BARCELONA & CATALONIEN HAVE- OG KULTURREJSE 1. oktober - 6. oktober 2014
REJSEKONCEPT Under flere besøg i Barcelona har jeg undersøgt, om der her findes et tilstrækkeligt antal seværdige haver til at retfærdiggøre en haverejse. Det gør der specielt hvis man kombinerer haverne med nogle af de andre attraktioner, man bare bør opleve. Rejsekonceptet er en have, natur og kulturrejse til Barcelona og Catalonien, og rejserne i 2012 & 2013 var begge en stor succes, hvor responsen fra rejsedeltagerne er, at kombinationen af have mad og kulturoplevelser går op i en højere enhed. Derfor gentages rejsen med ganske få justeringer i 2014 fra den 1. til den 6. oktober. Hotellerne på rejsen er et kapitel for sig. De første to nætter overnattes der i Aiguablava på Parador Aiguablava, som, placeret på et klippefremspring højt over Middelhavet, er et af de allerbedste hoteller i det nordlige Spanien. Efter opholdet ved kysten tilbringes tre nætter centralt i Barcelona på det firestjernede Hotel Calderón, hvor der fra swimmingpoolen på 11. etage er udsigt over byen og omegnen. Rejsen indeholder bl.a. følgende oplevelser: Nord for Barcelona, langs Spaniens smukkeste kyststrækning, besøges to af Nordspaniens allerbedste haver: Marimurtra og Cap Roig, der begge har udsigt til Middelhavet, og desuden besøger vi Dali museet i Figueres og de maleriske middelalderbyer Girona og Pals. I Barcelona besøges Den Botaniske Have, Antoni Gaudís Sagrada Familia katedralen Casa Batlló og haveanlægget Park Güell derudover den gotiske bydel (Barri Gòtic), hvor vi bl.a. besøger Havets Katedral. Tidspunktet for rejsen er valgt med omhu. Efter den varme sommer falder temperaturen i begyndelsen af oktober, og klimaet bliver behageligt. Rejsen er planlagt sammen med cand. mag Kasper Christiansen fra firmaet CityToursBarcelona. Kasper er guide under hele opholdet i Spanien, han har boet 13 år i Barcelona og har autorisation til at guide i Barcelonas kirker og museer. Dermed springer vi alle køer over! 2013 11 18 / Hans Peder Christiansen GARDENING DK
FAKTA Fly Afrejse fra Kastrup 1. oktober med DY3656 klokken 08:50/ankomst Barcelona 11:40 og hjemrejse 6. oktober med DY3657 klokken 12:30/ankomst Kastrup 15:30. Bus Vi transporteres rundt i Barcelona og Catalonien i en komfortabel bus, som selvfølgelig har aircondition. Hotellerne De to hoteller har fire stjerner. Begge hoteller har badefaciliteter. Har man lyst til at benytte sig af det, skal man huske badetøj, når kufferten pakkes. Desuden er der ved Hotel Parador Aiguablava mulighed for at svømme i Middelhavet. Vandets temperatur ligger i starten af okotber normalt på amkring 20 grader. Pris Prisen pr. person i dobbeltværelse er 11.920 kr,. og prisen i eneværelse er 13.950 kr. Alle måltider (morgenmad, frokost og middag) inkl. drikkevarer er indeholdt i prisen, ligesom entreer til haver, museum og kirker er betalt. NB. Spisetidspunkterne i Spanien er anderledes end i Danmark. De fleste restauranter serverer frokost fra tidligst kl. 13:00 og åbner mellem kl. 20:00 og 21:00 om aftenen. Betaling og tilmelding Tilmelding på www.gardening.dk på siden HAVEREJSER. Man kan også kontakte Gardening DK på telefon 44 95 25 36 / 22 99 25 36. I forbindelse med tilmelding betales et depositum på 2.500 kr. per person. Restbetaling 2 måneder før afrejse. Det er en god idé at have en rejseforsikring. De fleste vil i forbindelse med deres almindelige forsikringer også have en rejseforsikring. Har man ikke det, kan rejseforsikring og afbestillingsforsikring tegnes hos Gardening DK i forbindelse med tilmeldingen. Rejsegarantifonden Gardening DK er registreret i Rejsegarantifonden under registreringsnummer 2049. Valuta. Euro. Kreditkort vil i de fleste tilfælde kunne anvendes i stedet for kontanter. Information før rejsen Elektroniske flybilletter, deltagerliste og en huskeseddel sendes til rejsedeltagerne i god tid inden afrejsen.
