Vedr. Journal nr.: Korsør d. 8. juli 2011

Transkript

1 Statsforvaltn i ngen Sjæl la nd Tilsynet Dronningensgade Nykøbing Falster Korsør d. 8. juli 2011 Vedr. Journal nr.: Som svar på jeres brev af skaljeg præcisere den indsendte klage over Slagelse Kommunes håndtering af miljøstøj, der belaster boligområdet Højbjergparken ien urimelig grad.. lforbindelse med at Slagelse Kommune udstykkede boligområdet Højbjergparken i Korsør, der er beliggende langs jernbanenettet, blev der udarbejdet en beregning for ekstern støj, der belaster boligområdet. Beregningen blev udført af ingeniør firmaet NIRAS i september Rapporten viste, at der var støj i området, op til 63,5 db i årsdøgn middelværdi. Den beregnings metode, der på daværende tidspunkt blev anvendt, var max. tilladelig værdi 60 db. Kommunen blev pålagt at udføre en jordvold og en støjskærm langs banestrækningen, for at den pågældende udstykning overholdt gældende krav for ekstern støj belastning. Se bilag llmiljømåling - ekstern Støj. Slagelse Kommune opførte jordvolden på en del af strækningen mod jernbanen. På den resterende del af banestrækningen skulle der opsættes et støjhegn fremstillet af træ. Slagelse Kommune undlod at opsætte et støjhegn, men opsatte i stedet et plankeværk med 5-7 mm luft imellem brædderne. Beboerne i området kunne konstatere, at på den delstrækning, hvor der var opførlen jordvold mod banen, var der en hørbar sænkning af støjniveauet. På strækningen, hvor der blev opsat et plankeværk, var der ingen forskel i støjniveauet. Ved senere kontakt til fabrikanten af hegnet (Lemming hegn ) blev det oplyst, at den pågældende hegnstype ikke kunne betegnes som et støjhegn og ikke havde nogen lyddæmpende effekt. I januar 2010 blev Slagelse Kommune kontaktet af ingeniørfirmaet COWI ÆS for at oplyse data om jordvold og støjskærme, de havde udført. Se bilag 2l Mail fra COWI

2 De data, Slagelse Kommune afgav, indgik i den ny beregning, der dannede baggrund for bilaget med beregnet støj ved matriklerne. Se bilag 3 / Beregnet støj ved matrikler. Ligeledes indgår det i Banedanmarks kort over støjbelastning langs banenettet. Se bilag 4 / Banedanmarks støjkort. Når Banedanmarks støjkort nærlæses fremgår det, at i det boligområde af Højbjergparken, der er skærmet af en jordvold, er årsmiddel værdien for støj beregnet til at ligge lige under 60 db. Denne skærm kan mærkes og har en positiv effekt. Når man ser på den del af støjkortet, hvor Højbjergparken nu er skærmet mod banestøj af et plankeværk med 5-7 mm luft imellem brædderne, kan man læse, at der absolut ingen støj er! Det undrer grundejerne, da der er et sporskifte bagved plankeværket og et stort åbent område med kun græs ned til skinnerne samt at der kun er støj ved banegården. Når der i første beregning fra 2005 blev konstateret støj op til 63,5 db i beregningspunkt 2 Når man sammenholder ovennævnte facts fra kortet med de facts, som fabrikanten har oplyst, er der åbenlys en fejl. Konklusion må være, at enten har COWI fejlberegnet data eller Slagelse Kommune har afgivet falske oplysninger. På baggrund af ovennævnte afslog Slagelse Kommune atudføre en støjmåling i området for at klarlægge det korrekte støjniveau eller skifte det opstillede plankeværk ud med et korrekt udført støjhegn. Se bilag 5 / Svar til Slagelse Kommune. Se bilag 6 / Svar fra Slagelse Kommune 2

3 o Som borger er man sikret retten til at kunne klage i miljøspørgsmå. Se bilag 11 / Arhuskonventionen Men den enkelte borger kan ikke selv indbringe en miljøsag for Miljøankenævnet, men kommunen kan, men vil ikke. Slagelse Kommune henviser til, at vi som grundejerforening kan klage over kommunens håndtering af sagen til Statsforvaltningen Sjælland. Vi kan kun anmode om, at Statsforvaltningen Sjælland pålægger Slagelse Kommune, at sagen indbringes for miljøklagenævnet. Støjproblemet her i området er ikke blevet mindre med årene, se bilag 7 med artikel om at godsmængden på jernbanen er steget med 70 % siden Den første støjberegning, der vist et niveau på 63,5 db, blev lavet i Hvis der fra Statsforvaltningens side ønskes at besigtige forholdene, står jeg gerne til rådighed. Vedhæfter bilagene 8 - jernbaner. 10 der beskriver grænseværdier for støj ved Vedhæfter bilag 11, der henviser til Arhuskonventionen - borgernes miljørettigheder. Med venlig hilsen 4220 Korsør gfh. bestvrelsen@hoejbierq pa rken. com Bilag: 1-11

