NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

Transkript

1

2

3 NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2011

4 Notat Fastholdelse af seniormedarbejdere på arbejdsmarkedet Resultater fra seniorstikprøven af den Nationale Arbejdsmiljø Tværsnitsundersøgelse (NAT) Forfattere: Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. København, januar 2011 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

5 RESUMÉ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, gennemførte i 2008 og 2009 den Nationale Arbejdsmiljø Tværsnitsundersøgelse (NAT), som er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af danskernes arbejdsmiljø. Som et led i NAT blev der gennemført en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere over 50 år. De blev spurgt om, hvilke arbejdstilpasninger og økonomiske incitamenter, der efter deres egen opfattelse kan få dem til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Samlet set viser undersøgelsen, at ganske mange seniormedarbejdere planlægger tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, nemlig 58 pct. Samtidig er der dog et stort potentiale for, gennem tilpasninger på arbejdspladsen, at påvirke seniormedarbejdere til at udskyde deres tilbagetrækningsalder. Det drejer sig især om nedsat arbejdstid med fuld eller delvis lønkompensation. Op imod 40 pct. af de adspurgte er positive over for at udskyde deres tilbagetrækning, hvis dette blev givet som mulighed. Desuden ville lavere skat eller mere medindflydelse på arbejdstiderne kunne tilskynde til en senere tilbagetrækningsalder. 3

6 INTRODUKTION Den demografiske sammensætning i de vestlige lande, herunder Danmark, er under forandring i disse år. Det skyldes dels, at den gennemsnitlige levealder stiger, dels at fødselstallet falder. Denne udvikling vil inden for en overskuelig fremtid føre til arbejdskraftmangel i de vestlige lande, hvilket har ført til en række politiske tiltag for at tilskynde ældre medarbejdere til at blive længere på arbejdsmarkedet. I en række vestlige lande er udviklingen i retning af en stadigt tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet de senere år blevet vendt til en senere tilbagetrækningsalder, mens der i Danmark kun er opnået beskedne ændringer i tilbagetrækningsalderen. Det kan skyldes, at der er mange forskellige årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I så fald har ét bestemt politisk tiltag kun effekt på en mindre del af arbejdsstyrken. Blandt lønmodtagere ses mange forskellige begrundelser for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi vil i denne rapport fokusere på to hovedtyper: 1. Push (skubbe-) faktorer: Push er fx manglende behov for eller påskønnelse af den ældre arbejdskraft. 2. Pull (trække-) faktorer: Pull er typisk løftet om gode økonomiske forhold ved tidlig tilbagetrækning. Meget tyder derfor på, at politiske tiltag for at udskyde tilbagetrækningsalderen skal benytte incitamenter, der retter sig mod både push- og pull-faktorer. I denne undersøgelse er et repræsentativt udsnit af danske medarbejdere over 50 år blevet spurgt om, hvilke arbejdstilpasninger og økonomiske incitamenter, der efter deres egen opfattelse kan få dem til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Spørgsmålene går både på push- og pull-faktorer. 4

7 HVORDAN ER UNDERSØGELSEN LAVET? NFA gennemførte i 2008 og 2009 den Nationale Arbejdsmiljø Tværsnitsundersøgelse (NAT) ved at udtage tre forskellige stikprøver: 1. En tilfældig stikprøve af danskere mellem 18 og 59 år. 2. En virksomhedsstikprøve af ansatte fra 270 tilfældigt udvalgte private virksomheder. 3. En stikprøve af lønmodtagere, som var 50 år eller ældre (seniorstikprøven). Denne undersøgelse er baseret på data fra stikprøve 3. Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af personer, og svarprocenten var 77 pct. I undersøgelsen blev seniormedarbejderne spurgt om, hvad de mener, der kan få dem til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der blev stillet otte spørgsmål om forskellige arbejdstilpasninger samt ét spørgsmål om skat. Hvert spørgsmål kunne besvares ved at afkrydse én ud af seks angivne svarmuligheder (se Tabel 1). Det var desuden muligt at tilføje en besvarelse som fritekst efter de ni spørgsmål. Tabel 1. Formulering af spørgsmål om mulige arbejdstilpasninger. Ville følgende tilpasninger få dig til at fortsætte på arbejdsmarkedet længere, end du har planlagt? 1. Nedsat arbejdstid (selvom det betyder nedsat løn)? Seks svarmuligheder 2. Nedsat arbejdstid (men kun hvis du kan få fuld løn eller delvis lønkompensation)? Ja, helt sikkert 3. Bedre mulighed for selv at bestemme hvornår du vil arbejde? Ja, sandsynligvis 4. Andre arbejdsopgaver? Ja, måske 5. Flere eller længere pauser? Nej, sandsynligvis ikke 6. Ekstra hjælp fra dine kolleger når tingene "brænder på"? Nej, helt sikkert ikke 7. Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver? Ikke relevant for mit arbejde 8. Mere respekt for dit arbejde? 9. Lavere skat? 5

