1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

Transkript

1 Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme kravet fra EUROSTAT om at vise en gennemsnitlig pris for de seneste foregående 12 måneder på de ovenfor nævnte to tidspunkter på året. Elpriserne skal kunne præsenteres opdelt i minimum en afgiftsdel og en ikke-afgiftsdel. I det følgende gennemgås definition af kundetyper. Herpå gennemgås hvordan elprisens enkelte dele opgøres. Sidst gennemgås hvordan elprisens dele sammensættes til såvel den månedlige statistik som til statistikken til EUROSTAT. Kundetyper De kundetyper, som der skal være elpriser for, er vist i nedenstående tabel 1. Første kolonne viser de af EUROSTAT ønskede kundetyper, definerede ved forbrugsintervaller. Den anden kolonne viser de kundetyper, defineret ved et givent forbrug, som benyttes til at afspejle elprisen for de af EUROSTAT ønskede kundetyper. Tabel 1. Kundedefinitioner Kundetype, som der er behov for til indberetning til EUROSTAT: Under 1 MWh/år Kundetype, som benyttes til at afspejle prisen for EUROSTAT-definerede kunder: 2 MWh/år 1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) Over 15 MWh/år Erhverv under 20 MWh/år Erhverv MWh/år Erhverv MWh/år Erhverv MWh/år Erhverv MWh/år Erhverv over MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) 15 MWh/år (ikke elvarmekunde) 250 MWh/år 1 GWh/år 25 GWh /år 50 GWh/år 75 GWh/år Kundetyperne i tabellens anden kolonne er kendetegnet ved, at de allerede er blevet benyttet inden den nye EUROSTAT-metode er defineret. I fire tilfælde haves ingen kundetype inde i det af EU- ROSTAT definerede forbrugsinterval. Det gælder husholdninger under 1 MWh/år, husholdninger mellem 5 og 15 MWh/år, husholdninger over 15 MWh/år, samt erhverv mellem MWh/år. For disse kundetyper benyttes en referencekunde, som vist i tabel 1, men hvor abonnementsbetalingerne er omregnet til, hvad den ville være, hvis reference-forbruget for de tre kundetyper var hhv. 0,5 MWh/år, 10 MWh/år, 20 MWh/år, samt 10 GWh/år. Med til definition af kunderne hører også information om på hvilket spændingsniveau de er tilsluttet. De tre største kunder antages tilsluttet på kv, kunden med et årsforbrug på 1 GWh antages tilsluttet på 10 kv og de øvrige og mindre kunder antages tilsluttet på 0,4 kv. Ud fra en forespørgsel for fire netområder passer disse antagelser med hvad der er normalt. Den månedlige elprisstatistik indeholder 3 kundetyper: Husholdningskunder med et forbrug på 4 MWh/år, små virksomheder med et forbrug på 1GWh/år samt store virksomheder med et forbrug på 50 GWh/år.

2 Nettariffer og netabonnement For alle kunder indsamles ved årsskiftet en totaltælling af nettariffer og abonnement til netselskaberne. Tarifferne sammenvejes efter seneste målte forbrug i netområderne. Hver måned indsamles priserne (nettarifferne) fra 34 netselskaber. Tallene tages i praksis fra elpristavlen den første hverdag i måneden. Nettarifferne for de 34 sammenvejes efter strøm transporteret i disse selskaber. Derved opnås approksimativt landsdækkende tal. De 34 selskaber dækker knap 90 pct. af den samlede transport af elektricitet i Danmark. Udvikling i tarif og abonnement fra 1. januar til den 1. i hver måned, benyttes til at fremskrive de selv samme størrelser opnået ved den årlige opgørelse ved årsskiftet. Derved fås tal for den 1. i hver måned ved hjælp af en indikator dannet ud fra 34 selskabers data (fra elpristavlen). For nettariffer for større kunder benyttes indikatoren for kunden med kwh i forbrug pr. år til at fremskrive nettarifferne. For nettariffer for de 6 mindre kundetyper benyttes indikatoren for kunden med kwh i forbrug pr. år til at fremskrive nettarifferne. De 34 netselskaber benyttet til fremskrivning af nettariffen fremgår af tabel 2. Tabel 2. Selskaber benyttet til fremskrivning af nettariffer Selskaber i Vestdanmark Selskaber i Østdanmark ENV Net A/S KE Thy-Mors El-net DONG Energy ESV Net A/S Frederiksberg Elnet A/S AKE Net SK-EL A/S EnergiMidt Net A/S Helsingør Elforsyning Brabrand Net A/S SEAS-NVE A.m.b.A. Viby Net A/S Galten Elværk Net A/S Bjerringbro Elværk ELRO Net A/S NRGi Net A/S Østjysk Energi Net A/S TRE-FOR Elnet A/S Energi Horsens Net A/S MES Net A/S Thy-Mors El-Net Thy Højspændingsværk Net A/S Sydvest Energi Net A/S Nordvestjysk Elforsyning Vestforsyning Net A/S EnergiMidt Net Vest Struer Forsyning Elnet A/S Ærø Elforsyning Net A/S Ravdex A/S LEF Net A/S Energi Fyn Net A/S Nyborg Elnet A/S Odense Energi Net A/S Opgørelsen af energipriser 4 gange årligt for mindre kunder For de mindre kunder opgøres 4 gange årligt forud for og dækkende hvert af de 4 kvartaler priserne, som alle forsyningspligtige selskaber skal tilbyde i kvartalet. I 1. kvartal 2007 var der 36 forsyningspligtige selskaber, heraf 9 i Østdanmark og 27 i Vestdanmark. Disse priser udmeldes af Ener-