4 Zrlrtc "Miljømåiing - Ekstern Støj" Togstøj ved lokalptanområde i29, Lyshøj Korsør, september 2005 Side i I. BAGGRUND OG FORMÅL I forbindeise med at K«rrsør Kommune ønsker at udstykke et område nord for jembanen, harniras Rådgir.ende ingeniører og planiæggere A"iS foretaget en beregning af togstøjen i hele områdel Området er beliggende syd fbr Tårnborgvej og ca" 200 meler nord for jembanen rnelletn Korsør og Slagelse. Områdei er omfattet af Iokalplan 129, Lysebøj. Formålet med bereg:ringeme er, at dokumentere støjen foa jembanen i hele området omfattet af lokalplan I29.?. VILKÅR Miljøstyrelsen har i vejledning nr. lll99'7 angivet følgende vilkår til støj lra forbikørende tog: Boligornråder, tule L^.q. ror, : 50 db(a) 3 BESKRIVELSE AF OMRADET Området ligger ca.200 meter nord for jembanen mellem Korsør og Slagelse, og ca. 500 meter øst for Korsør Station, se kort i bilag. Området ligger i kote 12 rnod øst og kote 5 mod syd, mens jernbancn ligger i ca. kote 2.Tenænet mellem jembanen og områdei er akustisk porøst. I!{ellem jernbanen og området er der områder med skov, disse har dog ikke indflydelse på lydudbredelsen. 4. BESKRIVELSE AF JERNBANEN Støj fra jembaner beregies som årsdøgnrriiddel r,ærdier, altså det gennemsnitlige antal lorbikørende tog på et døgn. Til beregningeme skal desuden bruges oplysninger om togt5per og hastigheden af toge.rie. Da ornrådet ligger umiddelbart øst for Korsør Station vil hastigheden af de tog der standser ved Korsør Station være reduceret. NTRAS CISAG'Oo i $Korsor roiltrloe - to=ost6i (06,521 oo)\raplee tdfstsj Lysehol Korstr sepisebh 2005 dæ

5 "Miijømåling - Ekstem Støj" Side 2 Togstøj ved lokalplanområde 129, Lyshøj Korsør, september 2005 De nyeste tællinger på strækningen er Ira Bane Danmark d, 14. september Typ" Antal Længde pr. tog meter Hastighed km/t Lyn og IC tog Gennemgående m r80 Lyn og IC tog Stopper på Korsør station 3B 180 nr DA Lyn og IC tog Starter fra Korsør station m 70 Regionaltog I 215 m r80 Godstog m BEREGNINGSPUNKTER Udover støjkurver for hele området, er støjen beregnet i de 2 rnest støjbelastede punkter, i henholdsvis den vestlige og østlige del af området. BP 1: Er placeret i den sydvestlige del af området. BP 2: Er placeret i den sydøstlige del af området. Beregningspunkterne er indtegnet på kort i bilag. Begge punkteme er placeret!,5 meter over tei-ræn- 6. BEREGhIINGSMETODER Alle treregninger er udført i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5i1985 "Beregning alstøj fra jernbaner" og nr. 1l1997 "Støj og vibrationer fra jembanel". NIRAS C:\SAG\00lgKsssr Kmoe. logsløl {C }Lqappol tcgsto.i LyæDej Kmsr sepl$r5tr æ05-dæ

6 "l'4iliømåiing - Ekstern Støj" Togstøj ved lokalplanområde 129, Lyshøj Korsør. september 2005 Side ll Til beregningeme er anvendt programmet SoundPlant, hvor kort med målestoksforhotd, bygninger, skærme, reflekterende genstande, teuæn, beregningspunkter og kilcedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPlano beregner støjen i de udvalgte punkter. SounclPiano beregrrer i disktete punkter henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 /1985 "Beregning af støj fra jernbaner". 7, GODKENDHLSE Niras er godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre ''miijømåling - ekstern støj" for togstøj- Målinger og beregninger er gennemført i henhold til Miljøstyrelsens godkendelsesorrlni ng for ekstern støj "MILJ ØMÅLING-EKSTERN STØJ", Da støjkurveme basere sig på interpolation ud fra beregninger i diskrete punkter, er støjkurverne ikke omfattet af godkendelsen. 8. BAGGRUNDSSTøJ Udover togstøj vil der r,ære støj fra de omkringliggende veje. Søj fra evt. rangering på Korsør Station indgår ikke i beregningerne, da dette er at betragte som virksomhedsstøj. 9, BEREGNINGSRESULTATER I bilag findes støjkurver over hele on:rådet. Der er beregnet iøtgende støjbidrag fra jerniranen i de 2 punkter, Lacq, zltr Årsdøgnmiddel db(a) Viikår Årsdøgnmiddel db(a) Samlet ubestemthed db BP I - vest 60,s db(a) 60 db(a) *3 BP2-øst 60,5 db(a) 60 db(a) +3 NIRAS C1SAG0019-Ktrstr Nomture - (ogslø: ( f Råppør t6gstøj!-yeehoj i(o(sar seplernbs 2005,de

