EKSEMPELSAMLING HASTIGHEDSAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING

Transkript

1 EKSEMPELSAMLING ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2016

2 FORORD Denne eksempelsamling omhandler hastighedsafmærkning og er udarbejdet som et supplement til håndbøgerne om Forbudstavler og Oplysningstavler. I forbindelse med opdatering af håndbog om Forbudstavler og håndbog om Oplysningstavler er det besluttet, at der sammen med håndbøgerne udarbejdes to eksempelsamlinger om hhv. Hastighedsafmærkning og Parkeringsafmærkning. Eksempelsamlingen er udført under vejregelgruppen Vejafmærkning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (formand) Projektleder Lars Testmann, Rambøll (fagsekretær) Projektleder Bent Lund Nielsen, Vejdirektoratet Afmærkningskoordinator Birthe Hougaard Bøtkjær, Vejdirektoratet Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Civilingeniør Maj-Britt Køppen Andersen, Holbæk Kommune Civilingeniør Ole Helboe Nielsen, Horsens Kommune Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet Cand. Scient. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune Teknisk assistent, Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulenter: Divisionschef Kim Schwartzlose, Moe A/S Civilingeniør Trine Fog Jakobsen, Moe A/S Trafikingeniør, Noreen Ilyas Din, Moe A/S 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING 4 1 HASTIGHEDSPLANER Klassificering af vejnet Hastighedsklassifikation 5 2 BYER C 55/C 56 Lokal hastighedsbegrænsning på strækninger Over 50 km/h på strækninger Under 50 km/h på strækninger C 55/C 56 Lokal hastighedsbegrænsning ved kryds Over 50 km/h ved kryds Under 50 km/h ved kryds C 55/C 56 anvendt som variable færdselstavler V 50 Færdselstavlesymbol anvendt på kørebanen Områder/Zoner E 49 Gågade E 51/E 52 Opholds- og legeområder E 53/E 54 Område med fartdæmpning E 55/E 56 Tættere bebygget område E 68,4/E 69,4 Hastighedszone E 91 Fartviser 25 3 ÅBENT LAND C 55/C 56 Lokal hastighedsbegrænsning Forvarsling på strækninger med særlige forhold C 55 anvendt på uheldsbelastede strækninger C 55 anvendt ved dårlige oversigtsforhold på strækning C 55 anvendt med forskellig hastighedsgrænse i hver retning C 55/C 56 anvendt som variabel tavle ved sidevej C 55/C 56 anvendt ved højere hastighed end den generelle C 55 anvendt i kryds med særlige forhold C 55 anvendt som variabel færdselstavle D 55 Mindste hastighed E 68,4/E 69,4 Hastighedszone E 39/E 40 Anbefalet hastighed E 91 Fartviser H 45 Stedtavle 34 3

4 0 INDLEDNING I håndbog om Vejplanlægning i byområder i vejregelserien om Trafikarealer, by er betydningen og fremgangsmåden for hastighedsplanlægning beskrevet. Hensynet til trafiksikkerheden er en forudsætning for planlægningen af trafikarealer. Det er fastslået gennem mange undersøgelser, at afpasning af hastigheden efter forholdene er af afgørende betydning for trafiksikkerheden. Denne eksempelsamling er et supplement til håndbog om Forbudstavler og håndbog om Oplysningstavler. Eksempelsamlingen er udarbejdet, idet der er konstateret et behov for flere eksempler på hvordan der bør afmærkes med færdselstavler om hastighed. Eksempelsamlingen kan understøtte forståelse af vejreglernes anvendelse og gøre brugernes tilgang nemmere og dermed opnå større anvendelighed af vejreglerne. Eksemplerne er målrettet de almindelige veje. Der er derfor ikke medtaget eksempler for motorveje. 4

