(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [Klager] over Energitilsynet af 20. januar 2003 Målt og faktisk varmeforbrug Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Ved brev af 4. februar 2003 indbragtes Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003 af rådgivende ingeniør Mogens Ellegård, Vojens, på vegne af sin klient [...]. Ved afgørelsen havde tilsynet fundet, at der ikke var grund til indvendinger mod, at Varde Kommunes forsyningsafdeling ikke vil dække eller foretage afregning via graddageberegning af et konstateret merforbrug på [...] ejendom i perioden 23. april 2002 til 15. juni 2002. Den påklagede afgørelse Det siges i Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003: [Det] fremgår, at måleren blev udskiftet den 23. april 2002, og at der blev installeret en ny måler med fjernaflæsning i ejendommen. Samtidig med dette blev der også fjernet et omløb i ejendommen. Umiddelbart efter disse indgreb er det registrerede forbrug steget betragteligt til et efter Deres opfattelse urealistisk højt niveau. I klagen til Varde Kommune, Forsyningsafdelingen har De angivet, at flow-måling og fremløbstemperatur må anses for korrekte. Heraf slutter De, at årsagen til det høje registrerede forbrug er en fejl i målingen af returtemperaturen. De oplyser endvidere, at det efter forsøg udført i september 2002 kan konstateres, at returtemperaturen nu måles korrekt. Varde Kommunes forsyningsafdeling har i sin redegørelse til Energitilsynet oplyst, at forsyningen ikke kan konstatere nogen
fejl ved måleren. Forsyningsafdelingen har pr. 19. december 2002 ikke modtaget ønske om at få måleren sendt til kontrol til trods for, at forsyningsafdelingen i sit svar af 31. oktober 2002 på Deres klage oplyste Dem om muligheden for at få måleren kontrolleret på et akkrediteret målerværksted. Forsyningsafdelingen oplyser endvidere, at udskiftningen af måleren er foretaget af VVS-firmaet [som] over for forsyningsafdelingen [har] anført, at årsagen til det registrerede merforbrug er et stort flow og ikke en forkert måling af returtemperaturen. VVS-firmaet oplyser desuden, at man ved udskiftningen af måleren ikke har foretaget ændringer på indstillingerne i varmeinstallationen på [adressen]. VVS-firmaet har i brev af 22. august 2002 til Varde Kommune, Forsyningsafdelingen endvidere oplyst, at årsagen til det store merforbrug af fjernvarme på [adressen] er en defekt fjernvarmeventil til brug ved sommervarme. På denne baggrund har Varde Kommune, Forsyningsafdelingen afvist Deres forslag om at beregne forbruget i perioden fra den 23. april 2002 til den 15. juni 2002 ved hjælp af en graddageberegning. Energitilsynet skal oplyse følgende: Energitilsynet administrerer prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven og kan i medfør af lovens 21, stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser, såfremt et forhold er urimeligt eller i strid med bestemmelserne i 20, 20a eller 20b eller regler udstedt i henhold til loven, og forholdet ikke ved forhandling har kunnet bringes til ophør. Derimod kan Energitilsynet ikke behandle sager, der forudsætter en egentlig bevisbedømmelse. Sådanne sager må henvises til behandling ved civile domstole. Det kan desuden oplyses, at Energiklagenævnet den 20. november 2002 har truffet afgørelse i en lignende sag mellem [...] og Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. I denne sag har Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne afvist at dække et merforbrug på 153% af fjernvarme over en periode på godt et år. Klager mente, at merforbruget skyldtes en periodisk fejl i anlægget opstået i forbindelse med en udskiftning af fjernvarmerørene. Fjernvarmeforsyningen har ved et servicebesøg konstateret, at der ikke var fejl på selve anlægget, men at en radiatorventil var indstillet til for høj returtemperatur. Energiklagenævnet tager ikke stilling til spørgsmål, der forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, og ser i sin bedømmelse af sagen derfor bort fra disse forholds mulige indvirken. Energiklagenævnet har derefter vurderet sagens øvrige oplysninger og har i sin kendelse lagt vægt på, at der ved gennemgangen af klagerens installationer ikke blev konstateret målerfejl eller andre tekniske defekter på anlægget. På baggrund heraf stadfæster Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse, hvorefter der ikke kan rettes indvendinger, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4, mod, at forsyningen ikke vil dække det konstaterede merforbrug. Side 2 af 10 Energitilsynets afgørelse:
Energitilsynet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om det målte forbrug for perioden 23. april 2002-15. juni 2002 svarer til det faktiske forbrug, idet denne vurdering beror på en egentlig bevisbedømmelse. Sådanne sager må henvises til behandling ved de civile domstole. Med henvisning til ovennævnte kendelse fra Energiklagenævnet finder Energitilsynet ikke anledning til at rette indvendinger mod, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4, at Varde Kommunes forsyningsafdeling ikke vil dække eller foretage afregning via en graddageberegning af det konstaterede merforbrug på [...] ejendom i perioden 23. april 2002 til 15. juni 2002. Klagen til Energiklagenævnet Klage over Energitilsynets afgørelse indgives skriftligt inden 4 uger til Energiklagenævnet [...]. I klagen 4. februar 2003 fra ingeniør Ellegård hedder det: [ ] Afgørelsen er truffet under henvisning til [ ] Energiklagenævnets afgørelse den 20. november 2002 i en lignende sag mellem [...] og Aalborg Kommune - J.nr.: 97-2311-0104. Side 3 af 10 På et afgørende punkt adskiller de to sager sig fra hinanden. Aalborg Kommune skriver i sine bemærkninger: "Følges et varmeforbrug ikke med jævne mellemrum, kan ingen udtale sig om, hvornår der er tale om en fejlindstilling, og i givet fald om og hvilket merforbrug dette giver." I sagen vedrørende forbruget på [...] ejendom er forbruget netop blevet fulgt. Varde Kommune har haft information om merforbruget fra samme øjeblik, som det er indtruffet. Via fjernaflæsning af måleren har Varde Kommune løbende fået information om merforbruget. Den første information er registreret den 23. april 2002 kl. 11.20 altså samme formiddag, som merforbruget er indtruffet. Efterfølgende er der registreret et merforbrug hver af de efterfølgende 4 dage og efterfølgende jævnligt frem til den 15. maj 2002. Den første aflæsning, hvor forbruget er normalt, er registreret den 15. juni 2002. [ ] Varde Kommune har ikke reageret på informationerne selvom en af begrundelserne for at installere fjernaflæsning netop var, at kunne hjælpe forbrugerne og forhindre et eventuelt merforbrug. Ved at installere fjernovervågning har Varde Kommune påtaget sig opgaven med at følge varmeforbruget med jævne mellemrum og dermed at rådgive og informere forbrugeren, når der forekommer et unormalt forbrug. Ved ikke at reagere på de mange og løbende informationer har Varde Kommune ikke levet op til sine forpligtigelser om overvågning af forbrugerinstallationen og information til forbrugeren, da der forekom et unormalt forbrug. Varde Kommune har ikke tilbudt at verificere måleren uden udgift for forbrugeren selvom kommunen hele tiden har været i besiddelse af oplysninger om et helt unormalt stort forbrug og et
forbrug, der fysisk ikke kan finde sted under de givne omstændigheder. Når Varde Kommune groft tilsidesætter sine forpligtigelser overfor forbrugeren ved at være i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre, at der løbende registreres et merforbrug, og undlader at videregive disse oplysninger til forbrugeren, har kommunen pådraget sig et ansvar ved ikke at få oplysningerne verificeret. Varde Kommune har således ladet en sag udvikle sig ved ikke taget initiativ til, at få måleren verificeret, hvilket ville være det naturlige, når der registreres et forbrug, som fysisk ikke kan afsættes i huset under de givne omstændigheder. Da der tilsyneladende er begået fejl eller foretaget undladelser hos begge parter vil en graddageberegning af varmeforbruget kunne betragtes som en retfærdig og rimelig afgørelse. Energitilsynets bemærkninger til klagen Tilsynet fremkom den 21. marts 2003 med følgende bemærkninger: Energitilsynets bemærkninger til klagerens påstande [ ] Varde kommune, forsyningsafdelingen har i brevet af 2. september 2002 oplyst, at forsyningsafdelingen ikke har påtaget sig ansvaret for at overvåge forbrugernes varmeforbrug ved installation af målere med fjernaflæsning. Ifølge forsyningsafdelingen er det fortsat den enkelte forbrugers ansvar løbende at tilse sin fjernvarmeinstallation for i tide at træffe de nødvendige foranstaltninger, så et