7 "Miijømåling - Ekstein Støj" Togstøj ved lokalptanområde 129, Lyshøj Korsør, september 2005 Side UBESTEMTHED Miljøstyrels rs vejledningnr.5i I985 "Beregning af støj fra jembaner" angiver en ubestemthed på + 2 db, ved enkle beregningssiruationer. ubestemtheden er her vurderet til + 3 db på gmnd af det skående terræn og broen mod vest. I dette tilfælde er ubestemtheden ikke medtaget i konklusionen, da det er nornral praksis i planlægning.ssituationer ikke at anvende uhestemtheden i forbindelse med vurdering af resultater. 11. KONKLUSION Det kan konkluderes, at der er et mindre område hvor støjen ligger over Miljøstyrelsens veiledende krav på 60 db(a). Overskridelsen er makismalt på 0,5 db. t2. KOMMENTAR Den eneste måde at sænke støjen frajernbanen, er ved at lar.e en afskærmning. Afskærmning er dog svært, da ten-ænei er meget kuperet, Beregninger viser, at der med en 2 meter luj støjvold lige syd for områdel stadig vil være sterter i lokalplanområdet hvor støjen ligger lige over 60 db(a). NIRAS C:\SAG\Co1g-K5tsfr Xorwne - t SteJ (08,5?1.oC»Rspoffl togstsj Lysehoi Korssrsptflbtr 2C05 dæ

8

9 lv4// 7:nn C c: W-,'/ flå Fra: "Katrine Lykke Højgaard" [rnailto:klha@cowl.dk] Sendt: ma :37 Til: Carsten Møller Hansen Emnei Jordvold og støjskærm langs banen ved Højbjergparken Hej Carsten Som vi talte om i telefonen, har ieg brug for oplysninger (høide og placering) på iordvolden samt støjskærmene opstillet langs jernbanen syd for Højbjergparken i Korsør. Oplysningerne skal bruges i forbindelse med støjberegninger, som vi udfører for Banedanmark Ser frem lil alhørefia dig, På forhånd tak for hjælpen. Med venlig hilsen Katrine Lykke Høigaard Clvil in genigr, 5tøj Miljø StOj oe Akurtik cowta/s Odens vel Odenre S Telefon m Direkte631l 4930 Mobil Teletax E.mEll klha@corridk htlo ænk venllgst på mlljoet, for du udskriver mln .

10 Z t/-ac 3

11 [cbinfo.print.header] [cbinfo.print.header] Vtlnc 4'/ Side I af I I +øoen<u I oeoaa r soecc I ogroc I ldrrd(rrt I orrraog 0 printma

12 R4H«3- Borgmester Lis Tribler / Kommunalbestyrelsen Rådhuset Rådhuspladsen Slagelse Korsør d. 5. november 2010 Sagsid.: Kære Lis Tribler Bestyrelsen i Grundejerforeningen Højbjergparken har nu drøftet dit svar og afgørelse på den klage, vi har fremsendt over togstøj der belaster boligområdet Højbjergparken i Korsør. Vi mener ikke at det er muligt at træffe en reel afgørelse over støjniveauet der belaster området, uden at der er udført en korrekt støjmåling. Hvis NIRAS ikke kan udføre en støjmåling over 24 timer er det sikkert et andet firma der kan, for hele sommer halvåret kommer vinden fra sydlig retning, så det kan ikke være vindretningen der er problemet. Slagelse Kommunes afgørelse ønsker vi at klage over og vil bede jer sørge for at sagen bliver videresendt til Miljøklagenævnet for behandling. Med venlig hilsen Preben Bundgaard Pedersen Gru ndejerforen ingen Højbjergparken Højbjergparken Korsør pbp23@mail.dk

