Redegørelse om praksis for prøveløsladelse og genindsættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om praksis for prøveløsladelse og genindsættelse"

Transkript

1 Direktoratet for Kriminalforsorgen Den 30. juli 2015 Redegørelse om praksis for prøveløsladelse og genindsættelse Baggrunden for notatet På baggrund af den faktuelle beskrivelse vedrørende Omar Abdel El- Hussein (OH) frem til angrebene den 14. og 15. februar 2015 har Justitsministeriet ved brev af 27. marts 2015 bedt Direktoratet for Kriminalforsorgen om: 1. At kortlægge praksis for prøveløsladelse. Kortlægningen kan, i det omfang det findes hensigtsmæssigt, ske på baggrund af sager fra en af direktoratet nærmere afgrænset periode. 2. At overveje, om prøveløsladelse bør ske i mindre omfang end efter gældende praksis. Der bør i den forbindelse ses på, hvilken betydning forhold under afsoning, herunder eventuelle disciplinære afgørelser, skal tillægges i relation til mulighed for prøveløsladelse. Justitsministeriet har endvidere tilkendegivet: 3. At der er behov for at stramme op på, hvordan kriminalforsorgen følger op på, at dømte, der prøveløslades, overholder fastsatte vilkår, og anmodet direktoratet om at afgive en orientering om, hvilke tiltag der iværksættes for at sikre en mere effektiv opfølgning på prøveløsladelse. Direktoratet skal i den forbindelse bl.a. beskrive praksis for genindsættelse, når der sker brud på vilkår. Ad 1. Praksis for prøveløsladelse Afgrænsning I lyset af baggrunden for Justitsministeriets anmodning omhandler denne redegørelse regler og praksis mv. for såkaldt ordinær prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1, når den dømte har afsonet to tredjedele af straffen. Redegørelsen omhandler således ikke regler og praksis mv. for de særlige muligheder for tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 2, og 40 a. Den omhandler heller ikke prøveløsladelse af livstidsdømte efter straffelovens 41. Notat Kriminalforsorgen Side 1 af 19

2 Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der som overordnet myndighed fastlægger praksis for prøveløsladelse inden for lovens rammer. Indtil reorganiseringen af kriminalforsorgen (jf. lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffuldbyrdelsesloven) pr. 6. maj 2015 blev gennemført også i forhold til konkrete klientsager, skete dette navnlig ved afgørelse af konkrete sager, og ved udsendelse af praksisnotater til og afholdelse af praksismøder og temadage for medarbejdere i kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet for Kriminalforsorgen har fundet allerede på dette grundlag at kunne beskrive praksis og har således ikke til brug for redegørelsen gennemgået konkrete sager fra en nærmere afgrænset periode. Gældende regler og praksis for prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Der er i straffelovens 6. kapitel og i bekendtgørelse nr. 420 af 9. april 2015 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf, (løsladelsesbekendtgørelsen) fastsat regler om adgangen til prøveløsladelse. Derudover er der fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om prøveløsladelse i vejledning nr af 13. april 2015 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen). Det følger af straffelovens 38, stk. 1, at når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve. Prøveløsladelse i medfør af straffelovens 38, stk. 1, er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2 måneder og derover. Ifølge straffelovens 38, stk. 4, er det en forudsætning for løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes. Prøveløsladelse anses for at være et godt kriminalpolitisk instrument, der kan medvirke til at resocialisere den dømte. Prøveløsladelse giver således mulighed for at kunne støtte og kontrollere den dømte efter løsladelsen i form af tilsyn og eventuelle særvilkår, der i mange tilfælde rækker ud over datoen for endt straf. Endvidere vil reststraffen udgøre en straftrussel, der kan motivere den løsladte til at overholde tilsynets forskrifter og vilkår og dermed medvirke til at afholde den prøveløsladte fra at begå ny kriminalitet. Ingen af delene er der mulighed for, hvis løsladelse først sker ved endt straf. Notat Kriminalforsorgen Side 2 af 19

3 Utilrådelighedsvurderingen At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrådelig, indebærer, at der efter en konkret vurdering ikke må antages at foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet og den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som kan idømmes, vil ikke i sig selv være afgørende for, om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen. Det bemærkes, at voldskriminalitet, uanset straffens længde, ikke betragtes som bagatelagtig kriminalitet. Afgørelsen om prøveløsladelse skal, når sagen er tilstrækkeligt oplyst, træffes ud fra en samlet afvejning af alle omstændigheder, som taler enten for eller imod prøveløsladelse. Ved denne vurdering skal der i alle tilfælde foretages en konkret og aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stilling til, hvor stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag. Der er således ikke mulighed for at fastlægge, at visse momenter altid vil føre til, at prøveløsladelse enten meddeles eller nægtes. Visse momenter vil dog typisk indgå med særlig vægt: Antallet af tidligere løsladelser og betingede domme. Afslag vil kunne komme på tale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere løsladelser eller betingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet, uden at man dog tillægger en betinget dom helt samme negative vægt som en forudgående prøveløsladelse. Afslag vil dog også kunne komme på tale, selvom den indsatte ikke tidligere har været prøveløsladt. Der sigtes herved navnlig til personer, der under en tidligere tilsynsperiode i henhold til betinget dom, samfundstjenestedom, behandlingsdom eller lignende har udvist en udtalt grad af manglende vilje til samarbejde med kriminalforsorgen, jf. vejledning om tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v., kapitel 2, pkt. 3 og 4. Den indsattes forhold under tidligere tilsynsperioder. Der lægges vægt på, hvor hurtigt den indsatte er recidiveret efter den sidste løsladelse. Endvidere lægges vægt på den indsattes forhold til kriminalforsorgen, herunder foreliggende erfaringer med hensyn til gennemførelse af tilsynsforanstaltninger. Notat Kriminalforsorgen Side 3 af 19