8 SENIORMEDARBEJDERES TILBAGETRÆKNINGSPLANER Undersøgelsen viser, at en ganske stor del af seniormedarbejderne (58 pct.) planlægger at trække sig tilbage før pensionsalderen på 65 år (se Tabel 2). Hertil kommer, at 19 pct. endnu ikke har besluttet sig. Nogle af dem må forventes også at ønske tilbagetrækning før pensionsalderen. Tabel 2. Arbejdstagere i alderen 50+ er blevet spurgt om planlagt tilbagetrækning Hvornår planlægger du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet? Jeg planlægger at blive ved, indtil jeg er 66 år eller ældre 9 % Jeg planlægger at blive ved, indtil jeg bliver 65 år 14 % Jeg planlægger at holde op, når jeg er mellem 62 og 65 år 34 % Jeg planlægger at holde op, når jeg er 60 eller 61 år 21 % Jeg planlægger at holde op, før jeg fylder 60 år 3 % Jeg har ikke besluttet mig 19 % FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE Hele 58 pct. af seniorerne svarede ja, helt sikkert eller ja, sandsynligvis til at blive længere på arbejdsmarkedet (i forhold til deres oprindelige plan) ved mindst én af de foreslåede tilpasninger. Det viser, at der tilsyneladende er et stort potentiale for gennem forskellige arbejdstilpasninger at udskyde tilbagetrækningsalderen hos seniormedarbejdere. Figur 1 illustrerer, hvordan besvarelserne fordeler sig på de enkelte spørgsmål. Det fremgår, at lavere skat og nedsat arbejdstid med fuld løn eller delvis lønkompensation er de to tilpasninger, som flest af de adspurgte svarer ja, helt sikkert til. Det viser, at økonomiske incitamenter har ganske stor effekt på beslutningen om at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis man slår svarkategorierne ja, helt sikkert og ja, sandsynligvis sammen, kommer bedre mulighed for selv at bestemme hvornår du vil arbejde dog ikke langt efter lavere skat. Af de foreslåede tilpasninger har flere pauser, andre arbejdsopgaver og mere hjælp fra kolleger mindst indflydelse på folks tilbagetrækningsplaner. Færre end 15 pct. mener, at disse tilpasninger helt sikkert eller sandsynligvis kan få dem til at udskyde deres tilbagetrækning. 6

9 Figur 1. Fordelingen af svar på spørgsmål om forskellige incitamenter til at blive i arbejde. Data er fra en repræsentativ stikprøve af lønmodtagere i alderen 50+ Ville følgende tilpasninger få dig til at fortsætte på arbejdsmarkedet længere end du har planlagt? ja, helt sikkert ja, sandsynligvis ja, måske nej, sandsynligvis ikke nej, helt sikkert ikke ikke relevant Nedsat arbejdstid (men kun hvis du kan få fuld løn eller delvis lønkompensation)? Lavere skat? Bedre mulighed for selv at bestemme hvornår du vil arbejde? Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver? Nedsat arbejdstid (selvom det betyder nedsat løn)? Mere respekt for dit arbejde? Ekstra hjælp fra dine kolleger når tingene "brænder på"? Andre arbejdsopgaver? Flere eller længere pauser? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 7