13 P Bundgaard Pedersen Zt/HC 6 Side I af 1 Fra: PeterRaaschou[peraa@slagelse.dk] Sendt: 23. december :06 Til: Preben Bundgaard Pedersen Emne: Højbjergparken Til Preben Bundgaard Pedersen Indledningsvis skaljeg beklage, at du førstfår svar nu. Vi har haft behov for at vende sagen med kommunens egen jurister, inden vi tog yderligere aktion i sagen. Derudover har december været en hektisk måned, med mange klagesager, der skyldes vintervejret. Men til sagen. Det er ikke Miljøklagenævnet, at en evt. klage skal sendes, da der her ikke er tale om en afgørelse iforhold til miljølovgivningen. Sagen har mere privatretlig karakter end offentligretlig. Det kunne jo lige så godt have været en privat investor, der havde stået for byggemodningen som kommunen. Og i den sammenhæng, er der ingen forskel på om det er en kommunal eller en privat byggemodning. Kommunen optræder her "bare" som enhver anden privat grundejer, der vælger at byggemodne og udstykke en ejendom. Vi kan derfor ikke sende henvendelsen videre til Miljøklagenævnet, fordi der ikke er tale om en afgørelsessag, hvor klagenævnet er ankeinstans. Ønsker I, i stedet at klage over kommunens behandling af sagen, kan Ii som grundejere rette henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Dronningensgade 30, 4800 Nykøbing F. Du ønskes en glædelig jul og et godt nytår. :I**:'=' Venlig hilsen Peter Raaschou Afdelingsleder Drift og Anlæg Vej og Park Dahlsvej Korsør Dir. tlf: Mobil: oeraa@slagelse.dk EAN:

14 Godstog i massiv fremgang - dr.dup 4 I Sj ælland/nyheder/region Sj ælland Zrlt?c 7 Side I af I Siden 2007 er godsmængden på de danske jernbaner steget med 70 procent. Det viser tal fra Banedanmark. Godstog i massiv fremgang 02. maj Region Sjælland Siden 2OO7 er godsmængden på de danske jernbaner steget med 70 procent. Det viser tal fra Banedanmark. Og eksperter og fagfolk tror på en endnu større fremgang de kommende år. - Vi forventer en væsentlig stigning i godstrafikken fremover. Det er noget, der bliver prioriteret OåAe på dansk og europæisk plan at få flyttet godstrafikken fra vejene og over på iernbanen, siger områdechef i Banedanmark Martin Munk Hansen. Det er specielt den kommende Femern-forbindelse, som vil give et massivt boost til godstogstrafikken. Banedanmark regner med, at 78 godstog vil bruge Sydbanen på hverdage når forbindelsen åbner i Nyheder tua P4 Sjælland Nyheder fra Copyright DR Materialet må it<t<e gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret. fukgemte sider luest populære ls"n"r.u nyt (7+) lon ano*rul"r- ss:

15 B t 1 r7c;.y r Vejledende grænseværdier for støjfra jernbaner De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøs relsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del afbefolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter. De vejledende grænseværdier er grundlaget for myndighedemes vurdering af støjforurening. De er ikke udtryk for en rettighed til at udsende støj, og der findes heller ikke en generel pligt til at overholde de vejledende støjgrænser, bortset fra i forbindelse med planlægning for støjbelastede arealer. Grænseværdierne lægges til grund, når det skal afgrænses, hvilke områder der er støjbelastede, når der skal udarbejdes kommune- og lokalplaner. r.r CnaNsrn rrl elanuecntngsbrug FoR srøj FRA FoRBTKØRENDE ToG Miljøs relsen har opstillet nye vejledende grænseværdier for støj fra forbikørende tog. De er fastsat ud fra den foreliggende viden om støjens generende virkning, og der er forskellige grænser i forskellige typer af områder. De nye vejledende støjgrænser er formuleret for indikatoren L6*, som benyttes til støjkortlægning og planlægning, og gælder for årsmiddelværdien af støjen. L6s r en indikator, som tillægger støjbegivenheder i aften- og natperioden højere vægt end støjen om dagen, og den har en bedre sammenhæng med den måde, støjen opleves på, end støjens gennemsnit, La.o. De nye støjgrænser kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere grænseværdier. Der er ikke tilsigtet en ændring af beskyttelsesniveauet med de nye støjgrænser. De vejledende grænseværdier for støj fra forbikørende tog er herefter: Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingoladser ol. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plef ehjem, hospitaler ol. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer os bvdelsoarker. Hoteller, kontorer mv. Lr"" 59 db 64 db 6q db Det er beskrevet i afsnit 3 i dette tillæg, hvor og hvordan støjen skal fastlægges. r.r.r Beskrivelse af områdetyper Rekreative områder i det åbne land er områder, der er udlagt til for eksempel sommerhusområde, fredet naturområde og tilsvarende. Nogle former for rekreativ aktivitet er ikke specielt støjfølsom, f.eks. sportsudøvelse. Campingpladser betragtes som særligt støjfølsomme og kan ikke udtægges, hvor støjniveauet er højere end 59 db. Derimod kan campingpladser, som ligger i byområde nær transportmidler og byens øvrige faciliteter, samt campingpladser der placeres langs motorveje, hvor der kun er ind- og udkørsel fra motorvejen, udlæg-