4 Den nu foreliggende løsladelsessituation. Prøveløsladelse vil selvom de ovenfor nævnte momenter isoleret set måtte føre til afslag kunne komme på tale, hvor der skønnes at foreligge en særlig gunstig løsladelsessituation, f.eks. med hensyn til arbejds-, opholds- eller uddannelsesmuligheder, den indsattes forhold til pårørende m.v., og/eller at der under den aktuelle strafudståelse må antages at være sket en væsentlig holdningsændring hos den indsatte, som mindsker risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Omvendt vil afslag kunne komme på tale, hvis der foreligger en særlig dårlig løsladelsessituation med deraf følgende forhøjet recidivrisiko, også selv om de ovenfor nævnte momenter isoleret set ville have ført til en positiv afgørelse. Ved vurderingen af løsladelsessituationen kan en verserende sag, der kan forventes at føre til fængselsstraf, medføre afslag, hvis det skønnes, at en forestående fængselsstraf vil forværre den pågældendes mulighed for social tilpasning og dermed forværre løsladelsessituationen. I disse sager vil der ofte være et særligt behov for tilsyn, hvis der træffes afgørelse om prøveløsladelse. I vurderingen af, om prøveløsladelse efter 38, stk. 1, bør finde sted, indgår andre momenter end de ovenfor nævnte, herunder bl.a. følgende: Ung alder. For unge indsatte (under 21 år) vil prøveløsladelse kunne komme på tale, uanset at en samlet vurdering af de øvrige nævnte momenter taler herimod. Kriminalitetens art. Kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risiko for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil med større vægt tale mod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet. Forhold under afsoningen. Indsattes forhold under afsoningen tillægges vægt, i det omfang disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for recidiv til fornyet kriminalitet. Dette kan eksempelvis være oplysninger om ny kriminalitet under afsoningen, stofmisbrug, misbrug af udgang og eventuelle undvigelser. Der henvises til løsladelsesvejledningens pkt Indsatte der er idømt fængsel i 8 år eller derover (langtidsindsatte) Notat Kriminalforsorgen Side 4 af 19

5 For personer med lange straffe indgår den foreliggende løsladelsessituation med betydelig vægt i utilrådelighedsvurderingen, herunder navnlig, om den indsatte er stabiliseret ved f.eks. udslusning via en af kriminalforsorgens pensioner. Ifølge praksis vil det som hovedregel være en forudsætning for prøveløsladelse af langtidsindsatte, at de har gennemført et længerevarende problemfrit udslusningsforløb. Et typisk udslusningsforløb for en langtidsdømt vil kort skitseret se således ud: Påbegyndelse af ledsagede udgange efter udståelse af en tredjedel af straffen, herefter overgang til uledsagede udgange efter udståelse af halvdelen af straffen, og efter afvikling af en uledsaget udgang på tilfredsstillende vis kan der ske overførsel til åbent fængsel. Det vil endvidere efter et længerevarende uledsaget udgangsforløb kunne være relevant med frigang til arbejde eller uddannelse og eventuelt udstationering til en pension eller til egen bopæl med fodlænke i en periode, inden prøveløsladelse finder sted. Et sådant udslusningsforløb er som regel nødvendigt blandt andet for at kunne vurdere, om den indsatte er i stand til at administrere stadig større frihedsgoder, inden prøveløsladelse finder sted. Langtidsindsatte, der har tilknytning til en rockergruppering, placeres i lukkede fængsler på særlige afdelinger for negativt stærke indsatte, hvorfra de bliver udsluset i form af udgang til familien og evt. frigang til arbejde eller uddannelse, inden prøveløsladelse finder sted. Disse indsatte vil således ikke have mulighed for at blive overført til åbent fængsel eller til en af kriminalforsorgens pensioner på grund af risikoen for negativ stærk adfærd overfor medindsatte. Rocker- og banderelaterede indsatte Med virkning fra den 1. juli 2014 er der som led i indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet indsat nye bestemmelser i bl.a. straffelovens 38, stk. 5, og 39, stk. 3, jf. lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet mv.). Bestemmelsen i 38, stk. 5, indebærer, at der ikke kan ske prøveløsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som på tidspunktet for prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv. Bestemmelsen i straffelovens 39, stk. 3 indebærer, at der, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod, skal fastsættes skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, hvis den pågældende selv har begået visse Notat Kriminalforsorgen Side 5 af 19