3 gitilsynet og benyttes for kunderne 2000, 4000 og og kwh/år (hovedparten af skabelonkunderne køber forsyningspligt-produktet). Disse energipriser sammenvejes efter selskabernes solgte energimængde. Idet de her nævnte udmeldte priser er faste i et kvartal af gangen haves implicit data månedsopdelt. Opgørelsen af energipriser 12 gange årligt for de større kunder For kunderne over kwh haves umiddelbart ikke energipriser. Derfor benyttes Nord Pool som kilde til en sådan opgørelse. Efter hver måned udregnes for Østdanmark og Vestdanmark et gennemsnit (simpelt aritmetisk) af seneste måneds timespotpriser. Efter sammenvejning af Østdanmark og Vestdanmark (efter landsdelenes seneste målte totalforbrug) lægges en mark-up til omkostningerne. Mark-up?en skal dække avance, balancehåndtering, likviditetsrenter, spotkurtage, kapitalomkostninger og administration. En sådan gennemsnitlig månedspris viser ikke hvor store udsving i timepriserne der har været, men afspejler nogenlunde det forhold at en del kunder køber et produkt hvor de sikrer sig mod større udsving i spotpriserne. Der er dog den usikkerhedsfaktor, at hvis spotpriserne i en hel måned eksempelvis er høje, så vil metoden kunne føre til en højere pris, end kunderne vil opleve. Mark-up'en er fastsat med udgangspunkt i forsyningspligtselskabernes gennemsnitlige tilladte mark-up i årene og udgør 3,4 øre/kwh. Denne mark-up fordeles ud over erhvervskundernes større forbrug af elektricitet. Under fastsættelse af mark-up?en er det antaget, at forsyningspligtkunderne har et årligt forbrug på kwh. Bestemmelse af PSO, afgifter og moms for kunderne månedligt Husholdningerne betaler alle afgifterne, og i statistikken benyttes afgifterne for ikkeelvarmekunder, undtagen for husholdningen med kwh/år. For erhvervskunderne betales alene CO2-afgifter. I praksis betaler visse liberale erhverv fulde afgifter, og endvidere betales afgifter fuldt ud, når strømmen benyttes til opvarmning. I statistikken antages det, at virksomheder ikke betaler afgifter. Der skelnes dog mellem tung og let proces. I det omfang strømmen benyttes til tung proces, er CO2-afgiften 2,5 øre/kwh, og i det omfang strømmen benyttes til let proces, er CO2- afgiften 9 øre/kwh. Til at opdele de enkelte erhvervskundetypers elforbrug i let og tung proces benyttes data fra Danmarks Statistik. Data fra 2005 er vist herunder i tabel 3. CO2-afgiften for den enkelte kundetype kommer således til at bestå af en sammenvejning af den lave tarif for forbruget til tung proces og den høje tarif for forbruget til let proces.

4 Tabel 3. Industriens el-forbrug 2005, fordelt på tung proces, let proces og opvarmning. Forbrugsinterval (pr. år) Tung proces Let proces Rumopvarmning kwh kwh kwh kwh kwh MWh MWh MWh > MWh Sum Note: Baseret på alle industrivirksomheder i Danmark med over 20 ansatte Kilde: Danmarks Statistik. 12 gange årligt inden hver måned bestemmes størrelsen af PSO-afgiften og statsafgifterne for den kommende måned. Sum Sammensætning af statistikken For alle kundetyper er nu gennemgået hvordan alle elprisens komponenter bestemmes i hver måned. Når statistikken til EUROSTAT skal fremstilles for et kalenderår eller perioden fra medio et år til medio det næste år, så tages et simpelt gennemsnit at de 12 måneders nettariffer, netabonnement, energipriser, PSO- og statsafgifter. Herpå adderes priselementerne. Sidste priselement som kan bestemmes er energibetalingen for de store kunder. Denne størrelse haves først umiddelbart efter den 12 måneders periode som betragtes er slut. Niveauforskel mellem elprisstatistikker opgjort før og efter 1. januar 2007 Elprisstatistikken blev før 1. januar 2007 baseret på 11 elselskabers priser. Priser for transport og salg af el (forsyningspligtig el) blev aflæst fra selskabernes hjemmesider. Efter 1. januar 2007 baseres elprisstatistikken for transportdelen på en totaltælling hver 1. januar og derefter en månedlig fremskrivning af 34 elnetselskabers priser. Salg af el dækker nu alle forsyningspligtselskabers priser. Sammenlignes resultatet af den nye opgørelsesmetode med den gamle metode viser det sig, at elprisen ender på et lavere niveau, jf. figur 1 og figur 2. Forskellen er dog mest markant for husholdningskunder. I totaltællingen indgår flere netselskaber med lave tariffer end der gjorde stikprøven på de 11 selskaber.

5 Figur 1. Sammenligning af ny og gammel elprisstatistikmetode for husholdningskunder Figur 2. Sammenligning af ny og gammel elprisstatistikmetode for små virksomheder Forskellen mellem elprisstatistikken opgjort før og efter 1. januar 2007 for store virksomheder (50 GWh) er ikke vist i figurerne. Det skyldes, at elprisen for store virksomheder - i elprisstatistikker opgjort før 1. januar ophørte med at blive opgjort som følge af metodemæssige problemer.