10 FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE INDEN FOR FORSKELLIGE BRANCHER I tabel 3 er der lavet en opgørelse af det planlagte tilbagetrækningstidspunkt fordelt på branchetilhørsforhold. Det fremgår, at handel er den branche, hvor flest seniormedarbejdere planlægger at trække sig tilbage før de fylder 65 år, mens branchen privat kontor og administration er den branche, hvor seniormedarbejderne planlægger at blive længst på arbejdsmarkedet. Tabel 3. Andelen af respondenter der svarer ja, helt sikkert og ja, sandsynligvis til spørgsmålet Ville følgende tilpasninger få dig til at fortsætte på arbejdsmarkedet i længere tid end du har planlagt?. Procenttallene er vist for forskellige brancher. Andelen af positive tilkendegivelser for at blive længere på arbejdsmarkedet ved forskellige arbejdstilpasninger. Industri Bygge og anlæg Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Antal besvarelser Planlagt tilbagetrækning før 65 år 59 % 56 % 60 % 67 % 57 % 63 % 59 % 56 % 43 % Mindst ét ja til en af arbejdstilpasningerne Nedsat arbejdstid (men kun hvis du kan få fuld løn eller delvis lønkompensation)? 59 % 69 % 58 % 53 % 57 % 56 % 65 % 55 % 55 % 37 % 38 % 38 % 45 % 39 % 38 % 49 % 41 % 34 % Lavere skat? 39 % 55 % 34 % 22 % 38 % 31 % 27 % 24 % 34 % Bedre mulighed for selv at bestemme hvornår du vil arbejde? Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver? Nedsat arbejdstid (selvom det betyder nedsat løn)? 32 % 38 % 30 % 49 % 35 % 31 % 35 % 27 % 34 % 22 % 23 % 17 % 32 % 25 % 20 % 21 % 19 % 26 % 26 % 21 % 17 % 30 % 21 % 16 % 20 % 19 % 24 % Mere respekt for dit arbejde? 18 % 24 % 17 % 36 % 17 % 21 % 25 % 13 % 18 % Ekstra hjælp fra dine kolleger når tingene "brænder på"? 13 % 26 % 10 % 35 % 13 % 16 % 12 % 14 % 13 % Andre arbejdsopgaver? 10 % 15 % 10 % 18 % 13 % 12 % 14 % 9 % 10 % Flere eller længere pauser? 7 % 20 % 9 % 22 % 6 % 9 % 8 % 4 % 8 % Tabel 3 viser også den procentvise andel af svarene ja, helt sikkert eller ja, sandsynligvis på spørgsmål om fastholdelse fordelt på brancher. Først er angivet den andel, som har svaret ja, helt sikkert eller ja, sandsynligvis til mindst ét af spørgsmålene, og i de følgende rækker i tabellen er vist andelen i hver branche, der har svaret ja, helt sikkert eller ja, sandsynligvis til de enkelte spørgsmål. 8

11 Bygge og anlæg og Undervisning og forskning er de to brancher, hvor seniormedarbejderne er mest positive overfor at blive længere på arbejdsmarkedet. Henholdsvis 69 pct. og 65 pct. i de to brancher svarer ja, helt sikkert eller ja, sandsynligvis til mindst ét af spørgsmålene. Branchen handel skiller sig ud fra de andre brancher, ved at lavere skat har en relativt beskeden betydning, mens spørgsmålene om arbejdstilpasninger konsekvent bliver besvaret mere positivt det gælder især nedsat arbejdstid med lønkompensation samt bedre mulighed for selv at bestemme hvornår man vil arbejde. (Bemærk dog, at disse tal beror på kun 68 besvarelser.) Det kan også fremhæves, at Bygge og anlæg er markant mere positiv i forhold til lavere skat end de andre brancher. Branchen undervisning og forskning skiller sig ud ved, at markant flere er villige til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet, hvis der bliver mulighed for nedsat arbejdstid med fuld eller delvis lønkompensation. FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE INDEN FOR FORSKELLIGE SOCIOØKONOMISKE GRUPPER Tabel 4 viser en opgørelse af det planlagte tilbagetrækningstidspunkt og svarene om mulig fastholdelse fordelt på socioøkonomisk tilhørsforhold. Opdelingen er foretaget på baggrund af den socioøkonomiske klassifikation ESeC, som er en fælles europæisk standard. 1 Det fremgår, at den socioøkonomiske gruppe, hvor flest planlægger tidlig tilbagetrækning, er service, salgs- og kontormedarbejdere, mens ledende funktionærer og chefer er den gruppe, hvor færrest planlægger tidlig tilbagetrækning. Tabellen indikerer, at de højere socioøkonomiske grupper svarer mere positivt på muligheden for arbejdsfastholdelse end de lavere grupper. 'Mellemledere og funktionærer i mellemstilling' er mest villige til at udskyde tilbagetrækningsalderen, mens service, salgs- og kontormedarbejdere er de mindst villige. Overordnet er der en vis negativ sammenhæng mellem, hvor tidligt seniormedarbejdere planlægger at trække sig tilbage, og hvor villige de er til at lade sig påvirke til senere tilbagetrækning, således at de grupper, der planlægger tidlig tilbagetrækning, er sværest at påvirke. Det kan bemærkes, at gruppen af faglærte svarer næsten lige så positivt som ledende funktionærer og chefer vedrørende muligheden for fastholdelse, og de faglærte arbejdere er den gruppe, der svarer mest positivt på spørgsmålet om lavere skat. 1 Det skal bemærkes, at den anvendte fælles europæiske standard for socioøkonomisk gruppeinddeling på nogle punkter afviger fra den socioøkonomiske inddeling, der traditionelt anvendes i danske undersøgelser. 9

