Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en højere ejendomsværdi www.energitjenesten.dk
Hvad er en Murermestervilla? Murermesterhuse er by- og rækkehuse samt villaer i 1 eller 1½ plan, opført fra 1900-tallet til starten af 1960 erne. Murermestervillaen er bygget i gode, traditionelle danske materialer. Typisk har de oprindelige 1 lags ruder senere fået monteret forsatsruder eller termovinduer. Murermesterhuse er ofte ringe isolerede, og det kræver omfattende energirenoveringer at nå ned på samme lave energiforbrug som moderne huse. Varmetab Tag/loft 13% Ventilation 15% Vinduer 12% Gulv/ fundament 23% Varmt brugsvand 8% Ydervægge 29% Varmetab I murermesterhuset kan ventilationstabet være meget stort, helt op til 30%, hvis samlinger ikke er tætte. Tætning og styring af ventileringen bør derfor prioriteres højt. Det kan være en god idé at montere friskluftventiler i facader eller vinduer samt lodret aftræk, når husets tætnes. Man kan nemt kombinere et vindtæt, højisoleret hus med et ventileret, godt indeklima. Brug energimærket I energimærket finder du forslag til energiforbedringer af boligen samt de forventede besparelser og investeringsomkostninger. Følgende er forslag til hvor og hvordan du med fordel kan renovere murermestervillaen for at sænke din varmeregning. Forslagene tager udgangspunkt i de bygningsdele, der er typiske for murermestervillaen. Hvert forslag har fået en karakter på op til 6 stjerner, alt efter hvor store energibesparelser, der kan forventes i forhold til investeringen.
Varmerør Mange rør og ventiler er ofte uisolerede eller isoleret med et tyndt lag mineraluld. Dårligt isolerede varmerør i uopvarmede rum medfører et meget stort varmetab. Rørene bør isoleres med kraftige rørskåle, især hvor rørene ligger i uopvarmede områder. I tag- og skunkrum anbefales det at omlægge varmerør, så de føres frem under isoleringen. Rør i krybekældre anbefales omlagt, så de i stedet føres i paneler oppe i stuen, altså over gulvet Er der massive ydervægge, kan de isoleres udefra, så de opnår en stabil temperatur og ikke længere skal vedligeholdes. Men kan det ikke lade sig gøre,pga. myndighedskrav eller andet, kan der med forsigtighed isoleres indefra. Før der isoleres, bør du aflare om murværket er egnet til dette med en isoleringsekspert, blandt andet for at undgå kondens, skimmelsvamp og evt. udvendige frostskader. Er der uisolerede hulmure med et rimetag Facader Tagkonstruktioner bør efterisoleres med et tykt lag mineraluld eller papir/træuld, gerne så der i alt ligger 4-500 mm. For at sikre en fugtstabil konstruktion er det ofte håndværksmæssigt korrekt at starte helt fra bunden. For at få plads til isoleringen skal højden på spærbjælker forøges udad eller indad. Loft og skunklemme skal være isolerede og tætte, og der bør være en gangbro. Tagrummet skal være korrekt udluftet til det fri uden på isoleringen, og tagfladen skal kunne modstå vejrliget. Undertaget skal passe til formålet. Se mere på: www.duko.dk
ligt hulrum, kan der indblæses granulat i hulrummet. Metoden er enkel, men giver ikke en lige så effektiv isolering, som ved montering af forsatsvægge med kraftig isolering. Ved afstivende mursten på tværs inde i hulmuren samt ved vinduer og døre har hulrumsisolering ingen effekt. Gulve Ved uopvarmet kælder/krybekælder under huset kan etageadskillelsen med fordel efterisoleres nedefra. I områder hvor man færdes, anbefales det at beklæde loftet med egnet materiale, f.eks. gips, så isoleringen ikke beskadiges. I nogle kældre er der pudsede lofter og et stort uisoleret hulrum mellem loft og gulv i stueetagen. I hulrummet kan der indblæses cellulose/papir- eller mineraluld med god effekt. Gulve udført i opvarmede rum med støbt beton kan fjernes og erstattes af en ny gulvkonstruktion med speciel hård gulvisolering, hvorpå der støbes et betonlag, evt. med gulvvarmeslanger. Til tørre rum kan anvendes løsninger uden beton, dvs. hvor trægulv eller plader lægges direkte på en ekstra hård gulvisolering med eller uden gulvvarme. Se leverandørernes anvisninger f.eks. www.sundolitt.dk eller www.thermisol.dk. Tal med en energivejleder om den optimale løsning for dig. radon Radon er en kræftfremkaldende gasart der stiger op fra jorden, og utætte gulve kan medføre en risiko for farlig stråling. Det anbefales at få målt radonstrålingen, så den ikke er over den øvre grænseværdi på 200 Bec. I forbindelse med renovering af gulve anbefales altid at sikre tætte, radonsikrede gulvkonstruktioner.
Vinduer Vinduerne i murermesterhuse er i dag ofte med forsynet med forsatsruder eller almindelige termoruder. Er der allerede forsatsruder, kan disse energimæssigt opgraderes ved at udskifte inderste lag glas med nye 1 lags energiglas. Eller man kan montere højisolerende 2-lags energiruder, ikke mindst ved radiatorløse vinduer. Skal vinduer og døre skiftes, anvendes energiglas. Det anbefales at sammenligne oplysninger om vinduets samlede energibalance, også kaldet eref, som skal være så høj som muligt. Tilvælg støjreducerende egenskaber, hvis du har trafikstøjbelastning i huset. Sørg for at der vind- og støjtætte tætningslister overalt. Utætte vinduer kan eftertætnes for meget små penge. Varmeanlæg Er der centralvarme med et ældre oliefyr, kan dette med fordel udskiftes med en varmepumpe eller et biovarmeanlæg, eventuelt kombineret med et solvarmeanlæg. Varmepumper får 2/3 af sin energien fra luften, jordslanger eller sø. Den sidste 1/3 kommer i form af strøm fra elnettet. Varmepumper kører optimalt i velisolerede huse med gulvvarme. Det er væsentligt, at varmeanlægget passer i størrelse til husets behov. Derfor anbefales det altid at isolere huset før udskiftning af varmeanlæg. Cirkulationspumpen udskiftes samtidig til en elsparepumpe med automatisk regulering af elforbruget. I fjernvarmeområder anbefales tilslutning til fjernvarmenettet.
Investering Hvis du har friværdi i din ejendom og vil låne typisk mere end kr. 100.000, kan du optage et realkreditlån med lav rente. Ved en rente på 4-5% koster det ca. kr. 500 pr. måned eller kr. 6.000 pr. år at låne kr. 100.000. Spares der energi for kr. 6.000, bør investeringen på de kr. 100.000 udføres, især hvis der samtidig opnås større komfort, og salgsprisen på ejendommen stiger. Bankerne er ofte positive med udlån til projekter, der sparer energi, fordi kundens samlede udgifter ikke forøges. Energimærke Har du købt hus inden for de sidste år, så har du sikkert også et energimærke liggende et eller andet sted. Energimærket er lovpligtigt både i forbindelse med køb og udlejning af boliger. Energimærket indeholder en beskrivelse af boligens energimæssige tilstand og giver nogle forslag til, hvilke energiforbedringer det er fornuftigt at gennemføre i netop dit hus. Energimærket er derfor et godt sted at begynde, når du vil energirenovere din bolig. Rådgivning Har du evner og lyst, kan du selv gennemføre en del efterisolering. Men udføres arbejdet ikke håndværksmæssigt korrekt, kan det medføre følgeskader og udgifter til genopretning. Derfor anbefales det, før arbejdet udføres at indhente nødvendig byggerådgivning og tage kontakt til byggekonsulenter med rådgivningsansvar samt evt. bruge velrenommerede byggefirmaer. En termografering af huset kan i mange tilfælde afsløre, hvor varmetabet er størst. Fotograferingen kan dog kun foretages under bestemte vejrforhold. Du kan få hjælp til at finde et termograferingsfirma og få uvildig energivejledning hos Energitjenesten på tlf. 70 333 777. Du kan også finde mere information via vores faktaark og Byggeriets Energiforum på www.energitjenesten.dk Denne pjece er udviklet af Energitjenesten med støtte fra Energistyrelsens kampagnemidler.