5 1 HASTIGHEDSPLANER En hastighedsplan kan medvirke til, at hastighedsniveauet på vejnettet tilpasses de aktuelle forhold og de trafikanter, som færdes der. Det kan sikre en høj grad af tryghed blandt cyklister og fodgængere, herunder specielt børn og ældre. Hastighedsplanen dækker hele den aktuelle vejmyndigheds vejnet og bør angive for hver vejstrækning, hvad hastighedsniveauet skal være. En hastighedsplan kan desuden indgå som baggrund for besvarelse af de mange henvendelser fra bl.a. borgere og grundejerforeninger om hastighedsdæmpning. En hastighedsplan kan også indeholde en beskrivelse af procedure for behandling og gennemførelse af borgerønskede/-finansierede hastighedsdæmpninger. En hastighedsplan kan dermed være et godt styringsredskab, når hastigheder og dermed også valg og placering af tavler skal planlægges. Det gælder specielt for byerne. Vejmyndighederne anbefales blandt andet derfor at have en hastighedsplan. For hastighedsplanlægning i åbent land henvises til håndbøgerne om Planlægning af veje og stier i åbent land og Hastighedstilpasning i åbent land et Idekatalog i vejregelserien om Trafikarealer, land. 1.1 Klassificering af vejnet Forud for en hastighedsplan bør der være udarbejdet en vejklassificeringsplan. Det anbefales, at klassificering af vejnettet sker med udgangspunkt i metoderne beskrevet i hhv. håndbog om Vejplanlægning i byområder og håndbog om Planlægning af veje og stier i åbent land. Vejreglerne foreslår en funktionel klassificering af vejnettet, dvs. en klassificering, der afspejler vejenes trafikale funktion og betydning. Der bør være en sammenhæng mellem den enkelte vejklasse og hastighedsniveau. Denne eksempelsamling beskriver ikke, hvordan hastighedsplaner udføres eller hvad de indeholder, men har derimod fokus på konkrete eksempler for brug af vejafmærkning. 1.2 Hastighedsklassifikation Det kan fremgå af hastighedsplanen, hvis der er mulighed for at etablere lokale hastighedsbegrænsninger i udvalgte områder. De lokale hastighedsbegrænsninger vil typisk være placeret langs strækninger, hvor hastighedsdæmpende foranstaltninger kan etableres eller omkring kryds i åbent land, hvor oversigtsforholdene er dårlige. 5

6 2 BYER Der gives eksempler på anvendelse af de forskellige færdselstavler, der vedrører hastighed og som anvendes i byer. Eksemplerne følger tavlernes nummerrækkefølge. Politiet skal godkende en lokal hastighedsbegrænsning efter forhandling med vejmyndigheden. 2.1 C 55/C 56 Lokal hastighedsbegrænsning på strækninger Det er muligt både at afmærke med en hastighed højere eller lavere end den generelle hastighedsgrænse på 50 km/h i byerne Over 50 km/h på strækninger Cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger 4: I tættere bebygget område kan en højere hastighedsgrænse end den generelle fastsættes til 60, 70 eller 80 km i timen. Stk. 2. Sådanne hastighedsgrænser kan f.eks. fastsættes på større gennemfarts- og ringveje, samt på andre veje, der indgår i byens trafikvejnet, når områdets karakter og væsentlige hensyn til fodgængere og cyklister ikke taler derimod. Kilde: Justitsministeriets cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 Figur 2.1 viser et eksempel på afmærkning, hvor den lokale hastighedsbegrænsning er 60 km/h. Ved ophør af den lokale hastighedsbegrænsning i tættere bebygget område er det vigtigt at vise med færdselstavler, at trafikanten stadig opholder sig i et tættere bebygget område. Dette kan tydeliggøres med tavle UC 56 Tættere bebygget område placeret sammen med C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning UC 56 Tættere bebygget område 6

7 Figur 2.1. Placering af tavler fra højre mod venstre, hvor hastighedsgrænsen lokalt er 60 km/h gennem et tættere bebygget område. Det er muligt at opretholde en lokal hastighedsbegrænsning fra det åbne land gennem et tættere bebygget område. Figur 2.2 viser et eksempel på afmærkning med tavler for lokal hastighedsbegrænsning gennem et tættere bebygget område, hvor den lokale hastighedsbegrænsning fra det åbne land opretholdes. I dette tilfælde er det vigtigt, at C 55 Lokal hastighedsbegrænsning placeres umiddelbart efter byzonetavlen og umiddelbart efter sideveje, således, at alle trafikanter er orienteret omkring den lokale hastighedsgrænse. Figur 2.2. Placering af tavler fra højre mod venstre, hvor hastighedsgrænsen fra det åbne land på 60 km/h forsætter gennem et tættere bebygget område. Lastbiler må ikke overskride 50 km/h, uanset om der er fastsat en højere lokal hastighedsbegrænsning med højere hastighed for øvrige køretøjer. 7

8 Færdselsloven, 43, stk. 2: For andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger kg (lastbiler), og for vogntog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden på andre veje end motorveje uanset 42 aldrig overstige 70 km i timen. I tættere bebygget område må hastigheden ikke overstige 50 km i timen, uanset om der er fastsat en højere lokal hastighedsgrænse. Kilde: LBK nr af 11. december 2013 Hvis byzonetavlerne flyttes fra den gennemgående trafikvej til de enkelte sideveje vil hastighedsgrænsen for lastbiler være op til 70 km/h. Hermed kan lastbiler køre efter den lokale hastighedsbegrænsning fx 60 km/h. Eksempelvis kan det medvirke til, at lastbiler også kan følge en grøn bølge af signaler igennem en by fx på 60 km/h. Se figur 2.3 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 93: C 55 skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Figur 2.3. Eksempel hvor byzonetavler opsættes på sideveje og hvor lastbiler da kan køre med højere hastighed end 50 km/h på den gennemgående vej. 8

9 Forskellige hastigheder i hver retning på en strækning På en strækning med midteradskillelse (fx midterrabat) kan der afmærkes med forskellige hastigheder i hver retning. Figur 2.4. Eksempel med midteradskillelse og forskellige hastigheder Under 50 km/h på strækninger I tættere bebyggede områder kan hastighedsgrænsen gøres lavere ved indførelse af lokal hastighedsbegrænsning. Lokal hastighedsbegrænsning Det er muligt at lave en delstrækning i et tættere bebygget område, hvor hastighedsbegrænsningen er lavere end 50 km/h ved brug af afmærkning med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning samt C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning. Ved lokal hastighedsbegrænsning på 30 km/h eller derunder kræves dispensation fra Justitsministeriet jf. cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985, 8 stk. 4. På strækninger, hvor den lokale hastighedsbegrænsning sænkes, er det afgørende, at hastighedsforholdene afspejles i vejforholdene på strækningen. Det kan gøres ved at trafiksanere strækningen, jf. håndbog om Fartdæmpere i vejregelserien om Trafikarealer, by. Figur 2.5. Eksempel på afmærkning af bygadestrækning med en lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/h. Tavlerne er kun vist for én kørselsretning. 9

10 Figur 2.6. Afmærkning af overgang fra 50 km/h til 40 km/h. 2.2 C 55/C 56 Lokal hastighedsbegrænsning ved kryds Det er muligt både at afmærke med en hastighed højere og lavere end den generelle hastighedsgrænse på 50 km/h i byer. I det følgende er vist eksempler på brug af hastighedsregulerende tavler i kryds, hvor hastighedsbegrænsningen er hhv. større eller mindre end 50 km/h. Det er vigtigt at der vises en tydelig afmærkning med lokal hastighedsbegrænsning omkring kryds, så trafikanter fra sidevejene også bliver orienteret om den lokale hastighedsbegrænsning. 10

11 2.2.1 Over 50 km/h ved kryds I tættere bebygget område afmærket med højere lokal hastighedsbegrænsning (60 km/h) på den gennemgående vej afmærkes med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning. Figur 2.7. Afmærkning af lokal hastighedsbegrænsning omkring vejkryds i tættere bebygget område. Illustrationen viser tavleafstand fra vejkryds. Afstande kan ses i håndbog om Forbudstavler. Er der sideveje skal C 55-tavlerne gentages. I eksemplet har sidevejen en lavere lokal hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på og jf. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 93, kan den maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold Under 50 km/h ved kryds I tættere bebyggede områder afmærket med lavere lokal hastighedsbegrænsning (40 km/h) på den gennemgående vej afmærkes med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning af hensyn til den indsvingende trafik. Figur 2.8. Afmærkning af lavere lokal hastighedsbegrænsning omkring vejkryds i tættere bebygget område. Illustrationen viser tavleafstand fra vejkryds. 11

12 2.3 C 55/C 56 anvendt som variable færdselstavler Tavlerne C 55 Lokal hastighedsbegrænsning og C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning kan også anvendes som variable færdselstavler. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, som variabel tavle C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning, som variabel tavle Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 9: Stk. 1. Variable tavler må kun anvendes, hvis den aktuelle information ikke kan formidles ved anvendelse af faste tavler. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Variable tavler anvendes i de tilfælde, hvor det kun periodevis er ønsket at have en lokal hastighedsbegrænsning, idet hastighedsbegrænsninger ikke kan tidsbegrænses. På den måde kan der sikres større respekt omkring afmærkningen. Et typisk eksempel er omkring skoler, hvor der ønskes en særlig opmærksomhed og et lavere hastighedsniveau, hvor børn færdes på vejstrækningen ved skolen. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 9: Stk. 2. Informationerne på variable tavler må ikke være i modstrid med informationerne på faste tavler. Stk. 3. Hvis en variabel lysende tavle er i hvilestilling, skal tavlens visning være sort. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli

13 Figur 2.9. Eksempel på afmærkning med variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning ved en skole, hvor den generelle hastighedsbegrænsning er 50 km/h eller derover. Figur Eksempel på afmærkning med variabel tavle i åbent land før en sidevej. Tavlerne er kun vist for én kørselsretning. Indføres der en lokal hastighedsbegrænsning på 30 km/h eller derunder, kræves dispensation fra Justitsministeriet jf. cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985, 8 stk. 4. Dette gælder både for faste og variable tavler. Se også håndbog om Variable vejtavler. 13

14 2.4 V 50 Færdselstavlesymbol anvendt på kørebanen V 50 Færdselstavlesymbol må kun anvendes på veje, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h og er suppleret med en tilsvarende færdselstavle fx C 55 Lokal hastighedsbegrænsning. 2.5 Områder/Zoner Bestemmelserne om etablering af hastighedszoner fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Ifølge færdselslovens 40 er det muligt at gøre mindre trafikveje og lokalveje fredelige ved at omdanne dem til opholds- og legeområder. Hastighedszoner kombineret med fartdæmpende foranstaltninger kan være nødvendige at etablere, hvor trafikbilledet er komplekst fx hvis der er et stort krydsningsbehov, og det samme areal anvendes af flere trafikantgrupper E 49 Gågade Afmærkes der med E 49 Gågade gælder der særlige færdselsregler, jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning og håndbog om Oplysningstavler. E 49 Gågade E 50 Ophør af gågade 14

15 Bekendtgørelse om vejafmærkning 23 vedr. E 49 Gågade: Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder: 1) Området er reserveret til gående. 2) Tilladelse til kørsel i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne ) Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i 16, stk. 3, punkterne 2-5. Desuden kan anvendes undertavlen»kørsel tilladt«eller andre undertavler, der tillader kørsel med bestemte færdselsarter. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. 9, tavle U 3. 4) Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/h). 5) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående, jf. færdselslovens 27, stk. 3. 6) Når der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem. 7) Parkering i en gågade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. 8) Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade, jf. færdselslovens 26, stk. 3. Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling. Kilde: LBK nr. 802 af 4. juli 2012 Det er vigtigt at fremhæve fx ved brug af afvigende belægning eller en smal kørebane, at arealet er særligt reserveret til gående, og at al kørsel foregår på de gåendes præmisser. Figur Eksempel fra gågade med undertavle Kørsel tilladt. Tavlerne skal stå i højre side i kørselsretningen, men kan med fordel opsættes i begge sider. 15

16 Figur Eksempel fra gågade med undertavle Kørsel til X-gade tilladt. Kørsel ligeud i Y-gade på tværs af X-gade er således ikke tilladt. Forholdene for varelevering i gågader er ofte præget af trængsel og dårlig fremkommelighed. Det kan være svært at finde mulighed for aflæsning af varer. Aflæsning af varer bør foregå på steder og tidspunkter, hvor det er mindst til gene for den øvrige trafik. 16

17 Figur Eksempel fra gågade med undertavle Varekørsel tilladt. E 49 gågade kan også suppleres med undertavler, der angiver cykling tilladt i visse tidsrum eller en undertavle der angiver, at kørsel er tilladt med særlig tilladelse. Det kan for eksempel være i det tilfælde, hvor beboerne i gågaden ikke har anden vejadgang til deres ejendom E 51/E 52 Opholds- og legeområder Afmærkes der med E 51 Opholds- og legeområde gælder særlige færdselsregler, jf. Bekendtgørelse om Vejafmærkning og håndbog om Oplysningstavler. E 51 Opholds- og legeområde E 52 Ophør af opholdsog legeområde 17

18 Bekendtgørelse vejafmærkning 23 vedr. E 51 Opholds- og legeområde: Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder: 1) Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde. 2) Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/h). 3) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Hvor kørendes færdselsretning skærer gåendes, skal de kørende holde tilbage for de gående. 4) Når der på vejen opholder sig eller leger personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem. 5) Parkering i opholds- og legeområder må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. 6) Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde. Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 127: E 51 skal opsættes ved enhver indkørsel til området. Stk. 2. Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel, markeres fx ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum. Stk. 3. Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området. Stk. 4. Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Hastigheden er i disse områder meget lav (normalt under 15 km/h), og den kørende trafik skal vise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Veje i opholds- og legeområder skal være indrettet således, at de er egnet til ophold og leg over hele vejarealet, jf. Bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning 127, stk. 2. Ligeledes må der ikke må være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Det er muligt at lave afvigende belægninger for at synliggøre, hvilken del af vejen, der er egnet til kørsel. Parkering i opholds- og legeområder må ikke ske uden for afmærkede båse. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. Opholds- og legeområder er typisk beliggende i tættere boligområder. I bymidter omkring torve anvendes typisk E 49 Gågade. 18

19 Figur Eksempel på placering af E 51 Opholds- og legeområde samt E 52 Ophør af opholds- og legeområde på begge sider af vejen for at opnå en porteffekt. E 51 og E 52 skal opsættes i højre side i kørselsretningen E 53/E 54 Område med fartdæmpning Afmærkes et område med E 53 Område med fartdæmpning, skal kørebanen være indrettet, så den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. E 53 Område med fartdæmpning E 54 Ophør af område med fartdæmpning For gældende regler og vejledninger henvises til håndbog i Trafikplanlægning i byer samt håndbog om Trafiksikkerhedsprincipper som er fælles for land og by. I det følgende nævnes udvalgte områder og eksempler. I områder med fartdæmpning kan der anvendes hastigheder mellem 20 km/h og 45 km/h. Normalt anvendes hastighederne 30 km/h og 40 km/h. Hastighedsangivelse på 45 km/h anvendes alene ved fartdæmpende veje, der er indrettet til hastigheder på km/h. Hastighedsangivelse på 20 km/h anvendes kun i særlige tilfælde fx på parkeringsarealer eller områder, som ikke ønskes indrettet som opholds- og legeområder. 19

20 Der henvises til Bekendtgørelse for anvendelse af afmærkning, om E 53 Område med fartdæmpning. I håndbog om Fartdæmpere er brugen og den indbydes afstand mellem hastighedsdæmpende foranstaltninger beskrevet. I håndbog om Vejplanlægning i byområder beskrives afstande på lokalveje. For de forskellige typer af hastighedsdæmpende foranstaltninger henvises til håndbog om Fartdæmpere. I modsætning til en egentlig hastighedszone afmærket med E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning er hastigheden i et område afmærket med E 53 Område med fartdæmpning en anbefalet hastighed. Figur Eksempel på afmærkning af område med fartdæmpning på 30 km/h. Bemærk at E 54 Ophør af område med fartdæmpning kan placeres alene i venstre side. 20

21 2.6 E 55/E 56 Tættere bebygget område I håndbog om Oplysningstavler er betydningen og anvendelsen af byzonetavlerne E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område beskrevet. E 55 Tættere bebygget område E 56 Ophør af tættere bebygget område E 55 Tættere bebygget område skal altid placeres i en højde på mindst 1,5 m over vejen. Se håndbogen Generelt om færdselstavler. Det er vigtigt, at byzonetavlen placeres der, hvor byen naturligt starter med tættere bebyggelse, og har et klart bymæssigt præg. Dermed sættes den ikke et stykke før byen i det åbne land, hvor omgivelserne kan være marker eller spredt bebyggelse. Figur Korrekt placering af byzonetavler (E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område). Er der tale om spredt bebyggelse før den tættere bebyggelse, kan der eventuelt opsættes C 55 lokal hastighedsbegrænsning. Se også figur

22 2.7 E 68,4/E 69,4 Hastighedszone Formålet med etablering af en hastighedszone er at reducere hastigheden i et område med to eller flere sammenhængende strækninger. Typisk et boligområde, et område med børneinstitutioner eller en bymidte. E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning E 69,4 Ophør af zone med lokal hastighedsbegrænsning Hastighedsbegrænsningen for en zone kan være enten 30 km/h eller 40 km/h. Ved lokal hastighedsbegrænsning på 30 km/h eller derunder kræves dispensation fra Justitsministeriet jf. cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985, 8 stk. 4. For bestemmelser og vejledninger henvises til håndbog om Oplysningstavler og håndbog om Trafikplanlægning i byer samt håndbog om Trafiksikkerhedsprincipper i vejregelserien Fælles for by og land. I det følgende nævnes udvalgte områder og eksempler. Figur Eksempel på E 68,4 anvendt med hastighed 30 km/h. Ved etablering af en hastighedszone er det vigtigt, at området ikke bliver for stort og uensartet, så trafikanterne glemmer, at de befinder sig i en zone. Den direkte vej gennem en zone må ikke overstige m. Se også Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning , afsnit om hastighedszoner. Bemærk, at der jf. 138 skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækninger inde i zonen, hvis den retlinjede strækning er større end: 100 m ved skiltet hastighed på 30 km/h 300 m ved skiltet hastighed på 40 km/h 500 m ved skiltet hastighed på 50 km/h 22

23 Dette gælder dog ikke (jf. 138, stk. 2) hvis V 85% er mindre end: 36 km/h ved skiltet hastighed på 30 km/h 47 km/h ved skiltet hastighed på 40 km/h 58 km/h ved skiltet hastighed på 50 km/h Udover vejnettets udformning er hastigheden altså en afgørende parameter for, hvorvidt der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger i en hastighedszone. Der henvises i øvrigt til håndbog om Oplysningstavler for kravene til etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger samt 136 i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Udformningen af de hastighedsdæmpende foranstaltninger udføres jf. håndbog om Fartdæmpere. I forbindelse med en ny eller en ændring i en hastighedszone skal projektet godkendes af politiet, og der skal fremsendes en evalueringsrapport. Evalueringsrapporten skal fremsendes senest 1,5 år efter etablering. Se Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 135 for fremgangsmetode om ansøgning og 140 vedrørende evaluering. Figur 2.18 og figur 2.19 viser eksempler på to hastighedszoner på hhv. 30 km/h og 40 km/h. Figur Eksempel på zoner med lokal hastighedsbegrænsning. 23

24 Figur Eksempel på 30 km/h hastighedszone i en 40 km/h hastighedszone. Figur Eksempel på markering af zone med lokal hastighedsbegrænsning. 24

25 2.8 E 91 Fartviser Elektroniske fartvisere må kun opsættes på veje med en hastighedsgrænse på 80 km/h eller lavere. E 91 Fartviser Fartvisere anvendes for at motivere trafikanter til at overholde en aktuel hastighedsbegrænsning. Fartvisere anvendes ofte ved overgang fra land til by, ofte i forbindelse med byport. Der henvises desuden til håndbog om Variable vejtavler samt Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 146, stk

26 3 ÅBENT LAND Der gives eksempler på anvendelse af de forskellige færdselstavler, der vedrører hastighed og som anvendes i åbent land. Eksemplerne følger tavlernes nummerrækkefølge. Politiet skal godkende en lokal hastighedsbegrænsning efter forhandling med vejmyndigheden. 3.1 C 55/C 56 Lokal hastighedsbegrænsning C 55 Lokal hastighedsbegrænsning C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning Den generelle hastighedsgrænse udenfor bymæssig bebyggelse er 80 km/h og skiltes generelt ikke. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der ifølge Færdselslovens 42 fastsættes en lavere grænse Forvarsling på strækninger med særlige forhold På strækninger kan der være forskellige forhold, der gør, at hastighedsgrænsen nedsættes. Bliver C 55 Lokal hastighedsbegrænsning anvendt på strækninger med særlige forhold, kan der forvarsles med en advarselstavle, som præciserer, hvorfor hastigheden er nedsat. Det er meget vigtigt, at der opleves en logisk sammenhæng mellem skiltningen, og den virkelighed trafikanterne oplever. Eksempelvis kan advarselstavle A 37 Ujævn vej være opsat på strækningen C 55 anvendt på uheldsbelastede strækninger På uheldsbelastede strækninger kan det i nogle tilfælde forbedre trafiksikkerheden ved etablering af en lokal hastighedsbegrænsning. Det vil typisk være på lokaliteter, hvor hastigheden er en afgørende uheldsparameter, eller hvor der er forhold, som er nemmere at erkende ved en lavere hastighed. 26