12 Tabel 4. Andelen af respondenter, der svarer ja, helt sikkert og ja, sandsynligvis til spørgsmålet: Ville følgende tilpasninger få dig til at fortsætte på arbejdsmarkedet i længere tid end du har planlagt?. Tallene er fordelt på socioøkonomiske grupper. Andelen af positive tilkendegivelser for at blive længere på arbejdsmarkedet ved forskellige arbejdstilpasninger. Ledende funktionærer og chefer (higher professionals and managers) Mellemledere og funktionærer (lower professionals and managers) Lavere funktionærer og sælgere (higher clerical, services and sales workers) Arbejdsledere og teknikere (lower supervisors and technicians) Service, salgs- og kontormedarbejdere (lower clerical, services and sales workers) Faglærte arbejdere (skilled workers) Antal besvarelser Ufaglærte arbejdere (semi- and unskilled workers) Planlagt tilbagetrækning før 65 år 43 % 59 % 62 % 47 % 64 % 56 % 61 % Mindst ét ja til en af arbejdstilpasningerne 61 % 63 % 58 % 60 % 51 % 61 % 56 % Nedsat arbejdstid (men kun hvis du kan få fuld løn eller delvis lønkompensation)? 43 % 45 % 40 % 39 % 35 % 37 % 34 % Lavere skat? 34 % 31 % 31 % 46 % 32 % 47 % 34 % Bedre mulighed for selv at bestemme hvornår du vil arbejde? Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver? Nedsat arbejdstid (selvom det betyder nedsat løn)? 31 % 35 % 33 % 32 % 28 % 36 % 30 % 24 % 25 % 21 % 21 % 17 % 22 % 19 % 29 % 20 % 23 % 15 % 13 % 21 % 17 % Mere respekt for dit arbejde? 15 % 22 % 19 % 17 % 20 % 20 % 20 % Ekstra hjælp fra dine kolleger når tingene "brænder på"? 9 % 15 % 16 % 15 % 14 % 16 % 13 % Andre arbejdsopgaver? 10 % 13 % 11 % 14 % 9 % 13 % 12 % Flere eller længere pauser? 6 % 8 % 8 % 5 % 6 % 6 % 8 % BESVARELSER I FRITEKST Respondenterne havde også mulighed for, i form af en fritekst, selv at komme med forslag til arbejdstilpasninger eller andre tiltag, som ikke var nævnt blandt de ni svarmuligheder. I alt 244 respondenter udnyttede denne mulighed. Mange af besvarelserne i fritekst lagde sig op ad de ni incitamenter givet i de lukkede spørgsmål. En del af teksterne havde et økonomisk islæt som delvis efterløn og delvis arbejde eller mere ferie og særlige seniorfridage. Andre forslag omhandlede specifikke arbejdsopgaver og anerkendelse som mere pc-arbejde, når man bliver ældre, og at man bliver værdsat som ældre og ikke altid skal tage lukkevagter, fordi de unge skal hente børn i institutionen. 10

13

14