stort utilsigtet varmeforbrug undgås. Der er således uenighed mellem parterne om, hvem der har ansvaret for jævnligt at overvåge den enkelte forbrugers fjernvarmeforbrug. Det er Energitilsynets opfattelse, at forsyningsselskabet ikke bærer ansvaret for denne overvågning, da dette ville resultere i øgede ressourceomkostninger til skade for samtlige fjernvarmeforbrugere inden for forsyningsselskabets forsyningsområde. [ ] Energitilsynet har ingen yderligere kommentarer [til påstånden om Varde kommune manglende reaktion på det unormale forbrug], men henviser til punktet ovenfor. [ ] Varde kommune, forsyningsafdelingen har i sit brev til Mogens Ellegård af 31. oktober 2002 oplyst, at man i en telefonsamtale med [...] den 2. september 2002 spurgte, om [...] ønskede at få måleren kontrolleret, men at dette ikke var tilfældet. I samme brev oplyser forsyningsafdelingen endnu engang om mulighederne for at få måleren kontrolleret, hvor forsyningen betaler udgifterne til kontrollen i tilfælde af en fejlbehæftet måler, mens forbrugeren betaler i tilfælde af en fejlfri måler. Ifølge leveringsbestemmelserne for Varde kommune, forsyningsafdelingen vedtaget af Varde byråd den 7. juli 1981 anses en måler med en afvigelse større end +/- 5 % for fejlbehæftet. Dette er almindelig praksis i forbindelse med kontrol af målere, en praksis som Energitilsynet finder rimelig. Side 4 af 10 Sammenfatning og afsluttende bemærkninger Sagen rummer stadig spørgsmål, som Energitilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til, og som Energitilsynet derfor
fortsat må henvise til domstolene, da en afgørelse af disse spørgsmål indebærer en egentlig bevisbedømmelse. Da man efter Energitilsynets opfattelse ikke kan laste forsyningsselskabet, at det ikke overvåger hver enkelt forbrugers fjernvarmeforbrug kontinuerligt og jævnligt, finder Energitilsynet stadig henvisningen til Energiklagenævnets afgørelse [ ] relevant. Energitilsynets bemærkninger har været i høring hos klageren og Varde Kommunes forsyningsafdeling. Klageren svarede ved brev af 10. april 2003 således på tilsynets bemærkninger: Varde kommune har foranlediget, at installationen blev ændret, idet der er blevet installeret energimåler og et omløb er fjernet. Varde Kommune har fra installationstidspunktet haft information om et urealistisk stort forbrug. Varde Kommune har pådraget sig et ansvar ved ikke at reagere på de modtagne oplysninger. Energitilsynet er af den opfattelse, at forsyningsselskabet ikke bærer ansvaret for denne overvågning, da dette ville resultere i øgede ressourceomkostninger til skade for samtlige fjernvarmeforbrugere inden for forsyningsområdet. Til dette skal bemærkes, at installation af energimålere med fjernaflæsning er en bekostelig affære, der har medført øgede omkostninger for samtlige forbrugere. En kontrol af, at nyopsatte målere viser korrekt, må efter almindelig praksis være normal og ligge indenfor de omkostninger, som ubetinget skal dækkes af forsyningsselskabet. I øvrigt lægger energispareloven op til, at man vejleder forbrugerne og hjælper disse til at reducere energiforbruget. Omkostninger til energispareaktiviteter skal afholdes af forsyningsselskabet. Varde Kommune har i øvrigt i forbindelse med beslutningen om, at installere energimålere med fjernaflæsning fremført vejledning af forbrugere samt kontrol af forbrug som en af de væsentlige begrundelser for de betydelige omkostninger, der er afholdt til installation af målerne. Omkostninger på 10-15 kr. til en årlig aflæsning af målerne kan under ingen omstændigheder retfærdiggøre meromkostningerne til installation af energimålere med fjernaflæsning. Varde Kommune har således selv vedtaget at afholde omkostninger til overvågning af forbrugerinstallationer. Ud fra disse betragtninger må fastholdes, at Varde Kommune har ønsket at kunne overvåge forbruget ved de enkelte forbrugere. Varde Kommune har således påtaget sig et ansvar ved at være i besiddelse af en viden om et merforbrug og at undlade en videreformidling til forbrugeren. Desuden skal anføres, at Varde Kommune i en lignende sag har refunderet et større beløb til en forbruger (forretningen Kvickly i Varde). [ ] Varde Kommune behandler således tilsyneladende sine forbrugere forskelligt, hvilket er klart imod regler og forordninger udstukket af Energitilsynet og det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg. Side 5 af 10