27 3.1.3 C 55 anvendt ved dårlige oversigtsforhold på strækning Strækninger med dårlige oversigtsforhold er typisk i kurver eller på lokaliteter med bakker og dale, der gør det svært at erkende trafikken længere fremme. Det kan også være dårlige oversigtsforhold for trafikanterne fra de tilstødende veje. I tilfælde af dårlige oversigtsforhold kan en lokal hastighedsbegrænsning medvirke til at forbedre både trafiksikkerheden og trygheden for trafikanterne. Se eksemplet i figur 3.1. Figur 3.1. Eksempel på en lokalhastighedsbegrænsning ved dårlige oversigtsforhold. Strækninger med et eller flere sving afmærket med A 41 eller A 42 tavler kan desuden suppleres med UA 41 Hastighedsangivelse fx i tilfælde, hvor kurveradier er særlige små. Se også håndbog om Advarselstavler for brugen af A 41 Sving og A 42 Flere sving med tilhørende UA 41 Hastighedsangivelse eller UA 42 3 sving. Figur 3.2. Eksempel på strækninger med et eller flere farlige sving, hvor der anvendes advarselstavler med en hastighedsangivelse. Den angivne hastighed på undertavle UA 41 fastsættes af politiet. 27

28 Vejledende værdier for anbefalet hastighed (km/h) fremgår af figur 3.3. Sidehældning ( ) Radius (m) 0 - < < Figur 3.3. Vejledende værdier (km/h) for hastighedsangivelse i sving. C 55 anvendt ved dårlige oversigtsforhold i kryds Kryds med dårlige oversigtsforhold bør afmærkes, så det bliver nemmere at erkende. Det kan bl.a. gøres ved afmærkning af en lokal hastighedsbegrænsning enten som eneste afmærkning eller sammen med anden afmærkning fx A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Forvarsling med vejvisning kan også øge krydsets synlighed. Figur 3.4. Eksempel på lokal hastighedsbegrænsning i åbent land omkring et kryds med dårlige oversigtsforhold. Tavlerne er kun vist for én kørselsretning. Der henvises desuden til håndbog om Vejkryds i åbent land i vejregelserien om Trafikarealer, land. 28

29 C 55 anvendt på strækninger med mange ind- og udkørsler På strækninger med mange ind- og udkørsler kan det overvejes at etablere en lokal hastighedsbegrænsning. Ved en lavere hastighed har trafikanterne fra sidevejene nemmere ved at komme ud på primærvejen og trafikanterne på primærvejen erkender nemmere, hvis der er svingende trafikanter ind eller ud på primærvejen. Se figur 3.5. Figur 3.5. Eksempel på lokalhastighedsbegrænsning på strækning med mange ind- og udkørsler. C 55/C 56 anvendt før byzonetavle Omkring byer kan det være ønsket at nedsætte hastigheden et stykke inden byzonetavlen til enten 60 km/h eller 70 km/h fx hvor der er spredt bebyggelse. I afsnit 2.6 er brug og placering af byzonetavler beskrevet. Figur 3.6. Eksempel på lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h før byzone med spredt bebyggelse før den sammenhængende bebyggelse. 29

30 3.1.4 C 55 anvendt med forskellig hastighedsgrænse i hver retning Det kan være hensigtsmæssigt at afmærke med forskellige hastigheder i hver retning på en strækning. For eksempel op til et T-kryds. Se figur 3.7. Figur 3.7. Eksempel på differentierede hastighedsgrænser op til et T-kryds med kun højresving tilladt til og fra sidevejen C 55/C 56 anvendt som variabel tavle ved sidevej I kryds hvor der pga. dårlige oversigtsforhold fra en sidevej sker uheld, og hvor hastigheden på den overordnede vej er høj, kan der med fordel anvendes variable tavler, som angiver en lavere hastighed, når der detekteres trafik via spoler på sidevejen og i muligt omfang ved detektering af trafik, der foretager venstresving fra hovedretningen. Figur 3.8. Eksempel på lokal hastighedsbegrænsning ved anvendelse af C 55 som variable tavler på en overordnet vej før en sidevej med dårlige oversigtsforhold. Tavlerne er kun vist for den ene kørselsretning. Der henvises desuden til håndbog om Variable vejtavler. 30

