AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg, ISN Jette N. Nielsen, Sisimiut Beth Krogh, CVG Pavia Nielsen, Piareersarfik Nuuk Pisortat ataatsimiinnerannit 26. november imaqarniliaq akuerisaq Godkendt referat fra centerledermødet 26. november 2012 AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Misilitsinnerit ukioq manna nikilaarnikuupput atuartut ilaat aallajaarnissaat pisuulluni, tamannalu maluginiarluaqquneqarpoq Sags nr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Neqeroorut martsimi tuluttut fagimi misilitsitsisinnaaneq oqaluttuarivaa, Sisimiuni Oqaatsinik pikkorissarfik suleqatigalugu pilersinneqarniartoq. Tamanna neqeroorut pinngorpoq Oqaatsinik pikkorissarfik tuluttoortitsisanerminnut allagartaleerusummata. Naalakkersuisoqarfik Susannelu isumaqatigiipput innuttaasut fagimik amigaatillit martsimi misilitsissutigisinnaagaat ataasiakkaani fagini. AEU-mi fagit pineqarput kalaallisut, qallunaatut, tuluttut aamma matematikki. Piareersarfiit eqqarsaatigisinnaavaat neqeroorut atorluarusunnerlugu pisariaqartinnerlugulu. Susanne attavigineqassaaq neqeroorut atorniaraanni. Generel beskrivelse af de kommende AEU-eksamener, og datoændringerne som også er sendt med mail. Prøverne er rykket med en dag pga. afrejsetidspunkt for nogle elever i kysten. Der er rettet henvendelse fra Sprogskolen i Sisimiut om afholdelse af en adgangsgivende prøve i engelsk i marts måned, som Piareersarfik i Nuuk går i samarbejde om. Departementet og Susanne har aftalt at de som mangler at gå til prøve i et fag, kan tage faget som enkeltfag og gå til prøve i marts måned. Det handler om de almene AEU-fag, grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. De enkelte Piareersarfiit kan tænke over om de vil gøre brug af tilbuddet. Der skal rettes henvendelse til Susanne hvis man vil bruge tilbuddet. Suliffissarsiortunut immikkut suliniutit / Særlig indsats overfor ledige ved Ulla Broberg Nunatsinni aningaasaqarniarneq oqaluttuaraa, siunissamilu qanoq isikkoqassanersoq takutillugu aningaasartuutit amerleriarujussuartussaasut utoqqaallu 1

2 amerliartuinnartussaasut. Assigiinngissuseqartorujussuussaaq isertitani aningaasartuutinilu. Ledighedskurvip allanngortinnissaanut suliniutit nassuiaatigai, massakkullu komuunini qanoq suliniutit isikkoqarnersut. Kommuneni pikkorissarnerit ingerlanneqarneri nassuiaatigineqarput. Isukasia, Rubinisiorfillu suliat ingerlarsortuupput, suliffissanik ammaassisussanik qaninnerpaat. Præsentation af hvordan landets økonomi ser ud, og hvordan det vil se ud i fremtiden hvor der kommer store udgifter til serviceområdet fordi der kommer mange ældre i fremtiden. Der vil være ulighed i indtægter og udgifter. Initiativer til at knække ledighedskurven blev præsenteret, og hvordan det ser ud i kommunerne mht. indsatserne. Kommunernes kursusaktiviteter blev beskrevet. Isukasia og rubin-projekterne er de to som er så langt i processen, at de er dem som kan åbne for flere arbejdspladser i den nærmeste fremtid. Sisimiuni Piareersarfimmi inuup pissusaanik ilisimasallip misilittagai / Psykologens erfaringer i Sisimiut Piareersarfik ved Jette Nørregaard Nielsen Ulla Brobergip inuup pissusaanik ilisimasalimik atorfinitsitsisinnaanermut periarfissaqalermat atorfinitsitsineq oqaluttuaraa frafaldspuljeminngaanniit atorfeqartinneqarpoq. Piareersarfimmi allaffeqarpoq, komuunillu ilinniarfeqarfiisa tamarmik atorsinnaavaat. Maniitsoq aamma Kangerlussuarlu, kiisalu decentralimik ilinniagallit aamma ilaapput it ilinniartut journalilerlugit sullissimavai, siunnersuilluni, ornigulluni soorlu imminut toqoriarsimasunut. Erseqqissaassutigaa imminut toquttoqartillugu pingasunngoriaannaasut. - Sulinerminni ileqqortik oqaluttuaraa, soorlu piareersimasarnertik. Pinartoqartillugu suliniaraangami ataatsimut oqaloqatigiisitsisarpoq nereqatigiinnertalerlugu, periarfissiillunilu ilinniartut kisimiinnginniassammata inersuarmi tukkusinnaaneranik assigisaannilu. - Ilinniartuni arlaqarpoq kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimanernit ilaquttanit allanillu arlaqartut kingunerlutsitsisut. Imminut toqoriarnerit kiisalu inooriaatsimik kingornussaqarnerit. Misilittagarineqarpoq katsorsaaneq imminut toqukkusunnermik annikillisitsisartoq. Piareersarfimmi atuartut ilinniartunit allanit artorsarnerupput, tamannalu misissuisimanerata illoqarfimmi takutippaa. Piareersarfinni misissuerusunneq eqqartorpaa nuna tamakkerlugu takutitsisinnaasoq qanoq isikkoqarnersoq Piareersarfinni atuartut atugarisaat pillugu. Apeqqutit sisamaapput. Centerlederit suleqatiginissaanut neqeroorpoq. 2

