Alle Helgens Dag. 2.nov Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Transkript

1 Alle Helgens Dag. 2.nov Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ Hinge kl.10.30: / Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»i er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«matt 5,13-16 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Vil du lade din hellige Ånd virke, så dit lys må skinne helt ind i vore hjerter, så det kan mærkes, at vi er dine. Amen. På Aros i Aarhus kan man for tiden se en udstilling med billedkunstner Michael Kviums værker. Nu ved jeg ikke, om I nogensinde har set noget af det, denne kunstner har malet, men jeg kan da fortælle jer, at det er noget af det grimmeste og ækleste, man kan forestille sig. Lytter man så lidt til, hvad det er, denne kunstner vil med sine billeder, ja, så er det nok så tankevækkende. Vi vil så gerne se den glatte overflade, siger han, og der er ikke noget som helst galt i at vise det smukke, sådan som det ofte sker i kunsten. Men hans anliggende er bare et andet. Ikke nødvendigvis at skildre det onde 2/ Prædiken v/ Frede Møller 1

2 og meningsløse i denne verden, men derimod reaktionen den voldsomhed, som den afstedkommer i mit hoved, siger han. Så står man der og kigger på de ækle billeder af mennesker med fordrejede kroppe og tænker på, hvad det egentlig er, der bor i os mennesker. I mit hjerte ved jeg, at mennesket er godt, står der på præsident Ronald Reagans grav i USA. Det var det, han byggede sit liv og sin overbevisning på. Ganske tankevækkende, at kunstneren Michael Kvium, som er født og opvokset i et katolsk hjem i Horsens, åbenbart er nået til den stik modsatte konklusion: At vi mennesker inderst inde ikke er gode, men onde. Det må være passende at begynde her, når vi nu her i dag fejrer Alle Helgens Dag. For hvad er en helgen? kunne vi spørge, og der har jo været en sær tendens til at mene, at en helgen det var et menneske, som på alle måder var nået længere end det store flertal. Når man taler om at helgenkåre en tidligere pave, ja, så er tanken vel den, at han havde evner og kvaliteter, som gik ud over det normale. Ja, man taler ligefrem over overskydende gode gerninger, som kan blive andre til del, som har knap så meget at fremvise. Men da har Michael Kvium på en mærkelig måde fattet mere, når det kommer til stykket. På samme måde med apostlen Paulus, som efter mødet med Kristus siger det sådan: Jeg ved, at i mig, dvs. i mit kød, bor der intet godt. Det er faktisk her, vi finder det afgørende. Du skal ikke se indad for at finde det gode. I et spejl kan du højst se den ydre virkelighed, den glatte overflade, men ikke hvordan tingene dybest set hænger sammen. Det skal vi have at vide, når vi kommer i kirke. Det er her, vi skal standses og konfronteres med den 2/ Prædiken v/ Frede Møller 2

3 barske virkelighed, som siger: Du er en synder, og som synder er du faktisk udelukket fra Gud. Samtidig er det her, vi skal have at vide, hvordan det går til, at en synder bliver gjort hellig. Det er ikke en kraft, der kommer indefra, og som gradvis kan forbedre mig. Nej, at blive hellig det er noget, som kommer udefra! Modtag det hellige korses tegn for dit ansigt og for dit bryst til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus, lyder det, når vi døber, og på den måde markerer vi netop, at alt, hvad der hedder retfærdighed og hellighed, kommer udefra. Det er en gave, som skænkes os ganske ufortjent. Et menneske, som i bund og grund har forfejlet målet, nemlig at leve op til det, som er Guds vilje, bliver sænket ned i dåbens vand, og dermed får han eller hun del i det, som Gud giver. Guds retfærdighed. Den hellighed, som Kristus vandt for os gennem sit rene og hellige liv på denne jord. Det er her, som det er, når vi tænker på månens lys. I virkeligheden drejer det sig om en mørk og kold planet, som intet lys har. Men når solens lys skinner på den, begynder den at lyse. Den får sit lys udefra. Fra solen. Se, det er dér, vi skal hen, hvis vi for alvor skal forstå, hvad det er, Jesus siger til sine disciple her i dag. I er jordens salt, siger han. I er verdens lys. Der var jo ikke noget at sige til, hvis de havde protesteret og sagt: Du tager fejl, Jesus. Sådan som jeg er, da er der ikke meget lys eller salt ved mig. Men Jesus tager ikke fejl! Det gør han aldrig Og det er det, vi gerne skulle have med os hjem fra kirke i dag. Han siger ikke: I skal være jordens alt, I skal være verdens lys. Sådan er der somme tider dem, der hører det, men det er ikke rigtigt. Meningen er ikke, at vi skal høre ordene i dag som et kald 2/ Prædiken v/ Frede Møller 3

4 eller en løftet pegefinger: Nu må I tage jer sammen og gøre noget ved det! Nej, I er jordens salt, I er verdens lys, siger han, og så taler han om byen, der ligger på et bjerg, og som ikke kan skjules. Da vi første gang var i Israel, kom vi dertil om aftenen, og turen til vores første opholdssted foregik derfor i mørke. På et tidspunkt kom vi forbi byen Kana, hvor Jesus i sin tid forvandlede vand til vin, og vores guide fik os til at kigge ud af vinduet, så vi kunne se lysene. For sådan er det jo. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene, siger Jesus, og igen skal vi høre ordene som en konstatering: Det vil være sådan, at jeres lys skinner. Det kan slet ikke undgås For mange år siden deltog jeg i en gudstjeneste i Aarhus, hvor præsten netop ville have os til at forstå det her. Præsten bøjede sig derfor hen mod lyset på prædikestolens pult, som på den måde fik ansigtet til at lyse. For det er det, sagen drejer sig om, fik vi at vide: At holde sig ganske nær til ham, som er lyset. Han, som er sol og skjold, som der står i Det gamle Testamente. Netop på denne dag er der mennesker, som jeg uvilkårligt kommer til at tænke på, og jeg er sikker på, at I har det på samme måde. Mennesker, som havde deres fejl og mangler, og som dermed helt klart faldt ind under kategorien syndere. Vist så. Alligevel sidder vi her i dag og kan ikke lade være med at tænke på dem og sige Gud tak for dem. Vi kan gå helt tilbage til Jesu tid og tænke på dem, som blev hans disciple. Det var så vist ikke, fordi de på nogen måde var særlig vellykkede. De havde travlt med at diskutere, hvem af dem der mon var den største og vigtigste. Et par af dem kom til Jesus for 2/ Prædiken v/ Frede Møller 4

5 at bede om de fineste pladser, når han en dag oprettede sit rige. Og da det virkelig gjaldt, hvor han allermest trængte til deres støtte, ja, da stak de alle sammen halen mellem benene og løb deres vej. En af dem bandede oven i købet på, at han aldrig nogensinde havde kendt Jesus. En sølle skare, må vi nok sige. Men ordet sølle det har faktisk nær forbindelse med ordet salig! Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres, salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes, salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres, salige er I, når man på grund af mit håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på, siger Jesus. Det synes vi nu godt nok ikke, der er megen lykke eller salighed ved! Nej, men her har vi igen dette med, at det afgørende kommer udefra! Det er der, hvor hænderne er tomme, at de kan fyldes. Det er dem, der mangler, som kan tage imod og på den måde få. Sådan var det med Jesu disciple, og derfor mindes vi dem i dag og siger Gud tak for dem. Fordi han fik lov til at række dem de gaver, som skulle til, for at gøre dem hellige. I dåben fik de den hvide dragt, som skjuler alt det mørke. Takket være Kristus har de modtaget den retfærdighed, som gør, at end ikke Gud kan sætte en finger på noget som helst hos dem. I mange år har jeg tænkt på, at på en måde er det her, Gud holder sin stærkeste prædiken. Når hans ord får lov til at trænge ind i et menneske, så han eller hun begynder at handle, som Gud vil det, så er det jo sig selv et under. Når hans lys skinner, så du og jeg så småt begynder at reflektere det, så ser vi Gud. Sådan var det med apostlene, sådan var det med mange af dem, som vi tænker på i dag, men som nu er under mulde. Også her hos os i vore sogne var der mennesker, som på en forunderlig måde viste os, at Gud er en virkelighed. Jo, for hvordan i alverden skulle det ellers kunne 2/ Prædiken v/ Frede Møller 5

6 forklares, at en synder begynder at leve, som Gud vil det, så hans eller hendes liv på den måde er salt og lys i denne verden? Det kan være en far eller mor, vi så tænker på. En søndagsskolelærer. En præst. Et hvilket som helst menneske, som måske på inden måde nåede særlig langt her i vort samfund, men som forstod at stille sig dér, hvor lyset skinner, så lyset på den måde fik lov til at skinne til os gennem ham eller hende. Jeg holder en lille pause nu, og så kan I hver især tænke på konkrete mennesker, som ikke er her mere, og som I gerne vil sige Gud tak for, simpelt hen fordi de fik os til at se Gud. (pause). Dem vil vi også tænke på, når vi om lidt skal synge salmen Den store, hvide flok vi se. I den forbindelse vil vi også tænke på dem, som i dag betaler den højeste pris, fordi det simpelt hen ikke kan skjules, hvem det er, de tilhører. Jeg tænker på de kristne, som står ansigt til ansigt med ISISbevægelsen i Syrien og Irak. Og jeg tænker på de kristne, som andre steder i verden møder Guds modstander gennem dem, der har magten til at dræbe. I Nordkorea, i Afrika eller hvor det nu er henne. Og så skal vi samtidig høre det her som et kald til at holde os nær til lyset. Vist er det sandt, at der ikke står: I skal være jordens salt, eller: I skal være verdens lys. Det står der ikke. Nej, men der står noget om, at hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Se, det minder os om, hvor vigtigt det er for os at holde os nær til ham, som giver os det, som det hele afhænger af. Hvor vigtigt det er for den sultne at komme til ham, som kan mætte. Hvor afgørende det er for månen, at den vender sig mod solen, så solen på den måde giver den af sit lys. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader som er i himlene. 2/ Prædiken v/ Frede Møller 6

7 Da man i sin tid skulle lave prædikestolen i Hinge kirke, skulle de ord med, syntes man, og inderst inde i den mørkeste krog malede man så et tændt stearinlys. Lader saa Eders lys skinne for Menneskier, står der. Netop når det er mørkt, skinner lyset stærkest. Det kan vi jo hver især gå hjem og tænke over og så sige ham tak for det lys, som han har tændt, og som aldrig kan slukkes, nemlig Jesus Kristus. Gid det lys altid må skinne, og at det også må skinne på dig og mig! Amen. 2/ Prædiken v/ Frede Møller 7