31 3.1.6 C 55/C 56 anvendt ved højere hastighed end den generelle Ifølge færdselslovens 42, stk. 4 kan der fastsættes hastighedsgrænser, der er højere end de generelle hastighedsgrænser. Færdselsloven, 42, stk. 4: For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen. Kilde: LBK nr af 11. december 2013 Figur 3.9. Eksempel på anvendelse af C 55/C 56 ved højere lokal hastighedsbegrænsning end den generelle hastighedsgrænse. Cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger, 5-7: 5. Uden for tættere bebygget område kan der ikke fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle jf. dog På motortrafikveje kan en højere lokal hastighedsbegrænsning fastsættes til 90 km i timen. En sådan hastighedsgrænse kan navnlig fastsættes på motortrafikvejsstrækninger uden kryds i niveau. 7. På motorveje kan der ikke fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle. Kilde: Justitsministeriets cirkulære nr. 72 af 5. juli C 55 anvendt i kryds med særlige forhold I det følgende er der vist eksempler på brugen af lokal hastighedsbegrænsning omkring kryds med særlige forhold. C 55 anvendt i uheldsbelastede kryds I uheldsbelastede kryds kan det i nogle tilfælde forbedre trafiksikkerheden ved etablering af en lokal hastighedsbegrænsning. Det vil typisk være i kryds, hvor hastigheden er en afgørende uheldsparameter. 31

32 Figur Eksempel på "hastighedsspring" fra 80 km/h til 60 km/h fx pga. et uheldsbelastet kryds. C 55 anvendt i signalregulerede kryds Hastigheden må maksimalt være 70 km/h i signalregulerede kryds. I forbindelse med det signalregulerede kryds er der ofte behov for at afmærke med en lokal hastighedsbegrænsning omkring krydset. Det er vigtigt, at trafikanterne i god tid kan erkende hastighedsændringen og det signalregulerede kryds. Der henvises desuden til håndbog om Signalregulerede vejkryds i åbent land i vejregelserien om Trafikarealer, land. Figur Eksempel på lokal hastighedsbegrænsning i åbent land omkring signalreguleret kryds. Bemærk at afmærkning kun er vist for hovedretningen. 32

33 3.2 Jf. afsnit 2.3. C 55 anvendt som variabel færdselstavle For at sikre at variable færdselstavler eksempelvis ved en skole har effekt, skal de kun være aktive, når der er skolebørn på vej til og fra skole. Ellers mister tavlerne deres troværdighed. Desuden skal tavlerne bruges i kombination med faste advarselstavler, bl.a. for at tage højde for driftssvigt. Variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning i åbent land har en god effekt i kryds med svingende trafik til og fra sidevejene. Det vil typisk være uheldsbelastede kryds, hvor variable tavler anvendes. 3.3 D 55 Mindste hastighed D 55 Mindste hastighed anvendes kun i forbindelse med krybespor. I håndbog om Oplysningstavler er brug af tavlen beskrevet nærmere. 3.4 E 68,4/E 69,4 Hastighedszone Figur Eksempel på zone med lokal hastighedsbegrænsning i åbent land. For gældende regler og vejledninger henvises til håndbog om Trafiksikkerhedsprincipper i vejregelserien Fælles for by og land. 33

34 3.5 E 39/E 40 Anbefalet hastighed E 39 Anbefalet hastighed kan anvendes uden for tættere bebygget område, hvor vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Se også håndbog om Oplysningstavler. Figur Eksempel på brugen af E 39 og E Jf. afsnit 2.8. E 91 Fartviser 3.7 H 45 Stedtavle Stedtavler opsættes umiddelbart før en lokalitet for at oplyse om navnet på denne. Typisk bruges de i landsbyer, men kan også anvendes ved lokaliteter som større vandløb, alment kendte udflugtsområder eller vandområder. Stedtavlen er en service for trafikanter med en orientering om lokalitetens betegnelse og identitet. Stedtavlen angiver den pågældende lokalitet. Hvis der ønskes lokal hastighedsbegrænsning, kan dette indføres ved brug af C55 Lokal hastighedsbegrænsning. 34

35 Figur Eksempel på brug af H45 stedtavle i kombination med lokal hastighedsbegrænsning. Figur Eksempel på brug af H 45 Stedtavle uden lokal hastighedsbegrænsning. Der henvises desuden til håndbog om Vejvisning på almindelige veje og håndbog om Tavletyper for vejvisning på almindelige veje. 35

36 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: