Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Transkript

1 Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske børnemiljø er ind under læreplanstemaerne krop og bevægelse samt natur og naturfænomener. Det psykiske børnemiljø er sat ind under det kulturelle børnemiljø. Børnehavens børnemiljø er vurderet ud fra et børneperspektiv og set i børnehøjde. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del af fællesskabet. Hvad skal der til (principper)? At barnet skal inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutnings processer - lege - samarbejde - og løse opgaver i fællesskab - børnene skal have mulighed for at danne venskaber på tværs af alder - køn - og grupper i børnehaven. Ved at styrke børnenes socialekompetencer giver vi børnene nogle vigtige redskaber til at danne venskaber gennem livet. Hvad gør vi (midler og metoder)? Vi skal skabe et miljø hvor vi udfodre børnene med igangsættende alderssvarende aktiviteter, der udvikler fællesskabet og hvor børnene lærer at drage omsorg for hinanden. Aktiviteter hvor børnene ikke selv kan vælge fra - idet vi ønsker at de skal opleve et større ansvar for sig selv og andre. Udvise og respekterer at barnet i nogle aktiviteter godt kan være en del af fællesskabet, ved blot at kigge på elle være med på "sidelinien". 1

2 Dokumentation: Foto - tegning - skrive om dagens forløb på tavlen - dialog - kontakt forældre/pæd. - månedsplan - vi vil bestræbe os på i de enkelte grupper at sætte fokus på hjælpsomhed - samarbejde og selvhjulpenhed - det kunne f.eks. være et "ude forløb" som foregår over flere dage. Husmøder og evaluer stuevis (stuemøder). 2

3 Natur Respekt - naturforståelse - miljø - åretsgang - viden. Børnene erfarer naturen med sanser. Hvad skal der til (principper)? Sanser - nysgerrighed - stille spørgsmål og få ny viden. - Styrke barnets motorisk - sprogligt - selvværd - selvtillid - koncentrationsevne - forståelse for naturen. Tid - sansenaturen i børnenes eget tempo - fordybelse - undre sig - nærvær - viser forståelse for der hvor det enkelte barn er lige nu - tage hensyn til nye børn - tryghed - tage hensyn til gruppens sammensætning. Hvad gør vi (midler og metoder)? Vi er på legepladsen - ser og oplever naturensgang - vi snakker om årstidernes skiften - vi tager på tur til - volden - skov - sø - strand - parker og går ture i nærmiljøet. Tage hensyn til gruppens sammen sætning - tage hensyn til hvor det enkelte barn er lige nu. Dokumentation: Vi laver månedsplan - vi skriver på tavlen - vi tager foto s - barnetsbog - tegninger - sange. Vi laver plancher af sjove og velkendte situationer fra vores hverdag i børnehaven og fra vores turer. Vi evaluerer efter temadag og ture på husmøder. Vi vil bruge husmøderne 1 gang hver ½ til at diskutere hvordan vi udfører og gør vi nu de ting vi har skrevet i vores læreplan. 3

