1 of 5. Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/2 2015

Transkript

1 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud 1 of 5 Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/ Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Samarbejdsmodeller mellem kommuner og almen praksis Der skal i den kommende sundhedsaftaleperiode arbejdes med udvikling og afprøvning af samarbejdsmodeller, som dels skal styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne før en evt. henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og dels skal styrke samarbejdet mellem alle 3 områder almen praksis, kommunerne og regionspsykiatri om henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Dato Moana Hjarnø Nielsen Tel Moana.Hjarnoe@stab.rm.dk Temagruppen for børne- og ungdomspsykiatri har beskrevet tre forslag til samarbejdsmodeller mellem kommuner og almen praksis. Temagruppen foreslår, at alle kommuner som minimum har beskrevet klare kommunikationsveje, således at både almen praksis og kommunen ved bekymring om et barn eller en ung i mistrivsel, kan rette kontakt til hinanden. Dette basis kriterie refereres herfra som model 1. Under forudsætning af model 1, beskrives model 2 og model 3. Side 1 Det har været tydeligt i forbindelse med udarbejdelsen af disse samarbejdsmodeller, at adgangen til elektronisk udveksling af personfølsomme oplysninger direkte mellem den enkelte praktiserende læge og den relevante afdeling/enhed i kommunen er meget vigtig for at fremme samarbejdet mellem almen praksis og kommuner. Oversigt over antallet af henvisninger i 2013 og 2014 til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland fordelt på henvisende instans, kommune og aldersgrupper er vedlagt som bilag. Model 1 Udgangspunktet for model 1 er at skabe klare kommunikationsveje i samarbejdet mellem kommune, almen praksis og regionspsykiatri og beskrive hvilken rolle parterne har i samarbejdet. Modellen er beskrevet med afsæt i erfaringer fra Horsens Kommune (vedlagt som bilag). Tydelige beskrivelser af kontaktmuligheder mellem samarbejdsparterne skal være med til at forbedre og optimere kommunikationen og være med til at sikre en tidlig indsats overfor børnog unge med mistrivsel og psykisk sygdom. Vedlagt er desuden to bilag om brug af elektronisk kommunikation mellem praktiserende læger og kommune.

2 2 of 5 En oversigt med kontaktoplysninger og information kan som i Horsens modellen eksempelvis indeholde følgende: Praktiserende lægers kontaktmuligheder Ved bekymring om et barn/ung Ved underretning Ved behov for oplysninger til/fra PPR Ved behov for oplysninger til/fra skolen Kommunens kontaktmuligheder Afdeling, tlf./ved akut:tlf., E-kommunikation: lokationsnr. Sikker-mail, forvente svar inden for x dg. Tlf, link, afdeling, postadresse, sikker-mail Tlf, sikker-mail, sikker-mail Praktiserende læger Forældrenes kontaktmuligheder, sikker-mail Lokationsnr. For råd og vejledning i kommunen Forældre til småbørn Forældre til skolebørn Kommunens indsatsmuligheder Familieafdeling/Børn- og ungeafd. PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Skolevæsenet Andre kommunale instanser Henvisning til BUC Henvisningsvejledninger Tilstræbes i samarbejdet Link Hensigtserklæringer Model 1 giver mulighed for at få et overblik og kan relativt hurtigt etableres. En lokal tilpasset kontakt oversigt foreslås udarbejdet i et samarbejde mellem kommune og almen praksis med eksempelvis forankring af opgaven i det Kommunale Lægelige Udvalg (KLU). Effekt skulle gerne være at animere øget samarbejde og tidligere indsats. Side 2

3 3 of 5 Model 2 Model 2 er beskrevet med afsæt fra en afprøvet model i Thisted Kommune (vedlagt som bilag), hvor man har etableret et visitationsfora i et tværsektorielt samarbejde om indsatsen i primærsektoren inden evt. henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Betegnelsen Visitationsfora er valgt erstattet med ordet Samarbejdsforum i beskrivelserne nedenfor. Kommunikation Som i model 1 etableres klare kommunikationsveje. Samarbejdsforum Der etableres et tværsektorielt samarbejdsforum i kommunen bestående af PPR, skolevæsen, socialforvaltning/familieafdeling og evt. andre relevante kommunale forvaltninger og repræsentant for de praktiserende læger (kommunalansat praksiskonsulent), som med faste intervaller mødes og gennemgår sager, der er tvivl om eller sager, hvor der er behov for fælles vurdering af indsats i primærsektor inden evt. henvisning sendes til børne- og ungdomspsykiatrien. Tydelige og ukomplicerede sager henvises som normalt fra henholdsvis kommunen/ppr eller den praktiserende læge og er ikke relevante at behandle i samarbejdsforummet. Samarbejdsforummet skal behandle specifikke sager, hvor enten Kommunen/PPR eller den praktiserende læge har oplevet bekymring, eller hvor der er behov for at koordinere indsatsen i primær sektor inden eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan også være sager, hvor der er behov for at skærpe en vurdering. Endvidere bør det tilstræbes, at alt relevant materiale vedr. det pågældende barn bliver sendt med henvisningen uanset hvem der henviser. Alle parter i samarbejdsforummet kan sætte sager på dagsordenen. Ved Samarbejdsforummets møder besluttes det for hver sag, hvilke indsatser der skal iværksættes. Ved behov i konkrete sager kan anden tværfaglighed inddrages i samarbejdsforummets vurdering af en sag. Formålet med model 2 er - at skabe så stor sammenhæng og fælles viden i primærsektoren som muligt med udgangspunkt i barnets/den unges behov, - at kvalificere henvisninger til psykiatrisk udredning for at undgå tilbagevisitering på grund af manglende oplysninger, - at sikre faglig sparring i bestræbelsen på at tilbyde den bedste og mest relevante foranstaltning fra begyndelsen. Modellen understøtter samtidig almen praksis i forhold til sundhedsaftalens del om at Primærsektorens indsatser skal være afprøvet/vurderet før henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Model 2 kan med fordel etableres i både større og mindre kommuner. I modellen er det forudsat, at der ansættes en kommunal praksiskonsulent, som kan deltage i samarbejdsrådet som repræsentant for de praktiserende læger i kommunen. Såfremt model 2 skal afprøves, skal eventuel finansiering i prøveperioden afklares af styregruppen. Side 3

4 4 of 5 Model 3 I model 3 er udgangspunktet at skabe grundlag for en helhedsorienteret indsats og en enklere adgang til kommunens forskellige afdelinger f.eks. familieafdeling/børn- og ungeafdeling, skolen og PPR - ved hjælp af en koordinator. Kommunikation Som i model 1 etableres klare kommunikationsveje. Koordinator i kommunen Der etableres en koordinatorfunktion i kommunen, som repræsenterer én indgang til kommunen i sager og henvendelser fra praktiserende læger om børn- og unge. Den kommunale koordinator skal ikke være en fagspecifik person men tænkes som en ressourceperson/forløbskoordinator, som skal være med til at sikre, at de relevante personer i kommunen bliver orienteret og involveret. Koordinator skal samtidig være med til at sikre, at der sker udveksling af information, fælles planlægning og samarbejde, indkalder til netværksmøder og således har en tovholderfunktion. Model 3 muliggør en sammentænkning af sundhedsaftalens fokusområder i forhold til etablering af koordinatorfunktion, netværksmøder og arbejdsmøder og styrket samarbejde almen praksis og kommunerne. I model 3 er det forudsat, at der er en koordinator i kommunen. Såfremt model 3 skal afprøves, skal eventuel finansiering i prøveperioden afklares af styregruppen. Modellen understøtter samtidig kommunerne i forhold til sundhedsaftalens del om Koordinatorfunktion. Forslag til iværksættelse af modellerne Temagruppen foreslår afprøvning af de 3 samarbejdsmodeller i en prøveperiode af mindst et års varighed med efterfølgende evaluering. Det foreslås at finde ca. 5-8 kommuner til at afprøve modellerne med opstart efter sommerferien. Der bør være mindst 2 kommuner, som afprøver hver af modellerne. Det er vigtigt i forberedelsen, at der udarbejdes en kommunikationsstrategi. I forhold til evaluering af modellerne skal det afklares nærmere om Triple Aim eller en anden evalueringsmetode skal anvendes. I Temagrupperne for henholdsvis kvalitetsudvikling samt økonomi og opfølgning er der et hold af Triple Aim konsulenter, som det foreslås at inddrage i en afklaring ift. eventuel anvendelse af Triple Aim metoden (se evt. Begrænsningen ift Triple Aim metoden er ved netop Børn og Unge psykiatrien, at der er en stor kompleksitet i disse forløb, og at der er udløbere både i socialsektor og skolesektor. Udfaldet af implementering af denne aftale-del kan blive, at flere børn og unge opfanges pga mistrivsel med det mål at forebygge senere psykiatrisk lidelse, misbrug eller pyskisk mistrivsel. Side 4

5 5 of 5 Evaluering kunne være ved Audits eller ved antal rejste børne- /Unge-sager rejst mellem almen praksis og kommunen, sammenholdt med antal henvisninger til regionspsykiatrien. Som eksempel kunne evaluering af Model 2 ske ved hjælp af audits i forhold til de rejste sager i Samarbejdsforummet mellem almen praksis og kommunen, sammenholdt med hvor mange af disse sager, som ender med at klares i primær sektoren og hvor mange af dem, som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Side 5