Kommunalbestyrelsen. Ekstraordinært møde. Referat

Transkript

1 Forside n Ekstraordinært møde Referat Torsdag den 17. juli 2014 kl. 13:00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) pr. telefon Storm Ludvigsen (IA) Uju Petersen (IA) pr. telefon Charlotte Pike (IA) pr. telefon Allan Pertti Frandsen (IA) pr. telefon Charlotte Ludvigsen (IA) suppleant Adolf Holm (IA) suppleant Andreas Uldum (D) Justus Hansen (D) pr. telefon Martha Abelsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Tim Serritzlev (S) Peter Davidsen (S) Vittus Maaru Mikaelsen (S) Monica Dorph (S) pr. telefon Ingvar Motzfeldt (S) suppleant pr. telefon Per Rosing (S) suppleant Erling Madsen (A) Afbud Malene Lynge (IA) Iddimanngiiu Bianco (IA) Anni K. Rasmussen (S) Per Berthelsen (S)

2 Side 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Orienteringer... 3 Ingen Forespørgsler... 4 Ingen Beslutninger A Forslag til ny model for udligning og rammer for bloktilskud Lukkede punkter Ingen Eventuelt Godkendelse af referat

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser Lars Møller-Sørensen er ansat som direktør for Økonomi- og Personaleservice fra 1. september Kronprinseparret besøger Grønland den første uge i august. Programmet vil blive fremsendt til n. 2

4 Side 3 3. Orienteringer Ingen. 3

5 Side 4 4. Forespørgsler Ingen. 4

6 Side 5 5. Beslutninger 05A Forslag til ny model for udligning og rammer for bloktilskud Til beslutning J.nr.: Borgmestersekretariatet administrerende direktør Steffen Ulrich-Lynge / STUL Sagsresumé Den 9. december 2013 igangsatte Den Politiske Koordinationsgruppe mellem Selvstyret og kommunerne et udredningsarbejde omkring en ny model for skatteudligning og rammer for fordelingen af bloktilskuddet. De overordnede principper og hensigter med en ny udligningsordning har været følgende: - Der skal skabes en højere grad af økonomisk lighed mellem kommunerne og dermed mere lige muligheder for borgerne - Lighed er ikke alene et spørgsmål om økonomisk lighed, men er også spørgsmålet om lige muligheder - Modellen skal være så gennemskuelig og enkel som muligt og samtidig så retfærdig som muligt - Udgangspunktet er ikke 100 procent udligning, idet modellen skal efterlade rum for det kommunale incitament og metodevalg i forhold til kommunernes individuelle behov Det har ikke været muligt for styregruppen at opnå enighed hverken om arbejdets tilrettelæggelse eller valget af model, hvilket har medført en mindretalsudtalelse fra Kommuneqarfik Sermersooq med stærk kritik af forløbet og processen i den nu foreliggende rapport fra BDO. Den Politiske Koordineringsgruppe har ikke konkret kunnet opnå enighed om en model. Hvorfor der siden borgmestermødet i Ilulissat på Kommuneqarfik Sermersooqs foranledning har været forsøgt en forhandlingsrunde med Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender for bordenden. I denne runde deltog også repræsentanter for KANUKOKA. Forhandlingsrunden med Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender har ikke skabt yderligere klarhed endsige enighed. Kommuneqarfik Sermersooq tilgik disse forhandlinger med en forventning om, at der blev udvist både smidighed og fleksibilitet i forhandlingerne. Forud for disse forhandlinger var der kommet to konkrete udspil til modeller, der ville have kostet Kommuneqarfik Sermersooq henholdsvis 48 mio. kr. og 50 mio. kr. Resultatet for denne forhandlingsrunde viste sig desværre også at blive resultatløs. Den 27. juni 2014 har Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender udsendt et nyt forslag til kommunal udligningsmodel. Denne gang vil modellen umiddelbart koste Kommuneqarfik Sermersooq 56 mio. kr., eller hvad der svarer til 1,5 skatteprocent. 5

7 Side 6 Såfremt der ikke i denne runde kan opnås enighed om udligningsmodellen meddeler Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender, at han vil træffe en endelig beslutning inden den 11. august 2014, således at udligningsmodellen får virkning efter den 1. januar Økonomiudvalget behandler sagen på Ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 16. juli Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at godkende afskaffelsen af den fælleskommunale skat og i stedet øge kommuneskatten tilsvarende - at det foreliggende forslag til en ny udligningsordning afslås - at n anmodes om at bemyndige Økonomiudvalget til at arbejde videre med forhandlingsoplæg til forhandlingsmødet den 11. august 2014, herunder at sikre at der udarbejdes forskellige mulige konsekvensberegninger i forhold til en merudligning på 56 mio. kr. - at disse konsekvenser udarbejdes med to forudsætninger: ingen skattestigninger og ingen besparelser på anlægsområdet - at der sikres løbende information til og medinddragelse af borgerne om konsekvenserne - at Sermersooq Erhvervsråd anmodes om at assistere til forberedelsen af forhandlingsmødet den 11. august at n drøfter om det skal foreslås at den nuværende udligningsmodel skal fastholdes med mulighed for økonomisk tillæg for 2015 Beslutning ns beslutning den 17. juli 2014: n godkender indstillingerne med bemærkning om: - at fastholde den nuværende udligningsmodel med mulighed for økonomisk tillæg for 2015 Sagsfremstilling Baggrund og principper Den 9. december 2013 igangsatte Den Politiske Koordinationsgruppe et udredningsarbejde til en ny model for skatteudligning og rammer for fordelingen af bloktilskuddet. De overordnede principper og hensigter med en ny udligningsordning er følgende: - Der skal skabes en højere grad af økonomisk lighed mellem kommunerne og dermed mere lige muligheder for borgerne - Lighed er ikke alene et spørgsmål om økonomisk lighed, men er også spørgsmålet om lige muligheder - Modellen skal være så gennemskuelig og enkel som muligt og samtidig så retfærdig som muligt - Udgangspunktet er ikke 100 % udligning, idet modellen skal efterlade rum for det kommunale incitament og metodevalg i forhold til kommunernes individuelle behov n blev på møde den 2. juni 2014 orienteret omkring status på forhandlingerne på det tidspunkt. Da der i koordineringsgruppen og i borgmestergruppen ikke har kunnet opnås enighed om den fremtidig model, har der været ført en politisk forhandlingsrunde med Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender for bordenden. Der kunne heller ikke i denne proces opnås enighed om modellen. 6

8 Side 7 Kommuneqarfik Sermersooq er tilgået forhandlingerne ud fra en forudsætning om, at man gerne ville bidrage yderligere, men at Kommuneqarfik Sermersooq også skulle stilles rimeligt og retfærdigt efter en ny udligningsordning er gennemført. Tilsyneladende er holdningen hos de øvrige kommuner, at Kommuneqarfik Sermersooq skal straffes for måden, hvorpå de selvstyrefinansierede anlægsprojekter er blevet placeret og prioriteret. Henset til de økonomiske udfordringer Kommuneqarfik Sermersooq har, er det dog urealistisk at tro, at Kommuneqarfik Sermersooq kan bidrage med væsentlig flere midler end i dag, uden at det går markant ud over det serviceniveau, som Kommuneqarfik Sermersooq kan tilbyde sine borgere. Det konkrete forslag Det konkrete forslag, som Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender har fremlagt i sit brev af 27. juni 2014 til kommunerne, vil umiddelbart betyde, at Kommuneqarfik Sermersooq netto skal aflevere 56 mio. kr. mere end tilfældet er i dag. Det svarer til 1,5 skatteprocent. Det fremgår at forslaget er et forsøg på at: - Lave en afbalanceret model, der skal give kommunerne mere lige muligheder for at servicere deres borgere. I dag må man konstatere, at kommunernes udgangspunkt for at servicere borgerne er temmelig uens. Kommuner med en relativ høj skatteprocent har ikke et højere serviceniveau end kommuner med en lavere skatteprocent, vel snare tværtimod. - Inddrage de vigtigste udgiftsdrivere i kommunerne i selve udligningsmodellen og så vidt muligt gøre den robust over tid, herunder arbejde på at forbedre det statistiske grundlag for at styrke datakvaliteten i løbet af det kommende år og dermed forøge objektiviteten i modellen yderligere. - Fremme en positiv udvikling og gradvist udfase parametre, som kan have indbygget uhensigtsmæssig incitamenter, og - Tage hensyn til et ønske fra tre af kommunerne om at differentiere mellem såkaldte selvstyregenerede skatteindtægter og øvrige skatteindtægter Intentionerne er således bortset fra sidste punkt egentlige ganske rimelige. Men ønsket om at inddrage ansatte i Selvstyret og Selvstyrets institutioners skattebetaling og mene, at denne skat skal fordeles anderledes end andre borgeres skat er hverken rimelig eller retfærdig. Ansatte i Selvstyret og Selvstyrets institutioner er i lighed med andre borgere brugere af de kommunale serviceydelser (vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsfaciliteter med mere). De øvrige tre kommuner har alene ønsket dette urimelige og usaglige parameter ind i ordningen, fordi de dermed selv opnår en fordel, på bekostning af Kommuneqarfik Sermersooq. Det konkrete forslag som Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender nu har fremlagt forudsætter en indtægtsfordeling og tilskudsmodel, der tager udgangspunkt i at: - selvstyregenererede indtægter udlignes med 70 procent, mens kun 12,75 procent af øvrige borgeres skatteindtægter indgår - demografi vægter med 60 procent - socioøkonomi vægter med 34,5 procent og - struktur vægter med 5,5 procent Det mest valide parameter er demografi, men socioøkonomi er medtaget til at skulle vægte med mere end en tredjedel, på trods af en meget usikker validitet. 7

9 Side 8 Der er ikke lavet fremskrivninger, der understøtter indflydelsen på kommunernes økonomi de næste 5-10 år med denne model, og da der både laves radikalt om på fordelingen af indtægter og de summer, der skal fordeles blive markant forhøjet, bliver der en meget stor usikkerhed forbundet med de parametre, der skal danne grundlaget for tilskud til kommunerne. Ingen kan således med sikkerhed sige eller udregne, hvad ændringerne reelt kommer til at betyde for de kommunale økonomier i årene fremover. I det konkrete forslag står der da også, at: det er forbundet med betydelig usikkerhed at foretage prognoser af modellens effekter for de kommende år efter 2015, idet flere andre faktorer end de indregnede vil ændre sig over årene. Der foreligger befolkningsprognoser, der er behæftet med en vis usikkerhed, mens der på de øvrige parametre foreligger intet eller kun et spinkelt datagrundlag for de kommende år. [ ] Endvidere er hele bidragssiden for de kommende år ukendt. Det er problematisk ved en så stor og central omlægning. Forslagets ændringer for de enkelte kommuner ser således ud: Kujalleq +22 mio. svarende til 3,2 skatteprocent Sermersooq - 56 mio. svarende til 1,5 skatteprocent Qeqqata - 12 mio. svarende til 1,1 skatteprocent Qaasuitsup +46 mio. svarende til 2,8 skatteprocent Omregnes det til beløb pr. indbygger i kommunerne vil Kommuneqarfik Sermersooq blive den kommune, der vil have det mindste beløb pr. borger til rådighed: Kujalleq kr. pr indbygger Sermersooq kr. pr. indbygger Qeqqata kr. pr. indbygger Qaasuitsup kr. pr. indbygger Løsningsforslag faglig vurdering Det er vanskeligt, at afgive en faglig saglig vurdering af det fremlagte forslag, da der ikke kan regnes på konsekvenserne af forslaget over blot de næste 2-3 år, på grund af den store usikkerhed omkring datagrundlaget for parametrene. En vurdering vil aldrig kunne blive mere end en hypotese på det foreliggende grundlag. Gennemføres det konkrete forslag er det vurderingen, at det mindst vil komme til at koste Kommuneqarfik Sermersooq 56 mio. kr. i 2015, og et ukendt beløb i 2016 og årene frem. Det vil naturligvis få konsekvenser for det serviceniveau, som kan ydes kommunens borgere. Det videre forløb Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender har givet kommunerne en frist frem til den 1. august 2014 til at træffe beslutning vedrørende forslaget. Tiltrædes forslaget vil det så blive denne model, der tages udgangspunkt i for udligningsordningen fra 1. januar Tiltrædes forslaget ikke har Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender meddelt, at han vil træffe beslutning vedrørende modellen inden den 11. august Hvorledes forslaget da vil se ud vides selvsagt ikke. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat 8

10 Side 9 Økonomisk Sekretariat har ikke kunnet regne konkret på hvad forslaget vil betyde for Kommuneqarfik Sermersooq, da der ikke er valide data til rådighed for sådanne beregninger. Økonomisk Sekretariat kan ikke afgive en anbefaling, da det finansfagligt vil være uansvarligt på det foreliggende grundlag. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 16. juli 2014: Økonomiudvalget godkender indstillingerne med bemærkning om: - at n anmodes om at bemyndige Økonomiudvalget til at arbejde videre med forhandlingsoplæg til forhandlingsmødet den 11. august 2014, herunder at sikre at der udarbejdes forskellige mulige konsekvensberegninger i forhold til en merudligning på 56 mio. kr. - at disse konsekvenser udarbejdes med to forudsætninger: ingen skattestigninger og ingen besparelser på anlægsområdet - at der sikres løbende information til og medinddragelse af borgerne om konsekvenserne - at Sermersooq Erhvervsråd anmodes om at assistere til forberedelsen af forhandlingsmødet den 11. august at n drøfter om det skal foreslås at den nuværende udligningsmodel skal fastholdes med mulighed for økonomisk tillæg for 2015 Bilag 1. Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggenders brev af 27. juni 2014 vedrørende nyt udligningsforslag 2. Udkast til ny model for udligning og fordeling af bloktilskud 3. BDOs overvejelser omkring ny model for udligning og rammer for bloktilskud af 13. juni Notat til Økonomiudvalg og 9

11 Side Lukkede punkter Ingen. 10

12 Side Eventuelt 8. Godkendelse af referat n godkendte referatet den 17. juli 2014 kl