4 Sproglig udvikling At støtte og styrke barnet i at udvikle sproget fra tale til lange sætninger. At barnet udvikler et nuanceret sprog og bliver opmærksomt på sammenhængen mellem det talte skrevne og det læste sprog støtte og udvikle barnets interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Barnet skal lærer at sætte ord på tanker følelser ønsker handling behov og oplevelser. Barnet skal lærer at være lyttende tale fortælle og tegne samt lærer at bruge og forstå mimik. At sprogstimulering indgår som en naturlig del i vores hverdag. At sproget er et medlemskort til et positivt socialt samvær. Hvad skal der til (principper)? At barnet gennem sproget tale skrift krop og billedsprog lærer at give udtryk for dets egne tanker følelser handlinger og derved blive i stand til at forstå andres og derved udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse. At barnet hører de voksne kommunikere. At sproget bruges flittigt i dagligdagen. Og de voksne motiverer barnet til at bruge sproget. At vi sætter ord på barnets signaler. De voksne lytter til det barnet siger og hjælper barnet med at sætte ord og begreber på de oplevelser, det har i dagligdagen. Udvikling af sproget sker gennem leg dans kropssprog billedsprog højtlæsning sang/sanglege rim og remser bevægelse musik vrøvlevers barnets egen historie/fortælling og forskellige former for spil. At vi skaber rum og mulighed for at understøtte sproget i små grupper. Vi møder det enkelte barn hvor det er sprogligt. Vi støtter barnet verbalt også i konfliktløsning. Daglig kommunikation og sproglige gentagelser mimiske aktiviteter - sprog og sprogstimulering ved brug af særlig materiale. At tosprogede børn udvikler alderssvarende sprog og begreber og er integreret i børnehaven. Vi skal løse eventuelle problematikker i tæt samarbejde med forældrene. Samarbejde med huset talepædagog og vores øvrige samarbejdspartner, hvis det er nødvendigt. Hvad gør vi (midler og metoder)? Vi bruger et anerkendende sprog. Taler med børnene og støtter dem for derigennem at kunne hjælpe dem til at sige til og fra Vi voksne er gode modeller for kommunikation. Vi sætter ord på hvad vi og barnet gør vi taler kort konkret og tydeligt vi er nærværende og har øjenkontakt. Vores sproglige aktiviteter er bl.a. rim og remser læse/fortælle historie Årstidskalenderen sang/ musik og bevægelse værkstedsaktiviteter projekter/emner samling i grupperne ved frokost/frugt på turer og dagligt samvær, hvor man sætter ord på alt vi, ser hører og berører. 4

5 Vi møder det enkelte barn der hvor det er sprogligt. Vi tilpasser krav og forventninger til barnets sproglige formåen. Vi motiverer barnet til at bruge sit sprog. Børnehaven har plads til udviklende leg inde som ude og har legetøj/legeredskaber som er med til at udvikle sprog og motorik. Derudover bliver børnene sprogstimuleret af talepædagog og lånt sprogstimulerende materiale. Dokumentation: Vi dokumenterer skriftlig hverdag på tavle vi tager foto til barnets bog sangbog med sange/sanglege hvorfor nogle bøger rim og remser er vi optaget af lige nu. Projekter/emner ved fælles oplevelser/opgaver får vi et fælles sprog. Foto af de enkelte aktiviteter samt beskrivelse (processen). Mundtlig dokumentation dialog personale/forældre udstille - barnets spor 1. Studietur til Italien København eller Sverige. Personalemøde og hus/stuemøde. 1 Spor er det, barnet giver udtryk for, det er interesseret i, optaget af, fortæller om, tegner, leger eller er motiveret for at arbejde med. 5

6 Den personlige udvikling. Vi vil give plads til at det enkelte barn udvikler sig til en selvstændig stærk og alsidig person. At barnet skal føle sig værdsat for den det er. At barnet skal føle sig tryg og opleve sig værdifuld i gruppen. Vi vil understøtte barnets selvstændighed selvværd og selvtillid (jeg kan - jeg tør jeg vil). Barnet skal lære, at blive dygtig til det som barnet er god til, og lærer at blive bedre til det som barnet har svært ved. Hvad skal der til (principper)? Barnet mødes med ligeværdighed og respekt, ret til egne følelser ret til at udtrykke behov og synspunkter. Vi hjælper barnet med individuel udvikling ( møde barnet hvor det er zonen for nærmeste udvikling ) og vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider. Barnet har omsorgsfulde, nærværende og lyttende voksne omkring sig, der er engageret i det enkelte barn. Styrker barnets selvtillid selvværd og nysgerrighed identitet og fantasi. Disse er vigtige elementer for barnets udvikling og mulighed for at tilegne og lærer sig nye færdigheder. Barnet skal føle sig værdifuld/værdisatte, lærer at håndtere konflikter og indgå i det sociale fællesskab. Barnets følelser er vigtige. De skal lærer at takle, venskaber kærlighed ligegyldighed og konkurrence. At der sættes fokus på det enkelte barn i dagligdagen. At der arbejdes med det enkelte barns udvikling, støtte barnets personlige udvikling med individuelle handleplaner. Give ekstra opmærksomhed og støtte til det enkelte barn i svære perioder. Hvad gør vi (midler og metoder)? Møder barnet der hvor det er i sin udvikling og tage udgangspunkt i barnets styrker. Vi motiverer, ser og hører det enkelte barn og alle børn deltager i alders og udviklingssvarende aktiviteter, følger barnets spor( spor er det, barnet giver udtryk for, det er interesseret i, optaget af, fortæller om, tegner eller er motiveret for at arbejde med). Vi giver plads og rum til nysgerrighed og opmuntrer barnet til at udforske omverdenen, tage initiativer, og være med til at bestemme. Vi arbejder udfra et anerkendende barneperspektiv, hvor der lægges vægt på empati, ros og støtte. Vi vil give rum og tid til at styrke venskaber, vi hjælper ved at støtte og vejlede, når der opstår konflikter. Positiv særbehandling ikke nødvendigvis lige regler over for alle. Særlig fokus på barnets trivsel og adfærd. Vi skaber forståelse for det enkelte barn, hvilket giver øget tryghed. Vi støtter barnet til at fungerer i den store gruppe således at barnet har glæde ved at være sammen med andre ved at lege synge tegne/male spille bevæge sig og være en del af fællesskabet. 6

7 Udarbejdelse af skriftlige observationer og heraf udarbejde handleplaner eks. bruge Kuno Beller. Hverdagen tilrettelægges således at der er tid til at det enkelte barn har mulighed for at være i mindre grupper. Dokumentation: Foto drømmelomme - beskrivelser i barnets bog barnets tegninger optræde for hinanden (danse synge lave cirkus teater). Skrive på tavlen i grupperne hænge det op som vi laver/ udstiller. Dialog pæd / forældre forældre samtale og forældremøde. Vi observerer tegn fra barnet og jævnlig gennemgang af barnet på stuen. Ved forældresamtale husmøde og morgenmøde i personalegruppen hvor det enkelte barns trivsel og personlige udvikling diskuteres. Dialog mellem forældre og børn bidrager til forståelse for det enkelte barns udvikling og trivsel. 7

8 Børnehavensbog Hvad er det vi gør i vores børnehave - tage på tur - kører med tog / bus - laver musik - sang - bevægelse - spiller hockey - leger på legepladsen - klipper - hører historier - laver projekter. Bogen kan lånes med hjem og bruges til nye børn/forældre, så de kan se i den og snakke om, inden barnet starter. 8

9 Krop og bevægelse. At barnet skal have mulighed for at opleve glæde og lyst til at være i bevægelse og bruge sin krop i legen ude og inde, og i tilrettelagte krops og bevægelsesaktiviteter. At barnet udvikler en bevidsthed om at krop og bevægelse er et redskab til at udforske og sanse verden og dermed får forståelse for sig selv og dets omgivelser. At barnet får en grundlæggende forståelse for at gode vaner med aktiv livsstil sund kost har betydning for barnets læring. Hvad skal der til (principper)? Vi arbejder udfra barnets stærke sider og prøver at styrke deres svage det skal være sjovt at bruge sin krop og vi skal grine sammen. Vi voksne skal være gode rollemodeller. Ved hjælp af gentagelser styrker vi barnet til at flytte egne grænser. Ved at tage udgangspunkt i den enkelte børnegruppe/barnet vi arbejder og planlægger udfra barnets nærmeste udviklingszone. Hvad gør vi (midler og metoder)? I vores månedsplan (aktivitetsplan), laver vi læringsmål og arbejder med temaer og emner med fysiske aktiviteter og sund/usund mad: vi skaber rum for motorisk udfordring er på legepladsen cykler klatre kører mooncar hopper i sjip spiller bold hockey leger lege gynger balancer på sandkassen leger fangeleg kører på slæder kamplege på bakken finder en sten m.m. Lærer at tage tøj af og på klarer toiletbesøg dække bord tager på tur til skov og strand. Særligt pædagogisk. Vi vil støtte og motivere motoriske svage børn i vores læringsmiljø skaber vi plads, til børn med særlige behov og tilrettelægger og laver særlige aktiviteter, hvor barnet kan være aktiv deltagende på dets præmisser. Vi arbejder sammen med fagpersoner med faglige kompetencer (fysioterapeut sundhedsplejerske). Dokumentation: Månedsplan foto/ barnetsbog lave plancher med foto og notater om barnets læring skriver på tavler, om dagens forløb mundtlig dokumentation til forældrene. Husmøder og stuemøder. 9