6 former for grovere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf (1 år eller derover). De skærpede vilkår indebærer, at den dømte i hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller på anden måde have kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål. Høring af anklagemyndighed og politiet Inden der træffes afgørelse om løsladelse på prøve, skal der indhentes en udtalelse fra anklagemyndigheden, hvis kriminalforsorgsområdet har oplysninger, som giver grund til at antage, at anklagemyndigheden kan fremkomme med særlige oplysninger, som er af betydning for afgørelsen. Dette fremgår af løsladelsesbekendtgørelsens 8, stk. 1, nr. 2. Denne bestemmelse er af særlig relevans i forhold til indsatte, der er dømt for terror eller politisk motiveret kriminalitet, og efter angrebene den 14. og 15. februar 2015 tillige i alle tilfælde, hvor der er tale om en indsat, som er indberettet til direktoratets sikkerhedsenhed og PET på grund af tegn på radikalisering og ekstremisme. Politidirektøren inddrager Politiets Efterretningstjeneste, inden høringssvaret sendes tilbage til kriminalforsorgen. Hvis politidirektøren udtaler sig imod prøveløsladelse, skal sagen sendes til direktoratet til afgørelse, og hvis politiets udtalelse er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, vil dette efter praksis være et moment, der tæller afgørende imod prøveløsladelse. Direktoratet kan oplyse, at direktoratet i samarbejde med Rigsadvokaten, Rigspolitiet og PET er i gang med at udarbejde nye retningslinjer for behandlingen af sager om bl.a. prøveløsladelse, når den indsatte er dømt for terror, politisk motiveret kriminalitet eller som i øvrigt efter kriminalforsorgens opfattelse viser tegn på radikalisering og ekstremisme. I de sager, hvor kriminalforsorgsområdet mener, at den indsatte skal prøveløslades og derfor skal høre anklagemyndigheden og herunder PET herom, vil sagen i alle tilfælde skulle afgøres af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvortil anklagemyndigheden sender deres høringssvar. Når denne fremgangsmåde er valgt er det dels fordi den indsatte ellers kan regne ud, om PET har fokus på ham (og derfor typisk udtaler sig imod prøveløsladelse) og dels for at begrænse den kreds af personer i kriminalforsorgen, der får kendskab til PETs oplysninger i sagen. Hvis klienten på anmeldelsestidspunktet havde eller senere får tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., skal der i alle tilfælde ske høring af politidirektøren vedrørende både utilrådelighedsvurderingen og spørgsmålet om Notat Kriminalforsorgen Side 6 af 19

7 fastsættelse af skærpede vilkår efter straffelovens 39, stk. 3, jf. ovenfor under punkt 3.1. Dette fremgår af løsladelsesbekendtgørelsens 8, stk. 2. Hvis politidirektøren udtaler sig imod prøveløsladelse, fordi det efter politiets opfattelse er utilrådeligt, og området fortsat mener, der skal ske prøveløsladelse, skal sagen afgøres af Direktoratet for Kriminalforsorgen og ikke af Kriminalforsorgsområdet, som ellers er det normale. Dette fremgår af løsladelsesbekendtgørelsens 26, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at politidirektøren udtaler sig imod prøveløsladelse på grund af utilrådelighed, indgår som et moment blandt flere i utilrådelighedsvurderingen og tillægges som udgangspunkt negativ vægt. Afhængig af indholdet af politiets udtalelse og sagens øvrige momenter vil Direktoratet for Kriminalforsorgen dog i denne situation godt kunne give tilladelse til prøveløsladelse imod politidirektørens anbefaling. Hvis politidirektøren oplyser, at prøveløsladelse ikke kan finde sted, med henvisning til straffelovens 38, stk. 5, vil Direktoratet for Kriminalforsorgen dog ikke kunne træffe afgørelse om tilladelse til prøveløsladelse imod politidirektørens anbefaling. Vilkårsfastsættelse Om vilkårsfastsættelsen følger det af straffelovens 39, stk. 1, at prøveløsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår nyt strafbart forhold. Prøvetiden kan som udgangspunkt ikke overstige 3 år. Det kan herudover fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i straffelovens 57, f.eks. at den pågældende overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer, at den pågældende underkaster sig misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, om fornødent på et hospital, eller lignende. Udvikling i prøveløsladelsespraksis samt direktoratets initiativer i denne forbindelse Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 er som nævnt forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 2 måneder og derover. Vedrørende utilrådelighedsvurderingen, jf. nu straffelovens 38, stk. 4, fremgår det af betænkning nr. 1099/1997, at Straffelovrådet finder, at det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at de administrative myndigheder skal fastlægge nærmere retningslinjer for dette kriterium, men at det er en bindende forudsætning, at prøveløsladelse er regelmæssigt indtrædende. Praksis skal være Notat Kriminalforsorgen Side 7 af 19

8 tilrettelagt således, at området for utilrådelig løsladelse kun omfatter en mindre gruppe. Ikke desto mindre har andelen af indsatte, der får afslag på prøveløsladelse på 2/3 tid gennem en årrække været stigende. I 1993 fik kun 14 % afslag på prøveløsladelse på 2/3 tid. I 2012 var tallet steget til 26 %. På denne baggrund har Direktoratet for Kriminalforsorgen afholdt to temadage om praksis for prøveløsladelse i medfør af straffelovens 38, stk. 1 for medarbejdere fra kriminalforsorgens institutioner. Ud over at sikre at prøveløsladelse på 2/3 tid skal være det normale, og at nedbringe afslagsprocenten, var formålet med temadagene at ensrette praksis, fordi der havde vist sig at være en vis usikkerhed omkring praksis. Den første temadag blev afholdt den 20. juni 2012 og omhandlede praksis for prøveløsladelse i medfør af straffelovens 38, stk. 1. Den anden temadag blev afholdt den 1. maj 2013 og handlede om vilkårsfastsættelsen i forbindelse med prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1, og hvad der anses for at være passende ophold. Direktoratet for Kriminalforsorgen har som opfølgning på temadagene sendt anonymiserede praksisnotater om sager, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har været uenigt i fængslets afslag på prøveløsladelse, ud til alle kriminalforsorgens institutioner for at udbrede kendskabet til praksis. Direktoratet for Kriminalforsorgen har samtidig sendt statistisk materiale over udviklingen i andelen af afslag på prøveløsladelse på 2/3 tid på de enkelte institutioner. På denne måde har de enkelte institutioner ikke alene kunnet se deres egen udvikling, men også andre institutioners udvikling, alt sammen for at styrke fokus på disse sager. Temadagene og direktoratets opfølgning herpå har allerede i 2013 vist sig at have den ønskede effekt. Således var afslagsprocenten for prøveløsladelse på 2/3 tid faldet fra 27 % i 2011 til 21 % i I 2014 er den steget lidt igen til 23 %. Nedenstående tabel viser afslag på prøveløsladelser ved 2/3 straffetid i perioden Antal og andel Antal afslag jf. 38, stk. 1 Antal prøveløsladelser, jf. 38, stk. 1 Afslag i procent af alle 38,1 sager Notat Kriminalforsorgen Side 8 af 19

9 Note: En del af de indsatte, der får afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, bliver senere prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3 og endt straf. I kriminalforsorgens flerårsaftale for indgår et projekt, der har til formål at belyse udviklingen i afslag på prøveløsladelse. Der er tale om en todelt undersøgelse, som indeholder: a) En historisk gennemgang af udviklingen i afslag på prøveløsladelse fra 1980 til 2014, herunder en diskussion af mulige årsager til denne udvikling. b) En registeranalyse på baggrund af en population af løsladte, der har fået afslag på prøveløsladelse heriblandt en sammenligning med den øvrige klientpopulation. Analysen foretages på baggrund af data fra kriminalforsorgens klientundersøgelse Det har ikke været muligt at udvikle et undersøgelsesdesign, så der kan udføres en tilbundsgående analyse af ændringer over tid i sagsbehandlingspraksis ved afgørelser om prøveløsladelse. Analysen vil derfor på et mere overordnet plan forholde sig til udviklingen i afslag på prøveløsladelse og inddrage relevante undersøgelser og litteratur i en diskussion af den generelle udvikling på området. Projektet er heller ikke en undersøgelse af prøveløsladelsesinstitutionen som sådan. Afrapportering forventes i september Den konkrete sag, der danner grundlag for denne redegørelse OH blev prøveløsladt to gange. Der var tale om ordinære prøveløsladelser efter afsoning af to tredjedele af straffen. Den første prøveløsladelse fandt sted den 1. juli 2011, og den anden prøveløsladelse fandt sted den 27. juli Direktoratet for Kriminalforsorgen har gennemgået prøveløsladelsessagerne for at vurdere, om afgørelserne er truffet i overensstemmelse med gældende regler og praksis. Det skal understreges, at gennemgangen og direktoratets vurderinger er foretaget ud fra den dokumentation, der er umiddelbart tilgængelig i direktoratets elektroniske sagsbehandlingssystem (Klientsystemet) og altså uden inddragelse af de institutioner og personale, som har været involveret i sagerne. Notat Kriminalforsorgen Side 9 af 19

10 Den første prøveløsladelse [ ] Den anden prøveløsladelse [ ] Ad 2. Bør prøveløsladelse ske i mindre omfang? [ ] Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af den konkrete sag overvejet, om prøveløsladelse bør ske i mindre omfang end efter gældende praksis. Direktoratet finder imidlertid ikke, at en konkret sag, hvor der er skønnet forkert, i sig selv bør give anledning til generelle stramninger af praksis. Derimod finder Direktoratet for Kriminalforsorgen, at sagen har afdækket et behov for at tydeliggøre og indskærpe praksis, således at det understreges - med hvilken vægt forhold under varetægtsfængsling og afsoning, herunder ny kriminalitet, disciplinære forhold, misbrug og manglende vilje til at samarbejde med kriminalforsorgens personale skal indgå i utilrådelighedsvurderingen, og - med hvilken vægt ung alder skal indgå i utilrådelighedsvurderingen. Direktoratet for Kriminalforsorgen foreslår, at tydeliggørelsen og indskærpelsen af praksis bør indarbejdes i løsladelsesvejledningen, hvilket vil kunne ske således: Forhold under indsættelsen I løsladelsesvejledningens punkt 12 fremgår det på nuværende tidspunkt, at den indsattes forhold under afsoningen skal tillægges vægt, i det omfang disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for recidiv til fornyet kriminalitet. Dette kan eksempelvis være oplysninger om ny kriminalitet under afsoningen, stofmisbrug, misbrug af udgang og eventuelle undvigelser. Direktoratet for Kriminalforsorgen foreslår, at løsladelsesvejledningens punkt 12 uddybes, så der kommer til at stå følgende: Forhold under indsættelsen Notat Kriminalforsorgen Side 10 af 19

11 Den indsattes forhold under indsættelsen (afsoningen og en evt. varetægtsfængsling) skal tillægges vægt i det omfang, disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for recidiv til fornyet kriminalitet. Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke forhold under afsoningen og en evt. varetægtsfængsling, der kan være af relevans, men i det følgende nævnes nogle forhold af særlig relevans: Ny kriminalitet eller grove disciplinære forhold under varetægtsfængslingen og afsoningen, f.eks. i form af voldelig adfærd eller stofmisbrug, vil typisk med betydelig vægt tale imod prøveløsladelse, medmindre den indsatte efterfølgende har undergået en betydelig holdningsændring, gennemført misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behandling eller lignende. Tilsvarende gælder, hvis den indsatte f. eks. ved en konfrontationssøgende adfærd over for personalet har demonstreret manglende vilje til at ophøre med kriminel adfærd. Også f.eks. misbrug af udgang og eventuelle undvigelser kan indgå i utilrådelighedsvurderingen i det omfang disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for fortsat kriminel adfærd og dermed recidiv til fornyet kriminalitet. Når forhold under varetægtsfængslingen og/eller afsoningen rejser relevant tvivl om utilrådeligheden, bør det overvejes, om den indsatte bør deltage i og kan profitere af et eller flere adfærdskorrigerende behandlingsprogrammer og/eller i misbrugsbehandling for at nedsætte risikoen for ny kriminalitet, før der kan ske prøveløsladelse. Ung alder I løsladelsesvejledningens punkt 10 fremgår det på nuværende tidspunkt, at for unge indsatte (under 21 år) vil prøveløsladelse kunne komme på tale, uanset at en samlet vurdering af de øvrige nævnte momenter taler herimod. Direktoratet for Kriminalforsorgen foreslår, at løsladelsesvejledningens punkt 10 uddybes, så der kommer til at stå følgende: Ung alder. For unge indsatte (under 21 år) vil prøveløsladelse kunne komme på tale, uanset at en samlet vurdering af de øvrige nævnte momenter taler herimod. Det er dog en forudsætning, at der ikke har foreligget væsentlige problemer under varetægtsfængslingen og afsoningen, som bør føre til afslag, jf. pkt. 12 nedenfor. Det vil endvidere normalt være en forudsætning for prøveløsladelse, at den indsatte har haft en god udslusning i form af udgang til f.eks. familien, samt evt. frigang til uddannelse eller arbejde og evt. udstationering, før prøveløsladelse finder sted. Det er desuden en forudsætning for prøveløsladelse, at den unge har Notat Kriminalforsorgen Side 11 af 19