16 ges ved højere niveauer. Det bør tilstræbes, at lokalisering ikke finder sted, hvor støjen er højere end 64 db, men i situationer, hvor der ikke findes altemative placeringsmuligheder, kan der accepteres niveauer helt op til74 db. Områder udlagt til boligformåi, herunder også institutioner med eller uden overnatning, skoler og andre undervisningsbygninger, børnehaver o.1., samt hospitaler og pleje- og behandlingshjem, skal sikres et støjniveau fra forbikørende tog, som ikke overskrider 64 db. Samme støjgrænse benyttes for kolonihaver, hvor der tillades overnatning, og for nyttehaver. Imidlertid kan nyttehaver uden overnatning udlægges, hvor støjniveauet er helt op til74 db, i de særlige situationer hvor der ikke eksisterer andre muligheder for lokalisering. Områder udlagt til liberale erhverv, hvor der ikke er boliger, kan udlægges ved støjniveauer op til 69 db. Det gælder blandt andet for butikker, kontorerhverv, hoteller og tilsvarende. For bydelsparker og udendørs opholdsarealer gælder som for boligområder, at de bør sikres et støjniveau på under 64 db. Bydelsparker kan evt. være udpeget som stilleområder, hvilket bør motivere et lavere niveau. Stilleområder i det åbne land er offentligt tilgængelige områder, der ikke belastes af støj fra trafik, industri mv., og hvor det i den overvejende del af tiden er naturens egne lyde, der dominerer. Stilleområder i byer er offentligt tilgængelige rekreative områder, hvor der er relativt stille, eksempelvis parker, offentligt tilgængelige haver og kirkegårde.. Kommunalbestyrelsen kan ifølge støjbekendtgørelsen udpege og afgrænse stilleområder. Stilleområder i større samlede byområder kan ikke udpeges, hvor søjniveauet overskrider L6-55 db. Miljøstyrelsen har endnu ikke grundlag for at fastsætte en egentlig vejledende grænseværdi for stilleområder, hverken i det åbne land eller for byområder. En støjgrænse skal kunne sikre, at der ikke forekommer så mange eller så kraftige forstyrrelser, at oplevelsen af stilhed eller af relativ stilhed forstyrres, og det er ikke indlysende, at denne grænse skal udtrykkes ved indikatoren L6s., In n indtil der fastlægges vejledende støjgrænser for stilleområder, anbefaler Miljøs relsen, at der sikres et niveau (L6"n) for støj fra forbikørende tog på højest:. 55 db i stilleområder i byer, og o 50 db i stilleområder i det åbne land. r.r.2 Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfrldning" i eksisterende karrdbyggeri, selv om grænseværdien på 64 db på ingen måde kan overholdes. Der kan også i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende støjfølsom anvendelse) under forudsætning af, at det sikres at:. Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne har et støjniveau, der er lavere end 64 dbr. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (for eksempel gangstier, men ikke fortove mellem bolig og vej), og. Udformningen afboligernes facader sker, så der er et støjniveau på højest 52 dbz indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (for eksempel med særlig afskærmning udenfor vinduet, eller særli5 isolerende konstruktioner), samt I Beregnet i "praktisk frit felt", se afsnit 3.

17 . Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og sovemm mod boligens stille facade og birum mod jembanen. For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Desuden skal bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer være overholdt, for at bygningen kan tages i brug. Retningslinierne om støjisolerede boliger finder alene anvendelse i eksisterende boligomrader eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. ' Støjgrænsen for støjisolerede boliger i sove- og opholdsrum er L6-52 db, beregnet med åbne vinduer i møbleret rum. Det forudsættes, at alle'oplukkelige vinduer er åbnet til et åbningsareal på 0,35 m2 pr. vindue og at efterklangstiden er 0,5s. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygrringer samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L6-57 db. Disse grænser svarer til de støjniveauer, der opstår indendørs med almindelige åbne vinduer, når der er henholdsvis 64 db og 69 db udenfor facaden.,

