Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
|
|
- Jacob Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve- og briketfabrikation Kulturmiljøet omfatter udover Moseby og Kaas Briketfabrik også bebyggelsen langs Langgade, der binder Moseby og Kås sammen. Arealgrænsen følger mod nord Langgade og Briketvej, mod vest Øksenbæk, mod syd Rødhusvej og mod øst Gl. Kaasvej. Arealgrænsen ligger ca m fra de nævnte veje og er begrundet i hensynet til ind- og udsyn. Tid Ca til i dag. Karakteristik Moseby Den ældste bebyggelse i Moseby går tilbage til den sidste halvdel af 1800-tallet. Ejendommene ligger spredt i området langs Koldmosens østside. Fra Svingelbro i syd til Kovstedbakken i nord lå der omkring år 1900 en snes huse med små jordtilliggender. Tørvegravningen i Store Vildmose har i lange perioder været en vigtig del af indtægtsgrundlaget for mange i Moseby. Her fra 1940 erne. Vendsyssel historiske Museum. 36
2 Moseby er som nævnt det, der går under betegnelsen en slynget vejby, som er karakteriseret ved, at bebyggelserne ligger i en enkelt række langs vejen. Denne bebyggelsesform fortsætter fra Moseby til Kaas ad Langgade og får herved de to byer til på det nærmeste at være vokset sammen. Efter 1950-erne udfyldtes arealerne i nogle områder med huse, som bryder med den oprindelige bebyggelsesstruktur. Moseby blev indtil 1880 erne kaldt Mosehusene, men efter opførelsen af byens skole foranledigede en lærer Krogh, at byens navn ændredes til Moseby. På grund af den forholdsvis ringe landbrugsjord findes der ikke mange egentlige landbrugsejendomme i byen, og Moseby består derfor mest af fritliggende enfamiliehuse. De fleste af Mosebys indbyggere har derfor måttet finde beskæftigelse uden for landbruget, og her gav mosens tørv og de rige kridtbanker i undergrunden oplagte muligheder. Allerede før 1900 begyndte enkelte at grave tørv, der kunne afsættes i omegnens byer, og langs mosens østside lå kalkovnene tæt. Fra omkring 1910 blev Moseby kendt i Vendsyssel for sin tørve- og kalkproduktion og frem til 1920 erne oplevede Moseby således en stor tilflytning med mange nye huse til følge. Bebyggelsen i den nordligste ende af Bleggravsvej er hovedsageligt fra 1950 erne. Perioden mellem verdenskrigene var generelt præget af stagnation i udviklingen af landets mindre byer, og således også i Moseby. Først da den teknologiske udvikling og velstandsstigningen for alvor satte ind i slutningen af 1950 erne, oplevede byen på ny en solid udvikling. Som i resten af landet fik mange almindelige borgere nu mulighed for at få egen bil og eget hus, så de kunne bosætte sig i længere afstand fra arbejdspladsen. I tiden frem til begyndelsen af 1970 erne blev Moseby derfor udbygget med flere parcelhuskvarterer. Et karakteristisk træk for Moseby er husenes størrelse. Det er iøjnefaldende, hvor små de mange enfamiliehuse oprindeligt var. Derfor har mange af husene fået tilbygninger, så de er mere i overensstemmelse med moderne familiers behov. De små huse minder eftertiden om de trange, kår beboerne i området har levet under. 37
3 Granvej er hovedsageligt bebygget i årene 1910 til 1930 med små arbejderboliger. Området omkring Moseby og Kås har ingen indlysende forudsætninger som erhvervsudviklingsområde, men ihærdige iværksættere og en aktiv politisk indsats har i nyere tid udviklet kommunen til et aktivt industriområde, som også kan afspejles i Mosebys udvikling. Kaas Briketfabrik Kaas Briketfabrik ligger markant nordvest for Moseby på den såkaldte Kovstedbakke. Helt tilbage til 1800-tallet har der været tørveproduktion af et mindre omfang i Store Vildmose, men fra 1906 begyndte det for alvor. Bygningerne til Kaas Briketfabrik A/S blev opført i 1925, men virksomheden havde i begyndelsen svære betingelser, idet metoderne til fremstillingen af en ren tørvebriket stadig var uprøvede. Først i 1932 kom der, på trods af afsætningsproblemer, rigtig gang i produktionen. Dette skyldtes en ny fremstillingsmetode, hvor man udspulede mosetørven med vand under højtryk og bagefter indtørrede den flydende suppe, der blev resultatet af udspulingen, til briketter. Senere gik man over til at fræse tørven til pulver, der så blev presset til briketter. Kås Briketfabrik var gennem mange år den største og vigtigste arbejdsplads for indbyggerne i Moseby. I dag ligger fabrikken markant i landskabet som en ruin. Briketfabrikken var den første af sin art, ikke alene i Danmark, men i verden. Og der kom folk fra forskellige verdensdele for at lære, hvordan man fremstillede briketter. Især under besættelsen var der stor efterspørgsel på briketter, og fabrikken blev en me- 38
4 get stor arbejdsplads. Der blev arbejdet i toholdsskift (fra fem morgen til ti aften). I højsæsonen var der ansat 420 mænd og flere end 220 kvinder og børn. 30 traktorer var i gang i mosen og på fabrikken. En stor del af de ansatte var personer fra Moseby og omegn. I perioden hvor produktionen var på sit højeste (1930 erne 1950 erne) blev der årligt fremstillet omkring tons briketter og tons tørv. Kaas Briketfabrik A/S måtte lukke for produktionen i 1965 på grund af manglende efterspørgsel - tørv var blevet afløst af olie, gas og kul. Lukningen var både socialt og økonomisk en katastrofe for det lille samfund, hvor fabrikken havde spillet en så stor rolle i mere end tredive år. Efter fabrikkens lukning blev virksomhedens 500 tønder land udlagt som landbrugsjord og hovedsageligt opdyrket med korn. Bevaringstilstand Størstedelen af husene i Moseby har, som nævnt, været igennem tilog ombygninger, men der er dog enkelte huse som stadig står i den oprindelige form. De fleste af disse er bygget i tiden fra 1960 og frem, men der findes også nogle få fra sidste halvdel af 1800-tallet og et enkelt fra første halvdel (1837). En særlig karakteristisk og til dels uspoleret række arbejderboliger ( ) ligger på Granvej. Briketfabrikken ligger som nævnt markant i landskabet, men er i dag præget af stærkt forfald. Selv om fabriksinventaret ikke mere findes, er mur- og tagkonstruktioner stadig i en sådan stand, at de kan reddes, såfremt der kan findes anvendelse for komplekset til nye formål i lokalsamfundet. Sårbarhed Mosebys hovedstruktur som slynget vejby med de enkelte husrækker gør bebyggelsesstrukturen meget tydelig. Det er derfor vigtigt, at man bibeholder denne karakter og ikke udbygger med stikveje og bagvedliggende udstykninger. Dette gælder også for Langgade, der er med til at understrege denne struktur. For at sikre denne udvikling vil en bevarende lokalplan for området være ønskelig. Det vil samtidig være vigtigt, at man i den fremtidige byudvikling ikke tillader bygninger eller tilbygninger, som i væsentlig grad skiller sig ud fra de nuværende huses størrelse og karakter. Bonitering For et lokalområde der ofte har været præget af stor arbejdsløshed, står Kaas Briketfabrik som et minde om en uddød industri, der tidligere har givet eksistensgrundlag for mange. Fabriksbygningerne kan således betragtes som et vartegn for Moseby og hele omegnen. Briketfabrikken er både et vigtigt stykke dansk industrihistorie (energiproduktion) og et stykke lokalhistorie. Kontekst/sammenhænge Kulturmiljøet viser tydeligt en bebyggelsesudvikling for en vejby, hvor hovedstrukturen i vejforløbene er så godt som uforandret siden 1880 erne, som det er tilfældet i og omkring Moseby. 39
5 40 Anvendt kildemateriale BBR - register. Jensen, Sven Allan: Nordjyske byers oprindelse og historie, Pedersen, Søren: Jetsmarks sogns historie, Qvistorff, Helge V. og Henrik Bugge Mortensen: Det ukendte Nordjylland, Ålborg 1993.
Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereHirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4
Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mere20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mereMejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013
Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereStarup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013
Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereHirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:
Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereTulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. april 2015 Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereHerregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Læs mereBirkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39
Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereForslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20
Forslag Kommuneplantillæg 20 Forslag Kommuneplantillæg 20 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune i offentlig høring i 8 uger fra
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereLydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013
Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs merePå baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi
På baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi gerne præsentere vores forslag til en ny struktur i Darum.
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereNr. 420, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER
Nr. 420, juni 2007 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Kommuneplanens betydning for landzoneadministrationen vedrørende bebyggelse til helårsboliger i afgrænsede landsbyer Naturklagenævnet har
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger
Læs mereAFSLAG på ansøgning om landzonetilladelse
Advokat Henriette Reinholdt Dato: 7. januar 2014 Sandbjergvej 11 Sagsb.: Milee 2970 Hørsholm Sagsnr.: 13/49577 Dir. tlf.: 72 36 41 50 E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG på ansøgning om landzonetilladelse
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereAgerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013
Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT FOR OMRÅDEKLASSIFICERING I SYDDJURS KOMMUNE
1 of 25 BAGGRUNDSNOTAT FOR OMRÅDEKLASSIFICERING I SYDDJURS KOMMUNE 1. Baggrund...2 2. Metodebeskrivelse...3 2.1. Udpegning af byzonen...3 2.2. Baggrundsmateriale...3 2.3. Områdeklassificering af byzoner...4
Læs mereKommuneplantillæg 34 Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev
Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev August 2017 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk Hvad er et kommuneplantillæg? Et
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik
Læs mereDu har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs mereLANDSBYANALYSER JANUAR 2016
LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereHøringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60
Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne
Læs mereBevaringsværdige bygninger
07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 2
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 2 Erhvervs- og boligområde ved Kirkegyden og Strandholtvej i Stige Ændring af kommuneplanområde 11 Stige Søhus Anderup Lumby Hvad er en Kommuneplan?
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs merePå de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.
Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereFremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt
Læs mereKommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser
Kommuneplan 2017-2029 Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser Marts 2018 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereTEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereBYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009
BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereLOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune
Læs mereBevaringsværdige bygninger
24. Ølgod 24.01 Ølgod 24.02 Strellev 24.03 Lindbjerg 24.04 Krusbjerg 24.10 Åbent land Ølgod Bevaringsværdige bygninger Rammer 24.01 Ølgod Status Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereScoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg
Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring
Læs mere