10 Kulturelle udtryksformer og værdier. At barnet får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til et bredt udvalg af kulturelle udtryksformer og æstetiske læreprocesser. At barnet får viden om vores danske kultur gennem vores traditioner og en viden om forskellige (andre) kulturer. At barnet er medbestemmende og får ejerskab over, hvordan de vil skabe/ lege med de forskellige udtryksformer og styrke barnets interesse og glæde ved at skabe. Barnets skal møde voksne der inspirerer og dermed er medskabende til, at barnet selv får lyst til at gå i gang med sine egne ideer og bruge sin fantasi og udtrykke sig kreativt og skabende. Hvad skal der til (Principper)? Vi vil skabe rammer både inde og ude, tilrettelægge og planlægge på en måde så de voksnes faglighed og kompetencer udnyttes bedst muligt. Barnet skal præsenteres for forskellige, udfordrende materialer både legetøj, bøger, musik, maling, papir, it, kamera, osv. men også natur og naturmateriale, og hvor barnet har medindflydelse på valg af hvilke materialer der skal bruges, og som giver oplevelser inspiration i barnets hverdag i børnehaven. Æstetiske miljø: Barnet skal lære at passe bedre på deres omgivelser, dvs. ikke ødelægge billeder bøger - legetøj o. lign. Tilrettelægge miljøer der tilgodeser barnet med særlige behov, være anerkendende omkring barnet og tage udgangspunkt i det enkelte barn, og have en skærpet støttende opmærksomhed. Hvad gør vi? (Midler og metoder) Barnet skal lære om Danske traditioner/ Spirens traditioner, der følger årstiden og højtider. Barnet oplever at være en del af fællesskabet med egne traditioner og værdier. Barnet oplever forventningens glæde ved tilbagevendende begivenheder. Barnet får erfaring med, at kultur er noget der kan ændres og fornys. Barnet kan glæde sig over det gammel kendte og også være med til at skabe nye traditioner. Vi vælger temaer der retter sig direkte mod læringstemaet, f.eks. - eventyr/eventyrskoven cirkus teater musik leger synger danser eksperimenterer fortæller historier laver kreative udfoldelser og bruge fagbøger. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, laver iagttagelser udarbejder handleplaner. Inddrager forældre gennem dialog og samtaler. At der gives plads til, at bruge det kulturelle rum til de børn der har brug for en ekstra hånd og tilrettelægge pædagogiske forløb i mindre grupper. 10

11 Æstetiske miljø: Ved at ophænge barnets billeder/tegninger og på den måde vise at barnets billeder/tegninger og anden kreativ kunst og produkter, har værdi og er værd at se på ved at sørge for at børnehaven er ryddelig og det nips der er fremme giver et ordentligt indtryk. Dokumentation: Vi arbejder med løbende dokumentation laver fotoplancer over det pædagogiske forløb HVAD SKER DER I BØRNEHAVEN LIGE NU. Laver aktivitetsplaner med læringsmål. Foto drømmelomme - beskrivelser i barnets bog barnets tegninger optræde for hinanden (danse synge lave cirkus teater m.m.) Skrive på tavlen i grupperne hænge det op som vi laver/ udstiller. Husmøder og stuemøder. Børn med særlige behov: Vi arbejder sammen med Fysioterapeut talepædagog sagsbehandler psykolog og sundhedsplejerske åben rådgivning ressourcepædagog - Familiestuen og Familien i centrum. Med de børn der har behov for en særlig indsats, arbejdes der med en særlig pædagogisk indsats, for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov inkluderes og bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Vi laver iagttagelser af barnet, for at afdække hvilke ressourcer barnet har. Disse iagttagelser tages udgangspunkt i, når der planlægges de konkrete tiltag i forhold til det enkelte barn og dermed støtte det i den pædagogiske praksis for at inkludere barnet i fællesskabet. Der laves en handleplan evt. i samarbejde med ressurcepædagog. 11