S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

Transkript

1 Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 1.oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 60, Spørgsmål nr. S 60: Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne overholder retssikkerhedslovens 7a og aktivt tager stilling til, hvordan borgeren bringes tilbage til arbejdsmarkedet? Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig følgende: Efter retssikkerhedslovens 7 a skal kommunen, senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Efter beskæftigelsesindsatslovgivning skal der for ledige, som er dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til de enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Det indebærer, at kommunen skal have individuelle jobsamtaler med de ledige, hvor de bl.a. drøfter personens jobsøgning, muligheden og behovet for tilbud samt det fortsatte kontaktforløb og andre aktiviteter, som personen eller jobcenteret forventes at gennemføre inden næste jobsamtale. For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal de individuelle jobsamtaler afholdes senest, hver gang personen i hhv. sammenlagt og sammenhængende 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud. Det er derfor allerede et krav i beskæftigelseslovgivningen, at kommunerne skal tage kontakt med de ledige for at drøfte deres beskæftigelsessituation samt aktivt tage stilling til, hvilken beskæftigelsesindsats den ledige skal have for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet. Det er således beskæftigelseslovgivningen, som regulerer, at kommunen aktivt skal tage stilling til den lediges situation i forhold til beskæftigelsesindsatsen, og retssikkerhedslovens 7 a, må anses for afløst af de særlige opfølgningsregler, der er i beskæftigelseslovgivningen.

2 S 61 om mennesker med nedsat arbejdsevne kan forsørge sig selv Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 1.oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 61, Spørgsmål nr. S 61: Hvordan vil ministeren sikre, at den relevante indsats, jf. beskæftigelsesindsatslovens 75 a, iværksættes for samme lovs målgruppe 2, nr. 10, således at mennesker med nedsat arbejdsevne, som er uden indtægt, igen kan bringes til at forsørge sig selv? Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig følgende: Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at få offentlig hjælp til forsørgelse (selvforsørgende ledige), har ret til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med mindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Det vil sige, at de såkaldt selvforsørgende ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Det er op til jobcenterets konkrete vurdering, hvilke tilbud den enkelte kan få. Selvforsørgende ledige, som har andre problemer end ledighed, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Hvis en person er utilfreds med et beskæftigelsestilbud, kan den pågældende klage herover til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Jeg har nedsat en ekspertgruppe med Carsten Koch som formand, som skal udrede beskæftigelsesindsatsen. Jeg afventer i øjeblikket dette arbejde.

3 S 52 om jobmuligheder efter et langvarigt sygdomsforløb Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 1. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 52, Spørgsmål nr. S 52: Hvilke løsninger kan ministeren pege på for en person, der har vanskeligt ved at finde et arbejde efter et langvarigt sygdomsforløb, og som ikke har nogen aktuelle forsørgelsesmuligheder? Regeringen har foreslået en ny sygedagpengemodel, hvor der spændes et økonomisk sikkerhedsnet ud under alle borgere på sygedagpenge. Det betyder, at sygemeldte ikke skal bekymre sig om, at de under deres sygdomsforløb pludselig står uden offentlig forsørgelse på grund af varighedsbegrænsningen. Den nye sygedagpengemodel indebærer, at der sker en revurdering af den sygemeldte efter 6 måneder. De sygemeldte, der kan forlænges efter gældende regler, vil uændret modtage sygedagpenge. Samtidig vil de sygemeldte, der ellers ville have styret mod varighedsbegrænsningen, i stedet komme i ressourceforløb og altså være sikret en ydelse, der er uden varighedsbegrænsning og i niveau svarer til kontanthjælpen, og som ikke afhænger af formue eller ægtefællens indkomst. Samtidig vil disse sygemeldte blive sikret en tværfaglig og koordineret indsats. Den nye sygedagpengemodel indebærer endvidere, at mennesker med en livstruende alvorlig sygdom bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Desuden har Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig følgende: Det kan oplyses, at personer, der mister retten til sygedagpenge er sikret en forsørgelse på kontanthjælp, hvis de opfylder betingelserne herfor. Kontanthjælpssystemet udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og forudsætter, at man ikke på anden måde kan forsørge sig selv, herunder ved at nedspare formue eller ved at blive forsørget af andre, så som fx ægtefællen. Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at få offentlig hjælp til forsørgelse (selvforsørgende ledige), har efter beskæftigelseslovgivningen ret til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en forudsætning, at tilbuddet vurderes at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Det betyder, at de såkaldt selvforsørgende ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Det er op til jobcenterets konkrete vurdering, hvilke tilbud den enkelte kan få. Hvis en person er utilfreds med et beskæftigelsestilbud, kan den pågældende klage til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

4 S 223 om hvorvidt en person er selvforsørgende eller ej, hvis vedkommende kan arbejde 15 timer om ugen Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 18. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 223, Spørgsmål nr. S 223: Er ministeren enig i, at en person, der kan arbejde 15 timer om ugen, skal betragtes som selvforsørgende, og at kommunen derfor ikke skal tilbyde nogen form for foranstaltninger (f.eks. virksomhedspraktik, revalidering eller fleksjob), uanset at borgeren før sygefraværet arbejdede på fuld tid? Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig følgende: En person, som på grund af en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen alene kan arbejde 15 timer om ugen, har mulighed for at blive visiteret til fleksjob, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Personer, der ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til fleksjob, kan evt. være berettiget til fx sygedagpenge, herunder supplerende sygedagpenge, ressourceforløb eller kontanthjælp, og på den baggrund få aktive tilbud. Personer, der ikke har ret til offentlig forsørgelse og som er selvforsørgende ledige, har også ret til aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med mindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. De selvforsørgende ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Det er op til jobcenterets konkrete vurdering, hvilke tilbud den enkelte kan få. Selvforsørgende ledige, som har andre problemer end ledighed, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Hvis en person er utilfreds med et beskæftigelsestilbud, kan den pågældende klage herover til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Tilsvarende kan personen klage over kommunens afgørelse om retten til fx fleksjob, kontanthjælp eller sygedagpenge til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

5 S 31 om opfyldelse af betingelserne for fleksjob Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 1. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 31, Spørgsmål nr. S 31: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at en borger får ret til af få en afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for fleksjob en afgørelse som kan påklages til Ankestyrelsen? Efter reglerne om førtidspension er det muligt for en borger at søge om førtidspension på det foreliggende grundlag. I de tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Borgeren har i disse sager ret til at få en afgørelse. En sådan bestemmelse findes ikke i reglerne om fleksjob. Hvis en kommune vælger at starte en sag op om fleksjob og træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for fleksjob eller ej, følger det af reglerne, at jobcenterets afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen. Derudover er det sådan, at hvis kommunen ikke behandler borgerens sag eller undlader at foretage et konkret sagsbehandlingsskridt, kan det under konkrete omstændigheder sidestilles med en afgørelse om afslag på en bestemt indsats, fx fleksjob, som Ankestyrelsen kan behandle. Jeg følger implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob tæt. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål S 34, er der taget en lang række initiativer til at understøtte implementeringen af reformen. Derudover er der også iværksæt en kortlægning af implementeringen af reformen, og resultaterne forventes at foreligge inden udgangen af 2013.

6 S 43 om kriterierne for at få tilbud om fleksjob Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 1. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 43, Spørgsmål nr. S 43: Vil ministeren præcisere over for kommunerne, at kriterierne for at få tilbud om fleksjob efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 13, jf. 69, er uændrede efter reformen? Jeg kan bekræfte, at kravet om, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt begrænset for at modtage tilbud om fleksjob, ikke er blevet ændret med reformen af førtidspension og fleksjob. Der er heller ikke ændret på, hvornår arbejdsevnen skal anses for varigt og væsentligt begrænset, idet det baserer sig på den praksis, der før reformen er udviklet i Ankestyrelsen. Dette fremgår af bemærkningerne til den lov, der gennemfører reformen af førtidspension og fleksjob (L 53 fra folketingsåret ). Efter reformen vil sager om fleksjob skulle forelægges for rehabiliteringsteamet, der indstiller til kommunen, om borgeren opfylder kriterierne og skal have et fleksjob. Jeg vil følge området løbende, bl.a. gennem Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering snart vil udsende en vejledning om fleksjob, hvor praksis i forbindelse med tilbud om fleksjob er beskrevet.