18 /3/1/,/G- g Till æg til vejled n in g nr. t ltggt: Støj og vibrationer fra jernbaner luli zoot Hvorfor til!æg til togstøjvejledn ingen I Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer fra jembaner, vejledningnr Vejledningenerisærblevetbenyttetiforbindelsemedplanlægningafanvendelsenafarealer op tiljernbaner, men har også fundet anvendelse i forbindelse med andre indsatser for at reducere støjen fra jembaner. I vejledningen anfores det, at søj fra forbikørende tog skal beregnes ved brug af den fælles nordiske beregningsmetode, som er gengivet i Miljøstyrelsens vejledning "Beregning af støj fra jembaner", vejledning nr. 5/ Begrebet "forbikørende tog" kan sidestilles med jernbanenettets almindelige benyttelse. Det omfatter de aktiviteter, der er nødvendigt forbundet med den normale trafikafvikling, som f.eks. kørsel mellem stationerne, ophold ved perron for at afsætte eller optage passagerer, tilfældige togstandsninger, for eksempel ved signal, ophold forårsaget afto togs krydsning, uden at der optages eller afsættes passagerer eller gods, og lignende aktiviteter i tilknytning til togets fremførelse. Som almindelig benyttelse af banenettet - og dermed begrebet "forbikørende tog" - kan også henregnes kørsel til og fra vende- eller opstillingsspor (depotspor) i de situationer, hvor disse aktiviteter udgør et nødvendigt led i den normale køreplanlagte trafikafuikling, og hvor de udføres i en naturlig forlængelse af denne trafikafi?ikling. Derimod vil forhold som et togs ophold på (ende)stationen med motoren i tomgang i mere end fi minutter ad gangen, andre aktiviteter på stationen og kørsel til og fra vende- eller opstillingsspor være at betragte som terminalaktiviteter, når den pågældende aktivitet ikke udføres i en naturlig forlængelse af trafikafviklingen. Dermed kan de reguleres efter Miljøstyrelsens vejledning nr , Ekstern støj fravirksomheder. Ny støj i ndikator og beregningsmetode Med de nye regler om støjkorllægning og støjhandlingsplaner i støjbekendtgørelsen (nr.717 af 13. juni 2006) og Miljøstyrelsens vejledning nr , indføres der en ny beregningsmetode for støj fra veje og tog og en ny indikator for støjen, L6.,. Den nye beregningsmetode, Nord2000, er en nordisk beregningsmetode, som kan beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet,og som kan beregne betydeligt mere komplicerede situationer, end det tidligere har været muligt,. L6"n beregnes på grundlag aftrafikken pr. arsdøgn, opdelt på dag-, aften- og natperioden, og har følgende vægtning af støjens middelværdi i aften- og natperiodeme: o I tidsrummet kl o i tidsrummet kl tillægges støjen 5 db, og 07 tillægges støjen l0 db. På den måde får støj fra trafikken om aftenen og natten mere indflydelse på den samlede støj end ved brug af den tidligere indikator, La.o. Dette svarer bedre til den måde, støjen opleves på.

19 Nye veiledende grænseværdier Miljøs relsen har derfor fastsat reviderede vejledende grænseværdier til planlægningsbrug for støjen fra forbikørende tog, udtrykt ved den nye indikator, og beregnet med Nord2000. De nye grænseværdier fremgår af dette tillæg, som erstatter første del af kapitel 3a om støjgrænser, udtrykt ved L4"0, samt tabel 1, og desuden begyndelsen afkapitel 4, som handler om beregning afstøj fra forbikørende tog. Den vejledende grænseværdi for støjens maksimalværdi og grænsen for vibrationer, som omtalt i vejledningens kapitel 3a, er ikke ændret. Grænserne for støj fra andre aktiviteter, som er anførti kapitel 3b, er heller ikke ændret, og støjbelastningen fra andre aktiviteter skal fortsat beregnes efter den fællesnordiske metode, som er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledning nr : "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". De nye grænseværdier bevirker, at bilag 1,2 og 3 i vejledningnr.1ll997 ikke længere er aktuelle, og der skal derfor ved planlægning af ny støjfølsom anvendelse i nærheden afjembanestrækninger gennemføres fornyede støjberegninger med Nord Miljøsffrelsen vil på et senere tidspunkt gennemføre en komplet revision af vejledning nr om støj og vibrationer fra j ernbaner. Nye støjisolerede boliger Dette tillæg indeholder i afsnit en ny fremgangsmåde, som kan bruges ved vurdering af støj i nye, støjisolerede boliger i eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i byer.

20 Åt,4 HG 2 Beregn ing af støj fra forbikørende tog Støj fra forbikørende tog kan både måles og beregnes, men som altovervejende hovedregel bør togstøj beregnes. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet. Til beregning af støj fra forbikørende tog benyttes beregningsmetoden Nord Det er en nordisk beregningsmetode, som kan beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme års-middelværdien af støjniveauet. Beregningerne baseres på trafikoplysninger som beskrevet i afsnit 5.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr , herunder oplysninger om trafikmængden, opdelt i de relevante togtyper i dag-, aften- og natperioden, samt den faktiske hastighed, der beregnes som et vægtet gennemsnit af den maksimale strækningshastighed og køreplanhastigheden. Forudsætninger om hyppigheden af de forskellige vejrtyper, der indgår som parameter i beregningen, er specifi ceret i støj bekendtgørelsen. For en beregning af de aktuelle støjforhold, kan de nødvendige oplysninger om trafikmængder, togtyper og toglængder samt køreplanhastigheder tilvejebringes ved kontakt til Banedanmark. De maksimale strækningshastigheder, der er anført i bilag I ivejledningnr.ll1997, er ikke i alle tilfælde længere aktuelle, og de opdaterede værdier kan findes på Banedanmarks hjemmeside Til brug for planlægning og udlæg af støjkonsekvensområder bør støjberegningen foretages for en fremtidig trafiksituation, sædvanligvis en planlægningshorisont på mindst 10 år, og de nødvendige beregningsforudsætninger skal i denne forbindelse fastlægges ved kontakt til Trafikstyrelsen. De beregninger, der skal sammenholdes med de vejledende støjgrænser, skal belyse støjniveauet i "praktisk frit felt", således at den reflekterede støj fra bygningens egen facade ikke skal regnes med. Denne situation svarer til støjbelastningen lige udenfor et helt åbent vindue. Støjniveauet foran en lukket facade vil typisk være omkring 3 db højere end i "praktisk frit felt" fordi facaden reflekterer støjen. Det er således tilfældet for terrasser, altaner mv. som er placeret på den side af bygningen, der vender imod sporet. Støjen skal altid beregnes i punkter 1,5 m over terræn. Denne højde repræsenterer udendørs opholdsarealer, rekreative områder og områder med boliger i en etage. For områder med ejendomme i flere etager skal støjbelastningen ud for facaden af de enkelte etager med boliger også belyses. Her skal man vælge en højde for beregningen, som svarer til punkter 213 oppe på vinduerne. Note: Det er nævnt i afsnit 2.1.2, at manved projektering af støjisolerede boliger i eksisterende, tætte byområder med høj støjbelastning i stedet for at beregne det udendørs støjniveau ved facaden skol beregne det indendørs støjniveau med åbne vinduer Herved kan der tages højde for de særlige afskærmende foranstaltninger på facaden eller den særlige støjisolering. Det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt at bestemme virløtingen af de støjisolerende foranstaltninger ved at måle facadens lydisolation med åbentstående vinduer.

21 Generelt gælder det, at støjgrænserne skal overholdes alle steder i det område, man ser på, herunder både ved facaden afbygningerne og på de udendørs opholdsarealer. Der kan dog i lokalplanen fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme, som for eksempel parkeringsarealer, ligesom fortovsarealer ikke er støjfølsomme.

