Tynd kapitaliseringsreglen i SEL 11, rentebeskæringsreglen i SEL 11 B og EBIT reglen i SEL 11 C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tynd kapitaliseringsreglen i SEL 11, rentebeskæringsreglen i SEL 11 B og EBIT reglen i SEL 11 C"

Transkript

1 Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Forfattere: Lene Nielsen & Stefan Christiansen Vejleder: Aage Michelsen Tynd kapitaliseringsreglen i SEL 11, rentebeskæringsreglen i SEL 11 B og EBIT reglen i SEL 11 C Handelshøjskolen Århus Universitet August 2007

2 Forord Forord Denne kandidatafhandling er udarbejdet som led i cand.merc.aud. studiet ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet i første halvår af Formålet med nærværende afhandling er en analyse af reglerne om tynd kapitalisering samt en analyse af de nye regler om rentebeskæring. Endvidere ønskes retsstillingen før og efter indførelsen af SEL 11 B og 11 C klarlagt. SEL 11 B og 11 C blev indført ved vedtagelsen af L213 den 1. juni 2007, hvorfor der er tale om nye regelsæt. Undertegnede vil gerne takke vores vejleder Professor Aage Michelsen for konstruktiv kritik, og for at han har stået til rådighed under hele forløbet. Århus, den 10. august 2007 Lene Nielsen Stefan Christiansen

3 Summary in English Summary in English The Title of this thesis is; "Thin capitalization in section 11 in the Corporate Tax Act, the limitation of deductible interests in section 11 B in the Corporate Tax Act and the EBIT-rule in section 11 C". As the title indicates, the aim of this thesis is to describe and analyse the existing legislation before and after implementation of section 11 B and 11 C in the Corporate Tax Act. The definition of thin capitalization is; "A company is thin capitalized when it is financed with large amounts of related-party debt in relation to the equity." The rule in section 11 is applicable only when there is debt to a related party, whereas section 11 B and 11 C are always applicable. During the last couple of years, private equity fonds have bought Danish companies. After the purchase, the Danish company distributes large amounts of profits to the private equity fond, who then lends back the same amount. The purpose of this construction is that the Danish company thereby has a lot deductible interest expenses. The Danish basis of taxation is thereby reduced. The reason this is possible, is because of the asymmetry, which exists in the tax legislation. Distributed profits are none-deductible, whereas the interests are deductible. The Danish government wishes to close this possibility. Since 1998, Denmark has had legislation regarding thin capitalization. This is regulated in section 11 in the Corporate Tax Act. In part 2 of the thesis, this section is analyzed and significant statements of problems are discussed. Section 1 in the Corporate Tax Act specifies the companies to whom this rule applies. From this, it can be seen that the rule does not apply to transparent entities and physical persons. The rule applies to both foreign and Danish companies. The reason thin capitalization applies to Danish companies is because the section otherwise would be discriminating foreign companies.

4 Summary in English Before the rule applies the section requires that the Danish company has related party debt which exceeds 4 times the equity. Debt to related parties is defined as debt to a company with definitive influence, a 50 percent shareholder, any party related to such shareholder, or when an independent party has recourse to a company with definitive influence, a 50 percent shareholder or its related parties. The next requirement is that the Danish company must have debt to the related parties, which exceeds 10 million DKK. When the company is a part of a group, the group must be consolidated and therefore the related party debt between the subsidiaries is eliminated. It is very important who the parent company is, because the parent company is excluded in the consolidation. After the consolidation, the rule only applies when there is related party debt, which exceeds 10 million DKK. If section 11 in the Corporate Tax Act applies to the Danish company, then some of the deductible interests and capital losses are reduced. This reduction can be avoided if the company proves that the financing has happened on terms, which could have been accepted by an independent party. The private equity fonds are often organized in a way so that the owners are neither a company, nor a shareholder with definitive influence. Thereby section 11 of the Corporate Tax Act does not apply. Denmark therefore adopted section 11 B and 11 C in the Corporate Tax Act. Section 11 B is discussed and analyzed in part 3 of the thesis. Section 11 B and 11 C are adopted in Corporate Tax Act on June 1 st 2007 and therefore the sections are very new. The purpose of section 11 B is to make the companies move their debt abroad. According to this section the deductible interests and capital losses must be reduced, when the net financing costs exceed a return on the assets. This reduction applies to all interests and capital losses regardless of whether the interests are paid to related or unrelated parties, whereas the reduction according to section 11 only reduces interests paid to related parties.

5 Summary in English This section applies broader and thereby the constructions, where section 11 did not apply, are struck. The intention of this section is not to strike everybody and there is a limitation saying, that when the net financing costs are below 20 million DKK this section does not apply. The companies must determine their net financing costs. Section 11 B, 4 shows which income and expenses that can be included in the net financing costs. In the thesis, we have pointed out several statements of problems in determining these costs. Determining the assets mass is not trouble free. Not all assets can be included in this mass, which gives great problems. We analyzed situations where the law was not as desired. Part 3 of the thesis regards section 11 C in the Corporate Tax Act. This section disallows net financing costs to exceed an amount equal to 80 percent of EBIT. EBIT stands for earnings before interests and tax. The net financing costs are defined as in section 11 C. When the net financing costs exceed this amount, they become none-deductible in the fiscal year. The disallowed amount can be carried forward and is available as a deduction in later years in which the annual net financing costs decreases below the 80 percent threshold. There is a limitation saying that the net financing costs must exceed 20 million DKK before the interests can become none-deductible. Denmark has chosen to set the limit based on EBIT and not on EBITDA, which stands for earnings before interests, tax, depreciations and amortization. This means that companies, which have large depreciations, are struck harder than companies that do not have large depreciations. A company can be subordinated to all three rules. The reduction of the interests and capital losses are as following: o Reduction of interests and capital losses by section 11 in the Corporate Tax Act o Reduction of interests and capital losses by section 11 B in the Corporate Tax Act o Reduction of interests and capital losses by section 11 C in the Corporate Tax Act

6 Summary in English In this thesis, we have analyzed all the above sections. Regarding the new adopted sections in the Corporate Tax Act there have been several statements of problems, which we have discussed. Regarding section 11 there are still issues which are not desirable.

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse DEL 1 - INTRODUKTION TIL TYND KAPITALISERING OG RENTEBESKÆRING 1 1. PROBLEMBESKRIVELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING LITTERATUROMTALE METODE OG STRUKTUR I FREMSTILLINGEN 8 2. TYND KAPITALISERING OG RENTEBESKÆRING BEGREBSINDHOLD MOTIV TIL TYND KAPITALISERING HISTORIK INDFØRELSEN AF REGLERNE OM TYND KAPITALISERING REGULERING AF FASTE DRIFTSSTEDER UDVIDELSE AF REGLERNE TIL OGSÅ AT OMFATTE DANSKE KONCERNFORHOLD FÆLLES LEDELSE ANSES SOM KONCERNFORBUNDNE SELSKABER RENTEBESKÆRINGSREGLEN OG EBIT REGLEN KORREKTION AF TYND KAPITALISERING OG RENTEBESKÆRING ARMSLÆNGDEPRINCIPPET SAFE HAVEN METODEN HYBRID METODEN 22 DEL 2 - ANALYSE AF REGLERNE OM TYND KAPITALISERING I SEL TYND KAPITALISERING HVEM ER OMFATTET? LEDELSENS SÆDE FAST DRIFTSSTED KONTROLLERET GÆLD KONTROLKRAVET LÅN FRA TREDJEMAND MED SIKKERHEDSSTILLELSE FRA KONCERNFORBUNDNE SELSKABER DIREKTE SIKKERHEDSSTILLELSE INDIREKTE SIKKERHEDSSTILLELSE INDLÅN OG UDLÅN I SAMME KONCERN SOLVENSKRAV OPGØRELSE AF FREMMEDKAPITAL OG EGENKAPITAL GÆLDSPOSTER HENSÆTTELSER 37

8 Indholdsfortegnelse 6.2. EGENKAPITAL EGENKAPITAL INDSKUDT I MINDRE END 2 ÅR HYBRIDE FINANSIERINGSFORMER MINIMUMSGRÆNSEN KONSOLIDERING BAGGRUNDEN FOR KONSOLIDERINGSREGLEN HVEM ER OMFATTET AF KONSOLIDERINGSREGLEN BEREGNING AF FRADRAGSBESKÆRINGEN FRADRAGSBERETTIGEDE RENTEUDGIFTER SAMT KURSTAB METODER TIL FRADRAGSBESKÆRING RANGFØLGE I FRADRAGSBESKÆRING FINANSIERINGEN KAN OPNÅS PÅ LIGNENDE VILKÅR MED TREDJEMAND HVORDAN UNDGÅR RENT DANSKE KONCERNER REGLERNE OM TYND KAPITALISERING? SELSKABSSTRUKTURER KREDITOR BLIVER EJ SKATTEPLIGTIG AF DE MODSVARENDE RENTER FASTE DRIFTSSTEDER BEGRÆNSET SELVSTÆNDIGHEDSFIKTION HVORNÅR GÆLDER SEL 11 FOR FASTE DRIFTSSTEDER I DANMARK DET FASTE DRIFTSSTEDS EGENKAPITAL EU-RETTEN AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OM SEL DEL 3 - ANALYSE AF REGLERNE OM RENTEBESKÆRING I SEL 11 B OG 11 C RENTEBESKÆRING FORMÅLET MED DE NYE REGLER RENTELOFT OPGØRELSEN AF NETTOFINANSIERINGSOMKOSTNINGER RENTER VEDRØRENDE VAREDEBITORER OG VAREKREDITORER FRADRAGSBERETTIGEDE PROVISIONER KURSGEVINSTER OG -TAB KONCERNAFDÆKNING FINANSIELLEASING AKTIEAVANCER OG UDBYTTER CFC RELATEREDE INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER STANDARDFORRENTNING OPGØRELSE AF SELSKABETS AKTIVER INDREGNING AF FASTE DRIFTSSTEDER AFSKRIVNINGSBERETTIGEDE AKTIVER IKKE-AFSKRIVNINGSBERETTIGEDE AKTIVER 84

9 Indholdsfortegnelse INDSKUDTE AKTIVER I DANSKE SELSKABER LEASINGAKTIVER AKTIER OMFATTEDE AKTIER OPGØRELSEN AF ANSKAFFELSESSUMMEN UNDTAGELSER OG NEDSÆTTELSE AF SALDOEN FOR AKTIER NEGATIV SALDO HVEM FØRER SALDOEN FOR AKTIER ØVRIGE TILGODEHAVENDER OG GÆLD SKATTEMÆSSIGT UNDERSKUD UNDTAGET AKTIVER PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER FINANSIELLE AKTIVER EBIT REGLEN FORDELING AF RENTEBESKÆRINGEN BESKÅREDE NETTOFINANSIERINGSOMKOSTNINGER INDKOMSTÅRETS LÆNGDE FASTE DRIFTSSTEDER SAMBESKATNING SKATTEMÆSSIGE UNDERSKUD I SAMBESKATNINGEN ETABLERING ELLER OPHØR AF SAMBESKATNING SAMBESKATNING MED MINORITETSINTERESSER UDVEKSLING AF OPLYSNINGER KORTERE INDKOMSTÅR OG LOVENS IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT FORHOLDET TIL EU-RETTEN 151 DEL 4 - SAMMENFATNING OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER AFSLUTNING ANVENDTE FORKORTELSER ANVENDTE DOMME, AFGØRELSER OG ARTIKLER LITTERATURLISTE BILAG 170

10 Del 1 Introduktion til tynd kapitalisering og rentebeskæring

11 Problembeskrivelse 1. Problembeskrivelse 1.1. Indledning Tynd kapitalisering opstår, når et selskabs kapitalbehov finansieres gennem en i forhold til egenkapitalen uforholdsmæssig stor gæld. Herved opnår debitorselskabet "for store" fradragsberettigede omkostninger, hvorved beskatningsgrundlaget bliver mindre. Det er et iboende element, at den store fremmedkapital ikke kan finansieres på lignende vilkår ved en uafhængig tredjepart. Grundproblemet i begrebet tynd kapitalisering er, at afkast af fremmedkapital og egenkapital ikke behandles ens skatteretligt. Udbytter er ikke fradragsberettigede, mens renter er fradragsberettigede. Såfremt et debitorselskab er tyndt kapitaliseret, opnår selskabet fradrag for renterne på lånet, mens et kreditorselskab skal beskattes af renteindtægten. Oftest er kreditorselskabet beliggende i et lavt beskattet land, hvorved koncernen opnår en skattefordel. Det er ikke kun selskabsskattelovens 1 11, 11 B og 11 C, som regulerer problemstillingen omkring den skatteretlige behandling af udbytter og renter. SEL 2 A og 2 B regulerer problemstillingen, som opstår, når udenlandske koncernforbundne selskaber efter lokale regler anser fordringer på danske selskaber for at være egenkapital. Når dette sker, vil det danske selskab have fradrag for renteudgiften, mens det udenlandske selskab anser det tilsvarende modtagende beløb som udbytte, hvorfor det typisk ikke beskattes. Derved opstår der en asymmetri, som ønskes fjernet via SEL 2 A samt den nyindsatte SEL 2 B, som vedrører hybride finansieringsformer. Asymmetrien fjernes ved, at en sådan fordring også i dansk skatteret vil blive anset for værende egenkapital 2. I det danske erhvervsliv har der de seneste år været mange eksempler på, at selskaber overtages af kapitalfonde. Som aktuelle eksempler kan nævnes TDC, ISS og Nycomed 3. Kapital- 1 Selskabsskatteloven, herefter kaldet SEL 2 Denne problemstilling berøres ikke yderligere, da vi har afgrænset os herfra jf. afsnit SU 2006, 188 "Private equity Funds Leveraged buy outs om rækkevidden af indgrebet mod bestemmende indflydelse fra transparente enheder m.v." skrevet af Jakob Bundgaard, side 1 Side 2 af 178

12 Problembeskrivelse fondene placerer store renteudgifter i det danske selskab uden at placere tilsvarende indtægt i Danmark. Ved denne transaktion får det danske debitorselskab et rentefradrag, uden at indtægten beskattes i Danmark. Samtidig har kreditorselskabet muligheden for at få et skattefrit udbytte fra datterselskabet. Inden vedtagelsen af L /07 4 var der således ikke noget effektivt værn mod dette 5. Der har således været en ubalance i det danske skattesystem, da selskaberne anvender afskrivningsreglerne samt finansieringsstrukturer til at nedbringe indtægterne i Danmark. For at sikre at skattegrundlaget forbliver i Danmark, har Folketinget vedtaget L /07. Ændringerne i denne lov betyder en justering af CFC-reglerne, en reduktion i selskabsskattesatsen, nedsættelse af afskrivningssatsen på visse aktiver samt en begrænsning for større nettofinansieringsudgifter. 4 Lovforslag nr. 213 af 18. april 2007, vedtaget ved lov nr. 540, herefter kaldet L /07 5 Bemærkningerne til lovforslag 213 af 18. april 2007, side 17 Side 3 af 178

13 Problembeskrivelse 1.2. Problemformulering Problemstilling: På baggrund af en analyse af reglerne om tynd kapitalisering samt en analyse af de nye regler om rentebeskæring ønskes retsstillingen før og efter indførelsen af SEL 11 B og 11 C klarlagt. Afhandlingen kan opdeles i to dele, der hver især bidrager til løsningen af ovenstående problemstilling: En analyse af reglerne om tynd kapitalisering samt en analyse af de nye regler om rentebeskæring. Nedenfor har vi opstillet delspørgsmål til hjælp for besvarelsen af problemstillingen. Analyse af reglerne om tynd kapitalisering For at analysere retsstillingen før og efter indførelsen af SEL 11 B og 11 C ønsker vi at belyse reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11 Er reglerne i SEL 11 et tilstrækkeligt værn mod tynd kapitalisering? Analyse af reglerne om rentebeskæring De nye regler om rentebeskæring er genstand for en del fortolkningsproblemer. Målsætningen er derfor at analysere problemstillinger, som er opstået på baggrund af de nye bestemmelser i SEL 11 B og 11 C. Der vil ikke ske en udtømmende behandling af alle problemstillingerne i forbindelse med de nye regler, da det ikke er muligt at opregne alle problemstillinger, som fremover vil opstå med de nye regelsæt. En vigtig del af emnet for denne afhandling er L213 "Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove", hvor fokus vil være på SEL 11 B og 11 C om rentebeskæring. I forbindelse med vedtagelsen af lovændringen har der været megen diskussion, om det harmonerer med reglerne om tynd kapitalisering, hvilket vi ønsker at belyse. Er retsstillingen efter indførelsen af SEL 11 B og 11 C hensigtsmæssig? Side 4 af 178

14 Problembeskrivelse Der vil ikke være en endelig konklusion i afhandlingen, da dette vil medføre for mange gentagelser. Afslutningsvist vil der således kun være en afslutning, hvor de væsentligste problemstillinger vil blive fremhævet samt samspillet efter indførslen af SEL 11 B og 11 C Afgrænsning Nærværende afhandling vil alene beskæftige sig med reglerne om tynd kapitalisering og rentebeskæring, som er vedtaget i L /07. Vi vil således ikke berøre de øvrige dele af L /07, særligt vil vi ikke behandle CFC-reglerne. Fokus i afhandlingen vil således blive på retsstillingen før og efter indførelsen af SEL 11 B og 11 C. Disse regler er også gældende for udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, hvilket vil blive gennemgået i det omfang, det findes nødvendigt. SEL 2 A og 2 B regulerer den såkaldte "check the box" situation. Vi vil ikke komme yderligere ind på denne problemstilling. Der er i kildeskatteloven 6 65 D, jf. SEL 2, stk. 1, litra d, indsat en bestemmelse, som regulerer kildeskat på renter, som et dansk debitorselskab betaler til et selskab, forening mv., som har hjemsted i udlandet, hvis de oppebærer renter fra kilder her i landet, såfremt der er tale om kontrolleret gæld i overensstemmelse med skattekontrolloven 7 3 B. Denne bestemmelse vil kun kort blive berørt i afsnit SEL D regulerer den obligatoriske nationale sambeskatning og den frivillige internationale sambeskatning. Disse regler vil kun kort blive omtalt, hvor dette måtte være nødvendigt. Cadburry Schweepes dommen har haft stor relevans for udarbejdelsen af de nye regler. Vi vil dog ikke berøre denne dom, da hovedvægten af afhandlingen lægges på reglerne for tynd kapitalisering samt rentebeskæring. 6 Kildeskatteloven, herefter kaldet KSL 7 Skattekontrolloven, herefter kaldet SKL Side 5 af 178

15 Problembeskrivelse Begreberne "rentebeskæring" og "rentebegrænsning" anvendes synonymt i denne afhandling. I skattelovgivningen findes der specielle regler for beskatning af rederivirksomheder i form af tonnagebeskatningsregler og for livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber. Disse regler vil ikke blive nærmere behandlet. Rentebeskæringen omfatter også skattesubjekter, som er omfattet af Kulbrinteskatteloven 21, stk. 4. Vi vil ikke komme nærmere ind på denne omfattede kreds. Internationale skatteregler vil ikke blive behandlet i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Behandlingen vil indskrænke sig OECDs modeloverenskomst, hvor dette findes nødvendigt. Yderligere vil reglerne om obligatorisk sambeskatning af danske selskaber ikke blive berørt. I afhandlingen vil der blive gennemgået relevante domme samt afgørelser. Der vil i relation til disse kun blive gennemgået problemstillinger i disse, som har relevans for afhandlingen. Ønskes et helhedsbillede af dommen eller afgørelsen, henvises der til offentliggørelsen af denne. L /07 er et nyt regelsæt, hvorfor der ikke findes administrative- samt domsafgørelser vedrørende disse regler. Retskilderne til forståelsen af denne lovændring er derfor begrænset til loven, lov forarbejderne, spørgsmål til lovændringen, de dertilhørende svar samt skatteretligt litteratur Litteraturomtale Litteratursøgning samt materialeindsamlingen er afsluttet den 9. august 2007, hvorfor eventuelt relevant litteratur samt materiale efter denne dato kun er medtaget i begrænset omfang. I litteraturlisten forefindes en samlet oversigt over anvendt litteratur og materiale samt en oversigt over indarbejdede afgørelser og domme. Side 6 af 178

16 Problembeskrivelse Størstedelen af de anvendte artikler er fundet online. Dette betyder, at sidehenvisningerne ikke bliver identiske med sidehenvisningerne, som forefindes i de trykte udgaver. Sidehenvisningen sker på baggrund af den enkelte udskrevne artikel 8, hvorved de anvendte artikler vil starte på side 1. 8 Alle artiklerne er udskrevet på A4 papir, hvorfor sidehenvisningerne vil ske på baggrund af dette. Side 7 af 178

17 Problembeskrivelse 1.5. Metode og struktur i fremstillingen Afhandlingen er delt op i 4 dele. For at øge overblikket for læseren er det valgt at bruge figurer og tabeller. I nedenstående figur er afhandlingens struktur vist. Problembeskrivelse Tynd kapitalisering og rentebeskæring Del 1 Introduktion til afhandlingen Hvem er omfattet af reglerne Definition på kontrolleret gæld Opgørelse af fremmedkapital og egenkapital Beregning af fradragsbeskæringen Hvordan undgår danske koncerner reglerne? Hvornår bliver faste driftssteder omfattet af reglerne? Er reglerne fællesskabsstridige? Del 2 Tynd kapitalisering Opgørelsen af nettofinansieringsomkostningerne Standardforretningen Opgørelse af selskabets aktivmasse EBIT reglen Afslutning Del 3 Rentebeskæring og EBIT regel Del 4 Afslutning Figur 1: Afhandlingens struktur, egen tilvirkning Side 8 af 178

18 Problembeskrivelse 2. Tynd kapitalisering og rentebeskæring 2.1. Begrebsindhold Der blev ved L /98 9 indført regler om tynd kapitalisering i SEL 11. Disse regler blev indført med et ønske om at modvirke, at danske datterselskaber af udenlandske koncerner 10 finansieres på vilkår, som ikke kunne være opnået med tredjemand. Reglerne skal derfor forebygge en udhulning af debitorselskabets beskatningsgrundlag på grundlag af selskabets finansieringsforhold. I bemærkningerne til L /98 11 anføres følgende: "At et selskab er tyndt kapitaliseret eller underkapitaliseret indebærer i international skatteret, at selskabets kapitalbehov finansieres ved en i forhold til egenkapitalen uforholdsmæssig stor fremmedkapital, som er stillet til rådighed af et selskab mv. eller af en fysisk person med kontrollerende indflydelse..." Med "uforholdsmæssig" menes, at selskabet i forhold til brancheforhold ikke kunne være finansieret på lignende vilkår via en uafhængig tredjemand. Det er således et krav, at finansieringen ikke accepteres mellem uafhængige parter. Der er derfor tale om tynd kapitalisering i snæver forstand. Niels Winther-Sørensen 12 præsenterer tynd kapitalisering i både snæver og vid forstand. Tynd kapitalisering i snæver forstand er karakteriseret ved, at kapitaltilførsel fra moderselskabet til datterselskabet sker via udlån, hvorved der er en risiko for forvridning, da renteomkostningerne i datterselskabet formindsker dets beskatningsgrundlag. Det er denne situation, som SEL 11 regulerer. Tynd kapitalisering i vid forstand er derimod karakteriseret ved, at långiver er en uafhængig tredjemand. Denne situation regulerer SEL 11 kun, såfremt et koncernforbundet selskab har 9 Lovforslag nr af 2. juni 1998, vedtaget ved lov nr. 432, herefter kaldet L /98 10 Reglerne om tynd kapitalisering blev ændret ved L /04, således at reglerne nu også omfatter danske koncerner. Der henvises til afsnit Bemærkninger til Lovforslag 101 (2. samling) af 2. juni 1998, side 8 Side 9 af 178

19 Problembeskrivelse stillet sikkerhed for denne gæld hos tredjemand. Derimod skelner rentebeskæringsreglerne i SEL 11 B og 11 C ikke mellem, hvem långiver er, hvorfor det ikke kræves, at der er koncernforbindelse mellem låntager og långiver. Der er således ikke tale om tynd kapitalisering i vid forstand, da det ikke kræves, at selskabet er tyndt kapitaliseret, jf. SEL 11 B og 11 C. Formålet i SEL 11 B og 11 C er det samme som i SEL 11, hvilket er at beskære fradragsretten på finansieringsomkostninger. Reglerne i SEL 11 B og 11 C rammer bredere end reglen i SEL 11, da de ikke kræver, at selskabet er tyndt kapitaliseret Motiv til tynd kapitalisering Motivet til at lade et datterselskab være tyndt kapitaliseret er asymmetrien i skattesystemerne på tværs af landegrænserne. Internationale koncerner kan derved nedsætte deres samlede skattebetalinger ved at lade betalinger til moderselskabet bestå af fradragsberettigede renteomkostninger i stedet for udbytte, da debitorselskabet ikke har fradrag for udloddet udbytte. Jævnfør dansk skatteret er det udbyttemodtagende selskab ikke skattepligtig af det modtagende udbytte, når det ejer mere end 15 pct. af aktierne i det udbyttegivende selskab, hvis ejertiden er mere end 1 år, og udlodningsperioden ligger indenfor denne periode, jf. SEL 13, stk. 2 I Danmark har dette været anset som et stort problem. Mange kapitalfonde har således opkøbt danske selskaber, hvorefter der placeres en stor gæld i det danske selskab, og derved har det danske selskab store renteomkostninger, der kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Debitorselskabet har ikke fradrag for udloddet udbytte, hvorfor det er mere fordelagtigt at lade betalingerne være renteomkostninger "Beskatning af international erhvervsindkomst", 1. udgave, 2000, skrevet af Niels Winther-Sørensen, side Der henvises yderligere til afsnit nedenfor Side 10 af 178

20 Problembeskrivelse 50 Skattesatsen i procent Indkomstår Graf 1: Udvikling i skattesatsen, Jo lavere selskabsskatten er, jo mindre fordelagtigt er det for koncernen at lade det danske selskab være tyndt kapitaliseret. I Graf 1 ses udviklingen for den danske skattesats for perioden Det ses, at satsen er faldet markant i perioden, hvilket isoleret set mindsker incitamentet for at lade et dansk selskab være tyndt kapitaliseret. I Graf 2 ses skattesatserne i enkelte lande 15. Som det ses i grafen, har de baltiske samt østeuropæiske lande generelt en lavere skattesats end de resterende lande, hvorfor det er fordelagtigt at have moderselskabet beliggende i disse lande. Cypern er det land på grafen, hvor skatteprocenten er lavest med kun 10 pct. Det vil således være fordelagtigt for selskaber at beskatte deres indtægter i dette land. 14 Artikel "Den danske selskabsskat satsreduktion og baseudvidelse" Tabel A2 i Appendiks 2. Artiklen er fra december 2003 og er fundet på følgende hjemmeside: 15 Satserne er pr. 23. januar 2007, hvorfor ændringer i skattesatserne efter denne dato ikke kommer til udtryk i grafen Side 11 af 178

21 Problembeskrivelse USA 40,0 Tyskland 38,6 Italien 37,3 Malta 35,0 Spanien 35,0 Frankrig 33,3 Storbritannien 30,0 Luxemburg 29,6 Holland 29,0 Sverige 28,0 Norge 28,0 Danmark 28,0 Slovenien 25,0 Østrig 25,0 Estland 24,0 Tjekkiet 24,0 Polen 19,0 Letland 15,0 Litauen 15,0 Bulgarien 15,0 Irland 12,5 Cypern 10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Graf 2: Selskabsskattesatsen i udvalgte lande pr. 23. januar Der findes ikke et skattemotiv for tynd kapitalisering i rent danske koncerner, da der er symmetri i den danske skattelovgivning, hvorved der sikres en skattemæssig neutralitet. Reglerne om tynd kapitalisering omfattede således ikke danske koncerner, da reglerne blev indført Børsen, tirsdag den 23. januar 2007, side For baggrunden for ændringen henvises der til afsnit Side 12 af 178

22 Problembeskrivelse 2.3. Historik Indførelsen af reglerne om tynd kapitalisering Reglerne om tynd kapitalisering blev indført i forbindelse med pinsepakken i Indtil dette tidspunkt eksisterede der ikke egentlige lovregler på området. Det var omdiskuteret, om de dagældende SEL 12 19, statsskatteloven eller udbyttebestemmelsen i ligningsloven A regulerede tynd kapitalisering. Til trods for dette var der enighed om, at der ikke fandtes regler, som stillede krav til gældsforholdet i selskaber. SEL 11 blev indsat ved L /98. Ønsket med bestemmelsen var at fastsatte regler, der beskærer adgangen til at fradrage renter og kurstab, som er betalt til udenlandske långivere med kontrollerende indflydelse i de tilfælde, hvor der var et misforhold i gælden i forhold til egenkapitalen Regulering af faste driftssteder Ved L /99 22 blev SEL 11, stk. 5 indsat. Denne bestemmelse regulerer faste driftssteder. Indsættelsen af denne bestemmelse var et ønske om at sikre neutralitet i beskatningen, således at det ikke har betydning, om en aktivitet drives i et selskab eller et fast driftssted. Uden denne bestemmelse kunne udenlandske koncernselskaber med fordel drive deres danske aktivitet i et fast driftssted, hvorved de ikke vil være omfattet af reglerne. I bemærkningerne til L /98 fremgår det, at det ikke var tiltænkt, at faste driftssteder skulle være omfattet af regelsættet om tynd kapitalisering. SEL 11, stk. 5 blev indført med 18 TfS 1998, 569 "Nye regler om tynd kapitalisering" skrevet af Lars Cort Hansen, side 1 19 "Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling", skrevet af Jakob Bundgaard, 1. udgave fra 2000, side 60. Jævnfør denne var ordlyden af den dagældende SEL 12 følgende: Såfremt et her hjemmehørende selskab eller forening mv. der kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, i sine handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal til selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst henføres den fortjeneste, som selskabet eller foreningen må antages at have opnået, hvor selskabet eller foreningen havde været et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske virksomhed. 20 Statsskatteloven, herefter kaldet SL 21 Ligningsloven, herefter kaldet LL 22 Lovforslag nr. 53 af 21. oktober 1998, vedtaget ved lov nr. 1026, herefter kaldet L /99 Side 13 af 178

23 Problembeskrivelse L /99. Grunden til at bestemmelsen blev indført, skyldes et ønske om sikring af neutralitet i beskatningen, hvorved der ikke vil være forskel på, om aktiviteten drives i et selskab eller et fast driftssted 23. Hvis SEL 11, stk. 5 ikke var blevet indført, ville der være en risiko for, at udenlandske koncerner ville organiserer deres aktiviteter i faste driftssteder og derved undgå reglerne om tynd kapitalisering. Ved L / blev reglerne i SEL udvidet således, at elproduktions- og handelsvirksomheder, transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder som systemansvarlige virksomheder blev skattepligtige. Da disse selskaber er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2 e, omfattes de af reglerne om tynd kapitalisering. Ved L /02 25 blev Post Danmark omdannet til et aktieselskab. Dette medførte ingen ændringer for Post Danmark, da de tidligere var omfattet efter SEL 1, stk. 1, nr. 2 b, men nu er de omfattet efter SEL 1, stk. 1, nr Udvidelse af reglerne til også at omfatte danske koncernforhold Reglerne om tynd kapitalisering gælder for såvel national som internationale låneforhold mellem koncernselskaber. Oprindeligt var reglerne kun gældende for internationale låneforhold. Der blev ved L /04 26 foretaget denne udvidelse. I bemærkningerne til denne lov 27 fremgår det, at baggrunden for dette er, at EF-domstolen i dom af 12. december 2002 i sagen Lankhorst-Hohorst mod Finanzamt Steinfurt (C-324/00) har anset de tyske regler om tynd kapitalisering for værende i strid med traktatens artikel EF-domstolen anførte yder- 23 Bemærkninger til lovforslag L 53 af 21. oktober 1998, side Lovforslag nr. 155 af 16. december 1999, vedtaget ved lov nr. 452, herefter kaldet L / Lovforslag nr af 4. april 2002, vedtaget ved lov nr. 409, herefter kaldet L /02 26 Lovforslag nr. 119 af 17. december 2003, vedtaget ved lov nr. 221, herefter kaldet L /04 27 Bemærkninger til lovforslag L119 af 17. december 2003, side Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation mod Commissioners og Inland Revenue (sag C-524/04) omfatter en række påstande om tilbagebetaling for mistede skattefradrag som følge af dom Lankhorst-Hohorst. Her konstaterede EF-domstolen, at de dagældende engelske regler om tynd kapitalisering var i strid med artikel 43 EF. Det vil sige, at retten til frit at etablere sig, som indebærer adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, var overtrådt. De engelske regler var diskriminerende overfor udenlandske selskaber, da selskaber, beliggende i England, ikke var underlagt samme regelsæt. De engelske regler kan således kun ramme kunstige arrangementer, der har til formål at omgå skattelovgivning. Er det bevist, kan reglerne endvidere kun Side 14 af 178

24 Problembeskrivelse ligere, at de tyske regler medførte forskelsbehandling af tyske datterselskaber afhængigt af, hvor moderselskabet var beliggende. De daværende gældende danske regler om tynd kapitalisering var af så stor lighed med de tyske regler, at de danske regler ligeledes måtte anses for værende i strid med de EU-retlige regler på området 29. I henhold til Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation mod Commissioners og Inland Revenue (sag C-524/04) kan tidligere fradragsbeskæringen anmodes rettet. SEL 11, stk. 6 blev også indført ved denne lovændring. Efter denne bestemmelse er renter og kursgevinster ikke skattepligtige, hvis debitor ikke har fradrag for de tilsvarende beløb. Dette gælder dog ikke for renter til tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber har stillet sikkerhed for. Det har været omdiskuteret, om dette også må anses for værende i strid med EU-retten. Vi behandler denne problemstilling i afsnit 10. Hensigten bag lovændringen er ikke, at alle danske koncerner skal rammes af reglerne. Derfor blev det indført, at fradragsbeskæringen alene finder sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 millioner kr. Yderligere finder beskæringen alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skal omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital udgør 4:1. Yderligere blev fradragsbeskæringsmetoden ændret, således at bestemmelsen kun finder anvendelse på den overskydende del af gælden. Ved L /05 30 blev de omfattede selskaber igen ændret. Den daværende SEL 1, stk. 1, nr. 2 c 31 blev ophævet. Derved er Købehavns Fondsbørs ikke særskilt omfattet af SEL 1. beskære renter, som overstiger, hvad der ville være aftale på armslængdevilkår. Da reglerne var fællesskabsstridige, og et skattekrav derfor var unødigt opkrævet, kan sagsøgerne kræve erstatning. EF-domstolen fastlagde tre betingelser, som skal være opfyldt, førend erstatning kan udbetales. De tre betingelser er: Den tilsidesatte bestemmelse har til formål at tillægge borgerne rettigheder, hvilket er opfyldt, da den overtræder artikel 43 EF. Den anden betingelse er, at tilsidesættelsen skal være tilstrækkelig kvalificeret. En overtrædelse af fællesskabsretten kan være tilstrækkelig kvalificeret, dog skal der tages hensyn til, at artiklen kun gradvist er klarlagt ved de principper, som Domstolen har udviklet siden 1986 i sagen Kommissionen mod Frankrig. Indtil Lankhorst- Hohorst-dommen var den præcise problemstilling ikke behandlet. Den tredje betingelse er, at der skal være en årsagsforbindelse mellem tilsidesættelsen af den forpligtelse, som påhviler staten, og de skadelidtes tab, hvilket er tilfældet her. 29 Bemærkninger til lovforslag L119 af 17. december 2003, side Lovforslag nr af 2. marts 2005, vedtaget ved lov nr. 426, herefter kaldet L /05 Side 15 af 178

25 Problembeskrivelse Et af kravene til en Fondsbørs er, at selskabet skal drives i et aktieselskab 32, hvorfor Københavns Fondsbørs er omfattet af reglerne via SEL 1, stk. 1, nr. 1. Energi Danmark blev ved samme lovændring omfattet af reglerne Fælles ledelse anses som koncernforbundne selskaber Ved L /06 33 blev LL 2, stk. 1 ændret. Der blev indført et nyt 2. pkt. i LL 2, stk. 1. Den nye bestemmelse sidestiller selskaber, foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller foreningsvedtægt, med juridiske personer. Denne lovændring skete på baggrund af kapitalfondenes opkøb af danske virksomheder. Kapitalfondene er typisk organiseret som kommanditselskaber. Kommanditselskaber anses ikke for værende selvstændige skattesubjekter i dansk skatteret. De dagældende værnsregler for tynd kapitalisering, transfer pricing, kildeskat på koncerninterne renter og kildeskat på koncerninterne kursgevinster ramte derfor ofte ikke kapitalfondene. Det skyldes, at reglerne om tynd kapitalisering ikke finder anvendelse på låneforhold mellem kommanditselskaber og danske debitorselskaber med mindre ejerne i kommanditselskab består af parter, der udøver bestemmende indflydelse. Dette vil sjældent være tilfældet, da ingen af investorerne ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerne, hvilket var en forudsætning inden L /06. Kapitalfondene kunne således organisere sig på følgende måde, hvorved de ikke vil blive omfattet af reglerne 34 : 31 Den daværende SEL 1, stk. 1, nr. 2 c omfattede Købehavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures 32 "Børsretten" skrevet af Paul Krüger Andersen og Nis Jul Clausen, 2. udgave, 2003, side Lovforslag nr. 116 af 14. december 2005, vedtaget ved lov nr. 308, herefter kaldet L /06 34 SU 2006, 188 "Private Equity Funds Leveraged buy outs om rækkevidden af indgrebet mod bestemmende indflydelse fra transparente enheder mv." skrevet af Jakob Bundgaard, side 1 Side 16 af 178

26 Problembeskrivelse Investor Investor Investor Investor Transparent enhed Holdingselskab Targetselskab Figur 2: En ofte anvendt selskabsstruktur af kapitalfonde Den transparente enhed opretter et holdingselskab i Danmark. Det er dette holdingselskab, som opkøber targetselskabet. I Danmark er der, jf. SEL 31, obligatorisk national sambeskatning, hvorfor holdingselskabet og targetselskabet sambeskattes, hvilket cirklen markerer. Holdingselskabet har lånt likviderne til opkøbet af tagetselskabet, hvorfor det har store renteomkostninger, som fratrækkes i sambeskatningens skattepligtige indkomst. Lånet optages i en bank, hvorved KSL 65 D, jf. SEL 2, stk. 1, litra d, ikke er gældende, hvorfor der ikke skal indeholdes kildeskat af de betalte renter. Kildeskatten på renter blev indsat ved L119 af 2003/04, da den skal forhindre, at det modtagende selskab, som ofte er beliggende i et skattelyland, som Danmark ikke har eller vil få en dobbeltbeskatningsoverenskomst med 35, slipper for beskatning af renterne. Den skal derfor sikre, at det udenlandske selskab beskattes af renterne, når det danske debitorselskab har fradrag for dem. Ingen af værnsreglerne ramte ovenstående konstruktion, hvorfor det blev valgt at sidestille transparente enheder med juridiske personer. Værnsreglen om tynd kapitalisering blev dog Side 17 af 178

27 Problembeskrivelse ikke ændret, da dette vil ramme konstruktioner, som det ikke ønskes at ramme. Der blev derfor i samme lovændring indført en undtagelse i SEL 11, stk. 1, 2. pkt. I bemærkningerne til L /06 36 anføres følgende eksempel: "Hvis et interessentskab med selskabsdeltagerne Hansen og Pedersen ejer et tyndt kapitaliseret anpartsselskab, vil anpartsselskabet få beskåret fradragsretten på gæld til selskabsdeltagerne. Renteindtægten vil fortsat være skattepligtig for Hansen og Pedersen som kapitalindkomst." Koncernudvidelsen i LL 2, stk. 1, 2. pkt. indskrænkes således i SEL 11, stk. 1, 2. pkt. ved, at denne fastsætter, at gæld til fysiske personer, som er omfattet af LL 2, stk. 1, 2. pkt., ikke anses for kontrolleret gæld. Kapitalfondene rammes derfor ikke af reglerne om tynd kapitalisering, da gæld til personligt ejede K/S'er og I/S'er, som ofte er strukturen for en kapitalfond, ikke rammes af regelsættet i SEL Derudover anses lån fra tredjemand som kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for lånet. Ofte vil det udenlandske selskab hæfte for lån, som optages af et fast driftssted. Konsekvenserne heraf er, at såfremt det udenlandske selskab ikke opfylder kravet om en gældssammensætning på 4:1, så kan det faste driftssted blive omfattet af reglerne om tynd kapitalisering Rentebeskæringsreglen og EBIT 38 reglen Ved sag C-196/04, den såkaldte Cadbury Schweppes 39, afgjorde EU-domstolen, at de engelske CFC-regler var i strid med retten til fri etablering. Mange medlemslande skred ind for at 35 SU 2006, 188 "Private Equity Funds Leveraged buy outs om rækkevidden af indgrebet mod bestemmende indflydelse fra transparente enheder mv." skrevet af Jakob Bundgaard, side 1 36 Betænkning af 22. marts 2006 til L116, bilag 12, side 9 37 Skatterevisorforeningen, nr , " Tematillæg om kapitalfonde", skrevet af Ria Falk, Anders Bjørn og Ole Bjørn, side EBIT er en forkortelse for Earnings before interest and tax, EBIT anvendes herefter 39 Der gives her et kort resumé af domme, for yderligere læsning henvises der til domme. Cadbury Schweppes har et datterselskab, der anvendes til at tilvejebringe kapital til koncernen. Dette finansieringsselskab er beliggende i Irland. Sagen vedrørte de engelske CFC-regler, hvorefter overskud, der oppebæres af irlandske datterselskaber, medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst. EF-domstolen fastslog her, at artikel 43 og 48 i EF-traktaten er til hinder for CFC-regler medmindre, at selskabskonstruktionen er med formål at undgå national skat. Side 18 af 178

28 Problembeskrivelse støtte de engelske regler, da de fleste medlemslande har vedtaget tilsvarende regler, der bygger på anbefalinger fra OECD 40. Dommen medførte, at mange lande skal ændre deres regler på dette område 41, heriblandt Danmark. Regeringen har været nødt til at gribe ind for at opretholde CFC-reglerne. De ønsker at stoppe den aggressive skatteplanlægning. For at gøre reglerne om selskabsbeskatning mere robuste og konkurrencedygtige blev L /07 vedtaget. Det er ikke kun CFC-reglerne, der i denne lovændring blev ændret, men også en række andre skattelove. SKAT gennemgik tidligere på året 7 koncerner, som er overtaget af kapitalfonde. Disse 7 koncerner betalte inden opkøbet samlet 2,4 milliarder i skat. I overtagelsesåret faldt den samlede skat til 0,4 milliarder 42. Det er denne udvikling, det ønskes at stoppe. SKAT kunne konkludere, at udbyttepolitikken i de opkøbte koncerner ændres bemærkelsesværdigt. De opkøbte danske koncerner udlodder ofte milliardbeløb til kapitalfondene, hvorefter kapitalfondene udlåner samme beløb tilbage til den opkøbte koncern med en betydelig renteudgift. Jævnfør rapporten er det ikke kun renteomkostningerne, som nedsætter det danske beskatningsgrundlag. Undersøgelsen viste, at de opkøbte koncerner er belastet med betydelige finansieringsomkostninger til blandt andet stiftelsesprovisioner 43 og andre vederlag ved oprettelse af nye lån. Det er dog ikke alle koncernerne, som betragter finansieringsomkostningerne som fuld fradragsberettigede. SKAT vil undersøge, om sondringen mellem de fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede omkostninger er korrekt 44. For at stoppe denne udvikling blev L /07 vedtaget. Vedtagelse af loven betød justering af CFC-reglerne, en reduktion af selskabsskatten, ændring af afskrivningensloven samt en begrænsning af fradragsretten for større nettofinansie- 40 SU 2006, 329 "Cadbury Schweppes værn mod kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-beskatning). Skrevet af Marie Louise Jørgensen og Søren Jesper Hansen, side 1 41 Vi vil, som nævnt i vores afgrænsning, ikke berører reglerne om CFC-beskatning. 42 Bemærkningerne til lovforslag 213 af 18. april 2007, side Stiftelsesomkostninger er fradragsberettigede jf. LL 8, stk. 3 c., såfremt lånetiden er mindre end 2 år. 44 "Status på SKAT's kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner". Artiklen er fundet på Side 19 af 178

29 Problembeskrivelse ringsomkostninger 45. Selskabsskatten blev nedsat, da rentefradragsbeskæringen ellers ville medføre, at det ikke længere ville være attraktivt at investere i Danmark. Rentebeskæringsregelen i SEL 11 B og EBIT reglen i SEL 11 C blev indført ved denne lov. Med reglerne ønskes det at ramme bredere end med reglen i SEL 11, da det ikke er krav i SEL 11 B og 11 C, at selskabet skal være tyndt kapitaliseret Korrektion af tynd kapitalisering og rentebeskæring Regler om tynd kapitalisering og fradragsbeskæring kan grundlæggende foretages ud fra tre metoder 46. Alle metoderne er vurderet og kommenteret i OECD's rapport om tynd kapitalisering: 1. Et armslængdeprincip 2. Safe haven metoden 3. Hybrid metoden Armslængdeprincippet Denne metode indebærer, at der tages udgangspunkt i en armslængdesituation. Såfremt debitorselskabet kan godtgøre, at fremmedfinansieringen er sket på vilkår, som kunne være opnået hos en uafhængig part, så skal selskabet ikke omfattes af reglerne om tynd kapitalisering. Det skal derfor vurderes, om selskabets fremmedkapital er finansieret på vilkår, som kunne være opnået med en uafhængig tredjemand. I OECD's modeloverenskomst, artikel 9, stk. 1 fastsættes den generelle fortolkning af armslængdeprincippet. Yderligere præciseres det i artikel 11, stk. 6, at rentesatsen på lån mellem koncernforbundne parter også skal ske på vilkår, som kunne være opnået hos tredjemand. 45 Der henvises til afsnit 1.3, hvor vi har afgrænset os de andre lovændringer end rentebeskæringen 46 SU 1998, 236 "Tynd kapitalisering i et internationalt perspektiv" skrevet af Lars Cort Hansen, side 1 Side 20 af 178

30 Problembeskrivelse Det kan være svært at bedømme, om et lån er sket på armslængde vilkår. I OECD's rapport Thin Capitalisation, Issues in International Taxation er følgende elementer indikationer på, at lånet er sket på armslængdevilkår 47 : om renten er urimelig høj om lånet er konvertibelt om renten er resultatafhængig om tilbagebetalingen er resultatafhængig om lånet og de hertil hørende renter er efterstillet øvrige kreditorer om lånet har forøget forholdet mellem gæld og egenkapital. Under armslængdeprincippet er det op til det låntagende selskab at godtgøre, at lånet er foretaget på vilkår, som var der tale om uafhængige parter. Denne metode er meget subjektiv, da det konkret skal vurderes, om selskabets fremmedfinansiering er sket på armslængdevilkår Safe haven metoden I modsætning til armslængdemetoden er denne metode objektiv. Det vil sige, at der foretages ikke-individuelle vurderinger. Ud fra denne metode fastlægges et acceptabelt niveau for fremmedkapital i forhold til egenkapital, en såkaldt debt to equtity ratio 48. Såfremt gældsandelen i debitorselskabet overstiger det tilladte gældsforhold, så finder reglerne om tynd kapitalisering anvendelse. Den del af fremmedkapitalen, som overstiger det tilladte niveau, skal i skattemæssig henseende betragtes som egenkapital, hvorfor renterne af denne del betragtes som ikke-fradragsberettiget udbytte. I SU 1998, 236 har Lars Cort Hansen 49 skitseret de enkelte OECD-medlemmers regler om tynd kapitalisering. Her ses det, at USA er det eneste land, som på daværende tidspunkt anvendte den såkaldte earnings stripping rules. Denne metode må også anses for at være en safe haven metode. Metoden er en objektiv metode, da den tager udgangspunkt i nettofinansie- 47 Der henvises til afsnit 7.4 for uddybning af indikatorer på, at finansieringen kunne være sket på lignende vilkår med tredjemand 48 SU 1998, 236 "Tynd kapitalisering i et internationalt perspektiv" skrevet af Lars Cort Hansen, side 1 49 SU 1998, 236 "Tynd kapitalisering i et internationalt perspektiv" skrevet af Lars Cort Hansen, side 2 og 3 Side 21 af 178

31 Problembeskrivelse ringsomkostningerne. Der fastsættes et niveau, som nettofinansieringsomkostningerne ikke må overstige. Ofte mistes rentefradraget ikke, men det udskydes derimod. Flere lande har nu implementeret denne regel. Tyskland har i Unternehmensteuerreformgesetz 2008 vedtaget, at nettofinansieringsomkostninger, som overstiger 30 pct. af EBITDA 50, ikke kan fradrages i det pågældende indkomstår 51. De ikke-fradragsberettigede renteomkostninger mistes ikke, da de kan fremføres til efterfølgende indkomstår. Ved L /07 har Danmark også vedtaget en lignende earnings stripping rule. Rentebeskæringsreglerne i SEL 11 B og 11 C er derved en safe haven metode Hybrid metoden Grundlaget for en fradragsbegrænsning, jf. denne metode, er en kombination af de ovenstående metoder. Det betyder, at der ikke sker fradragsbegrænsning, såfremt der ikke sker overskridelse af et bestemt forhold mellem gæld og egenkapital, hvilket er safe haven metoden. Overskrides denne grænse, kan selskabet undgå reglerne ved at dokumentere, at låneoptagelsen er foretaget på armslængdevilkår. Reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11 tager udgangspunkt i denne metode, og Danmark har derved indført et hybridsystem. 50 EBITDA er en forkortelse for Earnings before interest, tax, depreciation and amortization, EBITDA anvendes herefter 51 German Tax & Legal news 4/2007, frigivet den 16. maj Artiklen er fundet på: Side 22 af 178

32 Del 2 Analyse af reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11

33 Tynd kapitalisering 3. Tynd kapitalisering I det følgende gennemgås SEL 11, som indeholder regler mod tynd kapitalisering. Jævnfør denne bestemmelse begrænses et tyndt kapitaliseret selskabs fradrag for renter og kurstab på lån. Førend bestemmelsen træder i kraft, skal visse betingelser være opfyldt. Disse gennemgås i det efterfølgende. 4. Hvem er omfattet? SEL 11, stk. 1, 1. pkt. præciserer, hvem der er omfattet af bestemmelsen. Alle selskaber og foreninger mv., der er fuldt skattepligtige, jf. SEL 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, 3 a-5 b, er omfattet 52. Derved gælder bestemmelsen ikke for andelsforeninger, som er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 3 samt foreninger mv., som er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 6. Yderligere mener Jakob Bundgaard, at fonde ikke er omfattet, da fonde er selvejende, hvorfor de ikke kan være kontrolleret. Departementet 53 har udtalt, at bestemmelsen ikke skal tolkes på denne måde, hvorfor fonde er omfattet af reglerne. De kan således anses for at være det ultimative moderselskab. Af ovenstående kan det konkluderes, at det første kriterium er, at debitorselskabet, der er beliggende i Danmark, skal være undergivet SEL 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, 3 a-5 b og have fradragsret for renteomkostninger i Danmark Ledelsens sæde Jævnfør SEL 1, stk. 6 er udenlandske registrerede selskaber, som er skattepligtige i Danmark, også omfattet af bestemmelsen om tynd kapitalisering, såfremt ledelsen har sæde her i landet, da der i SEL 1, stk. 6 henvises til SEL 1, stk.1, nr SEL 1, stk. 6 fastlægger, 52 På bilag 1 kan oversigten over disse selskaber ses. 53 Supplerende spørgsmål vedrørende L119 fra FSR til Skatteministeriets Departement, j.nr , side 4 Side 24 af 178

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten Overblik Neutralitet i selskabsfinansieringen Egenkapital - ACE Gældsfinansiering - OECD BEPS Action 4 - ATAD art. 4 Rentebegrænsningsregler Særlige nedslag

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR - 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/ REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/10 2018 Lovforslag om implementering af skatteundgåelsesdirektivet mv. Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der skal implementere EU-direktiverne

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 22. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 1 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 19. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 21 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

DFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa)

DFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) DFEU 10. april 2018 EU-Domstolens dom af 21/12 2016 i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) Sagens faktum Damixa Damixa Armaturen GmbH var længe stærkt underskudsgivende og den betydeligt negative egenkapital

Læs mere

Aalborg universitet Cand.merc.aud Kandidatafhandling

Aalborg universitet Cand.merc.aud Kandidatafhandling Aalborg universitet Cand.merc.aud Kandidatafhandling Forfatter; Vejleder; Majken Schouw Andersen Henrik Vestergaard Andersen Afleveringsdato; 1. oktober 2012 Forord Nærværende speciale er udarbejdet som

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A Slide 1 Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A 1. November 2011 Introduktion Slide 2 Take away: Skat er vigtigt i enhver transaktion. Inddragelse af skattechef tidligst muligt. Kan spare tid og penge.

Læs mere

Selskabsskattelovens 11, 11 B og 11 C. Om Tynd Kapitalisering, Renteloftet og EBIT-reglen. Samt. Konsekvenserne heraf for TDC

Selskabsskattelovens 11, 11 B og 11 C. Om Tynd Kapitalisering, Renteloftet og EBIT-reglen. Samt. Konsekvenserne heraf for TDC Cand.Merc.Aud Kandidatafhandling Forfatter: Torben Foldager Vejleder: Christen Amby Censor: Selskabsskattelovens 11, 11 B og 11 C Om Tynd Kapitalisering, Renteloftet og EBIT-reglen Samt Konsekvenserne

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 32 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 25. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Skatteretlige kandidatafhandlinger Skatteretlige kandidatafhandlinger Jakob Bundgaard, Lektor, Ph.D., partner, Deloitte Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT) Først lidt om juridisk forskning på CBS. Fokus på erhvervslivets

Læs mere

Ålborg Universitet Cand.merc.aud - Speciale

Ålborg Universitet Cand.merc.aud - Speciale Ålborg Universitet Cand.merc.aud - Speciale Udarbejdet af: Kristian Amdi Konradsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Afleveringsdato: 4. marts 2013 Side 0 af 88 Indholdsfortegnelse 1 Executive summary...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - Bilag 16 O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Neopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2008-411-0018 Udkast (1) 26. august 2008

Skatteministeriet J. nr. 2008-411-0018 Udkast (1) 26. august 2008 Skatteministeriet J. nr. 2008-411-0018 Udkast (1) 26. august 2008 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af rentebegrænsningsreglerne m.v.) 1 I lov om indkomstbeskatning

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 2012 CORIT

Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 2012 CORIT Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 Udvalgte emner Armslængde regulering Transfer pricing Tynd kapitalisering Import af finansieringsudgifter Renteloftet EBIT-reglen

Læs mere

Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv.

Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv. Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 11 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 14. maj 2018 Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 4. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et supplerende høringsskema vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har

Læs mere

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1)

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) BEK nr 1304 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. august 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2018-1803 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om land

Læs mere

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. Maj 2017 BAGGRUND OG STATUS PÅ side 2 BAGGRUND Politisk agenda BEPS (Action 2)

Læs mere

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1)

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) Skatteministeriet J.nr. 2018-1803 Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) I medfør af 523 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15351264 af 19. december 2017 af 31. oktober

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 21

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 21 Skatteudvalget (2. samling) ERD alm. del - Bilag 45 Svar på Spørgsmål 21 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0175 Den Spørgsmål 21 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 116 - Bilag 8 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Skatteministeriet Udkast December 2005 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) 1 I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven),

Læs mere

A8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))

A8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS)) 20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning

Læs mere

Agenda. Regnskabskonferencen 2019 PwC

Agenda. Regnskabskonferencen 2019 PwC Agenda 1. Anti Avoidance Directive a)omgåelsesklausulen ligningslovens 3 b)ebit-reglen bliver til EBITDA-reglen c) Ændring af CFC-reglerne 2. Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch

Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch www.pwc.dk Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch Skatteministeriet har nu offentliggjort et lovudkast, der fastsætter, hvordan EU s såkaldte skatteundgåelsesdirektiver (2016/1164/EU

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering 578 Artikler 104 Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering Af Patrner, Ph.D Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Advokatpartnerselskab, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 469/2007 (1. afdeling) Bendt Knutssøn (advokat Claus Ulrik Holberg, beskikket) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Notat om selskabsskattelovens 11B og 11C

Notat om selskabsskattelovens 11B og 11C J.nr. 2017-2573 11. september 2017 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Telefon +45 33 92 33 92 Mail min@skm.dk Notat om selskabsskattelovens 11B og 11C www.skm.dk FSR danske

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 28 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 28 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 28 Offentligt 30. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 Sag 273/2016 (1. afdeling) FGNT af 30.10.2012 ApS og FG af 30.10.2012 A/S (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.

Læs mere

International Skat - og andre nyheder

International Skat - og andre nyheder Advokaternes forening for Skatteret International Skat - og andre nyheder Den 10. maj 2007 Partner Lars Nyhegn-Eriksen, Deloitte Kontaktdetaljer lnyhegn@deloitte.dk Tlf. +45 3610 2516 1 Hvem er jeg. Tax

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/ REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/10 2018 Skattelovforslag - ratificering af ændringer mv. af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændring

Læs mere