12 en god løsladelsessituation i form af arbejde, uddannelse eller anden forsørgelse, samt passende ophold. Netop overfor de unge er der behov for en god udslusning og løsladelsessituation, idet de unge har det højeste recidiv. Generelt mindskes det samlede recidiv jo ældre de dømte er. Fra 33 % for gruppen under 18 år til 16 % for gruppen på over 60 år (grundpopulation 2010). Afslutningsvis bemærkes, at behandlingen af sager om prøveløsladelse af unge sker efter samme høringsregler mv. som andre sager. Dette betyder f.eks, at hvis klienten er knyttet til en rocker- eller bandegruppering, skal politidirektøren altid høres om utilrådelighed og behovet for fastsættelse af skærpede vilkår. Afsluttende bemærkninger Der er med reorganiseringen af kriminalforsorgen sket en række ændringer, som giver et bedre grundlag for at sikre en ensartet praksis på tværs af institutionerne. Således er et af målene med reorganiseringen, at der ved etablering af 4 kriminalforsorgsområder sker en betydelig styrkelse af det decentrale arbejde, herunder på klientsagsområdet. Herudover skal nævnes, at kriminalforsorgen nu i langt højere grad end tidligere arbejder med faglige standarder for klientsagsbehandlingen, og direktoratet har i forbindelse med reorganiseringen på klientsagsområdet i samarbejde med kriminalforsorgsområderne udarbejdet en tjekliste og en vidensbog om prøveløsladelse efter 38, stk. 1. Ad 3. Tiltag til sikring af effektiv opfølgning på prøveløsladelse og praksis for genindsættelse Regler om kriminalforsorgens tilsyn og reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse Reglerne om tilsyn og reaktion som følge af vilkårsovertrædelse findes i bl.a. straffelovens 40, stk. 2 og 3, jf. straffuldbyrdelseslovens 86, tilsynsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. Etablering af tilsynet og kontakthyppighed Efter tilsynsbekendtgørelsen skal første tilsynssamtale finde sted senest en uge efter prøveløsladelsen. Herefter skal kontakthyppigheden fastsættes ud fra en samlet vurdering af behovet for støtte og kontrol, dog således at der i tilsynsperiodens første to måneder skal være kontakt mindst hver anden uge. I den Notat Kriminalforsorgen Side 12 af 19

13 resterende tilsynsperiode kan kontakten indskrænkes til en gang om måneden, medmindre klientens forhold tilsiger hyppigere kontakt. Kontakthyppigheden kan dog begrænses, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Reaktioner ved vilkårsovertrædelser Af bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fremgår det bl.a., at hvis en klient, der er prøveløsladt eller betinget benådet, overtræder vilkåret om tilsyn og/eller eventuelle særvilkår, kan kriminalforsorgen i overensstemmelse med straffelovens 40, stk. 2 og 3, 1) tildele advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i 39 fastsatte længstetid eller 3) under særlige omstændigheder bestemme, at klienten skal indsættes til udståelse af reststraffen. Overtræder klienten vilkår, skal kriminalforsorgen umiddelbart herefter træffe foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelsen af vilkåret. Består vilkårsovertrædelsen i, at klienten unddrager sig tilsynet, skal kriminalforsorgen på udeblivelsesdagen eller umiddelbart derefter ved brev pålægge klienten at tage personlig kontakt med kriminalforsorgen snarest. Reagerer klienten ikke på dette brev, skal kriminalforsorgen aflægge besøg på klientens bopæl eller opholdssted, hvis det findes formålstjenligt efter en konkret vurdering. I modsat fald erstattes besøget af et skriftligt pålæg. Hvis klienten overtræder forskrifter eller vilkår, uden at vilkårsovertrædelsen medfører en afgørelse om genindsættelse, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Fører dette ikke til, at tilsynet genetableres, eller overtræder klienten i øvrigt vilkåret om tilsyn eller særvilkår, og må vilkårsovertrædelsen antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet, skal kriminalforsorgen overveje at anmode politiet om anholdelse og eventuelt varetægtsfængsling med henblik på indskærpelse af vilkår eller eventuelt genindsættelse, jf. henholdsvis retplejelovens 756 og 763. Særligt om regler og praksis for genindsættelse Regler om genindsættelse For at kunne træffe afgørelse om genindsættelse skal der for det første være tale om, at klienten har overtrådt vilkåret om tilsyn eller et eller flere af særvilkårene. Notat Kriminalforsorgen Side 13 af 19

14 Beslutningen om genindsættelse er den alvorligste af reaktionerne på vilkårsovertrædelser. En beslutning om genindsættelse medfører, at der administrativt iværksættes en frihedsberøvelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at den prøveløsladte har overtrådt vilkårene. Efter straffelovens 40, stk. 2, nr. 3, skal der også foreligge særlige omstændigheder. Heri ligger dels et krav om, at der er nærliggende risiko for kriminalitet, jf. punkt 7 i vejledning om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v., dels et krav om at recidivrisikoen ikke findes at kunne begrænses ved vilkårsindskærpelse eller ved fastsættelse af andre/yderligere vilkår. Udover vilkårsovertrædelsen, skal der således samlet set kunne påvises: en konkret nærliggende risiko for nyt strafbart forhold, som ikke kan imødegås ved vilkårsindskærpelse og/eller fastsættelse af yderligere vilkår, og som gør fortsat prøveløsladelse utilrådelig. Praksis for genindsættelse Ved vurderingen af, om der skal ske genindsættelse til udståelse af reststraffen, er det centrale, om der er risiko for ny kriminalitet. I afgørelsen indgår en række momenter, herunder: Hvilken slags kriminalitet er der risiko for? Er der f.eks. tale om personfarlig eller meget omfangsrig kriminalitet? Verserende sigtelser efter prøveløsladelsen (hvilken type kriminalitet/gerningstidspunkt mv.). Arten af tidligere pådømt kriminalitet (er det personfarlig kriminalitet/misbrugsrelateret kriminalitet). Hvad er baggrunden for den pådømte kriminalitet? Tidligere (ligeartet) kriminalitet. Hvilke vilkår er overtrådt? Har vilkårsovertrædelsen betydning for risikoen for ny kriminalitet? Sociale problemer i relation til risiko for ny kriminalitet. Om klienten tidligere under tilsynet er vilkårsindskærpet. Følgende forhold kan f.eks. tale for, at der træffes afgørelse om genindsættelse: Klienten er prøveløsladt efter udståelse af straf for personfarlig kriminalitet. Klienten har - udover vilkårsovertrædelsen - begået ny kriminalitet i tilsynstiden. Klienten har en risikofyldt levevis, herunder er ude i et misbrug. Klientens tidligere kriminalitet er begået i påvirket tilstand. Notat Kriminalforsorgen Side 14 af 19

15 Recidivrisikoen findes ikke at kunne begrænses - ved vilkårsindskærpelse - ved fastsættelse af andre/yderligere vilkår - ved at udmønte et betinget vilkår. Følgende forhold kan f.eks. tale imod genindsættelse, således at der i stedet træffes afgørelse om f.eks. vilkårsindskærpelse: Klienten er førstegangsstraffet. Klienten er prøveløsladt efter udståelse af ikke-personfarlig kriminalitet. Der er tale om en kort reststraf. Recidivrisiko kan afhjælpes - ved at udmønte et betinget vilkår - ved fastsættelse af andre/yderligere vilkår - ved vilkårsindskærpelse - ved skærpet tilsyn. Klienten har ordnede sociale forhold. Det er direktoratets opfattelse, at der som regel sker varetægtsfængsling i de tilfælde, hvor den prøveløsladte har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, således at det ikke bliver aktuelt for direktoratet at skulle træffe afgørelse om genindsættelse, og således at reststraffen eventuelt medoptages ved afslutningen af den verserende sag. Sker der ikke varetægtsfængsling, vil det forhold, at klienten har begået ny personfarlig kriminalitet, med stor vægt tale for udløsning af reststraffen i form af genindsættelse, hvis der tillige er tale om overtrædelse af tilsynsvilkåret og/eller særvilkår. Nedenstående tabel viser antallet af genindsættelser i perioden Genindsættelser Genindsatte/tilbageførte Prøveløsladte fængselsdømte Notat Kriminalforsorgen Side 15 af 19

16 Den konkrete sag, der danner grundlag for denne redegørelse [ ] Samlet vurdering [ ] Gennemgangen af sagen viser imidlertid, at der kan være behov for at henlede politiets opmærksomhed på, at kriminalforsorgen skal orienteres, når der rejses sigtelse mod en person, som kriminalforsorgen har i tilsyn, jf. cirkulære om indberetning af vilkårsovertrædelse m.v., begået af personer, der er undergivet tilsyn af kriminalforsorgen. Det andet tilsynsforløb [ ] Samlet vurdering: [ ] Tiltag til sikring af effektiv opfølgning på prøveløsladelse: Indskærpelse af de gældende regler for Kriminalforsorgens tilsyn og reaktioner ved vilkårsovertrædelser Direktoratet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at de svigt, der skete under det tilsyn, OH var undergivet indtil foråret 2013, har haft nogen betydning i forhold til de angreb, han begik i februar Uanset dette finder direktoratet, at gennemgangen af sagerne vedrørende OH viser behov for, at det indskærpes over for kriminalforsorgsområderne, at de gældende regler om tilsyn og reaktioner ved vilkårsovertrædelser skal overholdes. Dette kan ske ved, at der sendes en skrivelse med følgende indhold til områderne: Indskærpelse af de gældende regler for kriminalforsorgens tilsyn og reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse Notat Kriminalforsorgen Side 16 af 19

17 Angrebene i København den 14. og 15. februar 2015 har som bekendt givet anledning til flere overvejelser om bl.a. behovet for at sikre en mere effektiv opfølgning på, at prøveløsladte overholder fastsatte vilkår. Som led heri skal direktoratet hermed indskærpe gældende regler for kriminalforsorgens tilsyn og reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse. Reglerne om kriminalforsorgens tilsyn og reaktioner ved vilkårsovertrædelse i forbindelse med en prøveløsladelse findes i: Straffelovens 40, stk. 2 og 3 Straffuldbyrdelseslovens 86 Tilsynsbekendtgørelsen. Der er til bekendtgørelsen knyttet et cirkulære og en vejledning. Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom mv. Der er til bekendtgørelsen knyttet en vejledning. Direktoratet skal her særligt fremhæve følgende. Risiko- og behovsvurdering (RNR): I starten af tilsynsperioden, typisk ved anden samtale, skal der udarbejdes en risiko- og behovsvurdering. Tilsynsfrekvensen fastlægges herefter med udgangspunkt i klientens risiko- og behovsniveau og under hensyntagen til klientens øvrige situation, herunder behov for bistand og kontrol. Såvel tilsynsfrekvensen som tilsynsindholdet skal differentieres, så der er en mere intensiv tilsynskontakt og -opfølgning i forhold til klienter, der har høj risiko for tilbagefald til ny kriminalitet. Kontakthyppighed: Den første tilsynssamtale skal finde sted senest en uge efter prøveløsladelsen. Det er videre ifølge reglerne forudsat, at der i hvert fald i de første to måneder af tilsynsforløbet er en forholdsvis tæt kontakt med klienten, da der skal være kontakt mindst hver anden uge, medmindre særlige omstændigheder taler for, at dette krav om kontakthyppighed fraviges. Reaktioner ved vilkårsovertrædelse: Særligt i forhold til kriminalforsorgens reaktioner ved vilkårsovertrædelse skal direktoratet her fremhæve, at det er vigtigt, at der sker behørig opfølgning på udeblivelser fra tilsynssamtaler, herunder navnlig - ved vilkårsindskærpelser af klienten, Notat Kriminalforsorgen Side 17 af 19

18 - om nødvendigt ved at efterlyse klienten hos politiet med henblik på eventuel vilkårsindskærpelse eller genindsættelse, og at der sker behørig opfølgning på overtrædelse af et eller flere af særvilkårene. Direktoratet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at kriminalforsorgen også løbende, i forbindelse med at klienten overtræder vilkår om tilsyn og/eller særvilkår, er opmærksom på, om vilkårsovertrædelsen sammenholdt med klientens samlede risiko- og behovsniveau giver grundlag for at antage, at der er nærliggende risiko for, at klienten vil begå ny kriminalitet. Direktoratet skal også understrege, at kriminalforsorgen skal være særligt opmærksom på, om tegn på radikalisering sammenholdt med vilkårsovertrædelsen giver grundlag for at antage, at der er nærliggende risiko for ny kriminalitet, og om der herefter er grundlag for at træffe afgørelse om genindsættelse. Direktoratet skal endvidere påpege vigtigheden af, at der i Klientsystemet gøres behørigt notat om tilsynsforløbet, herunder om kriminalforsorgens overvejelser mv., når klienten ikke overholder de fastsatte vilkår. Revision af reglerne om tilsyn mv. Det er direktoratets umiddelbare vurdering, at en systematisk risiko- og behovsvurdering kunne have medvirket til et skærpet fokus på OH s risikofaktorer og dermed kravet om hyppigere tilsynsfrekvens, mere intensivt tilsynsindhold samt opfølgning og kontrol. På de tidspunkter, hvor OH blev prøveløsladt, arbejdede kriminalforsorgen imidlertid endnu ikke med sådanne systematiske risiko- og behovsvurderinger. Aktuelt ( ) implementerer kriminalforsorgen RNR-principperne i Kriminalforsorgen i Frihed, som fører tilsyn med bl.a. prøveløsladte. RNR betyder Risk Need Responsivity og er en kriminalpræventiv model udviklet i Canada til arbejdet med klienter. RNR-modellen, der implementeres, består konkret af: 1) risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR - Level of Service/Risk Need Responsivity (redskabet er fuldt implementeret pr. februar 2015) 2) tilsynsmodellen MOSAIK - Motiverende Samtaleintervention i Kriminalforsorgen (modellen vil være fuldt implementeret medio 2016) LS/RNR er et evidensbaseret, struktureret risiko- og behovsvurderingsredskab, som anvendes med henblik på at kunne iværksætte den rette intervention i den rette dosis til den rette klient. Notat Kriminalforsorgen Side 18 af 19

19 Vurderingen munder ud i, at klienten kategoriseres som hørende til i én af fem risikogrupper: Meget høj, høj, mellem, lav eller meget lav risiko for recidiv. Tilsynsindsatsen tilpasses og differentieres herefter således, at jo højere risiko og behov klienten har, jo mere intensivt sættes der ind. Dette gælder såvel i forhold til fremmødehyppighed til tilsynssamtaler, tilsynets indhold som kontrol/opfølgning. Faktorer, der lægges vægt på i risiko- og behovsvurderingen, omfatter bl.a. historik med antisocial adfærd, prokriminel holdning og tænkning, antisocialt adfærdsmønster og antisocial omgangskreds. Disse faktorer kaldes the big four, da det er disse faktorer, der forskningsmæssigt har vist størst sammenhæng med risiko for recidiv. Tilsynsmetoden MOSAIK er udviklet med udgangspunkt i RNR-forskningen og skal anvendes i tilsynssamtaler med klienter med høj eller meget høj risiko for recidiv. MOSAIK følger op på og adresserer de risici og behov, der er identificeret i LS/RNR, og har fokus rettet mod the big four. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil i tilknytning til implementeringen af RNRprincipperne inkorporere disse i regelsættet, bl.a. således, at det tydeligt fremgår, at der skal føres skærpet tilsyn med de klienter, der ved anvendelse af disse principper viser sig at have højest risiko for recidiv. Notat Kriminalforsorgen Side 19 af 19