DAGSPROGRAM Onsdag 1. oktober 8:50 Afrejse med DY3656 (direkte fly) fra Kastrup klokken 8:50. Ankomst til Barcelonas lufthavn 11:40 12:30 Transport fra Barcelonas lufthavn direkte til den smukke kyststrækning nord for Barcelona. 13:00 Ankomst til kystbyen Blanes og frokost. Vi ankommer til Blanes, der er kendt for den botaniske have Marimurtra. Inden besøget i Marimurtra spiser vi frokost på en lille, hyggelig restaurant ikke langt fra stranden. Den familieejede restaurant serverer typiske retter fra Middelhavsområdet. 15:00 Besøg i den botanske have Marimurtra. Kort om haven Marimurtra: En charmerende have, der ligger direkte ud til Middelhavet og blev grundlagt af den tyske handelsmand Carl Faust. Haven har ca. 3.000 plante og blomsterarter. Den fire hektar store have bliver betragtet som en perle blandt europæiske Middelhavshaver. Der er fokus på planter både fra subtropisk og fra tempereret Middelhavsklima. Haven Marimutra på kysten nord for Barcelona.
18:30 Ankomst til hotellet Parador Aiguablava****. Hotellet er vores base de næste to dage og er placeret på et klippefremspring helt ud til Middelhavet. Alle værelser har havudsigt. 20:00 Middag på Hotel Parador Aiguablava Torsdag 2. oktober Hotel Parador Aiguablava har en fantastisk placering på klippekysten. 9:00 Transport til Dalí museet i Figueres. 10:15 12:00 Besøg på Dalí museet og kaffepause og evt. tid til at gå en tur i Figueres efter museumsbesøget. Morgenen starter på kunstmuseet Museu Teatre Dalí. Ifølge den anerkendte kunstkritiker Robert Hughes kan Salvador Dalí betragtes som en af de fem vigtigste spanske kunstnere gennem tiden, (sammen med Picasso, Greco, Goya og Velázquez). Dalís kunst er ofte polemisk (og humoristisk), men hans tekniske kunnen kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Dalí er blandt andet kendt for hyperrealismen, der med næsten fotografisk præcision skilderer virkeligheden. Dalí har selv indrettet museet i Figueres, der er et gammelt teater.
Et af Dalís tidlige værker der viser kysten nord for Barcelona. 13:00 Efter besøget i Figueres går turen til den maleriske by Girona. Fælles frokost i Girona på en restaurant, der ligger på en hyggelig plads. 14:30 16:30 Guidet rundtur i Girona, til katedralen, det jødiske kvarter og bymuren fra middelalderen. Den charmerende middelalderby Girona, der ligger langs Onyar floden, er berømt for den enorme katedral, der har det bredeste kirkeskib i en gotisk kirke i verden. Desuden er der mulighed for at se det gamle jødiske kvarter, de fine romanske kirker, de velbevarede bymure og en række hyggelige pladser. 20:00 Middag på Hotel Parador Aiguablava. Fredag 3. oktober 9:30 Afgang fra hotellet Efter den overdådige morgenmadsbuffet og evt. en gåtur langs kysten med de mange fyrretræer og klippefremspring kører vi til den flotte middelalderby Pals. 10:00 13:00 Besøg i middelalderbyen Pals og besøg i haven Cap Roig Vi tager først et stop i den maleriske middelalderby Pals, hvor der er mulighed for at se de brostensbelagte gader og kirken, der ligger på en lille bakketop.
Herefter besøger vi haven Cap Roig, der har en fantastisk beliggenhed. Haven blev grundlagt i 1927 af et russisk engelsk ægtepar, der fandt dette idylliske stykke jord, placeret dramatisk med en imponerende udsigt til klippefremspringene på den catalanske kyst. Haven har mere end 1200 forskellige plantearter og er inddelt i en tropisk og en subtropisk afdeling samt et middelhavsafsnit. 13:30 Frokosten indtages på en lokal restaurant ved Middelhavet i byen Llafranc 15:00 Transport mod Barcelona 17:30 Indlogering på Hotel Calderón **** Vi kører nu til Barcelonas centrum og bliver indlogeret på Hotel Calderón ****, som vil være vores base under de næste dages ophold i Barcelona. Den smukt anlagte have Jardí Cap Roig er spektakulært placeret på kysten nord for Barcelona. Efter indlogering og afslapning på hotellet går vi en lille tur i det charmerende Eixample kvarter hvor hotellet ligger, et område der byder på flotte husfacader, specialitetsforretninger og flotte boulevarder. 19:30 Kort vandretur i Eixample kvarteret i Barcelona før middagen 20:00: Vi spiser middag på en hyggelig restaurant tæt ved hotellet.
Llafranc er en charmerende by ved vandet med et par gode restauranter og caféer. Udsigten fra Hotel Caldeon med Antoni Gaudís Sagrada Familia i baggrunden.
Lørdag 4. oktober 9:30 Vi kører til Montjuïc bjerget, hvor vi skal besøge Barcelonas botaniske have, Jardí Botànic. Barcelonas botaniske have, Jardí Botànic, er den mest interessante botaniske have, jeg har oplevet. Her drejer det sig udelukkende om planter, der trives i middelhavsklima, og Jardí Botànic er opdelt i store områder, som hver især repræsenterer Australien, Chile, Sydafrika og Californien eller Middelhavet, naturligvis. Også landskabsarkitektonisk har haven, der er plantet i flere niveauer, meget at byde på. Og så har haven en interesant bonsai samling, som vi også lige skal se nærmere på. Den botaniske have i Barcelona med Middelhavsplanter 12:00 Besøg på Mies van der Rohe Pavillonen. Barcelona pavillonen er en af de mest indflydelsesrige bygninger i det tyvende århundrede. Pavillonen blev designet af den tyske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe til Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Ligeledes er der mulighed for at se den smukke Barcelona stol, designet til bygningen. Her er der i høj grad tale om en stilmæssig kontrast i forhold de bygningsværker vi skal se dagen efter. Mies van der Rohes rette vinkler og lige linjer står i diametral modsætning til ornamenterne hos Gaudí.
Pyracantha bonsai fra den botaniske have i Barcelona Mies van der Rohes berømte bygningsværk fra Verdensudstillingen i Barcelona i 1929
13:00 Frokost på tapas restaurant Vi spiser frokost på en hyggelig tapas restaurant i Det Gotiske Kvarter. De delikate retter stammer fra Nordspanien. 15:00 16:30 Guidet tur i Barcelonas historiske centrum Barri Gòtic Det Gotiske Kvarter (på catalansk: Barri Gòtic) er kendt som et af Europas bedst bevarede middelalderkvarterer. Det var her den berømte inkvisition spredte frygt gennem århundreder og her, Columbus blev modtaget af Det Katolske Kongepar efter at han vendte tilbage fra sin første rejse til Amerika. De mange historiske monumenter vidner om en rig historie fra en periode, hvor Barcelona var én af Middelhavets supermagter(sammen med byer som bl.a. Venedig og Genova). Santa María del Mar kirken i Barcelona er en af byens mest imponerende gotiske konstruktioner. Det tog blot 54 år at færdiggøre det enorme byggeprojekt i 1300 tallet. På turen besøges bl.a. Kongepaladset og området omkring Ramblaen og Santa María del Mar kirken Havets Katedral (som beskrevet i Ildefons Falcones roman af samme navn). Havets Katedral, der blev opført i 1300 tallet, indgår som hovedtema i Ildefonso Falcones roman Havets Katedral, der har solgt mere end 20 mio. eksemplarer på verdensplan. Herefter er der mulighed for at gå tilbage til hotellet eller at blive i Borne kvarteret og se Picasso museet, shoppe, eller nyde en af de mange caféer. 17:00 Mulighed for diverse indkøb, museumsbesøg, etc. 20:00 Vi går fra hotellet til en typisk lokal restaurant tæt ved hotellet.
Søndag 5. oktober 9:30 10:45 Afgang fra hotellet og besøg i Antoni Gaudís Park Güell. Dagen begynder med et besøg i Antoni Gaudís spændende Park Güell. Kort om Park Güell (1900 1914): Haven er inspireret af engelsk havekunst, men Gaudís stil præger i høj grad parken. Haveanlægget blev oprindeligt bygget til byens allerrigeste indbyggere, men blev senere en offentlig park. Haven indeholder to huse, som Gaudí selv designede, og Gaudís private bolig, hvor han boede til sin død i 1926. Antoni Gaudís berømte Park Güell, der blander natur og arkitektur. Her den flotte bænk med såkaldte trencadís mosaikker, inspireret af naturens organiske former. Gaudís største inspirationskilde var naturens organiske former for Gaudí var naturen en åben bog, som enhver arkitekt burde konsultere, fordi naturen indeholdt alle de former, der var brug for i arkitekturen. Derfor er det ikke mærkeligt, at Gaudí opførte denne park, hvor arkitektur og natur forenes. 11:30 12:45 Besøg i Barcelonas mest berømte bygning, Antoni Gaudís hovedværk, la Sagrada Familia. Vi besøger nu Antoni Gaudís hovedværk, Sagrada Familia, hvor Kasper vil give os en guidet rundvisning. Kirken har været under opførelse i 130 år, men nu nærmer projektet sig med hastige skridt sin afslutning. Ifølge den nuværende chefarkitekt, Jordi Bonet, vil kirken stå færdig senest i 2026, som er hundredeåret for Gaudís død. La Sagrada Familia vil da være verdens højeste kirke og have 18 kirketårne: 4 der repræsenterer evangelisterne, 12 for apostlene, et for Jomfru Maria og allerøverst Jesus tårnet, der når op i 170 meters højde. Kirken tager pusten fra de fleste: Gaudí kombinerer et væld af plante og dyreelementer med religiøse motiver, og rent byggeteknisk byder kirken på en række ukonventionelle strukturer.
Kirkeskibet udgør en skov af søjler, der former omvendte kædebuer, som Gaudí designede efter en model af sandsække og tråde, som vi kan se i kirkens museum. Antoni Gaudís Sagrada Familia. Kirken har på nuværende tidspunkt 8 færdige tårne, men nu skyder de nye tårne hastigt til vejrs. 13:00 Frokost med udsigt til Middelhavet Vi spiser frokost på en moderne designer restaurant, der ligger helt ud til stranden i Barcleona. 16:00 17:30 Besøg på Antoni Gaudís mesterværk Casa Batlló Vi besøger Antoni Gaudís Casa Batlló (1904 1906), der ligger på den prominente gade Passeig de Gràcia. Huset blev bygget til rigmanden Josep Batlló i Casanovas og hans familie, og er et af Gaudís absolutte mesterværker. Detaljerigdommen er enorm: de artistisk udformede glasmosaikker præger stuen og åbner ud til gaden, buegangene inspireret af naturens former sørger for smukke lysindfald, mens facaden og taget er præget af glaseret tegl, der får huset til at funkle i solens stråler. Fra tagterrassen, med skulpturer der fungerer som udluftning og trappeopgange, er der en fantastisk udsigt ud over Barcelona.
Buegang i Antoni Gaudís Casa Batlló inspireret af naturens former. 20:00 Middag på en god restaurant i området tæt ved hotellet Mandag 6. oktober 9:30 Efter den store morgenbuffet kører vi til lufthavnen i Barcelona 12:30: Afgang med DY2055 15:30 Ankomst til Kastrup Lufthavn.