Fiskerimuseet fortæller ikke blot om fiskeriets historie gennem tiden, men også om andre erhverv med relation til havet. Der er igennem de senere år opbygget en større friluftsafdeling, hvor man kan få en fornemmelse af et havnemiljø omkring 2. verdenskrig. Der er desuden indrettet en udstilling i en tysk bunker fra 2. Verdenskrig. Frihedsmuseet På Frihedsmuseet fortælles Danmarks historie under besættelsen fra Udstillingen viser, hvordan livet var under besættelsen, hvilken rolle sabotagen spillede og hvordan den tyske besættelse påvirkede dansernes hverdag. Frøslevlejren I Frøslev tæt ved den dansktyske grænse opførte Danmark en større fangelejr. Håbet var at man kunne undgå danske deportationer til tyske KZ-lejre. I praksis kom Frøslevlejren til at virke som en slags transitlejr, hvor fangerne blev samlet inden de blev sendt videre sydpå. Lejren og det tilhørende museum giver en fin fornemmelse for forholdene i lejren, der dog ikke tåler sammenligning med de tyske lejre. I Frøslevlejren er der idag indrettet museum og lejrskole. Bunkermuseet, Hirtshals Museet består af et større tyskkanonbatteri. Det er muligt at gå rundt i området mellem de forskellige bunkere, men der er også indrettet en mindre udstilling i en af bunkerne. Bunkermuseet, Hanstholm I Hanstholm kan man opleve et af de største fæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Man kan bl.a. opleve livet i bunkerne, se en større udstilling om Atlantvolden, som skulle forhindre en allieret landgang. I sommerhalvåret kan man desuden få en tur med toget, der skulle forsyne de forskellige kanoner med ammunition. Genforeningssten Flere steder i Sønderjylland er der opsat sten for at mindes genforeningen i Der er også enkelte andre steder i landet, hvor de dog står væsentlig mere spredt. 72 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE

74 VÆRD AT SE Langs den jyske vestkyst kan man stadig se mange af de tyske bunkers. Her ses nogle stykker på stranden på Fanø. Arbejdermuseet På arbejdermuseet fortælles arbejderbevægelsens historie fra den opståen i midten af 1800-tallet som følge af den industrielle revolution til idag. Tidens Samling Tidens samling viser forskellige hverdags effekter fra det 20. århundrede. Her kan de bl.a. se, hvordan skomoden har udviklet sig, hvilken kaffekande din bedstemor brugte og hvordan man skulle se ud for 50 år siden. Genforeningsmuseum I Christiansfeld tæt på den gamle grænse er der i et lille hus indrettet et fint lille museum, der fortæller om genforeningen i Den gamle by Den gamle By i Århus har gennem de seneste år udvidet sit friluftmuseum til ikke kun at omfatte en gammel dansk købstad, men også at vise senere bymiljøer bl.a. bymiljøer fra slutningen 1920 erne og 1970 erne maj sten Mange steder i landet kan man finde mindesten for befrielsen fra tyskerne i De fleste steder lægges der blomster og flages den 5. maj, mens der flages på halv den 9. april. Christiania I 1971 besatte en række unge den gamle kaserne i Bådsmandsstræde. Her udråbte de snart fristaden Christiania. De unge var bl.a. inspireret af ungdomsoprøret og socialisme. Christiania skulle styres kollektivt af beboerne. En praksis der er fortsat til i dag, hvor vigtige beslutninger stadig skal tages i fællesskab. Thylejren Thylejren startede som en festival i De følgende år blev der afholdt sommerfestival på området og i 1975 besluttede de første personer sig for at tage vinteren med. Det har siden udviklet sig til en permanent lejr med fokus på en alternativ levevis. thylejren Atlantvolden Langs hele den jyske vestkyst kan man stadig se de tyske bunkere, der skulle forhindre en allieret landgang. Rundt omkring i landte findes mange mindesten for befrielsen den 5. maj Her er stenen i Agedrup ved Odense. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE 73

75 VÆRD AT SE Tips og idéer til arbejdet med temaet 74 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 9. KLASSE