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 872 af 25/06/2018 Udskriftsdato: 20. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j. nr. 18-61-0042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 297/2016 Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) mod C (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Herning

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

FOB Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

FOB Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold FOB 2018-35 Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Resumé Direktoratet for Kriminalforsorgen traf på grund af overtrædelse af vilkårene

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2007 Indberetning af vilkårsovertrædelser for samfundstjenestedømte 1. Baggrund for undersøgelsen En ph.d.-afhandling om samfundstjeneste har påpeget, at nogle

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407

Læs mere

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Elektronisk fodlænke. Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke. Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke Kriminalforsorgen, juli 2018 Baggrundsinformation om afsoning med fodlænke Det er muligt at udstå fængselsstraf på bopælen

Læs mere

2016/1 LSF 190 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag.

2016/1 LSF 190 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag. 2016/1 LSF 190 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0083 Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel?

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? FOB 05.208 Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner

UDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner UDKAST Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om varetægtsfængsling i fodlænke i indkvarteringsstedet) I medfør af 35 b, stk.

Læs mere

UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) Dato: 7. juni 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Nanna Flindt Sagsnr.: 2017-0094-0611 Dok.: 765372 UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 294/2016 A (advokat Claus Bonnez, beskikket) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol

Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol BEK nr 1198 af 02/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. oktober 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-10650 Senere ændringer

Læs mere

Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne. Marts /2018

Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne. Marts /2018 Marts 2019 13/2018 Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne 13/2018 Beretning om Kriminalforsorgens

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 295/2016 B (advokat Claus Bonnez, beskikket) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen) BEK nr 587 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, jr.nr. JUR 15-61-0016 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 112 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Efter nærmere undersøgelser i to omgange afgav ombudsmanden den 14. maj 2009 sin (anden) udtalelse om de rejste spørgsmål.

Efter nærmere undersøgelser i to omgange afgav ombudsmanden den 14. maj 2009 sin (anden) udtalelse om de rejste spørgsmål. 2009 5-4 Langtidsindsattes mulighed for uledsaget udgang og dermed overførsel til åbent fængsel Direktoratet for Kriminalforsorgens fortolkning og praksis En langtidsindsat klagede flere gange til ombudsmanden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland

Forslag. Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med

Læs mere

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen) BEK nr 774 af 26/06/2014 Udskriftsdato: 3. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0003 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. 2003/1 LSF 122 Offentliggørelsesdato: 17-12-2003 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 38 Sagsforløb 2003/1 LF 122 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 17. december 2003 af justitsministeren (Lene

Læs mere

Fristfastsættelse ved»karantæne«i forbindelse med udgangsforbud

Fristfastsættelse ved»karantæne«i forbindelse med udgangsforbud Fristfastsættelse ved»karantæne«i forbindelse med udgangsforbud Udtalt overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen, at det ikke burde komme en indsat til skade, at en visitationsrapport ikke indgik i anstaltens

Læs mere

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 19. september 2017 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Direktoratet for Kriminalforsorgen afslog at løslade en indsat på prøve efter udståelse af 2/3 af straffetiden. Den indsatte krævede

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

UDKAST. 1. I 38, stk. 4, ændres» 39, stk. 2 og 3«til:» 39, stk. 2-4«.

UDKAST. 1. I 38, stk. 4, ændres» 39, stk. 2 og 3«til:» 39, stk. 2-4«. Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stanley Stener Nielsen Sagsnr.: 2017-731-0083 Dok.: 2265086 UDKAST Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 18.1.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Bekendtgørelse om udgang til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udgang til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen) BEK nr 1157 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-1321-181 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven 2011/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0008 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde

Langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde Langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: varetægtsfængsling;kompetence forelæggelse underretning;legalitetssikring og indberetning;

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 2007/2 LSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-733-0040 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v.

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. I. Indledning For at øge informationen af borgere og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 174 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. marts 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af»noget for noget-ordningen«om tidlig prøveløsladelse

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Tal fra kriminalforsorgen januar 2019

Tal fra kriminalforsorgen januar 2019 Tal fra kriminalforsorgen januar 219 Koncernsekretariatet 28. januar 219 Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give et faktuelt

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder

Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder Susanne Clausen Koncern Resocialisering - Analyse og Evaluering www.kriminalforsorgen.dk Hvad er

Læs mere

Bekendtgørelse om beregningen af foranstaltningstidens ophør m.v.

Bekendtgørelse om beregningen af foranstaltningstidens ophør m.v. BEK nr 1151 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-169 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

RNR, LS/RNR og MOSAIK

RNR, LS/RNR og MOSAIK RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding www.kriminalforsorgen.dk CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder

Læs mere

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2008-09 L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. maj 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0875 Dok.:

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 317 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 11. juni 2013 Kontor: Budget- og planlægningskontoret Sagsbeh:

Læs mere

2012/1 LSF 133 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni Fremsat den 31. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2012/1 LSF 133 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni Fremsat den 31. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2012/1 LSF 133 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-359-0030 Fremsat den 31. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L G H @

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2012-13 Fremsat den 31. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3

Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 2011 5-4. Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 Talsmanden for en gruppe indsatte i et statsfængsel klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en fast

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

N O T A T om isolation under anholdelse

N O T A T om isolation under anholdelse Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

Vejledning om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus ( 78-vejledningen)

Vejledning om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus ( 78-vejledningen) VEJ nr 9204 af 13/04/2015 Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0030 Senere ændringer til forskriften BEK nr 867

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 9. juli 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0947

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere