Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Transkript

1 Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker

2 Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso 28,8 28,4 22,4 21,2 Foderforbrug kg/årsso % døde søer/år 13% 5,0% 6,0% 9,0% Søerne er blevet for store kan ikke holde til deres egen vægt Huldstyring - Skuldersår Mavesår/mavesundhed manglende fibre i foderet

3 Forbrug af antibiotika i forskellige lande Kilde: Bladet svin, marts 2010

4 Den danske so s s dilemma Der er stor variation i foderforbruget, som ikke kan forklares med forskel i produktivitet ( FEso) gns FEso Der er muligvis en sammenhæng til den debat der var omkring skuldersår for nogle år siden. Der er efterfølgende blevet skruet op for foderstyrken Fodringssystemer til løse søer stiller krav til driftslederen, hvis søerne skal være ensartet i huld. Der bruges store andele hvede i fodringen af søer, som indeholder meget stivelse, hvor søerne risikerer forstoppelse.

5 Hvordan gør g r hollænderne For nogle år siden blev det lovpligtigt at anvende en del fibre i foderet. Min 7,5% træstof i drægtighedsfoder Anvendelse af fibre har vist sig at fungere godt. Eksempelvis har undersøgelser vist at søerne bruger mere tid på at æde og stereotyp adfærd mindskes. Søerne bliver mere rolige De anvender fiberkilder som Roepiller, citruskvas, hvedeklid, sojaskaller og palmekager. Fibrene har forskellig egenskaber, som påvirker den samlede fordøjelighed af foderet positivt. (foderforbrug ) I DK har vi i mange år vist at fiberfraktionen er vigtig, men det er tilsyneladende gået lidt i glemmebogen.

6 VSP undersøgelse Mavesår kan ses hos grise ved 2-3 ugers alderen Er mest fremtrædende ved 3-6 måneders alderen Ved slagtesundersøgelse af søer er der konstateret mavesår i ca. 80 % af tilfældene. Det giver derfor god mening at se nøjere påstruktur og fibre til søer

7 Opløselige og uopløselige fibre I fodermidler

8 Fibres effekt på fordøjeligheden af foder 100 Søer Dig. Engery, % 80 Sl. Svin source: Le Goff und Noblet, 2001 NDF fiber fraction, %

9 Effekt af fibre påp dagligt foderoptag hos søer Fiber level of gestation feed 3,3 % 10,6% 18,1% Feed supply per days (Kg) 2,4 2,7 3,0 % sows 2 hours after feeding Feed intake Water intake Stereotypic behavior Other 29,3 4,7 53,7 11,1 42,3 4,7 41,4 10,1 76,6 3,5 24,6 4,2 Feed intake (gr/min) 151,6 119,6 66,6 Total Feed intake time (min) 16,4 24,3 51,6 Total water intake (Liter) 15,2 13,9 9,7 Kilde: Vestergaard 1998

10 Ford. NSP og mæthedsfornemmelse Insuline development after feeding 2 types of feed blood insulin (ng/ml) 2,5 Cereal diet Beetpulp diet 2 1,5 1 0, Time after feeding (hours) Source: Vestergaard Denmark 1998

11 DK forsøg med roepiller Kilde: VSP, Forsøg med roepiller (meddelelse 228), 1999

12 Ulemper ved fibre Ulemper Prisen pr. FESo stiger. - Fibre erstatter stivelse - Reducerer energiindholdet -Tilsætning af 3% roepiller koster ca. 1,75 pr. FEso Fibre skal anvendes i hele cyklus

13 Rygspækm kmålinger til vurdering af foderkurve Undgå vægtudsving spar foder Første lægs søer vejer ofte 50 kg for meget ved første faring Gør det til en rutine at måle rygspæktykkelsen lige inden de kommer i farestalden De skal have en rygspæktykkelse på15-17 mm Målinger viser ofte at søerne har mere end 20 mm rygspæk Kontrol via Scanning/ håndflader Når man kan mærke knoglerne ved et fast tryk er Polten/soen i passende huld

14

15 Det starter med poltene For mange polte fodres ad lib i DK med slagtesvinefoder Vi kender konsekvensen Poltene vokser for stærkt med for svage knogler og klove til følge I Holland har man fokus på at poltene fodres restriktivt Ca. 240 dage og kg ved løbning Lavt energi og proteinindhold

16 Foderforbrug kg pr. årsso Økonomi i bedre styring af soholdet DK NL Forskel Værdi Værdi af forskel ,90 kr./kg 355 kr. Sodødelighed 13% 5% 8% Ca. 50 kr./% Soen taber ca. 1 kg pr. manglende FEso optaget i farestalden Det koster i gns. ca. 4 FEso at lægge 1 kg tilbage påsoen Taber soen 10 kg i farestalden Omkostning pr. årsso: 175 kr. Taber soen 20 kg i faretalden Omkostning pr. årsso: 350 kr. Taber soen 30 kg i farestalden Omkostning pr. årsso: 500 kr. + DAKA 400 kr.

17 Generel effekt af fodring med fibre: Fordøjelighed af foderrationen påvirkes positivt Konsistens af afføring ændres Langsommere foderoptag bedre huldstyring Giver bedre mæthedsfornemmelse og mere rolige dyr Hormonel påvirkning Tendens til bedre produktionsresultater Kan være med til at reducere foderforbruget

18 Tak for opmærksomheden

19 Elektrolytbalance i praksis Forsøg har vist at, der var en større aflejring af fosfor i slagtesvin ved 250 meq i forhold en diæt med 150 meq. Det vil sige at i teorien skal der være en høj elektrolytbalance i drægtighedsfoderet, såder sker aflejring af Ca og P i soen Omvendt skal der være en lavere elektrolytbalance i diegivningsfoderet, så Ca og P kan blive udskilt i mælken Står søerne f.eks med hårde yvere ved faring kan det skyldes mangel påcalcium. Det vil sige at man kan styre MMA med elektrolytbalancen. Elektrolytbalancen justeres ved at tilsætte de rigtige kilder af Mg, kalium og salt