3 Ulla Broberg fortalte om baggrunden for ansættelse af en psykolog ved Piareersarfik Sisimiut psykologen er lønnet fra frafaldspuljen. Psykologen er fysisk placeret i Piareersarfik og alle uddannelsesinstitutioner i kommunen bruger hende. Det er Maniitsoq og Kangerlussuaq samt studerende fra decentrale uddannelser. - Der er 168 journalførte klienter, hvor der er ydet rådgivning, og sager hvor psykologen er tilkaldt f.eks. i forbindelse med selvmordsforsøg. Når en person begår selvmord, kan det nemt blive til tre. - Der blev beskrevet hvordan de arbejder når der opstår traume. Når de indkalder til en fælles møde, serveres der altid mad, de studerende får også tilbud om at overnatte så de ikke sover alene. - Der er en del med senfølger efter incest og seksuelle overgreb. Nogle af dem forsøger at begå selvmord, og det er tit social arv. Behandling medfører minimering selvmordstrangen. Psykologen har lavet en undersøgelsen i Sisimiut Piareersarfik, og hun har opdaget at elever i Piareersarfik er mere belastet end andre elever i andre uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen indeholder et spørgeskema med fire spørgsmål. Jette er interesseret i at lave en landsdækkende undersøgelse, hvor hun efterspørger samarbejde med alle centerledere. CVG ved Beth Krogh 2013-mi neqeroorutigisinnaasaat saqqummiuppaa. Beth-i 1. august sulilersimavoq, suleqatigaalu Sonja Christensen (ataatsimiinnermi aamma peqataasoq). CVG pillugu nalunaarutiliortoqarpoq suliassarlu pingaarnertut inissisimavoq centerimut sunniuteqassammat, sunniuteqataaffigaalluttaaq. Naatsorsuutigaattaaq aappaagumiit aningaasalerneqartarnertik annertusinerussasoq. Aktivitetsplan for 2013 i centeret blev præsenteret. Beth startede som leder af CVG i 1. august, og arbejder sammen med Sonja Christensen (som også deltog til centerledermødet). Der er ved at blive udarbejdet en bekendtgørelse om CVG som er meget vigtig, da det sætter yderligere rammer for arbejdet og som hun også har indflydelse på. De forventer også at få flere midler fra Overgangsvejledning ved Pavia Nielsen Otto Albrechtsen Kommuneqarfik Sermersuummiit peqataavoq. Taakkartorpaa uniinnartartut naqinnernillu atuarsinnaanngitsut pillugit atortussanik pisariaqartitsisoqaqaaq. (paasinarpianngitsoorpoq) Talesyntese (oqalunnermik ilinniutinut tunngasoq) 2013-mi ineriartortinneqassaaq, aningaasaliiffigineqaqqammerpoq. IT-mut nammattakkat (IT-rygsække) Danmarkimi ilinniartunut tunniunneqarneq ajorput naqinnernik takunnissinnaanngitsunut. Inatsisileritooq peqatigalugu suliaq maanna ingerlavoq sooq taama inissisimasoqartoq paasiniarlugu. 3

4 Inuit amerlaqaat naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsunut imminut nalilertartut, kisiannili atuarnermik allannermillu ilikkanngitsoornikunukua taamaammat ilikkalertupallattarput Piareersarfinnut pigaangamik. Pingaaruteqarpoq naqinnermik ilisarinnissinnaanngitsut pillugit inatsisiliortoqarnissaa. Talesynteseliortoqariarmat, qanoq piareernissaanut isumannaarneqassava iluamik ingerlanissaa aamma akulerunneqarnissaa kingusinnerusukkut? Centerlederit tamanna pillugu pilersaarummik takorusupput. ulloq 26. november 2012 Kalaallisut nipi milliuunikkaanik akilik Stort behov for materiale på området omkring frafald og eller ordblinde. (uklart) Talesyntese udvikles i 2013, der er bevilget midler nu. IT-rygsække udleveres ikke til grønlandske studerende i DK, der er ordblinde. Sagen kører nu med assistance fra en jurist. Mange tror de er ordblinde, men de har blot ikke lært at læse og skrive og så kan du ofte hurtigt lære at læse og skrive. Vigtigt der kommer lovgivning på området omkring de ordblinde. Når der nu udvikles en talesyntese, hvordan sikres det at den bliver fulgt ordentligt dørs og implementeres efterfølgende. Det vil centerlederne gerne se en handlingsplan for! Millioner til grønlandsk stemme, dato: 26. november 2012 Omregningsfaktor ved Simon Lennert Kanukoka pikkorissaasarnera Kanukokamit aallarniutitut KANUKOKAp pikkorissartitsisimaneri aqutsisunut ilisimatitsissutigaa. Kanukokami siulersuisut kissaatigivaat siunissami pikkorissaanerit qaffassaanerillu Kanukokap allaffeqarfianit ukkatarineqarneruleqqinnissaat. Sulisitsisut aqutsisullu pikkorissartarnissaat assersuutigalugu inatsisinut tunngasut pineqarput. Nittartakkami imi maannamut neqeroorutaagallartut takuneqarsinnaapput.. Pikkorissarfissanik assigisaannillu kissaatinik Kanukokamut nassiussisoqarsinnaavoq, tamakkkualu pikkorissaanissanik nalilersuinermi isiginiarneqarumaarput. Akissarsianik isumaqatiginninniartarnerit pillugit Piareersarfiit komuunit ataanniipput, aammalu Namminersorlutik Oqartussanut attuumassuteqarlutik. Komuunit aaqqissuussinikkut ilusilersuinerminni kommunimiit kommunimut Piareersarfiit assigiinngitsumik inissisimasinnaapput. Akissarsianut isumaqatigiissutit centerlederit naapinneranni eqqartorneqartartut kommunimi ingerlatsiviit aqqutigalugit apuunneqartarnissaat Kanukokamit kaammattuutigineqarpoq, taamaalilluni kommunit sulisitsisut piumasaqaataannut 4

5 isumaqatigiinniarnissanut Piareersarfinniit aamma piumasaqaataasut apuuttarniassammata. Isumaqatigiinnialerneq sioqqullugu piffissami aalajangersimasumi siunnersuutit suliarineqartarput. Kanukokamiit kommuunit noqqaavigalugit allaffigineqartarput piumasaqaatit nassiuteqqullugit. Kommuunit suleriusaat assigiinngissinnaavoq, soorlu ingerlatsiviit Piareersarfinnut apuussisarnersoq Kanukokamit ilisimaqqissaanngilarput. Omregningsfaktori nassuiaassutigineqarpoq. Piareersarfiit ilaat excelfil naatsorsuinermut atorneqarsinnaasutut neqeroorutaanikoq atortanngilaat. Oqaatigineqarpoq kukkuneqartoq, qaangiuttoorsimanermut taarsiullugu sulinngiffeqarneq qaangiuttoorsimanerillu pineqarput kisitsinermi kukkusumik aaqqinnikuummat. Kiisalu AK-tut atorfillit IMAK-ilu assigiinngimmata ilinniartitsisunut atorsinnaanngitsoq oqaatigineqarpoq. Centerlederit kaammattuutigaat Piareersarfinni excelfil atorneqartartoq nutarterlugu naleqqussarneqassasoq. Ilanngullugu siunniunneqarpoq akissarsisitsisarnernut isumaqatigiissutinullu kommunit sumiiffikkaallu akornanni assigiinngitsumik periuseqartoqarnera pillugu Kanukoka susassaqartut aqqusaarlugit nassuiaatinik ilitsersuutinillu suliaqassasoq. Kanukoka`s kurser Kanukoka orienterede som det første om KANUKOKAs afholdte kurser. Kanukoka`s bestyrelse ønsker at have mere fokus på kurser og opkvalificering fra Kanukoka`s administration. Kurserne er for arbejdsgivere/ledere og handler som regel om lovkurser. Kanukoka`s kursustilbud findes på Kanukokas hjemmeside, Hvis centerlederne har særlige kursusønsker, kan disse sendes til Kanukoka. De vil blive taget i betragtning i kursusplanlægning. Piareersarfiit ligger under kommunerne, men har også tilhørsforhold til Selvstyret. Kommuner kan i deres organiseringsstruktur placere Piareersarfiit som de vil og organisatorisk placering kan være forskellige fra kommune til kommune. Kanukoka opfordrer centerlederne om, at tilbagevendende drøftelser vedrørende lønvilkår og overenskomster tages også op intern i kommunaleforvaltninger som kan senere tages i betragtning i det videre arbejde med arbejdsgiverkravene forud overenskomstforhandlinger. Forud for forhandlingerne anmoder Kanukoka kommunerne om at komme med arbejdsgiverkrav. Det er uklart for Kanukoka om Piareersarfiit bliver inddraget fra forvaltningerne. Omregningsfaktoren blev præsenteret. Enkelte kommuner bruger ikke excel-filen, da der menes at der er fejl i excel-filen mht. afspadsering og overarbejdstimer. Derudover blev det nævnt fra nogen af centerlederne, at filen ikke kan bruges til lærere der er ansat med IMAK-overenskomst, da AK og IMAK aftaler er ikke ens. 5

6 Centerlederne anmoder Kanukoka om, at opdateret og rette excil-filen. Deltagerne bliver enige om, at Kanukoka laver vejledninger og evt. fortolkninger. Kanukoka involverer aftaleparterne inden tilbagemelding. 6