Nævnet har ikke modtaget svar fra Varde Kommunes forsyningsafdeling. Energiklagenævnets praksis I den omtalte afgørelse af 20. november 2002 (j.nr. 97-2304-0104) bemærkede nævnet: Energiklagenævnet kan efter fast praksis ikke tage stilling til vurderinger og spørgsmål, der forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, og som henhører under domstolene. Energiklagenævnet kan på den baggrund ikke i den foreliggende sag vurdere om det målte varmeforbrug ud over det normale forbrug skyldes som af klageren anført en udskiftning af fjernvarmerør eller om det som af Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, anført antageligt skyldes en forkert indstillet radiatorventil. Energiklagenævnet må derfor bortse fra disse forholds mulige indvirkning ved sagens bedømmelse for nævnet. Energiklagenævnet kan dog ikke tiltræde klagerens bevisbyrdebetragtninger om, at retten er på hans side, og at han således ikke hæfter for det målte merforbrug, når både hans og forsyningsvirksomhedens påstande ikke er beviselige. Side 6 af 10 Energiklagenævnet har herved efter en sædvanlig bevismæssig vurdering af sagens øvrige oplysninger lagt vægt på, at der for [...] ejendom af Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, for perioden 8. februar 2000 til 13. februar 2001 blev målt et forbrug på 631 m 3, og at der ved gennemgangen af klagerens installationer ikke blev konstateret målerfejl eller andre tekniske defekter på anlægget. Energiklagenævnet kan således tiltræde Energitilsynets afgørelse, hvorefter der ikke kan rettes indvendinger, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4, mod at forsyningen ikke vil dække det konstaterede merforbrug på [...] ejendom i perioden 8. februar 2000 til 13. februar 2001. I en afgørelse af 31. marts 2004 (j.nr. 11-114) bemærkede Energiklagenævnet: Deres klage vedrører primært spørgsmålet om, hvorvidt det målte elforbrug for Deres klients ejendom svarer til det faktiske elforbrug. Energiklagenævnet anser sig for kompetent til tage stilling til bevisspørgsmål, medmindre der foreligger elementer af sådan art, at de ikke kan oplyses gennem de midler, der er til rådighed for forvaltningsmyndigheder, og derfor må henvises til domstolsbehandling. Energiklagenævnet må lægge til grund, at der ikke er påvist fejl ved Deres klients elmåler. Nævnet kan herefter tiltræde Energitilsynets vurdering af, at fastslåelse af misforhold mellem det registrerede forbrug og det faktiske forbrug forudsætter en egentlig bevismæssig bedømmelse, som kun kan ske ved domstolene. Af Energiklagenævnets afgørelse af 19. april 2004 (j.nr. 21-40) fremgår bl.a.:
Energiklagenævnet bemærker, at ingen af parterne har begæret måleren afprøvet, og at der således ikke er konstateret målerfejl. Udgangspunktet må herefter være, at der skal betales for det målte forbrug, medmindre der kan rejses væsentlig berettiget tvivl om det målte forbrug svarer til det faktiske forbrug. [ ] Det bemærkes, at forbruget på 18 MWh pr. år oplyst af [Danske Fjernvarmeværkers Forening] er et gennemsnitligt forbrug, og at enkelte ejendommes forbrug kan variere endog ganske meget herfra. Uden sikre oplysninger om, at måleren har vist forkert, kan en sammenligning med dette normalforbrug derfor kun anvendes som støtte for en antagelse om, at det målte forbrug er højere end det faktiske, hvis også andre oplysninger i sagen peger med væsentlig styrke i samme retning. I en afgørelse af 12. maj 2004 (j.nr. 11-142) konstaterede nævnet: Klagens hovedspørgsmål er, hvorvidt det målte elforbrug for klagers ejendom svarer til det faktiske elforbrug. Energiklagenævnet må lægge til grund, at der ikke er påvist fejl ved [klagerens] elmåler, idet målervisningen blev kontrolmålt den 19. august 2002, og idet resultatet af denne kontrolmåling viste, at fejlprocenten lå lavere end de 4 %, som NESA s almindelige betingelser for el-levering tillader. Nævnet kan herefter tiltræde Energitilsynets vurdering af, at eventuel fastslåelse af misforhold mellem det registrerede forbrug og det faktiske forbrug forudsætter en egentlig bevismæssig bedømmelse, som kun kan ske ved domstolene. Side 7 af 10 Nævnet finder, at sagens øvrige oplysninger ikke gør det muligt at betegne NESA s krav om betaling for det registrerede forbrug som urimeligt efter elforsyningsloven. I en afgørelse af 24. juni 2004 (j.nr. 21-36) bemærkede nævnet generelt om fjernaflæsning af varmeforbrug: Udgangspunktet for bedømmelsen af Brøndby Fjernvarme s aflæsningspraksis må være nutidens krav til forbrugervenlighed og benyttelse af moderne planlægnings- og kommunikationsværktøjer. Det indebærer, at virksomheder såsom Brøndby Fjernvarme har adgang til at indføre ny teknologi, medmindre der er sikre holdepunkter for, at farer og ulemper er større end de samlede fordele for virksomheden. [ ] Nævnet finder ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved, at Brøndby Fjernvarmes fjernaflæsningsautomatik indebærer en række fordele for selskabet, som også kommer kunderne til gavn. På sigt er det blandt andet tilfældet i form af lavere omkostninger, der kanaliseres ud til forbrugerne i form af lavere tariffer for fjernvarme. Dertil kommer fordelene ved nøjagtigere kontrol af kundernes forbrug. [ ]
Energiklagenævnet henviser herved også til de talrige forbrugerproblemer, som fremgår af Energitilsynets og Energiklagenævnets behandlinger af en række sager vedrørende selvaflæsning. Det kan bl.a. dreje sig om for sen eller manglende modtagelse af selvaflæsningskort, forkert udfyldning, forskelle mellem det reelle forbrug og det af forbrugeren og selskabet skønnede, samt en række problematikker om restanceinddrivelse og inkasso-fremgangsmåder, som har haft sin baggrund i selvaflæsning. Energiklagenævnet bemærker, at disse sagers fælles baggrund bestod i, at der alene var selskabets øvrige kunder til at finansiere selskabets tab på kunder. Energiklagenævnets bemærkninger Energiklagenævnet er i det væsentlige blevet anmodet om at tage stilling til, dels om forsyningsafdelingen skal overvåge kundernes varmeforbrug, dels om det målte forbrug svarer til det faktiske forbrug på klagerens klients adresse. Nævnet finder, at udgangspunktet er, at det må være et led i den almindelige pligt efter aftalen om varmeleverance, at kunden løbende tilser sin fjernvarmeinstallation for i tide at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre et utilsigtet varmeforbrug. Side 8 af 10 Det har efter nævnets opfattelse formodningen mod sig, at forsyningsafdelingen generelt skulle have påtaget sig at overvåge de enkelte kunders varmeforbrug. Dette er da heller ikke oplyst for nævnet. Om der måtte være en individuel aftale herom mellem klageren og forsyningsafdelingen kan ikke oplyses med de midler, der er til rådighed for Energiklagenævnet som forvaltningsmyndighed. Derfor er nævnet enig med Energitilsynet i, at forsyningsafdelingen ikke kan kritiseres for ikke at overvåge hver enkelt kundes fjernvarmeforbrug for udsving i forbruget. Det fremgår af sagen, at forsyningsafdelingen i 2002 spurgte, om klageren ønskede at få måleren kontrolleret. Dette ønskede klageren ikke. Nævnet bemærker, at ingen af parterne har begæret måleren afprøvet. Nævnet lægger derfor til grund, at der ikke er konstateret fejl ved [...] varmemåler. Udgangspunktet må herefter være, at der skal betales for det målte forbrug. Under henvisning til den citerede praksis kan nævnet herefter tiltræde Energitilsynets vurdering af, at fastslåelse af misforhold mellem det registrerede forbrug og det faktiske forbrug i perioden 23. april 2002 til 15. juni 2002 forudsætter en bevisbedømmelse, som kun kan ske ved domstolene.
Nævnet bemærker, at det ikke med de midler, der er til rådighed for Energiklagenævnet som forvaltningsmyndighed, kan oplyses, om Varde Kommune som anført af klager har refunderet et større beløb til en anden fjernvarmekunde, eller om denne sag ville kunne sammenlignes med klagen fra [...]. Der er ikke for nævnet påvist yderligere, der kan gøre fjernvarmeforsyningens krav urimeligt efter varmeforsyningsloven. Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003 stadfæstes. Afgørelsen er truffet i medfør af varmeforsyningslovens 26, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000 af lov om varmeforsyning med senere ændringer. Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde 21. september 2004. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Side 9 af 10 Afgørelsen er sendt til Mogens Ellegård på vegne af klageren, Varde Kommunes Forsyningsafdeling og Energitilsynet. P. N. V. Christen Boye Jacobsen Nævnsformand / Thomas Andersen Thrane Fuldmægtig