22 Miljøstyrelsen - Århuskonventionen - borgernes miljørettigheder Side I af 2 Rr/HG // fuhuskonventionen - borgernes miljørettigheder I juni 1998 underskrev 34 lande en konvention om borgernes miljørettigheder, I dagllg tale Århuskonventionen. Konventionen trådte i kraft i oktober Tre områder er i fokus: Adgangen til oplysninger, til at deltage i beslutninger og til at klage. De enkelte lande har omsat konventionen til national lov. Den danske "Århuslov' blev vedtaget i maj 2ooo.. ReL tri v den. tlel til at deltaq ). Ret [il at klage. Andre iegiei Ret til viden- konventionens artikel 2, stk 3 samt artikel 4-5 Det første centrale område, som konventionen dækker, er kravet om, at myndighederne samler og spreder miljøoplysninger. Princippet er, at kun gennem adgang til viden, giver man mennesker en reel mulighed for at deltage i vores demokrati. Kun hvis man ved, hvorfor beslutninger er truffet - eller ikke truffet - kan man deltage i en dialog. Konventionen har en meget bred detinition af miljøoplysninger. Definitionen omfatter stort set alle de oplysninger, der kan relateres til miljøet, herunder menneskers livsvilkår. Konventionen forpligter landene til at sikre, at enhver har adgang til disse oplysninger uanset statsborgerskab, nationalitet og bopæ1. Endvidere skal sager om miljøoplysninger som hovedregel ekspederes indenfor en måned Udgangspunktet i konventionen er, at myndighederne skal udlevere alle miljøoplysninger. Der kan dog i særlige tilfælde gøre sig offentlige eller private hensyn gældende, som indebærer, at visse oplysninger ikke kan udleveres. Det kan for eksempel være myndighedernes foreløbige vurderinger af en sag eller fortrolige oplysninger om virksomheders forretnings- eller fabrikationshemm ligheder. Konventionen indeholder også, hvad man kan kalde en "aktiv oplysningspligt" Det er altså ikke nok at informere, når nogle beder om informationer. Myndighederne skal selv tage initiativ til at få data og viden om miljøet spredt. For eksempel skal myndighederne ligge inde med ajourførte oplysninger om miljøet, ligesom myndighederne skal sikre adgang til oplysninger på elektroniske databaser og på Internettet. Myndighederne skal også tilskynde private til at informere om, hvilken betydninger deres aktiviteter har på miljøet. Ret til atdeltage-konventionens artikel 6-8 Det andet centrale område, som konventionen dækker, er kravet om, at borgerne skal have ret til at deltage i beslutninger på miføområdet. Det er ikke nok at vide, hvad der foregår. Offentligheden skal også have indflydelse på, hvad der besluttes. Derfor stiller konventionen krav om, at offentligheden inddrages ved konkrete beslutninger af betydning for miljøet, ligesom borgerne skal inddrages, når der laves planer og politikker på miljøområdet. Konventionen sikrer således, at offentligheden kan deltage i beslutningsprocessen, når der skal anlægges nye virksomheder eller nye aktiviteter, som kan være forurenende. De omfattede virksomheder er n.ermere beskrevet i et bilag til konventionen (se biiag). Det er for eksempel olieraffinaderier, jern- og metalværker, cementfabrikker, forskellige former for kemisk industri, affaldshåndteringsanlæg, spildevandsrensningsanlæg og store fjerkræ- eller svinefarme. Offentligheden skal også inddrages i beslutningsprocessen ved andre aktiviteter, hvis aktiviteten kan påvirke miljøet veesentligt. Landene forpligter sig til at inddrage offentligheden på et tidliqt tidspunkt i beslutningsprocessen, når der skal tages stilling til de nye aktiviteter. Det skal blandt andet være synligt, hvad ansøgningen 9år ud på, hvilken myndighed der træffer afgørelse, og hvordan offentligheden kan deltage 09 komme med bemærkninger - for eksempel gennem offentlige høringer. Konventionen indeholder også en generel forpligtelse til, at myndighederne skal inddrage offentligheden, når der trdarbejdes planer, programmer og politikker på milioområdet, samt når myndighederne udarbejder generelle regler som love og bekendtgørelser. Ret til atklage - konventionensartikel 9 Det tredje centrale område, som konventionen dækker, er borgernes adgang til at klage ogleller få afgørelser prøvet ved domstolene. Det er ikke er nok at få regler om adgang til viden og indflydelse, hvis man er afskåret fra at gøre noget, hvis man ikke mener, at myndighederne lever op

23 Milj østyrelsen - Århuskonventionen - borgernes milj ørettigheder Side2 af 2 til de nye krav. Derfor slår konventionen på en række områder fast, at såvel den enkelte borger som organisationer og virksomheder har ret til at klage. Konventionen sikrer ret til at klage i tre situationer: Alle sager om aktindsigt på milløområdet skal kunne prøves ved enten en domstol eller ved et tilsvarende uafhængigt og upartisk organ, der er etableret ved lov. Det kan For eksempel være et klagenævn. Man kan ikke nøjes med adgang til domstolsprøvelse. Der skal sideløbende være adgang til en hurtigere og smidigere prøvelsesadgang - for eksempel ved, at en overordnet myndighed eller et særligt klageorgan behandler klagen. Spørgsmå, der opstår i forbindelse med regler om ret til at deltage i beslutninger ved anlæg af nye virksomheder eller aktiviteter, der kan være forurenende, skal kunne prøves ved enten en domstol eller ved et tilsvarende uafhængigt 09 upartisk organ, der er etableret ved lov. Denne ret skal komme alle borgere til gode, der berøres af beslutningen, og landene skal anerkende, at miljøorganisationerne som hovedregel har adgang til at anlægge sag eller kla9e. Konventionen indeholder en mere bred bestemmelse, der forpligter landene til at sikre borgerne en generel adgang til at lægge sag an eller klage over spørgsmål indenfor lovgivningen om miljø, natur og planlægning. Konventionen overlader det til de enkelte lande at atgøte, hvem der skal have denne ret. oet følger derfor ikke automatisk af konventionen. at alle og enhver skal have mulighed for at lægqe sag an eller klage. I de nævnte situationer kræver konventionen, at det organ, der efterprøver afgørelsen, skal kunne ændre afgørelsen. Det kræves også, at dommen/afgørelsen skal begrundes skriftligt. Andre regler - konventionens artlkel Udover de tre centrale områder - ret til viden, ret til at deltage i beslutninger og ret til at klage - indeholder konventionen naturligvis også en lang række mere standardprægede regler om for eksempel partsmøder, sekretariatet For konventionen samt om ikrafttræden m.v. "Borgernes miljørettigheder" - rapport fra konference om Århuskonventionen den 8/ Sidst opdateret 74,A Trl top